Tavle 3 Familien Tambjerg

Tipoldeforældre
16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	28	29	30	31
Christen Tambjerg ca.1668 - 1740	Kirsten ? ca. 1658 - 1740	Laurids Knudsen, død 1732 Fæstegårdmand i Sdr.Røjklit	Margrethe Mortensdatter					Jens Knudsen ca.1679 - 1749 Fæstegårdmand i Brøllund	Kirsten Lauridsdatter, 1685 - 1761			Jesper Thomsen Fæstegårdmand i Gl. sogn.	Margrethe ? ca.1691 - 1780
Oldeforældre
8		9		10		11		12		13		14		15
Laust Christensen Tambjerg ca.1702 - 1777 Fæstegårdmand i Tambjerg		Maren Lauridsdatter ca.1710 - 1782		Erik Christensen ca.1711 - 1773. Fæstegårdmand i Gl. sogn		Johanne Pedersdatter ca.1715 - 1791		Knud Jensen Brøllund, ca. 1722 - 1784 Fæstegårdmand		Kirsten Jensdatter Lodberg 1726 - 1813		Ramsus Jespersen ca. 1726 - 1788 Fæstegårdmand i Gl. Sogn		Ane Iversdatter ca. 1726 - 1760
Bedsteforældre
4 Laurids Lauridsen (Lars Christensen) 1741 - 1796 Fæstegårdmand i Tambjerg				5 Kirsten Eriksdatter 1749 - 1837				6 Peder Knudsen ca. 1755 - 1841 Fæstegårdmand i Brøllund				7 Johanne Rasmusdatter - 1807
Forældre
2 Laurids Lauridsen Tambjerg ca. 1785 - 1866 Gårdmand i Tambjerg								3 Kirsten Pedersdatter ca. 1786 - 1870
1 Efterkommere ç Peder Lauridsen Tambjerg 1822 - 1894 ç Kirstine Pedersen 1859 - 1951 ç Morten Slot 1899 - 1995

Peder Lauridsen Tambjerg

født i Tambjerg 20. marts 1822, død i Gadegaard 18. april 1894, begravet 25. april i Nysogn. Søn af gårdmand Laurids Lauridsen af Tambjerg og hustru Kirsten Pedersdatter af Brøllund.

Efter sigende led Peder Tambjerg af en uhelbredelig knæskade.

Viet i Nysogns kirke 2. april 1848 til Mariane Mortensdatter af Nysogn. Forlovere: Gårdmand Morten Vejlgaard af Søgaard og gårmand Laust Tambjerg af Tambjerg.

Peder Tambjerg var gårdmand i Gadegaard, som han 1848 får skøde på.¹⁾

”Skjøde læst 19. Jan 1849 Underskrevne Gaardmand Christen Andersen

N^o 22 Første Klasse af Nørre Røjklit paa Holmsland tilstaaer herved

1848 16^rbd 64 s og vitterliggiør at have solgt og overdraget ligesom

som ogsaa herved for mig og mine Arvinger bortskjøder til Peder Lauridsen Tamberg i Nyesogn, den mig ifølge Skjøde af 5^te December 1832 tinglæst 23^de Januar 1833 tilhørende og hidtil paaboende Gaard Gadegaard kaldet i bemeldte Nyesogn med paastaaende Bygninger og tilliggende Jordeiendomme af Hartkorn gl Matr. 3 Tdr 6 Skp 24/5 Alb med Anpart i Konge Kirke Korn og Quægtiende hvorhos tilføies at Gaarden nu er ansat Matr. 3 Tdr 1 Skp 2 Fdk 1 Alb, og da nu Kjøberen ovennævnte Peder Lauridsen har betalt mig den accorderede Kjøbesum 2500^rd rede Sølv skriver Fem og Tyve Hundrede Rigsbakdaler udi Sølv, saa skal ovennævnte Gaard af Hartkorn 3 Tdr 1 Skp 2 Fdk 1 Alb gl Skat 25 ^rd 1 m 9 sk med Anpart i Konge Kirke Korn og Quægtiende samt Gaardens paastaaende Bygninger for Fremtiden tilhøre ham og hans Arvinger med de samme Rettigheder, Pligter og Byrder jeg til dato har eiet samme og under min faste Hiemmel efter Loven. Til Bekræftelse under min Haand vidnefast, skrevet ved min Nærværelse i Ringkjøbing den 26 Juni 1848. Christen Andersen.

Til Vitterlighed A Berthelsen Morten Vejlgaard.” ²⁾

Skøde og Panteprotokollens anmærkning: ”Laurids Lauridsen, som i Aaret 1832 solgte Gadegaard til Anders Pedersen har ikke havt tinglæst Adkomst til ovennævnte Tiender.”

_______________________________________________________________

1) Iflg. Realregistre Ulfborg-Hind herreders Skøde og Panteprotokoller 1845-1953 fol. 75 er ejere af matr. 28^a fra 1849 følgende:

1 Peder Lauridsen - skøde læst 10. januar 1849.

2 Adkomst for Peder Lauridsens enke - læst 26. januar 1898.

3 Terkel Christiansen - skøde af 29. december 1897, læst 26. januar 1898.

2) Ulfborg-Hind herreders Skøde- og Panteprotokol nr. 12 fol 403.

B80A-SP17

Mariane Mortensdatter

født i Velling 7. januar 1825, død som aftægtskone hos datteren og svigersønnen Kirstine og Anders Slot i Brøllund 19. december 1900, begravet 27. december i Nysogn.

Efter Peder Lauridsens død er Mariane Mortensdatter ejer af Gadegaard iflg. adkomst, tinglæst 26. januar 1898.

Gården sælger hun til Terkel Christiansen af Kirkeby.

”Stempel 76 Kr 80 Øre Skjøde ¹⁾

Underskrevne Mariane Mortensen, Enke efter Gaardejer Peder Lauridsen af Nysogn, erkender herved, at jeg til Herr Terkel Christiansen af Nysogn har solgt og afhændet den mig ifølge Adkomst, der tinglæses samtidig hermed, tilhørende Ejendom i Nysogn

Matr. 28^a Gadegaard af Hartk 2 Tdr 6 Skp 2 Fdk 2¼ Alb. Glskat 45 Kr. 80 Øre.

med Anpartv i Konge og Kirketiende, paastaaende Bygninger og disses mur og nagelfaste Tilbehør, den Ejendommen værende Besætning, Udbo, Avl og Gødning m.v. Alt saaledes som det af Køberen er overtaget og tiltraadt, for en Købesum af 12,100 Kr. Da Køvbesummen er berigtiget derved at Køberen overtager, tilsvarer og fremtidig forrenter den Ejendommen paahvilende Gæld til den vest og sønderjydske Kreditforening oprindelig 11,500 Kr nu til Rest uden at Aflæsning er sket stor 10,500 Kr med statutmæssige Forpligtelser, hvorved bemærkes, at de paa Gaarden erlagte Afdrag kommer Køberen tilgode, og dels ved kontant Betaling af Resten, saa sælger, skjøder og endelig overdrager jeg herved til Køberen Terkel Christiansen den nævnte Ejendom Matr. Nr. 28^a Gadegaard i Nysogn med Hartkorn og Tiender som anført og med de samme Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg ifølge den paaberaabte Adkomst har ejet samme under mit Hjemmelsansvar efter Loven. Af Købesummen 11,500 Kr. Vederlaget for den faste Ejendom og 600 Kr. for Løsøret. Til Bekræftelse med min Underskrift vidnefast. Nysogn den 29 December 1897.

Mariane Mortensen

Til Vitterlighed Anton Pedersen Anders Sloth Kristensen

Gebyr 72 Kr 47 Øre Rich. Ekeroth”

_______________________________________________________________

1) UHHs Skøde og Panteprotokol 1898 fol.549. B80A – SP42

Laurids Lauridsen Tambjerg

(kaldes også Lars Larsen, Laust Lausten eller Laust Lauridsen)

født i Tambjerg jan/febr. 1786, død s.st. som aftægtsmand 20. juli 1866, begravet 26. juli i Nysogn. (Kirkebogen angiver hans alder til 81 år).

Laurids Tambjerg overtog sin fødegård Tambjerg, matr. 60 m.fl. efter skøde, udstedt af moderen Kirsten Eriksdatter 10. juni 1813, læst 11. maj 1814, og havde moderen på aftægt.¹⁾ Faderen døde 1796.

Laurids Tambjerg begærer et tingsvidne optaget til oplysning om hans alder.

Tingsvidnesagen foregår ved Politiretten og referereres i Politiprotokollen under 18. februar 1846.²⁾

”For Retten fremstod Gaardmand Lars Larsen af Tambjerg i Nye Sogn og begjærte et Tingsvidne optaget til Oplysning om hans Alder i Anledning af at han ved Sessionen som nu forestaaer attraaer at erholde sig en Søn ansat til Hjælp, og da han, formedelst en Mangel ved Vedkommende Kirkebog ikke med Døbeattest har kunnet oplyse sin Alder, til hvilken Ende han fremstillede som godvillig mødende Vidner, Aftægtsmand Jens Outzen af Nørbye og Aftægtsmand Søren Nielsen Skrab af Nør Røjklit, begge af Nye Sogn til Afhørelse. Disse 2^de Mænd Jens Outzen og Søren Nielsen Skrab fremstode saaledes, og efterat de havde erklæret, at de havde lige Erfaring om det, hvorom de skulde vidne, afgave de, da de videre var formanede at følge Sandhed, under Eeds Tilbud, følgende eenstemmig Forklaring: Vidnerne have kjendt fornævnte Lars Larsen fra deres tidligste Ungdom og alle Tre gaaet til Confirmation i et Aar, hvilket var Aaret 1800. Vidnerne, som fødte 1785, vare da 13 eller maaske lidt i 14^de Aar gamle, og fra den Tid og hvad der da blev talt om, erindrer Vidnerne meget godt, at her omhandlede Gaardmand Lars Larsen blev angivet at være født enten sidst i Januar eller først i Februar 1786, og han altsaa nu 60 Aar gammel, hvilket han saaledes efter deres bedste Overbevisning er.

Efterat denne deres Forklaring var oplæst og de havde erklæret at den var rigtig bekræftede de den samme, hver for sig med Eed paa befalet Maade, hvorpaa de aftraadte. Tingsvidnet sluttet og gives Requirenten beskreven.” ²⁾

__________________________________________________________________

1) Ulfborg-Hind herreder. Skøde- og panteregister 1808-1820 nr.2131. Henvisning til prot. 1814 folio 601/610 og nr.1831 prot. fol. 23. LA B80A - SP68.

2) Ulfborg Hind herreders arkiv. Politiprotokol 1843-50 fol.255. B80A – 73.

Laurids Lauridsen Tambjerg blev viet i Nysogns kirke 25. oktober 1818 til pigen Kirsten Pedersdatter af Sønderby. Forlovere: Niels Stræde og Knud Nielsen.

