Tipoldeforældre

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christen Lauridsen  1682 - 1746

Fæstegårdmand i Nørre Bandsby

Ane Poulsdatter, død 1723

Iver Enevoldsen Slot  ca.1682 - 1749

Fæstegårdmand i Slot

Anne Christensdatter  ca.1685 - 1762

 

 

 

 

 

Oldeforældre

8

9

10

11

12

13

14

15

Christen Andersen Vejlgaard

1718 - 1779

Fæstegårdmand u Vejlgaard

 

 

 

 

 

 

 

Anne Sørensdatter

ca.1714 - 1774

 

 

Laurids Christense Gadegaard 1723 - 1797

Fæstegårdmand i Gadegaard

Ane Iversdatter Slot

ca. 1714 - begr. 6. jan. 1788

 

 

Bedsteforældre

4

Søren Christensen

Vejlgaard

1753 - 1829

Gårdmand i Velling

 

5

Maren Jensdatter

1752 - 1819

6

Lars Larsen Gade

ca.1756 - 1826

Gårdmand

i Gadegaard

7

Karen

Christensdatter

Vejlgaard

ca.1755 - 1811

Forældre

2              

Morten Sørensen Vejlgaard

1785 – 1871  Gårdmand i Søgaard

 

3

Ane Kirstine Larsdatter

1787 - 1837

1                                                           Efterkommere

ç

Mariane Mortensdatter  1825 - 1900

ç

Kirstine Pedersen  1859 - 1951

|

Morten Slot  1899 - 1995


 

Morten Sørensen Vejlgaard

født i Velling 17. juli 1784, død på Søgaard som aftægtsmand hos sønnen Laurids Mortensen 10. maj 1871, 86 år, begravet i Nysogn 18. maj.

Gårdmand 1813 - 1830 i Velling, hvor han overtog sin fødegaard. Ved auktionen over Søgaard gods 21. december 1830 købte han selve gården matr.1a af htk. 8.7.0.13/4. efter hovedgårdstakst.

Skøde på Søgaard er udstedt 7. august 1832, læst 15. august s.å. I skødet angives gårdens htk til 10.7.3.17/10.1)

En kontrakt

4. juni 1836 oprettes kontrakt, tinglæst 31. august s.å, mellem Morten Sørensen Vejlgaard og Svenning Vilhelm Madsen og hustru Karen Christensdatter af Nørre Bandsby, hvorved de sidstnævnte betinger sig aftægt af en gård i Nørre Bandsby til en værdi af 160 rd, udslettes af Ulfborg-Hind herreders panteprotokol 28. juni 1854.2)

 

Forligskommissionen behandler 17. august 1818 en sag, indklaget af Niels Nielsen  Houvig Ny Sogn imod Morten Sørensen Vejlgaard ibid. ang 20 Rbd NV som sidstnævnte for bekomne Fisk skal være Klageren skyldig. Indklagede forpligtede sig til at betale 15 Rbd NV til Klageren til næste Michelsdag d.A. under Adfærd af Fr. 10 Julii 1795 § 43.3)

 

 

Morten Sørensen Vejlgaard blev trolovet 4. november 1815 med pigen Ane Kirstine Larsdatter af Nysogn. Vielse ikke indført.

Ane Kirstine Larsdatter

født 1787 i Gadegaard, død på Søgaard 18. oktober 1837.

Dødsfaldet anmeldt skifteretten 19. oktober 1837. Enkemanden hensidder i uskiftet bo efter bevilling. Skifte afholdes 9. november 1840. 4)

 

 

På Nysogns kirkegård blandt gravsten fra sløjfede grave findes Ane Kirstine Larsdatters gravsten, som er med skriveskrift og har følgende indskrift: ”Herunder gjemmes / det jordiske af / Sal. Anne Kirstine Lauridsdatter / fød i Gadegaard 1787 / døde paa Søegaard 1837 / i hendes Alders 50vende Aar. /Søde Jesus Frelser blid / Styrk enhver i Nød og Strid.”

 

____________________________________________________________________

1)  Ulfborg-Hind herreders skøde og panteregister 1829-1840 nr.3797. B80A-SP70 og Skøde- og panteprotokol nr.8 fol. 241. LA   B80A-SP13.

2)  U-H h Skøde- og panteprotokol nr.14, 1853-1854, fol.500b. B80A - SPl9

3)   Ringkøbing Amtsarkiv. Forligelseskommissionprotokol 1818-23 pag 7.  B8-1171.

4)  Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1840 fol. 351.

