1817,3. maj. Retsmøde. PP fol.31.

”Aar 1817 den 3 Maii blev holdt Politi-Forhør paa Herredskontoret i Ringkiøbing af Herredsfoged Grønlund i Overværelse af underskrevne 2 Mænd til Vitterlighed efter Begiæring af Afgangne Ungkarl Thomas Simonsens Sødskende, nemlig Knud Simonsen som er myndig, og for Hans Simonsen, der er 16 Aar, for Anders Simonsen som er 12 Aar, deres beskikkede Værge Peder Knudsen af Brøllund. Bemelte Knud Simonsen og Peder Knudsen fremstod og berettede, at de fra Herredsfogden var underrettet om, der var indgivet en Ansøgning til Hans Maiestæt Kongen under Maren Iversdatters Flinkers Navn hvori hun anholder om allernaadigst Confirmation, paa en Declaration som afg. ungkarl Thomas Simonsen af Sønderbye, skal have giort til Christen Nielsen og Jens Pedersen, at dersom han døde skulde Pigen Maren Iversdatter have til eje alt det han efterlod sig. Til nærmere Oplysning om denne Sags Sammenhæng bad de, at berørte 2de Mænd maatte tages under Forhør; bemelte Christen Nielsen og Jens Christensen (sic) Sønderbye begge af Sønderbye i Nye Sogn, mødte her for Forhøret, de blev formanet at forklare dem saa sandfærdig her, saa de, i Tilfælde det forlanges, kan bekræfte deres Udsagn med Eed, hvilket de lovede og under denne Forpligtelse forklarede: Sidste 5 Marti om Morgenen Klokken imellem 8te 0g 9 kom Thomas Simonsens Sødster Mette til hver i deres Huus /de bor tæt derved/ og bad at de ville komme om til Thomas som nu vilde have Maren Iversdatter tilskrevet alt hvad han ejede, de gik derpaa om til Thomas Simonsen, som de fandt meget syg, men efter deres Indsigt havde han sin Forstands fulde Brug. Han sagde da til dem: ”Dersom jeg døer da skal Maren Iversdatter Flinke have alt det jeg efterlader mig til eje naar hun opfylder til mine Sødskende det jeg er dem pligtig og betaler det jeg skal betale.” Christen Nielsen lagde til at den Døde før og i førstningen han blev Syg, havde klaget sig til ham at det var ilde der ikke var bleven lyst til Ægteskab fra Prædikestolen for ham og Maren Iversdatter Flinker. Deponenterne forklarede at der saa ikke blev af den Afdøde talt meere denne Sag angaaende. Nogentid derefter, og efter at Maren Iversdatter baade var døde og begravet, kom der bud fra hendes Broder Christen Flinker i Ringkiøbing og bad de  ville ud til ham. De gik ogsaa ud til Christen Flinker i Ringkiøbing, det var den 16de April; Christen Flinker spurgte dem, om de havde hørt at Thomas Simonsen havde givet                           hans Sødster Maren Iversdatter alt det han ejede, og om de derpaa vilde gjøre Eed, og da de bejaede dette, saa kom han med et Stykke Papiir, som han læste for dem og som angik berørte Thomas Simonsens Declaration, og hvilket  han bad de vilde underskrive. De svarede ham: det var meget Sent?, nu da hun var død og de vilde hellere give edelig Forklaring i Retten, men da han sagde det var ligegyldig saa underskrev de det foreviiste Document som ikke maae indeholde meere end hvad de her har forklaret. De sagde ved den Leilighed til Christen Flinker, at de syntes det var uret nu da Maren Iversdatter Flinker var død at tage Thomas Simonsens Efterladenskaber fra hans smaae og trængende Sødskende, dertil Christen Flinker svarede: at han heller ikke vilde være de smaae for nær (være for hård mod de små). De forklarede endelig at Maren Iversdatter Flinker har efterladt sig 3 Brødre nemlig ovennævnte Christen Flinker som er Fatiigforstander i Ringkiøbing, Laurs Flinker som er Murmester og Skrædder i Heager og Iver Flinker der skal boe i Tarm, alle i Næringsvei og ingenlunde saa Trængende som den afdøde Thomas Simonsens umyndige Sød- skende. Deponenterne bleve derefter dimitteret og Forhøret sluttet.