Kirsten Pedersdatter

født i Den nordre Brøllundgaard ca. 1786, død som aftægtskone i Tambjerg 8. januar 1870, begravet 16. januar i Nysogn.

Laurids Lauridsen og Kirsten Pedersdatter havde tre sønner:

a1 Lauridsen Lauridsen Tambjerg, født 5. juli 1819, død s.st. 7. juni 1895.

Gårdmand i Tambjerg.

a2 Peder Lauridsen Tambjerg, født1820, død af bylder 3. marts 1821, ¼ år.

a3 Peder Lauridsen Tambjerg, født 20. marts 1822, død 18. april 1894.

Gårdmand i Gadegaard.

a3 Knud Lauridsen Tambjerg, født 17. december 1824, død 17. november 1902.

Gårdmand i Poller.

Sagen mod Laurids Tambjerg ang. ulovlig brændevinsbrænden.

1845, 1. september afholdes fogedforretning på Tambjerg.¹⁾

”Aar 1845 den 1^ste Septbr. blev af Herredsfogden Politiassistent Gøtzche med constitueret Fuldmægtig Cand juris Hoffmeyer med Vidner Christen Fløtkjær og Jens Albech givet Toldvæsenet i Ringkjøbing Medfølge til Inquisition efter ulovlige Brændevinsredskaber. Paa Toldvæsenets Vegne mødte Toldinspecteuren Baron Gyldencrone, Toldbetjent Sindahl og deres Karl Stephen Outzen, og foregik her som følger:

Hos Gaardmand Laust Tamberg i Nye Sogn blev Forretningen anmeldt for Eieren, der var tilstede. I Bryggerset forefandtes en Svaletønde halv fuld af Svineæde, et nyt Træbrændevinsdæksel som passede til den indmurede Kjedel og 2^de Kar, og i den ved Siden af Bryggerset værende Stald fandtes ligeledes en Svaletønde, hvori de tvende nederste Pibehuller vare gjorte til Eet ved at borttage Mellemtræet. Eieren nægtede at have anvendt de forefandte Redskaber til Brændevinsbrænden, i det Dækselet og Karrene alene har været brugt ved Ølbrygning og Kogen i Kjedlen og Svaletønderne alene til at hensætte Svineæde i. Han foregav forøvrigt at han og hans Huusfolk have været aldeles uvidende om at de forefundne Redskaber var ulovlige, og at de ikke vide at noget derom er bleven bekjendtgjort. Den i Bryggerset staaende indmurede Kjedel blev dernæst af Vidnerne vurderet til 12^rbd, det ene Kar til 1^rbd og det andet til 4 m 12 s r S. Trædækslet blev af Toldvæsenet nedtaget og de 2^de Svaletønder slaaede istykker samt Staverne af disse vurderede til 1^rbd for hver Tønde. Laust Tamberg tilføiede endnu at han i sin Tid efter den da skeete Opfordring har afleveret hans Brændevinsredskaber til Toldvæsenet i Ringkjøbing og at han ikke vilde have beholdt de i dag fundne Svaletønder og Dæksel naar det var kommet til hans Kundskab at de vare ulovlige.

Forretningen oplæst og bekræftet med Underskrift.”

Laurids Lauridsen Tambjerg stævnes herefter for politiretten.

Retsmøde afholdes 17. november 1845.²⁾ Politiprotokollen fol 222b.

”Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Ringkjøbing Amt af 19. Septbr. d A samt en Extract af den dermed fulgte Fogedforretning 1ste f M og en d^o Extract af en Rapport fra Toldvæsenet i Ringkjøbing af 6^te f M ³⁾ betræffende Gaardmand Laust Lauridsen Tamberg af Nysogn paa Holmsland, Skrivelsen og de framlagte Bilage bleve tagne til Indlemmelse saalydende.

For Retten mødte Gaardmand Laust Lauridsen Tamberg, der blev foreholdt den fremlagte Fogedforretning og Rapport, hvorefter han paa Anledning forklarede at den i Bryggerset forefundne Svinetønde har han eiet siden han efter den almindelige Opfordring afleverede sine Brændevinsredskaber og har siden benyttet den til deri at opbevare Svindeæde, men derimod benægter han at den senere har været afbenyttet som Brændevinsredskab, det samme har været Tilfældet med Træbræn- devinsdækslet som kun har været benyttet ved Kogning i Grubekjedlen, de 2^de ligeledes forefundne Kar ere kun Redskaber de benytte til Ølbrygning, den anden i Stalden forefundne Svaletønde har kun været benyttet til deri at hensætte tørre _________________________________________________________________

1) Ulfborg Hind Herreder. Fogedprotokol 1842-52 fol 73. B80A – 157.

2) Ulfborg Hind Herreder. Politiprotokol 1843-50. B80A – 73.

3) En eller flere af de her efter protokollerne angivne data må være forkerte.

Sager; hvorledes de tvende nederste Pibehuller ere blevne gjorte til Eet, veed han ikke ei heller, naar det er skeet. At Besiddelsen af Svaletønde og Dæksel efter Frd

14 Mai d A kunde paadrage Compr. Ansvar har han slet ikke vidst da saavel han som hans Familie har været ukjendt med denne Lovbestemmelse, hvis Bekjendtgørelse var ham ubekjendt. Mod de paa Grubekjedlen samt Karrene og de ituslaaede Svaletønder satte Værdier har Compr. intet at erindre. Men Compr. formener at han paa Grund af sin Uvidenhed om den nævnte Anordnings Bestemmelser ikke med Villie har gjort sig skyldig i Overtrædelse af dennes Bud og at han saaledes maa blive frifunden for det Offentliges Tiltale.

Hvad det angaar at en Karl paa en af Comprs Heste er redet over til Stadiløe strax efter at Inquirenterne havde forladt Comprts Boepæl, da vedgaaer Compr. at det vel var tilladt Comprts Tjenestekarl Laust Christian at ride over til Stadiløe men det var i Karlens eget Ærinde hvorom Compr. ikke videre havde Kundskab. Kar1len vilde over til Niels Pedersen paa Stadiløe, det er Compr. ubekjendt, at Hensigten af Karlens Reise til Stadiløe var for at advare bemeldte N. Pedersen eller Andre der paa Stedet mod Toldvæsenets Komme.

Compr har for sit Vedkommende Intet videre at anføre til sit Forsvar end hvad han ovenfor har bemærket angaaende sin Uvidenhed om den nævnte Anordnings Bestemmelse, og indlader derfor Sagen til Doms. Sagen blev derfor for denne Tiltaltes Vedkommende optaget til Doms, men forøvrigt udsat for at den nævnte Karl Laust Christian kan indkaldes.”

”Politistævning¹⁾

Ifølge Amtets Ordre indstævnes herved Gaardmand Laust Tamberg i Nyesogn at møde for Ulfborg Hind Herreders Politieret som afholdes paa Raadhuset i Ringkjøbing Onsdagen den 8^de Juli dA, Formiddag Kl 11, for der at lide Tiltale og Dom efter at være ved Inquisitionesforretning hos ham den 1^ste Sepetember dA, fundet i Besiddelse af ulovlige Brændevinsredskaber.

Forelæggelse og Laugdag hævet ved Fd 3 Juni 1796.

Herredscontoiret i Ringkjøbing 25 Juni 1846. Kolbye const.

At ovenstaaende Stævning er mig ankyndiget tilstaaer Laust Tamberg.

Fremlagt i Politiretten den 8^de Juli 1846. Kolbye const.”

Retsmøde 8. juli 1846. Politiprotokollen fol 294b.

”Derefter blev fremmet Sag mod Gaardmand Laust Tamberg i Nye Sogn for hos ham forefundne formentlig ulovlige Brændevinsbrænder Redskaber. Den constituerede Herredsfoged bemærkede: at han for nylig havde opdaget at Sagen mod denne Mand i den ovennævnte Anledning allerede har været behandlet af den daværende og senere afgangne? Herredsfoged Gøtzsche d. 17 Nov. 1845 og da endog optaget til Dom, uden at det er at udfinde at der efter den Tid er foretaget noget deri. Sagen derfor reasssumeret til Behandling paa ny foruden den vorder paadømt.

Af det forhen passerede i Sagen blev fremlagt Udskrivt af denne tilligemed øvrige derved fremlagte Dokumenter modtagne til Domsactens Følge. Ligeledes blev fremlagt Stævningen, hvilken indlemmes saalydende - - Gaardmand Laust Tamberg mødte og blev forelæst alt forhen og nu her Passerede i Sagen og han erklærede at han vedbliver uforandret hvad han har forebragt saavel ved Inquisitionen i

_________________________________________________________________

1) UHH. Dokumenter til politiprotokollen 1846 B80A – 78.

hans Huus som ved Sagens Behandling i Politieretten den 17^de Nov, f.A.

Ligesom han ogsaa vedgik at den nu her i Dag fremlagde Stævning er ham lovlig forkyndt, saasom Stævningen er forsynet med hans egenhændige Paategning. Han henholdt sig til forhen Anbragte uden at have videre at fremme. Sagen blev derpaa optaget til Dom som afsiges her paa Stedet i Dag 14 Dage Form kl 11. Dette blev Laust Tamberg tilkjendegivet, som renoncerede paa Indvarsling til Doms.”

Politiprotokollen fol 300. Domsafsigelse 22. juli 1846.

”Sagen det Offentlige contra Laust Tamberg af Nye Sogn foretoges. Tiltalte var mødt. I Sagen blev afsagt saalydende Dom. Da Tiltalte havde paahørt at Dommen blev aflæst, aftraadte han fra Retten.”

”Dom ¹⁾

Under 17’ Nov. f. A. blev af daværende Herredsfoged her ved Ulfborg Hind Herreders Politieret fremmet Sag mod Gaardmand Laust Tamberg i Nye Sogn i Anledning af at der formentlig hos ham ved en Inquisition den 1’ Septbr næstforan vare forefundne ulovlige Brændevinsbrænder Redskaber, og efterat han havde forklaret sig i Sagen og blandt andet foredraget, at han var aldeles uvidende om Fr 14’ Maj 1845 og saaledes ikke med Villie har gjort sig skyldig i Overtrædelse deraf samt derfor paastaaet sig frifunden for det Offentliges Tiltale, blev Sagen samme Dag optaget til Dom, men senere fandtes intet foretaget deri indtil den og flere Sager, efter den Tid da den forrige Herredsfoged himmeltagen havde forladt sit Embede og Hjem, bleve fremdragne og kom under Behandling paa ny.

Tiltalte har ogsaa under denne Sagens første Behandling erklæret, at han ikke havde noget at erindre mod den satte Værdie paa de forefundne Dele.