 



 

Morten Vejlgaards salg af Søgaard 1)

30. september 1852 udsteder han Morten Sørensen Vejlgaard skøde, tinglæst 12. oktober 1853, til sønnen Laurids Mortensen og svigersønnen Mads Peder Christiansen den ham efter auktionsskøde tilhørende ejendom Søgaard, som, efter de i Rentekammerets skrivelse af 20. august 1831 først i to dele afhændede parceller fra nr. 1-11 incl. med htk. 0.4.3.3/10. og dernæst i 14 dele afhændede parceller fra nr.2 til 19 incl. af htk. 2.0.3.9/20. derfra er adskilte, nu er af gl. htk. fri hovedgårdstakst 8.7.0.11/4.  og nu i den ny matrikel af privilegeret htk. 13.2.3.23/4. tillige med dens bygninger, tilliggende og tilhørende uden undtagelse for købesummen 5000 rd. der er sælger betalt på den imellem parterne vedtagne måde, og hvorfor kvitteres.

Køberne erhverver ejendommen i fællig med hinanden og den eventuelle fordeling imellem dem er sælger uvedkommende. Dog erklærer sælger på forlangende, at sønnen samt hans arvinger nærmest skal anses at være, i tilfælde af at nogen lovmæssig deling i tiden finder sted, ejer og bruger af den vestligste, og svigersønnen og hans arvinger bliver besidder og bruger af den østligste del efter den på marken afsatte skellinie. Om delingen ansøges og bevilges overtager hver sin del, og de bygninger, som forefindes, medfølger, hvorimod fremtidige indretninger besørges og bekostes af de pågældende hver for sit vedkommende.

Den vestre del af ejendommen anses at tilkomme htk. 7.7.2.2. Den østligste 5.3.1.3/4. Køberne overtager ejendommens rettigheder og hæftelser til Nationalbanken, således at aktieretten forbliver sælgers ejendom.

Rettens bemærkinger om hæftelser på gården:

1  Kontrakt af 1. december 1819 mellem cancelieassessor Ammidsbøll og Johanne Brun, Peder Bolings fraseparerede hustru, hvorved sidstnævnte er betinget ophold for livstid på Søgaard mod en årlig godtgørelse.2)

2  Ekstrakt af skiftet 9. november 1840 efter Morten Sørensen Vejlgaards hustru for de fælles børns mødrene arv 2430 rd  5 m 12 sk  med prioritet i boets faste og rørlige ejendele næstefter den påhvilende gæld.3)

3  Tre panteobligationer, udstedt 25. juni 1820 af Christen Sørensen til Ringkøbing kirke for 300 rd med selvskyldnerkaution for Morten Sørensen Vejlgaard.4)

 

 

 

____________________________________________________________________

1)  SP nr. 14, 1853-1854, fol. 230b.   LA  B80A - SP19.

2)  Der henvises til SP nr. 5, fol. 103. Johanne Brun døde 26. februar 1829. Ovenstående kontrakt er slettet af pantebogen 17. maj 1854.  SP nr. 14, 1853-1854, fol.426.

3)  Skifteekstrakten tinglæst 18. november 1840 - SP nr. 10 fol. 68. Skifteekstrakten slettes af pantebogen for de umyndiges vedkommende 17. maj 1854, da deres arvepart er indgået i Overformynderiet.   SP nr. 14, 1853-1854, fol. 426b.

4)  Der henvises til SP nr. 5 fol. 32. Kautionsforpligtelsen frafaldes af Ribe Stiftsøvrighed 27. marts  1854 og slettes af pantebogen 17. maj 1854. SP nr.14,1853-1854 fol.426.

 

Morten Sørensen Vejlgaard og Laurids Mortensen som ejere af Søgaard1)

 

Auktionen (over Søgaard) holdtes 21de December 1830.

      Morten Sørensen Vejlgaard, Bonde fra Velling, kjøbte selve Gaarden ved Auktionen. Jeg kan dog ikke undlade at omtale, at man fra anden Side bestemt har paastaaet, at en Prokurator Christensen fra Lemvig kjøbte Gaarden ved Hammerslaget og saa umiddelbart efter solgte den til Morten Vejlgaard. Det er forøvrigt en Sag, der har  mindre Betydning. Nu var det snart forbi med Søgaard som Herregaard. Han udparcellerede fra den en Marskeng mellem Aa og Flod, kaldet Holmbokjær. Dernæst bortsolgte han den sydøstre Del af Marken. Borggaardens trende teglhængte Længer lod han nedbryde og i deres Sted opføre tre Huse, som de er almindelige ved Bøndergaarde, altsaa et simpelt Salshus, og det øvrige svarende dertil. Den store velbyggede Lade blev dog skaanet, men saa slog Lynilden ned i den Mikkelsnat 1844, og den brændte tillige med begge Fløjhusene, hvorimod Stuehuset skaanedes.