 

Dok. Kopi af skrivelse af 8. marts 1817 angående Thomas Simonsens testamente.

”Afdøde Ungkarl Thomas Simonsen af Sønderbye paa Holmsland, der var forlovet med Maren Iversdatter Flinker, haver den 5te Marts sidstleden, da vi underskrevne hos ham var nærværende, til os declareret sin sidste Villie at være: Bemeldte Maren Iversdatter Flinker skulde efter hans Død være tilfalden alt hvad han eiede, være sig af hvad Navn nævnes kunde, og hans rette Arvinger efter Loven aldeles udelukte, forventende derpaa hans Kongelige Majestæts allernaadigste Confirmation! Han var Legemssvag, kunde ikke selv nedskrive sine Tanker eller Testament paa Papiir, og der var ingen tilstæde som kunde forfatte Documentet, saa og døde han derefter den paafølgende 6te Marts om Aftenen Kl 9 slæt, men at hans Erklæring var saaledes som og at han paa denne Tid havde sind sunde menneske Forstand, dette kunne og ville vi naar og hvor paafordres med frelst Samvittighed beedige.

Holmsland den 8de Marts 1817.

Christen Nielsen    Jens Pedersen Sønderbye /med ført Pen.”

Læst i retten 10. september 1817.

 

Dok. Stævning af 13. august 1817.

”Peder Grønlund Kongelig Majestæts Herredsfoged i Ulfborg Hind Herreder Giør Vitterlig: For mig andrager Christen Flinker af Ringkjøbing, at han paa egne og Medarvingers Vegne, finder sig nødsaget ved Ulfborg Hind Herreders Ret at erhverve sig et Tingsvidne til fornøden Oplysning og Legitimation om, at det af ham i det høi Kongelige Danske Cancellie indsendte Testamente af 8de Marts sidstleden, hvorved Thomas Simonsens af Sønderbye paa Holmslands Efterladenskaber, i Haab om Kongelig allernaadigst Confirmation ere Maren Iversdatter Flinker ibm tilfalden – er saaledes nedskreven, som Testator ved sund Sands førend hans Død forklarede, at være hans sidste Villie og Ønske; og er derfor denne Vidnestævning begiærende. – Thi indstevnes herved under Faldsmaalsstraf for mig at møde i Ulfborg Hind Herreders Ret Onsdagen den 10 September førstkommende, sædvanlig Tid om Dagen: Jens Pedersen og Christen Nielsens Enke navnlig Anne Christensdatter, begge af Sønderbye paa Holmsland, den første for eedelig at bekræfte Sandheden af Documentet, som indeholder Testators sidste Villie, og den Sidste for eedelig at forklare hvad hun veed i denne Sag og hvad hendes Mand førend han døde, i denne Sag har forklaret for hende, alt efter de i Retten fremsættende Quæstioner.

Ikke for Navnebenævnelses Skyld, eller for Godsets Skyld, thi det er ingens førend det er taget  i Besiddelse, men for Praxis Skyld er det maaske nødvendig, og derfor skeer det: at Testators Sødskende herved indkaldes at give Møde bemeldte Tid og Sted, for at høre ovenanførte Personers Vidnesbyrd, og disse Sødskende ere: Knud Simonsen af Ringkjøbing, Hans og Anders Simonsønner, samt Mette Simonsdatter af Holmsland, de 3de sidstes Formynder er Peder Knudsen af Brøllund, der ligeledes som naturligt er stevnes, flere vides ikke.

Forelæggelse og Lavdag blev afskaffet ved Forordning 3 Junii 1796.

Ringkjøbing i Ulfborg Hind Herrders  Fogderie den 13 Aug 1817. Grønlund.”

Forkyndelsespåtegninger og notat om fremlæggelse i retten.

 

Dok. Skrivelse af 5. september 1817 til amtet om Siersbecks konstitution.