Ved Stævning af 25’ Juni sidst, som faldt i Rette den 8’ dennes, er bemeldte Gaardmand Laust Tamberg saggivet, i det den først ommeldte Sag blev reassumeret, fordi han ved ovenangivne Inquisition er fundet i Besiddelse af ulovlige Brændevins Redskaber, hvilken Tid han henholdt sig til sit forhen Anbragte uden at han havde videre at fremme.

Efter den her under Sagen fremlagte Rapport fra Ringkjøbing Toldvæsen og den af vedkommende Politimester afholdte og ligeledes her fremlagte Forretning, er der ved bemeldte Inquistition hos Tiltalte den 1’ Sept f.A. forefunden: 2 Svaletønder, et nyt Træbrændevinsdæksel, en indmuret Kjedel og 2’ Kar.

Foruden foranførte Tiltaltes Erklæring og Benægtelse i Almindelighed, at han ikke med Villie har gjort sig skyldig i den nu her paaklagede Overtrædelse, har han specielt under Forretningen forebragt, at han var aldeles uvidende om, at de forefundne Redskaber vare ulovlige og at han ikke vidste at noget derom er blevet bekjendtgjort eller ville have beholdt disse, efterat han, efter den almindelige Opfordring, havde afleveret sit Brændevinstøi, ligesom han ogsaa i Politieretten den 17’ Nov. har angivet, at efter den ommeldte Aflevering, har de nu forefundne og her under Sagen omhandlede Dele været brugte, den ene Svaletønde til Svindeæde, Dækselet til Brug ved Kogning i Grubkjedlen, de 2^de Kar til Ølbrygning og den anden Svaletønde til tørre Sager.

Men naar nu de forefundne Brændevinsbrænder Redskaber sammenholdes med Bestemmelsen i Fr 14^de Maj 1845, in specie § 6, og derhos sees hen til at Dækselet __________________________________________________________________

1) UHH. Dokumenter til politiprotokol. B80A – 78.

ved den anstillede Prøve passede til Grubkjedlen og de 2^de Svaletønder, uanset en liden Forandring ved den ene, var brugelige, skjønnes ikke rettere end at her er tilstrækkeligt Beviis for at Tiltalte har gjort sig skyldig i Overtrædelse af det i denne Anordning indeholdende Forbud og Forskrifter, uden at de af ham fremførte Grunde til sin Undskyldning vil kunne komme i Betragtning.

De 2^de Kar ere vel ikke, i og for sig selv betragtede, dele som kunne henføres til ulovlige Brændevinsredskaber, men i Sammenhæng med de øvrige forefundne, ved Lovgivningen tydelig betegnede utilladelige Brændevinsredskaber, bliver disse at medtage efter Forordningens 6 §.

Det er nemlig uantageligt, at Nogen virkelig skulle være uvidende om, at, som nu her Tiltalte, var uberettiget til at have de forefundne Dele, og mindst nærværende Tiltalte, der lidt forud havde afleveret sine Brændevinsredskaber og dermed havt Leilighed til at erfare noget om Bestemmelsen desangaaende.

Tiltalte vil saaledes blive at anse efter den citerede Fr af 14’ Maj 1845, i det han vil ifalde en Pengebod, efter § 1, der synes at kunne fastsættes til 100^rbd Sølv, og de forefundne Brændevinsbrænder Redskaber, nemlig Staverne af 2’ Svaletønder, en Grubkjedel, 2’ Kar eller disse Deles Værdi 14^rbd 12 s Sølv, og et nyt Træ Dæksel være confiskerede, alt til Indtægt for det Kongelige General Toldkammer og Commisær Collegiets Understøttelseskasse, ligesom og bliver pligtig at udrede alle af Inquisitionen og nærværende Sag flydende Omkostninger, overensstemmende med Forordningens 18 §.

Thi kjendes for Ret:

Tiltalte Gaardmand Laust Tamberg bør bøde 100^rbd Sølv til General Toldkammer og Commissær Collegiets Understøttelseskasse, og de hos ham forefundne Brændevinsbrænder Redskaber, nemlig Staverne af 2’ Svaletønder, 2’ Kar, en Grubkjedel eller disse Deles Værdi 14^rbd 12 s Sølv tilligmed et nyt Træ Dæksel være confiskerede til Fordel for samme Kasse. Endelig udrede alle af Inquisitionen og nærværende Sag flydende Omkostninger efter Fr 14’ Maj 1845 § 18.

At efterkomme inden 3’ Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Til Bekræftelse under min Haand. J Kolbye const.

Fremlagt og oplæst i Politieretten den 22’ Juli 1846. Kolbye const.”

Fra strafferegisteret:

”Laust Tamberg i Nysogn, forhør begyndt 17. Nov. 1845, Dom afsagt 22. Juli 1846 – ang. ulovlig Brændevinsbrænden. 100 Rdl. i Mulct.¹⁾

----------------------------------------------------------------

Den under forhøret 17. november 1845 omtalte Tjenestekarl, der drog til Stadiløe, er Laust Christian Knudsen, som indstævnes at møde i retten 20. august 1846. Han er da blevet husmand i Madum. Han gør i retten omhyggeligt rede for, at hans tog til Stadiløe i et ganske personligt, familiemæssigt ærinde. Forhøret sluttes til beskrivelse til amtet, men så vidt det ses, rejses der ikke tiltale mod ham.²⁾

__________________________________________________________________

1) UHHs arkiv. Strafferegister 1830-76 fol 38b. B80A – 254.

2) UHHs arkiv. Politiprotokol 1843-50 fol 307b. B80A – 73.

Laurids Lauridsen Tambjerg (kaldes også Lars Christensen)

døbt 30. marts 1741 i Nysogns kirke, død i Tambjerg 1796, 56 år, begravet 25. september i Nysogn.

Fæstegårdmand i Tambjerg under Udstrup gods. Fæstebrevets dato er 7. februar 1758. Landgilde: 5 rbd. Fra 1789 fæstegårdmand under Søgaard, som efter skøde af 10. september 1789, tinglæst 23. juni 1790, køber Udstrups fæstegods på Holmsland.¹⁾

Dette køb giver Laurids Lauridsen anledning til at skrive følgende brev til krigsråd Ammidsbøll på Søgaard:

”Pro Memoria. Da Jeg er kommen i Erfaring om at Hr Krigsraad som min Husbond har kiøbt min i Fæste havende gaar Tamberg og at der er anført i Jordebogen fra Udstrup at Jeg skulde svare 8 rd i Landgilde saa er det jeg herved Melder at Jeg efter Mit fæste Brev ikkun har forbunden Mig at betalle landgilden med 5 rd det Jeg og for fremtiden vil tilsvare Men ey heller Mere dette vil Jeg melde min Husbonde. Paa det at han kand faa Vide Min Mening og saaledes faae det afgiort til sin egen Sikkerhed for fremtiden med min forrige Husbonds Arvingger. Tamberg den 26 May 1790. Laurids Lauridsen.” ²⁾

Skifte efter Laurids Lauridsen Tambjerg afholdes 23. januar 1797 under Søgaard gods.

Enken Kirsten Erichsdatters laugværge er Niels Erichsen i Gl. sogn.

Børn: Laust 11 år, Erik 9 år, Kristen 3 år, Maren 14 år,³⁾ Johanne 11 år. Værge for børnene er deres farbroder Jens Larsen i Fuglbjerg i Stadil. Til stede ved skiftet er også Kristen Tambjerg og Peder Erichsen af Rindom.

Enken tilbyder på grund af boets mådelige forhold at give børnene til sammen 50 rdl. og hver af dem en halv seng, bestående af overdyne, pude og lagen. Desuden vil hun give døtrene deres bryllup til en værdi af 10 rdl for hver af dem.

Der udbetales efter tid og lejlighed 30 rdl til Jens Larsen. Han har i mange år opholdt sig i boet, dels tjent enken og den afdøde, dels lånt dem penge, og af dem fået klæder m.m. Enken lover at sørge for børnenes opdragelse og udbetaler dem deres respektive andel af de 50 rdl, når de fylder 18 år, sønnerne 12.3.0 rdl, døtrene 8.0.8 rdl. Desuden leveres de lovede naturalier. Jens Larsen og enken enes om, at så længe han vil opholde sig hos hende uden at arbejde for hende, betaler han hende for kost m.v. dagvis, som de enes om det, og arbejder han for hende, giver hun ham kost og billig dagløn.⁴⁾

__________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv.

2) Søgaard godsarkiv. Topografisk ordnede adkomster og retsakter. G 441-4-

3) Maren Larsdatter bliver trolovet 10. oktober 1812 (vielse ikke indført) med Knud Christensen Vejlgaard. Forlovere: Niels Jensen og Anders Christensen.

4) Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol.141.

Laurids Lauridsen blev trolovet 2. juli, viet i Nysogns kirke 29. september 1782 til Kirsten Erichsdatter af Gl. sogn. Forlovere: Christen Larsen af Tambjerg og Niels Erichsen af Gl. sogn.

Kirsten Erichsdatter

født 1749, døbt 7. juli i Gammel Sogns kirke, død som enke- og aftægtskone i Tambjerg hos sønnen Laurids Lauridsen 22. maj 1837, begravet 28. maj i Nysogn. Kirkebogen angiver hendes alder ved død til 90 år.

1799 afholdes syn over Søgaard gods med tilliggende. Gården Tambjerg beboes af Laurs Tambjergs enke. Hun har et barn under ti år og fire børn over ti år.

På gården er der 3 bæster, 5 køer, 9 kreaturer, 13 får og 1 svin. Der er gode bygninger og aftægt på stedet.¹⁾

Kirsten Erichsdatter købte sin fæstegård Tambjerg af htk. 3.3.0.0. ved købekontrakt af 12. maj 1802 og får endeligt skøde på gården, udstedt af assessor Ammidsbøll 16. juni 1803, læst 21. december 1803. Købesum: 625 rbd. Gården købes ved hjælp af lån i enkekassen.²⁾

Fra gården sælger Kirsten Erichsdatter flere parceller:

En klitlod af htk. 0.0.3.3. til Christen Jensen Bank i Sønder Lyngvig efter skøde af 3. januar 1806, læst 11. juni s.å.³⁾ og to parceller, en klitlod af htk. 0.1.1.1. til Iver Jensen i Brøllund.⁴⁾

_________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv.

2) Søgaard godsarkiv. LA G441-3: Kopibog over tinglæste skøder pag.32 og Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister 1798-1807 nr.1246 med henvisning til SP prot.1803 fol.63. (LA B80A-SP67)

3) Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister 1798 - 1807 nr.1244.

4) Ovennævnte registeres nr. 921 med henvisning til prot.nr.3 fol.61.

Desuden er der solgt en parcel af htk. 0.0.1.0. til registerets nr.3184 og en par- cel af htk. 0.0.1.0. til registerets nr.1232.

Erik Christensen

født i Gammel Sogn ca.1711, død s.st.1773, begravet 24. januar i Gammel Sogn.