      Morten Vejlgaards Søn, Lavst Mortensen, sløjfede Voldene og fyldte Gravene, ryddede aldeles Haven, saa der ikke er et Træ blevet staaende, og tilintetgjorde altsaa den sidste Rest, der gav Gaarden Præg af Herregaard. Nu kan man aldeles ikke se, hvor den har ligget, men det siges, at den har ligget med Borggaardens Stuehus og to mindre Fløjhuse lidt vesten for det nuværende Vaaningshus, Stuehuset i Nord og Syd, og Fløjhusene i Vest og Øst med deres vestre Ende stødende til hint. Der nordvest for laa saa Haven, og øst for Ladegaarden. Vest for Haven ud imod Engen var en stor Grav, og fra dens Ender gaaende i Øst to Grave, den ene sønden og den anden for Have og Borggaard.  Den nordligste var da ned imod Fjorden, og her ser det, som før sagt, ud, som der fra gammel Tid har været en Landingsplads.

      Morten Vejlgaard døde 1871, og med ham og hans Søn ophører altsaa Gaardens Historie. Den første var sikkert en hæderlig og dygtig Mand, men han manglede historisk Sands, og hans Søn gjorde det i endnu højere Grad, han syntes ligefrem, det var en Pryd og et Held for Gaarden at faa alt det gamle Stads skaffet af Vejen.”

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________

1)    Evald Tang Kristensen: Øen Holmsland og dens Klit, Viborg 1891, s. 43-44.


 

Søren Christensen Vejlgaard

født i Vejlgaard i Nysogn, døbt 22. juli 1753 i Nysogns kirke.

Søn af fæstegårdmand i Vejlgaard1) Christen Andersen Vejlgaard, født i Kloster i juli 1718, død 1779, 61 år 11 mdr., begravet 3. juni i Nysogn, trolovet 21. september, viet i Nysogns kirke 22. oktober 1747 til Anne Sørensdatter af Røjklit, født ca. 1714, død 1774, 60 år, begravet 10. oktober i Nysogn.2)

 

Søren Christensen Vejlgaard var gårdmand i Vesttarp i Velling, hvor han dør som aftægtsmand 7. maj 1829. Dødsfaldet anmeldt skifteretten 11. maj. De ubetydelige efterladenskaber tilfalder afgiftsgiveren.

Søren Christensen udsteder skøde 10. august 1813, tinglæst 11. august s.å. til Morten Sørensen Vejlgaard på en gård i Vesttarp i Velling af htk. 3.7.2.2½.3)

 

Søren Christensen Vejlgaard blev viet i Velling kirke 29. juni 1783 til pigen

 

Maren Jensdatter

døbt 7. maj 1752 i Velling kirke, død i Velling 17. januar 1819, 66½ år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________

1)      1688 er Vejlgaard, som hører under Voldbjerg gods bortfæstet til Jens Enevoldsen og Anders Nielsen.

2)      En søn er måske Anders Christensen Vejlgaard, der døde i Nørby 1814, 69 år, begravet 24. marts i Nysogn. Han var fæster under Søgaard af Annexgaarden i Gammel Sogn og fra 1. maj 1794 fæster under Søgaard af Juulsgaard. (Søgaard godsarkiv. Fæstebreve og dokumenter LA G441-8). Anders Christensen Vejlgaard er forlover for Karen Christensdatter Vejlgaard (Tavle 4, nr.7) og for Anne Cathrine Christensdatter Vejlgaard, gift med Christen Poulsen i Sønderby (Tavle 6 nr.30-31,a2b1).  Christen Andersen og Anne Sørensdatters datter  Maren Christensdatter er gift med Jep Christensen i Sønderby, der på sin hustrus vegne udsteder arveafkald efter hendes forældre. Afkaldet dateret 20. august 1779. Ulfborg-Hind herreders justitsprtokol 1779 for. 323.   B80A – 7.

3)      Skøde- og panteregister, Ulfborg-Hind herreder1808–1820 nr.1565.

Henvisning til prot. nr. 3 fol. 587.  B80A-SP68 og B80A – SP10                 


 

Laurids Lauridsen

født i Gadegaard ca.1756 (ifølge kirkebogen), død som aftægtsmand s.st. 18. december 1826, 70 år.

Fæstegårdmand under Søgaard gods af Gadegaard af htk. 3.6.1.24/5.

1799 afholdes syn over Søgaard gods med tilliggende. Lars Larsen i Gadegaard siges at være 40 år, hans kone 45 år. Lars Larsen og hustru har fem børn under ti år og to børn over ti år. På gården er der følgende besætning: 4 bæster, 6 køer, 6 andre kreaturer, 20 får, 1 svin. 2 agre hviler, 3 agre er i brug i synsåret. 30 skipper sædeland i hver tægt.1) Ni dages sleteng giver i alt 9 læs hø, deraf 6 læs marskhø og 3 læs giældhø2) ? Bygningernes beskaffenhed er god. Der er ingen aftægt på stedet.3)

 