”Underdanigst Promemoria!  Fattigkasserer Flinker her af Byen attraaer, paa egen og Medarvingers Vegne at føre et Tingsvidne ved Ulfborg Hind Herreders Ret den 10de Sept. næstkommende, for at oplyse for Cancelliet, at Thomas Simonsens /af Sønderbye paa Holmsland/ sidste Villie eller Testament er saaledes nedskrevet, som han kort førend sin Død ved sund Fornuft erklærede. Vedkommende har anmodet mig at møde paa deres Vegne, men maatte constitueres til at møde i bemeldte Ret, anførte Tid, for at fremme det fornødne i denne Sag for Flinker og Medarvinger.

Ringkjøbing den 5 Sept. 1817 – underdanig S Siersbeck.

Høivelbaarne Herr Kammerherre, Amtmand Rosenørn, Ridder.

Det tillades herved Herr Examinatus juris Siersbeck at gaae i Retten i Ulfborg Hind Herreders Ret for at erhverve de anmeldte Beviser.

Ringkjøbing Amthuus, den 6te Sept. 1817. Efter Ordre  Kolbye.”

 

Dok. Spørgsmål til Jens Pedersen og Anne Christensdatter. 15. oktober 1817.

”Quæstioner!

a  Til Jens Pedersen

1. Spørgsmaal  Vedkiender Vidnet sig, at have underskrevet dette her i Retten fremlagte Document som indbefatter Thomas Simonsens /af Sønderbye paa Holmsland/ sidste Villie og Erklæring om, hvorledes hans Efterladenskaber efter hans Død skulle tilfalde hans forlovede Maren Iversdatter Flinker ?

2. Spørgsmaal  Er den afdøde Thomas Simonsens sidste Villie saaledes her nedskreven, som han kort førend sin Død ved sund Sans erklærede sig ?

3. Spørgsmaal  Har Testator ikke forhen yttret sig for Vidnet eller andre, at han ville testamentere sin Forlovede alt hvad han eiede ?                       

4. Spørgsmaal  Var det ikke Testators Ønske førend han døde, at Testamentet, men hans endnu levede, skulle skrives ?  Og hvorfor blev det ikke skrevet førend han døde ?

5. Spørgsmaal  Ved Vidnet, at den anden Mand, nemlig Christen Nielsen, som tillige har underskrevet dette her fremlagte Testamente, er død ?

6. Spørgsmaal  Underskrev afdøde Christen Nielsen Testamentet paa samme Tid som Vidnet ?

7. Spørgsmaal  Vidnet har vel ikke været nogensteds varslet forhen til at afgive Forklaring i denne Sag ?  Og har vel ikke heller i den Anledning aflagt Eed ?

b  Til Enken Anne Christensdatter

1  Spørgsmaal  Er Christen Nielsen ikke død ? Og er Vidnet ikke denne Afdødes Enke ?

2. Spørgsmaal  Veed Vidnet: at hendes Mand var kaldet til Thomas Simonsen før denne døde, og har hun hørt hvad der skal være talt om hans Testamente?

3. Spørgsmaal  Kan Vidnet efter hendes Mands Forklaring opgive nogen Grund, hvorfor Testamentet ikke blev skrevet førend Testator døde ?

4. Spørgsmaal  Har hendes afdøde Mand ikke fortalt, at han tillige med Jens Pedersen var i Ringkjøbing og underskrev et Document, angaaende hvorledes der skulle forholdes med Thomas Simonsens Efterladenskaber ?

5. Spørgsmaal  Har hendes Mand ikke sagt, at han nok ville komme til at beedige det han da underskrev ? Og sagde han ikke, at han med god Samvittighed kunne giøre sin Eed derpaa ?  Samt veed hun ikke at hendes Mand var Testators sidste Villie heel bevidst ?

6. Spørgsmaal  Vidnet veed vel ikke at hendes Mand, førend han døde, var varslet nogensteds at give Forklaring i denne Sag ?  Og har vel ikke heller hørt, at han i den Anledning har aflagt Eed ?

7. Spørgsmaal  Veed Vidnet ellers selv noget om hvorledes Thomas Simonsen har villet der skulle forholdes med hans Efterladenskaber efter hans Død ?  Og hvad er det hun veed derom ?

Ringkjøbing 10 Sept. 1817   S Siersbeck.

Til den respective Dommer ved Ulfborg Hind Herreders Ret.

Notat om fremlæggelse i retten.

 

JP fol.337b. Retsmøde 10. september 1817.