Erich Christensen var fæstegårdmand i Gammel Sogn, hvor han overtog faderens sted af htk. 2.3.0.2.¹⁾ Rektor Falster i Ribe udsteder 27. maj 1738 fæstebrev til Erich Christensen i Gammel Sogn på den gård, hans fader Christen Erichsen har haft i fæste. I landgilde svares årligt til Skt. Hans dag 5 rbd.²⁾

Skifte efter Erich Christensen afholdes 18. februar 1773, 30.dagen efter hans død.³⁾ Formynder for Erich Christensens to umyndige døtre Mette og Karen Erichsdøtre er deres nærmeste pårørende på fædrene side Christen Nielsen i Bøndergaarden i Gammel Sogn. Christen Nielsen blev trolovet 21. oktober 1746, viet 16. november til formentlig Erich Christensens søster Maren Christensdatter.

Erich Christensen blev trolovet 19. marts, viet i Gammel Sogns kirke 11. september 1743 til

Johanne Pedersdatter

af Gammel Sogn, født ca.1715, død som enke- og aftægtskone hos sønnen Niels Erichsen 1791, 76 år, begravet 29. maj i Gammel Sogn.

Efter Erich Christensens død har Johanne Pedersdatter stedet i Gammel Sogn i fæste. Sønnen Niels Erichsen får fæstebrev på stedet, udstedt 30. juni 1774,⁴⁾ og opretter aftægtskontrakt med moderen 26. juni 1777, approberet af rektor Jens Hansen i Ribe 4. september 1777.⁵⁾

Stedet i Gammel Sogn købes 26. juli 1786 til selveje af Niels Erichsen for auktionsbud 520 rbd, hvortil han lægger overbud 5 rbd, altså 525 rbd, som blev konfirmeret.⁶⁾ Højstbydende er krigsraad Ammidsbøll. Stedet er vurderet til 125 rd.⁷⁾

__________________________________________________________________

1) Do. Hovedbog over Rektoratets indkomster s.5-6. LA C638-119.

2) Do. Dokumenter. LA C638-266.

3) Do. Konceptskifter 1744-99. LA C638-126 (fuldstændig udskrift af skiftet)

4) Do. Diverse dokumenter 1652-1804. LA C638-272.

5) som note 5. (fuldstændig udskrift af kontrakt)

6) som note 3.

7) som note 6.

Christen Eriksen, der var gårdfæster i Gammel Sogn. Fæstegården hørte under Ribe rektorats gods.¹⁾ I hans landgildebog hedder det: ”Christen Erichsen, som boer paa en Vaaning paa Holmsland i Gamel Sogn, som er allernaadigst tillagt til mit Embede (rektors), giver for 24 Snese Hvillinger, Gjesterie og Friheds Penge aarlig til St. Hans-Dag 5 Rbd.²⁾

Christen Erichsen og hustru indstævnes for herredstinget at møde 18. august 1717 i anledning af strandingstyverierne ved Søndervig efter ”De Marie” af Drammens stranding 25. juli 1717. Han og hustruen indstævnes igen at møde 12, marts 1721, men de møder ikke i retten, og i sagen omtales de ikke videre.

Niels Eriksen, som måske er Christen Eriksens broder indstævnes ligeledes sammen med Mogens Pedersen og Jens Iversens folk af Bøndergaard at møde ovennævnte dage, men ingen af dem møder. Fuldmægtig på Voldbjerg Anders Andersen vidner i retten 18. august 1717, at han i mørkningen 25. juli kørte til havet og traf en del, fom kørte med vogne, læsset med vragtræ. Blandt disse antastede han Jens Iversens folk i Bøndergaard, Mogens Pedersen og Niels Eriksen, men lod dem køre hjem med træet til opbevaring, indtil det viste sig, hvordan sagen mod dem og de andre indstævnede faldt ud. Jens Iversen og Mogens Pedersen opsøger siden Anders Andersen i hans hus i Nørkjær i He og underhandler med ham om prisen på træet. De enes om 10 rdl for træet og to rdl. til Anders Andersen selv, men pengene betales ikke til aftalt tid, på hvilket Anders Andersen i retten gør sin sigtelses ed. Men i retten høres intet videre om den ubetalte gæld, og denne sag er vel siden ordnet i mindelighed.

Niels Eriksen kaldes i sagen Mogens Pedersens gårdmand, d.v.s. fæstebonde.³⁾

_______________________________________________________________

1) Stedet er 1662 bortfæstet til Erich Mikkelsen, som i landgilde betaler årligt 24 snese hvilling og 1 skovsvin. Erich Mikkelsen er sikkert Christen Erichsens fader. (Ribe Kapitels Jordebog 1669, Ribe Bispearkiv - LA C4-890)

Christen Erichsens søn Enevold Christensen gives pas og fribrev fra stavnen 1.januar 1740.

2) Ribe Katedralskoles arkiv. Landgildebog for Christen Erichsen på Holmsland 1719-1761. LA C638-135.

3) Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 18. august 1717 og 12. marts 1721.

Laurids (Laust) Christensen Tambjerg

død 1777, 75 år 1 md. begravet 29. januar i Nysogn.

Fæstegårdmand i Tambjerg. Søn af Christen Tambjerg, død 1740, 72 år, begravet 2. februar i Nysogn og hustru Kirsten ?, død 1740, 82 år, begravet samme dag som manden.¹⁾

Laurids Christensen Tambjerg blev trolovet 25. september 1736, viet i Nysogns kirke 22. september 1737 til Maren Lauridsdatter af Sønder Røjklit. Forlovere: Knud Lauridsen og Christen Tambjerg.

Maren Lauridsdatter (Laustdatter)

født ca. 1710, død 1782, 72 år, begravet 6. februar i Nysogn.

Laurids Christensen og Maren Lauridsdatters børn:

1 31. august 1738 døbes i Nysogns kirke Laust Tambjergs søn Christen

2 30. marts 1741 døbes i Nysogns kirke Laust Tambjergs søn Lars (tavle 3, nr. 8)

3 6. september 1744 døbes i Nysogns kirke Laust Tambjergs datter Kirsten, død 24. september 1806 (?)

__________________________________________________________________

1) 1680 og 1690 nævnes Niels Jensen som fæster af gården, som er et boel under Ryssensten gods, der 1690 ejes af baron Christian Juul. Gården var af gammel htk. 4.0.0.0, af nyt htk. 3.3.0.0. (Holmslands sognearkiv)

Laurids Knudsen

er 1720 fæster under Søgaard af et sted i Sdr. Røjklit af htk. 1.5.0.1. Stedet er 1691 bortfæstet til Peder Graversen.¹⁾

Laurids Knudsen og sønnen Knud indstævnes at møde i retten 18. auust 1717 som meddelagtige i strandingstyverierne ved Søndervig ved ”Maria af Drammens” forlis 25. juli 1717. Laurids Miltersen af Houvig vidner på herredstinget, at han så Laurids Knudsen tage af det inddrevne gods en fjerding smør på strandsiden og bar den op i bjergene (klitterne), men ved ikke om fjerdingen var fuld eller ej. Anders Iversen af Klegod vidner, at han så Laurids Knudsen bære en fjerding fra havet op ad bjergene. Jens Jensen i Røjklit vidner, at han så Laurids Knudsen stå ved fjerding smør, og der var ingen bunde i den ene ende. Da spurgte han ham ad, om han vilde have den, og han svarede, at han enten skulle holde den til stede (lade den ligge) eller fornøje Anders Andersen derfor. Christen Pedersen ved Vejlgaard vidner det samme som Jens Jensen. Anders Nielsen i Røjklit vidner at have set Laurids Knudsen med en fjerding smør.

4. juni 1721, da strandingstyverisagen endnu ikke er afsluttet, mødte Laurids Knudsen og forklarede, at hans søn Morten Lauridsen tjente den tid (da ”De Marie” Strandede) i Hanning, så han ikke kunne have været ved havet.²⁾ I sagen høres ikke videre hverken om ham eller sønnen Knud Lauridsen.

Skifte efter Laurids Knudsen afholdes 3. marts 1732, 30^te dagen efter hans død, under Søgaard gods. Arvinger er enken, hvis laugværge er Hans Mortensen i Lyngvig, og tre børn: Knud Lauridsen, Morten Lauridsen og Maren Lauridsdatter.

Der foretages ingen registrering på grund af boets slette tilstand. Knud Lauridsen har stedet i fæste. Han lover at sørge for moderen med føde, klæde og begravelse, samt at bekoste datterens bryllup og give hende i rede penge 20 rbd. Morten Lauridsen har fået sin arv på forskud.³⁾

Laurids Knudsens søn Knud Lauridsen, født ca. 1703, død i Sønder Røjklit 1777, 74 år, begravet 13. juli i Nysogn.

Gift I med Sidsel Christensdatter, død 1753. Gift II med Ane Iversdatter.

1733 er han fæster under Søgaard af et sted i Sønder Røjklit af htk. 1.5.0.1.⁴⁾

Skifte efter Knud Lauridsens hustru Sidsels Christensdatter 13. juni 1753 under Søgaard gods. Vurderingsmænd: Niels Laustsen og Hans Madsen Kabel. Arvinger: Enkemanden og fire børn: Laurids, 19 år, Christen, 17 år, Knud, 12 år, Hans, 10 år. Pårørende: Niels Enggrob, Laurits Tambjerg, Jens Christensen Søe og børnenes farbroder Morten Lauridsen. Ingen registrering på grund af boets slette tilstand, men faderen vil give hver af sønnerne 20 rdl. mod at beholde al boets tilhørende.⁵⁾

Christen Knudsen af Sønder Røjklit dør 1755, 20 år, begravet 4. juni i Nysogn.

_____________________________________________________________

1) Søgaard gods. Jordebøger. LA G441 - 6.

2) Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 18. aug. 1717 og 4. juni 1721.

3) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82, LA G 441-17 fol.

4) som note 1.

5) Søgaard gods skifteprotokol, 1723-82, LA G441-17 fol.

Peder Knudsen

født i Brøllund ca.1755, død som aftægtsmand s.st. 18. oktober 1841.

Peder Knudsen var gårdmand Den nordre Brøllundgaard, matr. nr. 111^a.

Ved opladelsesbrev af 13. maj 1784 overdrager Peder Knudsens moder Kirsten Jensdatter gården til ham og får ophold på stedet på livstid, mod at Peder Knudsen udsteder skøde på sin formente del af bondeskylden til krigsråd Ammitsbøll, som godtgør Jens Christensen i Sønderby hans panthavende del i bondeskylden 98 rbd. For denne sum udsteder Peder Knudsen obligation til krigsråd Ammidsbøll. Fæstebrev til Peder Knudsen udstedes ikke, før skiftet efter faderen Knud Jensen er afsluttet¹⁾ Bondeskylden er af Peder Knudsens fader Knud Jensen sat i pant for et lån på 80 sletdaler hos Jens Christensen i Sønderby.