Laurids Lauridsen køber sin fæstegård Gadegaard af htk 3.6.0.24/5 med to jordløse huse i Kloster. Sælgeren forbeholder sig sydligste klitlod syd for Haurvig. Købesummen 1100 rd. er sælgeren betalt. Skøde, udstedt af assessor Amiidsbøl, af 19. december 1810, læst 10. marts 1811.4)

Maren Larsdatter, P. Brinks enke i Ringkøbing, udsteder 15. juni 1818 obligation, læst 13. januar 1819, til Laurids Lauridsen på 400 rd rede sølv med 2. prioritets panteret i gård og ejendom. Obligationen er læst til udslettelse 11. oktober 1828.5)

Laurids Lauridsen sælger Gadegaard af htk. 3.6.0.24/5 med besætning og inventar til sønnen Laurids Lauridsen efter skøde af 8. september 1815, læst 27. september s.å. og der oprettes opholdskontrakt mellem køber og sælger med sikkerhed i gården af 2. prioritet. (Prot. fol. 660f)  Gården solgt til registerets nr. 3071.

Christen Christensen af He udsteder obligation af 11. december 1821 til Laurids Lauridsen på 360 rd rede sølv med 3. prioritets panteret i gården. Obligationen læst til udslettelse 23. marts 1831.

Madam Huusfeldt i Skive og Claus Christensen Beck udsteder obligation af 30. september 1828, læst 1. oktober s.å. til Laurids Lauridsen på 480 rd. rede sølv med panteret i gården, sæd og afgrøde, avlsredskaber, besætning, ind og udbo. Obligatio- nen læst til udslettelse 20. juni 1832.6)

Assessor Ammidsbøll udsteder skøde til Laurids Lauridsen på tiender 5. maj 1821, læst 9. maj s.å. og fru Ammidsbøll skøde på samme af 2. november 1831.7)

 

____________________________________________________________________

1)    Tægt: nærmest = brugsperiode. F.eks. fem års tægt - d.v.s. et areal dyrkes uafbrudt i fem år, hvorefter det hviler en årrække.

2)    giæld = hjald - ordet er vanskeligt at tyde.

3)    Søgaard godsarkiv. Jordebøger.    LA  G441-6.

4)    UHH Skøde- og panteregister 1808-1820 nr.1822. (Protokol fol. 468, prot.4 fol. 234 og prot. 5 fol. 159) LA   B80A – SP68

og Søgaard godsarkiv. LA  G441-3  Kopibog over tinglæste skøder pag. 92.

5)    Skøde- og panteregisteret1808-1820  nr. 1822.

6)    Ovennævnte protokol nr. 2245. Henvisning til nr.3071.

7)    Ovennævnte protokol nr. 1822.

 

 

Laurids Lauridsen Gade blev trolovet 3. januar, viet i Nysogns kirke 26. februar 1786

til pigen Karen Christensdatter Vejlgaard. Forlovere Lars Christensen i Gadegaard og Anders Vejlgaard 1) af Gammel Sogn.

 

Karen Christensdatter Vejlgaard

født ca.1756, død i Gadegaard 1811, 56 år, begravet 1. juli i Nysogn. Datter af fæstegårdmand Christen Andersen Vejlgaard og hustru Anne Sørensdatter.

Skifte efter hende afholdes 17. december 1811. Arvinger er enkemanden og syv børn: Laurids 25 år, Ane Kirstine 23 år, Ane 22 år, Mariane 20 år, Sophie 19 år, Christen 15 år, Iver 13 år. Hver af sønnerne arver 200 rdl, hver af døtrene 100 rdl. 2)                   

Ane Larsdatter af Gadegaard troloves 4. november 1815 med Christen Christensen af He. Vielse er ikke indført.

----------------------------

Om Gadegaards brand 1802. 3)

Gjenpart.

Anno 1802 den 28de Januarij, Indfandt sig Brand Directeur Peder Høegh Buck, i Gadegaard, Nye Sogn, Hind Herred, for at undersøge Aarsagen til den i bemelte Gadegaard den 26de d. M. om Morgenen Klokken 5 opkomne Ildebrand hos Eieren Lars Larsen , hvorved brendte hans Gaard, for det meste er lagt i aske.