”For Retten fremstoed Examintaus juris Søren Siersbeck som befuldmægtiget af Fattigkasserer Chr. Flinker her af Byen der paa egne og Medarvingers Vegne attraaede at erhverve et lovlig Tingsvidne til Oplysning om det i det Høikongelige Danske Cancellie indsendte Testament af 5te Marti sidstleden som indbefatter Thomas Simonsen /af Sønderbye paa Holmsland/ hvis sidste Villie er saaledes nedskreven som Testator kort førend sin Død med fuld Sands Declarerede. Til den Ende fremlagde han for det første en her for Retten af 13 August sidst til i Dag udtagen Vidnestævning med lovlig Forkyndelsespaategning forsynet – saa fremlagde han og Thomas Simonsens sidste Villie og Testament in originali, saaledes som den siden hans Død af 2de Mænd er underskrevet, hvorved fulgte rigtig Copi som han med originalen ærbødigst bad confereret og det sidste førend Retten hæves tilbageleveret. Dernæst fremlagde han sine skriftlige Quæstioner til de indstævnte Vidner og endelig fremlagde han Amtets Constitution af 6te dennes hvor ved han viiser sig berettiget at fremme det fornødne i denne Sag, alt dette bad han ærbødigst læst, paaskreven og Acten indlemmet. Derefter begjiærede han de indstævnte Vidner maatte fremstilles, i Eedtages og Afhøres samt deres Forklaring til Protocollen tilført, Men bad derhos at Eedens Forklaring af Lovbogen maatte dem forelæses. De fremlagde Documenter blev modtagne, læst og lyder i den Orden de ere fremlagde Fol. – Af Documentet af 8 Marti 1817 blev modtaget rigtig Copi og originalen tilbageleveret producenten. De stævnte Vidner Jens Pedersen Og Christen Nielsens Enke Ane Christensdatter af Sønderbye paa Holmsland blev fremkaldt. De blev forelæst Vidneedens Forklaring af Lovbogen og desuden af Dommeren formanet at vidne Sandhed og vogte dem for Meeneed, som de lovede og derpaa aflagde hver for sig deres Eed efter Loven, og fremstoed dernæst Vidnet Jens Pedersen som blev forelagt de til ham fra Citantens Side fremlagde Spørgsmaale og Svarede han da Til 1ste  Efter at han blev foreviist her i Retten Documentet af 8te Marti sidst svarede han at han havde underskrevet Documentet hos Fattigforstander Christen Flinker af Ringkiøbing og han tykkes det er det ham foreviste - forresten kan han hverken læse eller skrive skrift. Documentet blev ham forelæst, og han Erklærede at det var af lige Indhold med det han som ovenmeldt underskrev. Til 2det Thomas Simonsens sidste Villie var den: At han gav Maren Iversdatter Flinker alt hvad der var efter hans Død, hvorimod hun skulde opfylde hans Forpligtelse til hans Sødskende. Vidnet kunde ingen Fejl bemærke ved Thomas Simonsens Fornuft, dengang han udsagde de Ord som før er vundet. Til 3die Det har Vidnet ikke hørt. Til 4de Thomas Simonsen ytterede Ønske om at han sidste Villie skreven men da Vidnet ikke kunde det saa blev der intet af. Til 5te  Jo Vidnet Christen Nielsen er død. 6te Jo Christen Nielsen underskrev Documentet af 8de Marti 1817, tilligemed Vidnet. Og han har sagt til Vidnet at han var bered at giøre sin Eed derpaa. Til 7de Vidnet har været under Forhør i den Sag men aflagde ingen Eed. Kolbye som var mødt for indstævnte havde ikke noget at spørge Vidnet om hvorfor han blev dimitteret. Igien fremstod Vidnet Ane Christensdatter som besvarede de til hende fremsatte Spørgsmaale Saaledes: Til 1ste Ja hendes Mand Christen Nielsen er død. Til 2det Ja derom kunde hun ingen oplysende Forklaring afgive – hendes Mand har jo Vidnet I Ringkiøbing og giort Forklaring som vedkommende selv ved. Til 3die  Derom kan Vidnet ingen Forklaring afgive. Til 4de Ja, det har hendes Mand sagt hende. Til 5te Derom kan hun ingen reede giøre; der blev talt lidt om den Sag imellem dem da ingen ventede hendes Mand skulle dø saa hastig /han druknede paa Havet og Vidnet har havt (havt) Hovedbryderi og Svaghed nu i Overflod/  6te Besvarede Herredsfogden at Vidnets Mand har været hos ham i Forhør den Sag betræffende til Brug ved en Erklæring som Amtet havde befalet ham at afgive. Til 7de Derom kan Vidnet intet forklare. Da ingen vilde spørge Vidnet meer saa blev hun dimitteret.