Peder Knudsen køber sin fæstegård i Brølling af htk. 5.0.0.1½. af assessor Ammidsbøll, ved købekontrakt af 30. januar 1800, og får endeligt skøde på gården 15. juni 1801, læst 10. juni 1807. Købesum 878 rd er sælgeren betalt. Køberen svarer de på gården værende aftægtsfolk de ydelser, han er dem pligtig.²⁾

Peder Knudsen var tillige fæster af kirkens jord med htk. 0.3.0.1½.

Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister udviser:

Peder Knudsen udsteder 15. maj 1784 obligation til krigsråd Ammidsbøll for 98 rbd kurant uden pant. (Prot.fol.38)

Fra Brøllund er frasolgt til skøde- og panteregisterets

nr.1250 en klitlod af htk. 0.2.0.0. Skøde af 14. december 1803, læst 18. jan. 1804.

Til nr.1244 en klitlod af htk. 0.1.1.1½. Skøde af 10. december 1803, læst 18. januar 1804, til Christen Jensen Bank i Sønder Lyngvig.

Til nr.1017 en klitlod af htk. 0.0.1.2. Skøde af 14. december 1803, læst 18. januar 1804, til Christen Pedersen i Sønder Lyngvig. Til nr.3325 en parcel af htk. 0.2.2.1. + tiender. Til nr.3324 en parcel af htk. 0.2.2.1.

28. oktober 1806 oprettes stedhøringskontrakt, læst 24. juni 1807, mellem Jens Knudsen og Peder Knudsen angående den førstnævntes ophold og forsørgelse. (Prot. nr. 3 fol. 294) Kontrakten læst til udslettelse 8. februar 1832.

22. september 1819 udstedes auktionsskøde, læst 8. marts 1820, fra Thomas Sørensens arvinger til Peder Knudsen på et sted i Sønderby af htk. 0.3.2.11/10. og to parceller fra Jens Vedersøs gård af htk. 0.1.3.1½. Parcellerne sælges til registerets nr. 2610. (Prot. nr. 4 fol. 434)

29. januar 1821 udstedes købekontrakt, læst 7. februar 1821 mellem assessor Ammidsbøll og Peder Knudsen om anpart i konge- kirke- korn- og kvægtiende til htk. 4.7.1.2½. (Prot. nr. 5 fol. 135)

Peder Knudsen får skøde, udstedt af fru Ammidsbøll juni 1822, læst 11. september 1822 på ovennævnte tiender.

20. juni 1822 udsteder Peder Knudsen obligation, læst 24. juli s.å. til Ulfborg-Hind herreders overformynderi for 160 rbd. rede sølv med 1. prioritet i gården af htk. 4.4.1.1. (Prot. nr. 5 fol. 325) Obligationen læst til udslettelse 4. juli 1827.

__________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv. Fæstebreve m.v. LA G441 - 8. Fuldstændig udskrift.

2) Søgaard godsarkiv. LA G441-3: Kopibog over tinglæste skøder.

3) Kirkegodset, matr. 111^b, som 1887 er af htk. 0.1.1.3/4, sælges til Mourits Christensen iflg. skøde, læst 16. februar 1887. (Realregistre til Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteprotokoller 1845-1953 fol.291ff.

13. februar 1811 tinglæses skifteekstrakt til Overformynderiet, hvorefter Peder Knudsen har en gæld på 250 rbd. og nogle præstationer med 2. prioritets panteret i Brøllund af htk. 4.6.2.24/5. (Prot. nr. 5 fol. 464) Læst til udslettelse 7. december 1831 og for Kirstens ? vedkommende 31. juli 1844. (Prot. nr. 11 fol. 11)

Peder Knudsen er ejer af to klitrækker nr. 5 og 6 af htk. 0.2.1.28/10 efter skøde, læst ved Ryssenstens Birk 16. april 1806. Solgt til Peder Knudsen med den klausul, at det solgte ingensinde må afhændes til at komplettere hovedgård eller til deraf at drive hoveri. (Udskrift i prot. nr. 5 fol. 11) Klitrækkerne sælges til skøde- og panteregisterets nr. 3325 og nr. 6117.¹⁾

Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister udviser om Peder Knudsen og hans børn: Kirsten Marie Pedersdatter, Rasmus Pedersen og Christen Pedersen :

10. oktober 1826 udsteder Peder Knudsen skøde, læst 11. oktober s.å. til Kirsten Marie Pedersdatter på et hus i Brøllund med hauge og 1 tdr. land tørvejord på Klitten. Huset er umatrikuleret.²⁾

22. juni 1821 udsteder Peder Knudsen skøde, læst 11. oktober 1826 til Rasmus Pedersen på den halve del af en gård i Brøllund af htk. 2.2.0.1.³⁾

Peder Knudsen udsteder 10. oktober 1826 skøde, læst 11. oktober, til Christen Pedersen på den halve del af en gård i Brøllund af htk. 2.2.1.0. 29. juni 1831 udsteder Peder Knudsen skøde, læst 20. juli s.å., på de samme ejendomme. Samme dag oprettes aftægtskontrakt mellem køber og sælger og dennes hustru med 1. prioritet i gården. ⁴⁾

I et notat 29. maj 1839 i Ringkøbing Byfogeds Journal hedder det, at amtmanden erklærer aftægtsmand Per Knudsen af Brøllund i Nysogn efter hans egen begæring for umyndig og beder om, at værge beskikkes ham.⁵⁾

__________________________________________________________________

1) Skøde- og panteregisteret 1783-1798 nr.3

2) Skøde- og panteregister 1820-1829 nr.3323.

3) Ovennævnte register nr.3324 og 6117. Henvisning til Skøde- og Panteprotokol 1824-27 fol. 382-384. LA B80A – SP11A og Protokol nr. 10 fol. 260-62. LA B80A – SP15.

4) Ovennævnte register nr.3325. Henvisning til Skøde- og panteprotokoller: 1824–1827 fol. 381. LA B80A -SP11A, protokol nr.8 fol. 94-95. SP13 og protokol nr. 11 fol. 610. SP16

5) Ringkøbing Byfoged. Journal 1834-39. B80 – 235.

.

Peder Knudsen var gift to gange:

Han blev trolovet 25. maj 1784, viet i Nysogns kirke 11. juli s.å. til pigen Johanne Rasmusdatter af Gl. sogn. Børn af første ægteskab er ovennævnte sønner Rasmus og Christen. Christen Pedersen var gift med Kirstine Mortensdatter. En søn af dette ægteskab Knud Brøndlund er født 16. juli 1837, død 22. december 1923 i Gammel sogn, hvor han var gårdmand og gift med Ane Marie Mogensen.

Peder Knudsen blev viet II til Else Marie Christensdatter af Heager, der var datter af Christen Christensen og hustru Ingeborg Simonsdatter af Noegaard.¹⁾

Johanne Rasmusdatter

født i Gammel Sogn oktober 1760, død i Brøllund 1807, 46 år, begravet 19. au- gust i Nysogn.

30. januar 1788 udsteder Peder Knudsen arveafkald for hustruens fædrene og mødrene arv

”Undertegnede Peder Knudsen boende i Brøllund, som er gift med Johanne Rasmusdatter, tilstaaer herved, at Jens Thomsen i Gammel Sogns Closter, som er gift med min Kones halvSøster, haver til Fornøyelse betalt mig min Kones Mødrene Arv efter hendes Moder Anna Iversdatter ifølge slutted Skifte med 40 rd 1 m 4½ s og tillige fornøyet mig for min Kones i Tiiden tilfaldende Fædrene Arv efter hendes kiære Fader Rasmus Jespersen, saa jeg hermed paa min Kones Vegne giver fuldkommen Afkald baade for Fædrene og Mødrene Arv, saa at alle og hver derfor af mig og Arvinger, fødte og ufødte, skal vorde aldeles krævesløs. til Stradfæstelse under min Haand og Signet i de med mig til Vitterlighed medankomne 2^de gode Mænds Nærværelse. Hvorefter dette Afkald maa Tinglæses uden Varsel.

Brøllund den 30^te Jans. 1788

Peder Knudsen

Peder Tullesen Iver Jensen” ²⁾

----------------------------------------------

Skifte efter Johanne Rasmusdatter afholdes 3. september 1807 ved herredsfoged Grønlund, sognefoged Christen Terkelsen og degnen Jens Sand.

Arvinger er enkemanden, sønnerne Rasmus 15 år, Knud 10 år, Christen 4 år og døtrene Ane 22 år, Kirsten 20 år, Johanne 19 år, Mette 13 år og Kirsten 5 år.

Gården er af htk. 4.6.2.24/5 og ansættes til 700 rbd. Boet opgøres til 1449 rbd. 2 m. aktiver og 599 rbd. 2 m. passiver. Hver af sønnerne arver 50 rbd., hver af døtrene 25 rbd.³⁾

__________________________________________________________________

1) Peder Knudsens andet ægteskab: Th.Lodberg i ”Vestkysten” 22/9 1934.

2) Søgaard gods skifteprotokol 1782 - 1819 fol. 73.

3) Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol.

Knud Jensen Brøllund

født ca. 1722, død i Brøllund 1784, 61 år, begravet 4. januar i Nysogn.

Fæstegårdmand i Den nordre Brøllundgaard, en halvgård, der hører under Søgaard gods. Nævnes som fæster 1778. Gårdens htk. er 5.0.0.1½. Den anden halvgård af samme htk. har Peder Tullesen i fæste.¹⁾

Knud Jensen udsteder 10. oktober 1761 panteobligation til sin svoger Jens Christensen i Sønderby for et lån på 80 sletdaler²⁾, 5%. Som sikkerhed stilles den part bondeskyld,³⁾ han er ejer, af htk. 1.2.0.0.⁴⁾

Knud Jensen klager over krigsråd Ammidsbøll ved skrivelse til amtmanden af 29. september 1780. Krigsrådens svar af 19. maj 1781er læst på Ny- og Gammel Sognes kirkestævne 20. maj 1781.⁵⁾

Knud Jensen blev 30. august 1753 trolovet med, 30. september s.å. viet i Nysogns

kirke til Kirsten Jensdatter Lodberg af Søndervig. Forlovere: Niels Fior af Sdr. Lyngvig og Chresten Larsen af Brøllund.

Kirsten Jensdatter Lodberg

født ca. 1726, død 1813, begravet 21. marts i Nysogn.

Datter af Jens Christensen Lodberg, gårdmand, fisker og strandfoged i Søndervig, og hustru Kirsten Christensdatter. ⁶⁾

1784 overlader Kirsten Jensdatter gården til sønnen Peder Knudsen mod at få ophold og aftægt på stedet på livstid.⁷⁾

_________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv. Jordebøger. LA G441 - 6.

2) Sletdaler: Daler af fire marks værdi. Rigsdaleren er af seks marks værdi.