  Ved undersøgelsen var tilstæde: Den brandlidte Lars Larsen og Hustrue Karen Christensdatter, samt hendes Mands Søster Anne Larsdatter, saavelsom Brandfogden Terkil Christensen, der alle havde været tilstæde ved Branden, og blev da forklaret af den Brandlidte: at han om Morgenen den 26de d. M. Klokken 5, blev vækket af sin Søvn, ved at høre hans Hæste i Stalden gjorde allarm og vilde slide dem Løs, og da han gik ud af Vaaningshuuset, for at erfare Aarsagen dertil, fandt han sin Gaard, forsaavidt ej afbrændt var, gandske omspændt af Ilden, i Lys Lue. Aarsagen til den opkomne Ildebrand, kunde ingen af Tilstædeværende angive, da der i nogle Dage tilforn, hverken var Baget, Brygget, Vasket eller anden saadan Huusgierning foretaget, hvoraf saadan skade kunde formodes at være foraarsaget. Under Btanden, var Vinden Sydost, og varede der omtrent 2 Timer, førend det meste af Gaardens Bygninger, var afbrændt. – Brand-Fogden, fandt sig ikke aarsaget at anmelde nogen for Udeblivelse, Forsømmelse eller anden Forseelse ved Ildebranden.   Ved Branden var tilstæde: næste Naboe Christen Nielsen og Hustrue Karen Christensdatter, Pigen Maren Jensdatter, Brandfogden Terkil Christensen og hans Naboe Ole Madsen, samt den Brandlidtes Søster Anne Larsdatter, med fleere af Sognets Beboere.   De tilstædeværende kunde ei heller opgive nogen der kunde formodes at viide noget om Aarsagen til den opkomne Ildebrand.

Saaledes forrættet og Passeret, vedstaaer   Buck   Datum ut supra.   Ligelydende med den paa Stædet holdte undersøgelsesforretning, tilstaaer Buck. Brand-Directeur.

____________________________________________________________________

1)    Anders Vejlgaard sikkert brudens broder. (Børn af nr. 8 og 9 ??)

2)    Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1805-16 fol.266. LA  B80A – 163.

3)    Dokumenter til UHhs Politiprotokol 1800-06.  B80A-76


 

Laurids Christensen Gadegaard

født 1723 i Nørre Bandsby, død i Gadegaard 1797, begravet 2. juli i Nysogn.

 

Laurids Christensen var fæstegårdmand under Søgaard gods i Gadegaard, som han overtog efter sin farbroder Laurids Lauridsen.

Laurids Lauridsen, med hustruen Ane Enevoldsdatters samtykke, udsteder skøde af 28. november 1746 til Laurids Lauridsens brodersøn Laurids Christensen og hans arvinger de 2/3 parter bondeskyld i den halve Gadegaard, han beboer, med al den ret og rettighed i mark og by, inden- og uden for markskel, intet undtaget, som dertil hører eller af arilds tid er tillagt. Købesummen nævnes ikke, men sælgeren har modtaget fuldkommen betaling. Vitterlighedsmænd: Jens Jepsen og Mads Olufsen i Kirkeby. Skødet er tinglæst 1. december 1746.

Den tredje part bondeskyld tilskødes Laurids Christensen af Christen Lauridsen i Proustgaard, med hustruen Anne Nielsdatters samtykke. Christen Lauridsen er den tilfaldet ved arv efter hans fader Laurids Christensen og ”hannem efter forskrivning udgiven af Christen Simonsen 10. december 1703”.1) Købesummen nævnes ikke, men sælgeren har fået fuldkommen betaling. Dateret: Proustgaard den 5. oktober 1748. Vitterlighedsmænd er Jens Jepsen i Kirkeby og Niels Christensen Stræde. Skødet tinglæst 16. oktober 1748.2)

 

Notat Om Laurids Christensens salg af bondeskylden

”Det indbemelte Bondeskyld i den af mig hidtil paaboende Gaard i Gadgaard, haver jeg solgt og afhændet til min Hosbonde Hr KrigsRaad Ammidsbøll til Søegaard og hans Arvinger, for nogen tid siden, saa at jeg derpaa slet ikke haver nogen pretension, men skal underskrive lovlig Skiøde derpaa, saasnart det mig forelægges hvilket her antegnes fordi at dette Documents Tinglæsning kand udslettes af Protocollen.

                   Søegaard d 31te Martj 1792              laust Christen søn

                            herved overværende til vitterlighed

                              Milter Thomsen     Niels Jensen

                                                               af Bierre” 3)

 

___________________________________________________________________­_

1)    Christen Simonsen i Stengaard udsteder panteobligation, dateret 26. november 1703 (10. december er sikkert tinglysningsdato) til sin søn Laurids Christensen i Proustgaard for 120 rd. med pant i halvparten af den halve Plougsgaard, som Christen Madsen bebor, fjerdeparten af det hus, Thomas Andersen på nævnte gårds grund bebor, en trediepart af den halve gård, Lars Nielsen Gadegaard bebor og halvdelen af to små huse i Nysogns Kloster, som Peder Lauridsen og Kirsten Pedersdatter bebor. (Søgaard godsarkiv. LA G441-5)

2)    Om bondeskylden:  Søgaard godsarkiv.  LA  G441-5.

3)    Notatet findes på bagsiden af opholdskontrakt, indgået mellem Christen Enevoldsen i den halve Gadegaard og hans steddatter Anne Pedersdatter. Denne kontrakt har intet med Laurids Christensens ejendomsforhold at gøre.