Da Testators Søster var nærværende og det formodes at hun ved temmelig god Besked om den Sag, saa ansaae Siersbeck det ikke for overflødigt at anmode hende give og bede Dommeren om at modtage Forklaringen paa nogle Spørgsmaale hvilke han forventede ikke nægtes saasom der med kunde bespares Tidsspilde og Uleilighed paa begge Sider som ellers ville følge i fald man skulde nødes at stevne. Kolbye exigerede mod hendes Afhøring i denne Sag, hvorhos han forbeholdt sig nærmere at fremkomme med hvad han har at erindre mod Sagen i det heele. Siersbeck bad ærbødigst at han maatte forundes Opsættelse paa saa lang Tiid nemlig 3 Uger for at faae udtaget Stævning og faae den forkyndt for vedkommende – den forlangte Opsættelse blev bevilget.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dok.  Stævning af 4. oktober 1817.

”Peder Grønlund  Kongelig Majestæts Herredsfoged i Ulfborg Hind Herreder giør vitterligt: at for mig andrager Examinatus juris S Siersbeck. hvorldes han paa Fattigkasserer Flinkers og Medarvingers Vegne anseer det for tienligt, at fortsætte Vidneafhøringen angaaende Thomas Simonsens – af Holmsland – Testament og er derfor denne Continuationsstævning begjærende; Thi stevnes herved, under Faldsmaalsstraf, for mig i Retten at møde Mette Simonsdatter af Sønderbye paa Holmsland, Onsdagen den 15 October førstkommende sædvanlig Tid om Dagen, for efter de i Retten fremsættende Quæstioner, edeligen at forklare hvad hun veed, om anførte Thomas Simonsens sidste Villie, da han erklærede Maren Flinker at være hans eneste Arving. Herr Amtsfuldmægtig Kolbye gives lovlig Varsel, som den der har antaget sig Testators Sødskendes Sag.        Forelæggelse og Lavdag er aldeles afskaffet.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl.  Ringkiøbing i Ulfborg Hind Herreders Fogderie den 4de October 1817. Grønlund.”

Forkyndelsespaategning og  Notat om fremlæggelse i retten.

 

Dok. Skrivelse af 15. oktober 1817 fra Kolbye til Ulfborg Hind Herreders ret.

”Min Exception (Indvending) forrige Tægtedag mod det nu til i Dag indstævnte Vidne Mette Simonsdatters Afhøring, gjentager jeg hermed, og det undrer mig at Vedkommende have villet have hende til Vidne, da hun selv er Part i Sagen og de som saadan har indstævnet hende den første Tægtedag.

Hvad jeg for øvrigt har at sige mod denne testamentarisk Disposition, som Vekommende søge at sætte i Kraft, kan næsten ikke være andet end hvad Rettens Dommer allerede har oplyst ved sin Erklæring over den første Ansøgning om Confirmation, der nu beroer i vedkommende Collegium.

Den afdøde skal have erklæret i sin sidste Tid at hans Forlovede Maren Iversdatter Flinker skulde have hvad han efterlod sig, hvilket var meget naturligt, men kort efter døde hun ogsaa og nu er det at hendes Brødre vil tilegne sig Thomas Simonsens Efterladenskaber. Seer man hen til Maren Flinkers Brødres Stilling og Forfatning, da kunne man ikke vente at de ville søge at faae det Lidet som Thomas Simonsens Sødskende høiligen kunne behøve, thi den ældste af hans Sødskende er Tienestekarl og hans 3 øvrige Sødskende ere uopdragne Børn, og efter den Forbindelse der var mellem Thomas Simonsen og Maren Flinker synes man snarere at burde have ventet, at de ville have lindret Thomas Simonsens smaa efterladte Sødskende denne Sorg nu da de savne baade Forældre og deres ældste Broder og see sig tilbage i deres Hjem, understøttet af Fremmede.