3) Bondeskyld: Værdien af en bondegård med fradrag af herlighedens værdi.

4) Søgaard godsarkiv. LA G441-5. Fuldstændig udskrift.

5) Søgaard godsarkiv. LA G441-9. Fuldstændig udskrift.

6) Om Kirsten Jensdatters slægt: Hardsyssels Aarborg nr. 34, 1940, s. 107- 127.

7) Søgaard godsarkiv. Fæstebreve m.v. LA G441 - 8.

a1 Jens Knudsen (den ældre), død 25. november 1808 54 år. Ugift. Han havde ophold i Brøllund, hos forældrene og fra 1784 hos broderen Peder Knudsen, med hvem han opretter stedhøringskontrakt 28. oktober 1806.⁸⁾ Skifte efter Jens Knudsen af Brøllund begyndes 17. december 1808 og sluttes 25. juni 1810. 17. december 1808, 30. dagen efter hans død, blev foretaget registrering af boet, som består af gangklæder, en kiste, et klokværk m.v. Det registrerede sælges på auktion, hvilket indbringer 115 rbd. 3 m. 12 sk. Den afdødes arvinger er hans moder, Kirsten Jensdatter, en broder Peder Knudsen og en broder Jens Knudsen i Skibild, Aaberg sogn, for hvem Anders Christensen møder med brev af 23. juni med fuldmagt til at foretage det fornødne i skiftet. Peder Knudsen fremlægger stedhøringskontrakt, efter hvilken han er ejer af alt det, den døde har efterladt sig. Denne kontrakt er oprettet 28. oktober 1806 på grund af Jens Knudsens svaghed. Ikke des mindre, da Jens Knudsen er fattig, erklærer Peder Knudsen, at han, eftersom Jens Knudsen efter panteobligation af 6. september 1805 skylder ham 300 rbd. vil nedskrive denne obligation med 100 rbd og de efterstående renter for tre år: 36 rbd, desuden levere ham kontant 14 rbd. og levere Anders Christensen 10 rbd at give ham. I alt 160 rbd. Anders Christensen modtager dette tilbud og erklærer, at Jens Knudsen således ikke forlanger arv eller skifte efter sin broder. Skiftet sluttedes.⁹⁾

a2 Peder Knudsen - tavle 3 nr. 6.

a3 Jens Knudsen (den yngre)

a4 Kirsten Knudsdatter, død 1763, 3 år gl., begravet i Nysogn 24. juli.

__________________________________________________________________

1) Ulfborg-Hind Herreders skifteprotokol 1805-1816 fol.229. Fuldstændig udskrift.

2) Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1805-1816 fol 210, 227 og 229.

Jens Knudsen

født i december 1679, død 1749, 69 år, 3 mdr. begravet i Nysogn 3. april.

Nævnes 1720 som fæstegårdmand af en halvgård i Brøllund, der er af samlet htk. 10.0.1.0. med selvejerherlighed htk. 6.6.1.0, og som hører under Søgaard gods.1720 er den anden halvgård bortfæstet til Laurids (Lars) Mogensen.¹⁾

Gården overtog han 1719 efter sin farbroder Jens Pedersen Kjergaard, og opretter aftægtskontrakt 20. september 1719 med denne og hans hustru Line Villadsdatter. Jens Pedersen Kjergaard har til Jens Knudsen for et lån på 96 rd. udstedt panteobligation af 26. august, tinglæst 4. oktober 1719. Jens Pedersen Kjergaard dør 1725. Skifte afholdes under Søgaard gods 1. juni 1725, 30. dagen efter hans død. Ved skiftet fremlægges kontrakt og panteobligation.²⁾

16. december 1748 udsteder Jens Knudsen fæstebrev til Cordt Christensen på et hus i Brølling med tilliggende 4 skp. agerjord for årligt 2 rbd. og 2 dages arbejde, når det forlanges. Fæstebrevet er underskrevet af Jens Knudsen Brølling og Johanne Sl. Peder Bagges.³⁾

Skifte efter Jens Knudsen afholdes 14. juni 1749 under Søgaard gods.⁴⁾

Arvinger er enken Kirsten Lauritsen, hvis laugværge er Niels Laustsen i Sdr. Røjklit, og børnene Knud Jensen, 27 år, Jens Jensen, 20 år, Malene Jensdatter, gift med Niels Lauridsen i Sønderby, som på hustruens vegne har udstedt arveafkald, Kirsten, 22 år og Karen, 17 år. Boets aktiver opgøres til 382.1.9. rbd., dets passiver til 88.5.8. rbd. Sønnerne arver 48.5.5½. rbd., døtrene 24.2.103/4. rb

Jens Knudsen var gift med

Kirsten Lauritsdatter

født ca.1685, død 1761. Hun stammer muligvis fra Sdr. Røjklit, da hendes broder Niels Laustsen, hendes laugværge ved skiftet efter Jens Knudsen, er bosiddende der.

_______________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv. Jordebøger. LA G441 - 6.

2) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82 fol.4b-6b. Skifteudskrift.

3) Søgaard godsarkiv. Fæstebreve m.v. LA G441 - 8.

4) Søgaard godsarkiv, Skifteprotokol 1723-86, LA G441 - 17 fol.

a1 Knud Jensen - Tavle I 52

a2 Malene Jensdatter

død 1755. Trolovet 1. oktober, viet i Nysogns kirke 27. oktober 1743 til selvejergårdmand, sognefoged Niels Lauridsen i Sønderby, død 18. nov. 1761. Børn:

b1 Anne Kirstine Nielsdatter, født ca. 1744

b2 Kirstine Nielsdatter, født ca. 1747

b3 Kirsten Marie Nielsdatter, født ca. 1749

b4 Lene Nielsdatter, født ca. 1752

b5 Laurits Nielsen, født ca. 1753.

a2

Amtsskifte efter Malene Jensdatter afholdes 9. august 1755.¹⁾

Arvinger er enkemanden og de fem børn. Børnenes fødte værge er faderen. Børnenes morbrødre Knud Jensen og Jens Jensen af Brøllund er til stede ved skiftet for som underformyndere at varetage børnenes tarv.

Niels Lauridsens påboende sted af htk.1.6.2.½. vurderes til 100 rbd.6 sk. Desuden ejer han et lidet, udlejet sted af htk. 0.6.0.2., som vurderes til 100 rbd. Boets samlede aktiver opgøres til 455 rbd.2 m.10 sk. Dets passiver - en smule gæld og skifteomkostninger opgøres til 25 rbd.2 m. Boets beholdning er 430 rbd.2 sk., som deles mellem enkemanden og børnene. Sønnen arver 71.4.12/3. rbd. Hver af døtrene arver 35.5.5/6 rbd. Børnenes arv efter moderen bliver stående hos faderen med sikkerhed i hans ejendomme.

Amtsskifte efter Niels Lauridsen, begyndt 18. dec.1761, sluttet 19. juli 1763.²⁾

Niels Lauridsen døde 18. november 1761. Arvinger er en 80 år gl. affældig enke, som er afdødes moder Kirsten Christensdatter, hvis laugværge er Anders Andersen, og de fem umyndige børn, hvis værger er farbroderen Christen Lauridsen i Gl. sogn, gift med børnenes moders søster Kirsten Jensdatter, og morbroderen Knud Jensen i Brøllund. Desuden er til stede: afdødes svogre Christen Madsen Vorgod, Peder Poulsen Holm i Ringkøbing og Mogens Lauridsen i Sønderby.

Afdødes ejendomme og løsøre bortsælger på auktion. Enkelte ting udtages dog og deles blandt børnene.

Niels Lauridsens ejendomme er påboende sted af htk. 3.5.0.1. som ejes efter kgl. skøde af 21. febr. 1718. og desuden et lidet sted af htk. 0.5.0.2., som af kammerråd Helvad på Vennergaard er skødet og solgt den 14. maj 1744, og som bebos af Peder Nielsen. Disse to steder sælges samlet til Niels Rindom i Ringkøbing for 459 rbd. på den betingelse, at køberen yder ophold og forplejning til Kirsten Christensdatter, Niels Lauridsens moder, som han efter skiftebrev af 21. sept.1747 efter faderen Laurids Nielsen har forpligtet sig til at yde hende.

Niels Lauridsens moder og børn tildeles forskellige værger: Anders Andersen i Ringkøbing er værge for Kirsten Christensdatter; Chr. Lauridsen i Gl. Sogn er værge for Anne Kirstine og Kirsten Marie Nielsdatter; Mogens Lauridsen i Sønderby for Kirsten Nielsdatter; Christen Madsen Vorgod for Lene Nielsdatter; Peder Pedersen Holm i Ringkøbing for Laurids Nielsen

__________________________________________________________________

1) Skifteprotokol for Lundenæs og Bøvling amter1760-1774 fol. 338ff.

I den endelige boopgørelse er boets aktiver 1249 rbd. 2 m. 12 sk. og dets passiver: 232 rbd. 1 mk. 5 sk. Boets beholdning : 1017 rbd. 1 m. 7. sk. hvor der fradrages 66 rbd. 1 m. 7 sk. for børnenes underhold hos slægtninge indtil skiftets slutning.

Sønnen arver 317 rbd. Hver af døtrene 158 rbd. 3 mk.¹⁾

a3 Kirsten Jensdatter

født ca. 1727.

Trolovet 17. september, viet i Nysogns kirke 5. oktober 1749 til Christen Larsen af Sønderby. Forlovere: Niels Larsen af Sønderby og Jens Jensen af Brøllund.

a4 Jens Jensen,

født ca. 1729, død 1757. Han druknede sammen med flere andre ud for Klegod. Ugift.

Skifte efter Jens Jensen begyndes 22. juli og sluttes 18. nov. 1757 under Søgaard gods.²⁾ Arvinger er moderen Kirsten Lauridsdatter, hvis laugværge er Niels Lauridsen i Sdr. Røjklit, og broderen Knud Jensen, søsteren Karen Jens- datter, Niels Lauridsens børn i Sønderby og søsteren Kirsten Jensdatter, på hvis vegne manden Christen Larsen i Gl. sogn mødte i skiftet. Boets aktiver opgøres til 256.4.51/4 rbd., dets passiver til 29.5.13. rbd. Boets beholdning: 226.4.5. rbd. Moderen og broderen arver hver en broderlod: 64.4.101/5 rbd. Søsteren og svogrene arver hver en søsterlod: 32.2.51/10 rbd.

a5 Karen Jensdatter, født ca. 1732. Trolovet 8. februar, viet i Nysogns kirke 26. september 1762 til Christen Jensen Lodberg, der på hustruens vegne den 8. oktober 1762 udsteder kvittering for modtagen arv efter hendes forældre Jens Knudsen og Kirsten Larsdatter: 100 sletdaler, der indtil nu har været stående hos madam Bagges på Søgaard, men nu er udbetalt.³⁾

__________________________________________________________________

1) Skifteprotokol for Lundenæs og Bøvling amter1760-1774 fol. 26-53, hvor der er indført et udførligt auktionskatalog over alle Niels Lauridsens ejendele.