(Søgaard godsarkiv. Aftægtskontrakter. LA G441-8)

 

Skifte efter Laurids Christensens farbroder ungkarl Anders Lausten afholdes 20. december 1755 under Søgaard gods.

Arvinger: Laust Lausten, Jens Jepsens hustru i Kirkeby Anne Laustdatter, Laurids Christensen Gadegaard, Niels Madsen i Bandsby på afdødes søster Anne Kirstines vegne, Christen Bjerg af Rindum på hans hustru Johanne Maries vegne, Mette Lauritsdatters søn Laust Jacobsen i Bollerup, Niels Laustens søn Jørgen Skrabs børn, som er Niels Jørgensen, Jens Jørgensen, Mette Jørgensdatter, Maren Jørgensdatter, Anne Jørgensdatter, Sidsel Jørgensdatter og endnu en Sidsel Jørgensdatter.

Efter udregning af begravelsesomkostninger og opvartning i afdødes svaghedstid, skifteomkostninger og afdødes få efterladte gangklæder bliver til overs 18 rd, der deles i ni søsterlodder.

Laust Lausten arver to lodder = en broderlod - 4 rd.

Niels Laustens søns børn arver en broderlod - 4 rd.

Laust Christensen og søsters mand Niels Madsen en broderlod - 4 rd.

Mette Laustdatters søn Laust Jacobsen i Bollerup en søsterlod - 2 rd.

Jens Jepsen i Kirkeby en søsterlod - 2 rd.

Christen Bjerg i Rindum en søsterlod - 2 rd.

 

Den afdødes broder Laust Lausten gav til kende, at da han og hustruen Ane Enevoldsdatter var ved høj alder og meget sygelige og svage, havde de afstået den part i Gadegaard, de hidindtil havde haft i fæste, nemlig ¼ del af gården - 2 tdr. ¾ skp. til brodersønnen Laust Christensen med alt, hvad de mere ejer, være sig lidet eller meget, i hvad navn det nævnes kan, intet undtagen i alle optænkelige måder, hvorimod Laust Christensen giver dem underhold i alle tænkelige måder, som han og hans hustru selv nyder det, og efter døden en hæderlig og skikkelig begravelse, hvilket han begærede dette skifte tilført. Hvortil samtlige tilstedeværende svarede, at de dermed var velfornøjede og skulle heller ikke fordre eller forlange det ringeste ved og efter Laust Lausten og hustrus dødelige afgang, ligesom de lover at holde husbonden Johanne sal. Peder Bagges uden tiltale og skadesløs i alle måder.1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________

1)    Søgaard godsarkiv. Skiftebreve og -dokumenter nr.10.  LA G441-19. 

 

Laurids Christensen Gadegaard blev trolovet 7. marts 1747, viet i Nysogns kirke 17. september s.å. til

 

Ane Iversdatter Slot (den Ældre)

født ca. 1714, død i Gadegaard, begravet 6. januar 1788 i Nysogn. Datter af gårdfæster i Slot Iver Enevoldsen  og hustru Anne Christensdatter (tavle 1, nr. 24-25).

Laurids Christensen Gadegaard og Ane Iversdatters børn:

 

Skifte efter Laurids Christensen Gadegaards  hustru Anne Iversdatter afholdes under Søgaard gods  26.  januar 1788, 30. dagen efter hendes død.

Arvinger er enkemanden Laurids Christensen og tre børn: 1) Christen Lauridsen, 40 år, gårdfæster i Kirkeby,  2) Laurs Laursen, 28 år, hjemmeværende, og  3) Anne Laursdatter, 34 år. Enkemanden har forhandlet med børnene og foreslår, at sønnen Christen Laursen skal arve 25 rd, datteren Anne Laursdatter skal have 12 rd. 3 m. og desuden en forsvarlig og brugbar seng, bestående af 2 dyner og 2 puder med fyld samt et overtræk til en dyne uden fyld, item et pudevår og to lagener; desuden tilhold på stedet såvel af klæde og føde, i fald hun i betragtning af hendes skrøbelige omstændigheder ikke kunne tjene fremmede, og om det behagede Gud at sætte hende i ægteskab, skal hun også have hendes trolovelses- og bryllups bekostninger af den yngste søn Laurs Laursen, som faderen vil unde stedet, han bebor, når han derom med herskabet bliver enig om fæstet, der i så fald overleveres boet, som det befindes, og som faderen besidder det, hvorimod samme Christen Laursen mod de akkorderede 25 rd. giver vedbørlig og ren afkald på såvel fædrene som mødrene arv. Og da Christen Laursen efter loven er født værge for sin søster, giver han også på hendes vegne vedbørlig afkald for de hende akkorderede 12 rbd. 3 m, så hun ikke heller har mere at fordre i fædrene eller mødrene arv. De 37 rd. 3 m. loves udbetalt 4. juni førstkom-mende.