Om Dispositionen efter de førte Beviser og efter disse særdeles Omstændigheder bør indstilles til Confirmation overlades saaledes til vedkommende Høie Collegium.

Ulfborg Hind Herreders Ret, den 15 Oct. 1817. Ærbødigst Kolbye.”

 

 

 

Dok. Spørgsmål til Mette Simonsdatter. 15. oktober 1817.

”Quæstioner til Vidnet Mette Simonsdatter.

1  Spørgsm.  Var Vidnet værende hos sin afdøde Broder Thomas Simonsen i hans sidste Levetid ?

2  Spørgsm.  Ved Vidnet, at denne hendes afdøde Broder var forlovet med Maren Iversdatter Flinker. Og er det Vidnet bekiendt, at der var Formodning om Livsfrugt ?

3  Spørgsm.  Veed hun at baade Jens Pedersen og afdøde Christen Nielsen vare hos Thomas Simonsen for at modtage hans Erklæring om, at hans Efterladenskaber, naar han var død skulle tilfalde formeldte hans Forlovede ?

4  Spørgsm.  Hvo var den som gik bort for at kalde disse Tvende Mænd ? Og hvordan gik det til ?

5  Spørgsm.  Kan Vidnet opgive nogen Grund-Aarsag hvorfor Testamentet ik- ke blev skrevet førend han døde ?

6  Spørgsm.  Hørte Vidnet sin Broders Erklæring for anførte Tvende Mænd ? Og hvorledes var den da ?

7  Spørgsmaal  Veed Vidnet ikke, eller har det ikke hørt at meerbemeldte Tvende Mænd, neml. Jens Pedersen og Christen Nielsen have været i Ringkiøbing og underskrevet et Instrument (sic) denne Sag betræffende ?  Og har hun ikke hørt fra dem begge, at de med frelst Samvittighed kunde beedige hvad de da underskrev ?

8  Spørgsm.  Vidnet bær da ikke mindste Tvivl om, at det jo var Thomas Simonsens alvorlige Mening og hiertlige Ønske, at hans Forlovede skulle arve ham ?

9  Spørgsm.  Har Vidnet ikke foregaaende bemærket hos sin afdøde Broder, at han ville unde Maren Flinker alt hvad han eiede ?

10Spørgsm.  Har Testator ellers ikke i eller uden andres Paahør sagt noget til Vidnet om, hvorledes han ville der skulle forholdes med hans Efterladenskaber ?

11 Spørgsm.  Hvor var Vidnet den Tid Thomas Simonsen angav sin sidste Vil- lie for oftmeldte 2de Mænd J Pedersen og Chr Nielsen ?

12Spørgsm.  Var hun ikke nytgiæring for at høre hvad der da blev sagt ?

13Spørgsm.  Hvorledes anstillede hun sig for at bemærke hvad der blev sagt ?

Ringkiøbing den 15 October 1816.  S Siersbeck”

Notat om fremlæggelse i retten.

 