Niels Lauridsen og Christen Lauridsen, gift med Kirsten Jensdatter (a3), er sønner af Lars Nielsen (Rindom), der var selvejergårdmand i Sønderby. Skifte efter Lars Nielsen begyndes 28. marts og sluttes 21. september 1742. Arvinger er enken Kirsten Christensdatter og børnene: Niels Lauridsen, 29 år, der har gården under brug, Maren Laursdatter, 35 år, hjemme hos moderen, Anne Laursdatter, 32 år, som tjener på Holmegaard i Lem, Marie Kirstine Laursdatter, 25 år, som tjener i Ringkøbing hos S^r Voergod, og Christen Laursen, 16 år. Gården er af htk. 1.6.2.½. og vurderes til à td. htk. 44 rd. = 80.0.4 rd. + et sted i Sønderby, som beboes af Christen Torsk, af htk. 0.5.0.2. à td. htk. 43 rd = 23.0.8 rd. Boets formue opgøres til 263.4.5. rd. Afdødes søster Anne Nielsdatter har ophold i gården. Niels Lauridsen overtager gården og opretter opholdskontrakt med moderen. Han betaler broderen 100 rd. og søstrene hver 50 rd.

(Lars Rindoms gods - LA G448-1)

2) Søgaard godsarkiv. Skiftebreve og - dokumenter 1691 - 1796, nr. 11. Skifteprotokol 1723-82 fol. 122.

3) Søgaard godsarkiv. Skiftebreve og - dokumenter 1601 - 1796, arveafkald.

Jens Knudsens fader Knud Pedersen¹⁾ var fæstegårdmand i Gadegaard. Han og Laurids Nielsen nævnes 1688 og 1691som fæstere af htk. i alt 5.6.2.22/5.

Han og hustruen, hvis navn ikke kendes, havde to - og muligvis flere - børn:

a1 Jens Knudsen (tavle 3 nr.24)

a2 Peder Knudsen

Død 1729. Fæstegårdmand i Gadegaard. Han og Laurids Nielsens enke nævnes 1722 som fæstere af htk. i alt 8.0.1.0.²⁾

Peder Knudsen var gift med Maren Christensdatter.

Peder Knudsen og hustru indstævnes for herredstinget at møde 18. august 1717 i anledning af strandingstyverierne i Søndervig efter ”De Marie” af Drammens stranding og forlis. Hvad de har foretaget sig nævnes ikke. De indstævnes igen at møde 12. marts 1721, da Søgaards fæstebønders tildelte bøder for deres adfærd ved strandingen inddrives af Voldbjergs fuldmægtig Anders Andersens Lund. Peder Knudsen og hustru møder ikke i retten. De indstævnes atter at møde 4. juni 1721 i anledning af forpagteren på Søgaard Hans Triges regressag mod Søgaards bønder, men møder heller ikke denne dag. Sagen opsættes til 18. juni, hvor Peder Knudsen er til stede og tilstår at ville betale 1 rdl. efter akkord.³⁾

Skifte efter Peder Knudsen begyndes 28. april og sluttes 9. juni 1729 under Søgaard gods.

Arvinger er enken Maren Christensdatter, hvis laugværge er Peder Christensen i Sønderby, og børnene: Knud Pedersen 14 år, Jens Pedersen 12 år, Karen Pedersdatter, 9 år, Inger Pedersdatter 7 år, Maren Pedersdatter 3 år, og Anna Pedersdatter 5 uger. Børnenes fødte værge er Jens Knudsen i Brøllund. Boets beholdning opgøres til 13 rd 3 m 3 s + bondeskylden, som de selv ejer. Hver af sønnerne arver 1 rd 4 s. Hver af døtrene 3 m 2 s. Børnenes arv forbliver hos moderen under deres værge Jens Knudsens tilsyn.⁴⁾

__________________________________________________________________

1) Knud Pedersens brødre er Jens Pedersen Kiergaard, fæstegårdmand i Brøllund, som han 1719 overdrog til sin brodersøn Jens Knudsen, og Iver Pedersen Kiergaard, der 1688 og 1691 nævnes som fæstegårdmand under Søgaard af en Kjærgård i Nørre Bandsby. 1722 er gården bortfæstet til Iver Pedersens enke og Peder Jensen. 1733 til Iver Pedersens enke og Peder Iversen. Om Knud Pedersens slægt: Hardsyssels Aarbog nr. 34, 1940, s. 133.

2) Om Gadegaard og den i note 1 nævnte Kjærgaard: Matriklen 1688 og Søgaard godsarkiv. Jordebøger LA G441-6.

Gadegaard af htk. 3.6.1.½. købes til selveje af Christen Nielsen, som får skøde, udstedt 14. november 1812 af assessor Ammidsbøll. Sælgeren forbeholder sig en klitlod syd for Haurvig. Købesummen 1250 rd. er sælgeren betalt. (Søgaard godsarkiv. LA G441-3: Kopibog over tinglæste skøder pag. 93)

3) Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 18. august 1717. 12. marts, 4. og 18. juni 1721. LA B80A – 3.

4) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82 fol.24.

Peder Knudsens enke Maren Christensdatter bliver gift II med Christen Enevoldsen, der overtager fæstegården. Maren Christensdatter dør 1766. Skifte efter hende afholdes 20. februar 1766 under Søgaard gods. Arvinger er enkemanden Christen Enevoldsen, samt børnene af første ægteskab, nemlig: Knud Pedersens børn, Jens Pedersen Gaad i Sønderby, Karen Pedersdatter, gift med Christen Nielsen Lyngvig i Kloster, Inger Pedersdatter, gift med Christen Fjor i Gammel Sogn, Maren Pedersdatter, gift med Christen Nielsen i Vester Tredie i Lem og Anne Pedersdatter, som er ugift. Med de øvrige arvingers samtykke overlades gården - uregistreret - til Anne Pedersdatter, efter kontrakt af 3. april 1766 mellem Christen Enevoldsen og Anne Pedersdatter.¹⁾

Opholdskontrakt mellem Christen Enevoldsen og Ane Pedersdatter af Gadegaard.

Ved kontraktens indgåelse er Ane Pedersdatters fuldmægtig rådmand Montagne i Ringkøbing og hendes formynder Gravers Larsen i Sønder Røjklit.

Christen Enevoldsen afstår sin fæstegård, den halve Gadegaard med alt tilliggende, ud - og indbo, og den bondeskyld, han er ejer af, mod at få ophold på stedet for livstid, enten ved Ane Pedersdatters eget bord, eller i særlig indrettet aftægtsværelse, hvor der leveres ham de daglige fornødenheder. Kontrakten bestemmer, at hvis han ikke finder sig fornøjet med at søge Ane Pedersdatters bord, skal herskabet påkende, om han har rimelig grund dertil.

Kontrakten er dateret 3. april 1766 og ratificeret af Johanne sal. Peder Bagges 8. april 1766, så vidt kontrakten ikke i sin tid præjudicerer hende og Søgaards efterkommende ejere, og så vidt gården og dens hoveri, landgilde og andre udgifter efter kongeligt påbud i rette tid bliver forsvarligt vedligeholdt i by og mark og betalt og forrettet.

Kontrakten læst på Ulfborg-Hind herreders ting den 18. marts 1767 og protokolleret fol. 564.²⁾

Skifte efter Ane Pedersdatter af Gadegaard begyndes 2. juli og sluttes 8. september 1791 under Søgaard gods. Arvinger er enkemanden Lars Christensen Skrab og Ane Pedersdatters søskende. Efter enkemandens og afdødes søskendes overenskomst, grundet på et nøje kendskab til boets omstændigheder, arver afdødes søskende 35 rd, som fordeles med 2/7 til afdødes brødre og 1/7 til afdødes søstre eller deres efterkommere. Enkemanden forbliver ved fæstegården.³⁾

__________________________________________________________________

1) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82 fol.148.

2) Søgaard godsarkiv. Aftægtskontrakter. LA G441-8.

3) Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol. 106b og 107b. LA G441-18.
Peder Knudsen og Maren Christensdatters børn:

b1 Knud Pedersen Gadegaard

havde bopæl i Kloster, hvor han var fæster af et hus under Søgaard gods.

Trolovet 18. januar, viet i Nysogns kirke 16. oktober 1740 til Mette Simonsdatter af Haurvig. Sikkert datter af fæstegårdmand Simon Enevoldsen og hustru Ane Nielsdatter i Haurvig.

Skifte efter Knud Pedersen begyndes 8. dec. og sluttes 28. dec. 1760.

Arvinger er enken Mette Simonsdatter, hvis laugværge er Lars Bollerup i Haurvig, og børnene Peder Knudsen 11 år, Simon Knudsen 6 år, Mette Knudsdatter 21 år, Ane Marie Knudsdatter 17 år, Maren Knudsdatter 13 år, og Kirsten Knudsdatter 3 år. Værge for børnene er den borteblevnes stedfader Christen Enevoldsen og broder Jens Pedersen af Sønderby.

Knud Pedersen bortskibede fra Ringkøbing med skipper Henrik Sehested for år og dag siden, og siden har ingen hørt fra ham. Christen Enevoldsen spørges på enkens og laugværgens vegne, om han efter sit afgivne kærlige løfte vil tage imod den største af sønnerne ved navn Peder, hvortil han svarede ja - han ville ikke alene tage imod ham, men endog holde ham med føde, klæder og tilsyn som sit eget barn.

Boet opgøres til 31.3.14 rd. aktiver og 16.1.4. rd. passiver. Enken afstår fra sin broderlod og arver 7.4.5. rd. Hver af sønnerne arver 1.5.91/4 rd. Hver af døtrene arver 0.5.125/8 rd. Enken forbliver ved fæstestedet.¹⁾

Knud Pedersens enke overdrager fæstestedet til sønnen Simon Knudsen 21. september 1789 mod at få ophold på stedet for livstid. I fæstebrevet kaldes hun Mette Knudsdatter. Hendes laugværge er Jon Simonsen i Haurvig. Knud Pedersens fæstebrev er af 22. januar 1740. Simon Knudsen betaler 20 rd. i indfæstning.²⁾ 1787 bor Mette Simonsdatter alene i Kloster.