Da alle børnene ingen indvendinger har mod faderens tilbud sluttes skiftet uden videre vidtløftighed.

Christen Laursens og Anne Laursdatters arveafkald er indført i protokollen og dateret 4. juni 1788. 1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________

1)  Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol. 69b.  LA  G441-18. 

 

a1   Christen Lauridsen, født ca. 1748. Fæstegårdmand i Kirkeby. Gift med Sophie Jensdatter, datter af Jens Jepsen og hustru Anne Lauridsdatter.

       Christen Lauridsen køber af assessor Ammidsbøll sin fæstegård i Kirkeby af htk. 2.5.2.27/10. Den gården ved udskiftningen tilfaldne klitlod forbeholder sælgeren sig. Købesum 800 rd. er sælgeren betalt. Skødet er udstedt 4. juni 1812.1)

a2   Iver Lauridsen, døbt i Nysogns kirke 19. april 1750

a3   Anne Lauridsdatter, døbt i Nysogns kirke 7. juni 1751

a4   Anne Kirstine Lauridsdatter, døbt i Nysogns kirke 15. april 1753, død i Gadegaard 1809, 56 år, begravet i Nysogn 15. juli. Hun kaldes i kirkebogen ved sin død Ane Laustdatter.

a5   Laurids Lauridsen (Lars Larsen) født ca.1756.  Tavle 4 nr.6

a6   Anne Lauridsdatter, født ca. 1760.

 

____________________________________________________________________

1)    Søgaard godsarkiv. LA G441-3. Kopibog over tinglæste skøder pag.92.


 

Christen Lauridsen

født i februar 1682 i Gadegaard, død i Nørre Bandsby 1746, 64 år, 4 mdr., begravet 26. juni i Nysogn.

(Søn af Laurids Nielsen Gadegaard, født i Brøllund.1)  Fæstegårdmand i Gadegaard, hvor han 1715 og 1720 nævnes som fæster af en halvgård under Søgaard af htk. 4.6.1.0.  Den anden halvgård har Knud Pedersen i fæste.2)

Laurids Nielsen var gift med Kirsten ?, død 1737, 86 år, begravet i Nysogn 18. august.)

Christen Lauridsen var fæstegårdmand i Nørre Bandsby under Søgaard gods.

 

Han blev viet i He kirke 1. februar 1721 til

 

Ane Poulsdatter

født i Aggersbæk i He, død 1723 i Nørre Bandsby.

 

Skifte efter hende afholdes 13. januar 1724 under Søgaard gods.

Arvinger er enkemanden og sønnen Lars Christensen, ¾ år.

Boets indtægt er 118.4.12 rd. Udgift 90 rbd. Til deling: 28.4.12. rd. Christen Lauridsen har vedtaget at forbedre sønnens arv til 16 rd. som bliver stående hos Christen Lauridsen uden renter, til han bliver sine fulde 18 år, hvorimod Christen Lauridsen forsyner ham med fornøden klæde og føde til den tid og holder ham til ære og lære efter hans vilkår; men skulle Christen Lauridsen ved døden afgå, før sønnen opnår sine 18 år, da råder husbonden for, hvem han den tilfaldne arvepart vil betro.3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________

1)  Om Laurids Nielsen og hans slægt se Hardsyssels Aarbog, 34. bd. 1940 s. 135: Laurids Nielsens fader er Niels Christensen, der 1664, 1673 og 1678 nævnes som gårdmand i Brøllund. Niels Christensens fader er Christen Lauridsen Brøllund, der nævnes 1613 og 1616.

2)    Søgaard godsarkiv. Jordebøger.  LA  G441 - 6.

3)    Søgaard gods skifteprotokol 1723 - 1782 fol.2b-3b.

Christen Lauridsens forældre og søskende:

 

Christen Lauridsens fader er

Laurids Nielsen Gadegaard

Han nævnes 1688 og 1691 som fæstegårdmand under Søgaard sammen med Knud Pedersen af Gadegaard, der er af htk. 5.6.2.22/5.

1722 har Peder Knudsen og Laurids Nielsens enke gården i fæste. Gårdens htk. er 8.0.1.0.1)

 

Laurids Nielsen og hustrus søn

Laurids Lauridsen overtager fæstegården efter moderen, og overdrager den til brodersønnen Laurids Christensen.

Laurids Lauridsen og hustru, hans broder Anders Lauridsen og søster Johanne Marie Lauridsdatter indstævnes for herredstinget at møde 18. august 1717 i anledning af strandingstyverierne i Søndervig 25. juli 1717 ved ”Marie af Drammen”s forlis. Ingen af dem møder. De indstævnes igen at møde 4. juni 1721 i anledning af forpagter på Søgaard Hans Triges regressag mod en del af Søgaards fæstebønder, men møder ikke i retten. 9. juli 1721 afsiges dom i sagen:

Laurids Pedersens (fejlskrivning for Nielsens ??) enke i Gadegaard såvel som hendes søn Anders og to døtre Johanne Marie og Anne har ikke villet møde i retten efter indstævning og lavdags forelæggelse imod sigtelse at befri sig ved ed, betaler til sammen 6 mk + 1 mk.