JP fol. 339. Retsmøde 15. oktober 1817. ”Siersbeck mødte i Retten i Anledning  af Tingsvidne Sagen Thomas Simonsens sidste Villie betræffende og producerede en med lovlig Forkyndelses Paategning forsynet Continations Vidnestæv- ning her for Retten under 4de dennes udstædt. Derefter fremlagde han sine skriftlig forfattede Questæstioner til det indstævnede Vidne Mette Simonsdatter. Disse Documenter bad han læst, paaskrevne og protocollerede, dernæst begiærede han Mette Simonsdatter at maatte admitteres, i Eedtages, afhøres og hendes Forklaring protocolleret; saa bad han og om at Eeds Forklaring af Lovbogen foregaaende maatte vorde hende forelæst. De fremlagde Documenter blev modtagne, paaskrevne og lyder Fol. – Kolbye mødte, fremlagde skriftlig hvad han havde at exigere i denne Sag som han bad modtaget til Indlemmelse der skeede og lyder Fol. – Siersbeck ansaae ikke Sagen af den Beskaffebhed at Mette Simonsdatter kan undgaae at Vidne, at forannævnte hverken Lovens 3 B 19 Cap 16 Art, eller Forord, 16 Sep 1778 kan tages til Følge thi hun Vidner hverken paa sig selv paa Hosbonde eller Slægt men hun Vidner om en Rets Arvestrid, hvor det hverken tør, bør eller kan formodis at hun settes i Fristelse uden at en Vinding, som er af saare Anden Betydenhed kunde forføre hende, og skulde dette være Tilfældet hvor skulde man da nogensinde tænke at indhente Sandhed; overalt han formeener, hun bør Vidne, hvormeget der kan eller bør reflecteres paa hendes Vidnesbyrd det er en anden Sag og noget som i sin Tiid paa Vekommende Stæder kan paaskjønnes, og bad sig derfor Kjendelse i denne                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Sag. Kolbye forespurgte sig hos dette indstævnte Vidne, om hun vil Vidne i denne Sag og Erklærede derpaa til Protocollen, efter det Svar hun gav at hun paa ingen Maade var villig til at aflegge Vidnesbyrd i denne Sag, hvortil Kolbye ikke heller efter Loven finder hende pligtig da hun uimodsigelig er Part. Forøvrigt henholdt han sig til sit Indlæg. Siersbek har ikke hørt af hende selv at hun var uvillig til at vidne, bad derfor ærbødigst Dommeren vilde lade hende offentlig for Retten erklære sig, og var i dette afbeedt ved Kiendelse at bestemme om hun bør vidne eller ikke. Dommeren anspurgte sig hos det tilstædeværende Vidne om hun var villig at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag, hvortil hun svarede Nej; I anledning af Parternes Disputer optog Dommeren Quæstionen til paakjendelse til næste Ret til hvilken Tiid Parterne og den stevnte Mette Simonsdatter møder.

 

JP fol. 339b. Retsmøde 22. oktober 1817.

”Sagen anlagt af Chr. Flinker mod Thomas Simonsens Arvinger blev foretaget, og deri afsagt følgende Kjendelse: Den Sandhed at den som Vidne stævnte Mette Simonsdatter er Søster til den døde Thomas Simonsen, erkjender begge Parter og at hun som den dødes Arving efter Loven, hvem Christen Flinker attraaer at frakiende Arven, er Part i Sagen og saaledes anseet i Stævningen af 13 aug sidst er unægtelig; det ville altsaa være en uhørt Lovstridighed at paalægge hende at vidne i nogen Sag som Lovens Bog 11 C art 16 og 17 og Forord. 16 Sept 1778 som forbyder at paalægge den ene Ægtefælle at vidne mod den anden fordi de begge ere implicerede i Sagen som angaaer den anden, er Mette Simonsdatter impliceret i denne Sag; thi den angaaer hende selv Directe – Ikkun det Tilfælde Loven omhandler i 1-14-6 kan en Part komme til at giøre Eed i egen Sag, men ingenlunde i Egenskab af Vidne, og eed er efter Proces og Dom. Paa Grund heraf, og da der er nedlagt Protest mod Mette Simonsdatters Vidnesbyrd ligesom hun og selv har erklæret ikke at ville vidne, bliver hun og herved fritaget for at vidne i denne Sag. Siersbek Reserverede Flinkers og Arvingers Ret til i fornøden Tilfælde at indanke denne Kjendelse for Højere Instantser, dernæst bad han Dommeren ville paaraabe Mette Simonsdatter om hun ikke var mødt thi det blev hende af Dommeren paalagt sidste Tægtedag at møde. at Kjendelsen blev saaledes som denne er noget hun hverken kunde eller burde vide, han bad derfor at Dommeren ifald hun ikke indfinder sig tilkjender hende at bøde til Falsmaal. Dommeren paaraabte Mette Simonsdatter men hun befandtes ikke mødt – betræffende den paastaaede Falsmaal da falder dette bort paa Grund af den afsagte Kiendelse. Siersbek forbeholdt ligeledes sin Mandantes Ret til paakjendelse for Vedkommende Stæder; Da det for Tiden ikke vides fleere Personer som kunde give Oplysning saa bad han Tingsvidnet sluttet og sig det senere end den 10 September passerede beskreven. Dommeren bevilgede Tingsvidnet sluttet og den begjærte Beskrivelse.