Knud Pedersen Gadegaard og hustru Mette Simonsdatters børn:

b1 Mette Knudsdatter har 1791 bopæl i Kloster og er ugift.

b2 Ane Marie Knudsdatter synes at være afgået ved døden før 1791.

b3 Maren Knudsdatter er 1791 gift med Peder Madsen Hauge i Ringkøbing.

b4 Peder Knudsen er 1791 bosiddende i Bøndergaard i Gammel Sogn.

b5 Simon Knudsen, gift med Sidsel Thomasdatter. En søn:

Thomas Simonsen, døbt 14. november 1790 i Nysogns kirke.

b6 Kirsten Knudsdatter er død før 1791. Hun var gift med Iver Jensen (Post) i Ringkøbing og efterlod en søn.

__________________________________________________________________

1) Oplysninger om Peder Knudsens efterkommere findes i skiftet efter Ane Pedersdatter af Gadegaard, der sluttes 8. september 1791 under Søgaard gods.

2) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82 fol.142bff.

3) Søgaard godsarkiv. Fæstebreve. LA G441-8.

b2 Jens Pedersen Gaad

født ca. 1719, død i Sønderby 1793, 74 år, begravet 3. februar i Nysogn.

Fæstegårdmand i Sønderby. Trolovet 22. april, viet i Nysogns kirke 20. juni 1745 til Maren Berthelsdatter af Stadil, født ca. 1717, død i Sønderby 1797, 80 år, begravet 30. april i Nysogn. En søn Peder Jensen Gade. Iflg. Skøde- og panteregister for Ulfborg Hind herreder nr. 1528: Niels Jensen Dalsgaard udsteder skøde 13. juni 1807, læst 2. december 1807, til Christen Nielsen på hovedparcellen af Peder Gades gård af htk. 1.1.2.1¼. Skøde- og panteregister 1798 – 1807 nr. 1528. Henvisning til prot. 3 fol 317 B80A – SP67 og SP10.

b3 Karen Pedersdatter. Trolovet 4. maj, viet i Nysogns kirke 31. oktober 1745 til landsoldat Christen Nielsen Lyngvig i Kloster. Karen Pedersdatter døde før 1791. Børn:

c1 Knud Christensen, der 1791 opholder sig hos faderen i Kloster.

c2 Maren Christensdatter, gift med Thomas Kloster. Bopæl i Kloster 1791.

c3 Sidsel Christensdatter, gift med Poul Poulsen i Nørre Lyngvig.

c4 Marie Christensdatter, gift med Peder Madsen i Vedersø.

c5 Karen Christensdatter, gift med Christen Ibsen i No.

c6 Johanne Christensdatter. 1791 oplyses, at hun er gift på Skærumbro-kanten. Mandens navn og opholdsted er der usikkerhed om. Han kaldes Jep i Buur.

c7 Kirsten Christensdatter har 1791 ophold hos faderen Christen Lyngvig (kaldes også Christen Vanting) i Kloster.¹⁾

b4 Inger Pedersdatter. Trolovet 27. januar, viet i Nysogns kirke 16. oktober 1757 til Christen Nielsen (Fjord) af Sønder Røjklit. Forlovere: Christen Enevoldsen af Gadegaard og Gravers Larsen af Sønder Røjklit. Christen Fjord og hustru har 1791 bopæl i Gammel sogn.

b5 Maren Pedersdatter. gift med Christen Nielsen i Vester Tredie i Lem. Christen Nielsen døde før 1791.

b6 Anne Pedersdatter, død 1791. Overtog Gadegaard i fæste efter stedfaderen Christen Enevoldsen. Gift med Lars Christensen (Skrab), der efter hustruens død forblev i fæstegården Gadegaard.

__________________________________________________________________

1) Karen Pedersdatters efterkommere iflg. skiftet efter Anne Pedersdatter

Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol. 106b og 107b. LA G441-18.

Rasmus Jespersen

født ca. 1726, død i Gammel Sogn 1788, 62 år, begravet 21. september i Gammel Sogn.

Ved sin første hustrus død har Rasmus Jespersen til huse hos sin fader Jesper Thomsen, hvis fæstegård han overtager 1761 og får forældrene på aftægt efter kontrakt af 22. juni 1761.

Fæstegården er Gammel Sogns Kloster, der ved Rasmus Jespersens overtagelse er af htk. 2.2.1.1. og hører under Søgaard gods.¹⁾

Trolovet I 12. juni, viet i Gammel Sogns kirke 3. august 1760 til Ane Iversdatter af Gammel Sogn.

Trolovet II 23. marts 1762 (vielse ikke indført) med Sidsel Jensdatter Stræde af Gammel Sogn. En datter af dette ægteskab Anne Rasmusdatter er født ca. 1764 og døde af brystsvaghed 30. januar 1827, 63 år. Hun blev trolovet 9. juli, viet i Nysogns kirke 29. september 1786 til Jens Thomsen af Nørre Røjklit. Forlovere: Anders Vejlgaard af Annexgaarden og Rasmus Jespersen.

Ane Iversdatter

født, sikkert på Søgaard gods, ca. 1726, død i Gammel Sogn 16. oktober 1760, 34 år, begravet 19. oktober ? i Gammel Sogn.

Skifte efter Ane Iversdatter begyndes 15. november 1760 (hvor hendes dødsdato anføres) og sluttes 22. juli 1761. Arvinger er enkemanden og en datter Johanne Rasmusdatter, hvis interimsformynder er hendes nærmeste slægtning på mødrene side Mogens Pedersen i Bøndergaard.

Enkemanden og datteren arver hver 41 rd. 2 m. 9 sk.²⁾

__________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv. LA G441-8.

2) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82, fol.129ff.

Navnene på Ane Iversdatters forældre kendes ikke. Af Søgaard gods skifteprotol fremgår, at de havde syv børn, nemlig:

1 Jens Iversen

død 1755, 41 år, begravet i Nysogn 13. august. Han var fæster af et sted i Sdr. Røjklit af htk. 1.7.0.0. under Søgaard gods. Skifte efter ham begyndes 9. september 1755, 30^te dagen efter hans død, og sluttes 3. december 1755.¹⁾

Jens Iversen var gift med Ane Christensdatter (tavle 6, nr.15)

2 Johanne Iversdatter

Ugift. Hun tjente på Søgaard og døde der 1780, 65 år, begravet 22. september i Nysogn. Skifte efter hende afsluttes 12. marts 1781.²⁾

3 Anne Marie Iversdatter

Ugift. 1757 er hun tjenestepige for madame Brun i Kolding. Tjenestepige på Søgaard, hvor hun døde der 16. juli 1784.

Skifte efter hende begyndes 17. juni 1785.³⁾

4 Mette Iversdatter

Gift med Christen Tullesen i Nørre Bandsby.

5 Ane Iversdatter (tavle 3 nr.15)

6 Mette Iversdatter

død før 1780. Gift med Peder Christensen Riis i Velling.

Børn:

a Birgittte Pedersdatter, gift I med Anders Mathiasen i Velling, død før 1785. Gift II med Jesper Nielsen i Velling.

b Johanne Pedersdatter. 1780 tjenestepige i Ringkøbing. 1785 tjenende Christian Christiansen i Bøndergård i Gammel Sogn.

7 Christen Iversen

Ugift. Han var tjenstekarl på Søgaard og døde der 1757, begravet 20. marts i Nysogn. Skifte efter ham afholdes 14. april 1757, 30.dagen efter hans død.⁴⁾

__________________________________________________________________

1) Søgaard gods skifteprotokol 1723-82 fol.116b.

2) Do fol.244bff

3) Do 1782-1816 fol.45.

4) Do 1723-82 fol.118bff

Jesper Thomsen

Fæster under Søgaard gods af Gammel Sogns Kloster Han nævnes 1731 som fæster af htk. 2.2.1.1. Stedet har han fæstet efter 1720, da Niels Pedersen har stedet.

1761 overdrager han stedet til sønnen Rasmus Jespersen og han og hustruen får aftægt på stedet.

Jesper Thomsens hustru Margrethe dør 1772, 80 år, begravet 2. februar i Gammel Sogn. (I kirkebogen kaldes hun Jespers kone - efternavn nævnes ikke)

Opholdskontrakt, oprettet mellem Jesper Thomsen og hustru og sønnen Rasmus Jespersen. Kontrakten opbevares i Søgaard godsarkiv:

”I Jesu Nafn haver undertegnede indgaaet følgende venlige og kierlige Contract med hverandre.

1

Jeg Jesper Thomsen tilstaaer herved at have afstaaet ligesom jeg og nu afstaaer min iboende og i Fæste havende Boels Eiendom i Gammel Sogns Closter, der er Hartkorn Nye Matricul 2 Td 2 Skpp 1 Fk^r 1½ Alb til min Søn Rasmus Jespersen, at hand samme fra Dato maae have, nyde, bruge og bebolde med ald dets Besætning af levende og dødt, inden og uden Dørre med hvad Nafn næfnes kand, naar hand samme fra sin Hosbonde i Fæste kand erholde, imod at hand forskaffer mig og min Hustrue vor nødtørftige Underholdning ved sit eget Bord, saa godt som hand har det Selv tillige med fornøden Huusværelse, Seng, Lys og Varme.

2

Forskaffer mig og Hustrue efter vor Død en skikkelig og vor Stand anstændig Begravelse, da hand derimod nyder uden anden vore Børns tiltale dend liden deel af lidet eller stort som vj os kand efterlade.

Derimod forbinder jeg Rasmus Jespersen mig til siden min kiere Husbonde mig Stædet i Fæste har overladt for mig og mine Arvinger at holde ovenmældte af mine kiere Forældre forlangte 2^de Poster, saa de intet over mig og mine skal faae at klage, men nyde Deres skikkelige Klæde og Føde, saa godt som jeg Selv, medens De lever, og en ansændig Begravelse efter Deres Død. At denne Contract saaledes ubrødelig paa bege Sider skal holdes, bliver ikke allene med vores Hænders Underskrift stadfæstet men endog venlig ombedt velagte Mænd Morten Nielsen af Gammel Sogn og Gravis Christensen af Siøgaard denne vor Contract med os til Vitterlighed at underskrive. Datum

Gammel Sogns Closter dend 22 Junij 1761. Rasmus Jespersen.

Efter Begiæring til Vitterlighed underskriver Morten Nielsen. Graves Christensen.” ¹⁾

__________________________________________________________________

1) Søgaard godsarkiv. LA G441-8

Kristen Tambjerg af Stræde

født ca. 1703. død 1757, 54 år, begravet 26. oktober i Nysogn.

Trolovet 26. maj, viet i Nysogns kirke 13. juli 1738 til Sidsel Nielsdatter af Juulsgaard.

Begravede i Nysogn:

23. december 1736: Jens Christensen af Tamberg, 58 år.

18. november 1742: Jens Tamberg, 73 år.

3. oktober 1746: Jens Tambergs enke Maren, 80 år.

24. december 1747: Peder Tambergs hjemmedøbte søn Niels, tre dage gl.

21. september 1749: Peder Tamberg, 26 år.

18. november 1753: Jens Tamberg af Pillingpøth, 83 år.