Hendes søn Laurids Lauridsen, som for retten tilstod at have fået noget skibstræ og dog ikke i mindelighed til betaling har villet indfinde sig,betaler 6 mk. + 1 mk.2)

 

Han og Laurids Nielsens øvrige børn er nævnt i skiftet efter den ugifte søn Anders Lauridsen (s.8)

 

 

____________________________________________________________________

1)    Matriklen 1688 og Søgaard godsarkiv - Jordebøger.  LA   G441-6.

2)   Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 18. marts 1717 og 4. og 9. juli 1721.


Laurids Nielsen og hustrus datter:

Anne Lauridsdatter

født ca.1702, død i Kirkeby 1779, 77 år, begravet 25. juli i Nysogn. Trolovet 19. december 1743, viet i Nysogns kirke 8. marts 1744 til Jens Jepsen af Kirkeby.

Skifte efter hende afholdes 8. december 1779 under Søgaard gods. Jens Jepsen tillægger sine døtre Sophie og Maren hver 30 rd. og desuden moderens kiste og gangklæder til indbyrdes deling. Efter syn og skøn er de 60 rd langt over halvdelen af boets værdi. Der foretages ingen registrering. De 60 rd. bliver stående i boet, og der svares ikke rente, så længe døtrene opholder sig i hjemmet, imod at faderen forsyner dem med pleje, klæder og forsorg. 1)

Jens Jepsens datter Sophie Jensdatter dør i Kirkeby 1784, 40 år, begravet 8. februar i Nysogn. Gift med sin fætter Laurids Christensen Gadegaards søn Christen Lauridsen, der ved Sophie Jensdatters død er indsidder i Kirkeby hos svigerfaderen Jens Jepsen.

Skifte efter Sophie Jensdatter afholdes 4. og 11. marts 1784 under Søgaard gods. Arvinger er enkemanden Christen Lauridsen og en søn Jens Christensen, 6 uger gl. Enkemanden tilbyder at give sønnen 40 rd. i mødrene arv mod at beholde boet uregistreret, hvilket skiftertten med herskabets samtykke godkender. Tilsynsværge er morfaderen Jens Jepsen, der giver dattersønnen 2 sølvskeer med hans og hustruens navnebogstaver nemlig J.J.S. og A.L.D. De 40 rd. indbetales til snapstings termin til herskabet, hvis fuldmægtig kvitterer herfor 12. juni 1784. Arvingen nyder under kurators opsigt renterne, når han bliver 18 år. Kapitalen udbetales, når han bliver 25 år.2)

Jens Jepsens datter Maren Jensdatter dør i Nørre Røjklit 1812.

Gift med Niels Jensen i Nørre Røjklit. Ingen børn.

Skifte efter hende afholdes 21. september 1812.

Arvinger er enkemanden Niels Jensen og afdødes slægtninge:

En farbroder Anders Jepsen, som er død og har efterladt: 1) Sophie, gift med sog­nefoged Christen Hansen i Hover. 2) Anne Margrethe, enke efter Niels Mortensen i Gammel Sogn. 3) Maren, enke efter Iver Jensen Brøllund.­­­­

En farbroder, afdøde Christen Jepsen i Rindum, gift med Kirsten Andersdatter.3)  

En faster Anne Marie Jepsdatter, som er død og har efterladt

1) Jep Christensen i Nysogn. 2) Terkel Christensen i Nysogn, som er død og har efterladt  2a) Christen, 2b) Christian,  2c)  Niels,  2d)  Ellen. 3) Maren Christensdatter i Nysogn, ugift. 4) Sophie Christensdatter, enke efter Peder Christensen i Gammel

Sogn. Hun er død og  har efterladt  4a) Kirsten, enke efter Christen Christensen i Gamml Sogn. 4b) Maren Christensdatter4) gift med Peder Ledgaard i Gammel Sogn.

I boet efter Maren Jensdatter er der intet at arve. Niels Jensens sted er købt af Knud Christensen 6. maj 1812 med opholdskontrakt for sælgeren og hustru.5)

____________________________________________________________________

1)    Søgaard gods skifteprotokol 1723-1782 fol. 225b.

2)    Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol.19ff.

3)    Kirsten Andersdatters fader er Anders Jensen Kabel (tavle 6 nr.24)

4)    I skifteprotokollen står Christensdatter, hvilket må være en fejlskrivning for Pedersdatter.

5)    Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1805-1816 fol. 305f.  LA  B80A - 163.