PP fol.19b. Skrivelse fra assessor Ammidsbølle til Heredsfogden angaaende strandingstyverier på Søgaard forstrand.

”Ærbødigst Pro Memoria. Min Strandrider Jens Kiærgaard har ved hans Hiemkomst fra Stranden i Dag, andraget, for mig at der for Houvig skal være adskilligt nyt Tømmer i landdreven, som er bleven borttaget af uvedkommende og uberettigede Personer, hvoriblandt han er kommen i Erfaring om, at Søren Kloster og Peder Larsen i Houvig skal have Deel i og bierget adskilligt, uden at kunne faae dem til at tilstaae enten hvor meget det var eller hvorhen de senere bragte det; heller ikke ved han om, og hvor mange fleere der har været med at bierge og bortføre det. I Anledning deraf maae jeg herved tienstlig anmode Deres Høivelbaa- renhed saa hurtig muelig at optage et Forhør over bemeldte Søren Kloster og Peder Larsen for derved at faae Oplysning om hvad der saaledes af uberettigede er bierget, og hvorhen det er bortført.

Søegaard den 10 October 1821. Ærb. H P Ammidsbøll.

Fremlagt og læst i Forhøret 11 October 1821. Sponneck.”

PP fol.6b. Retsmøde.

”1821 den 11 October mødte Herredsfogden Grev Sponneck udi Houvig paa Holmsland nordre Klitte med havende tvende Vidner nemlig Skandorf og Madsen.

Efter i Gaar at have modtaget en Skrivelse fra Cancellie Assessor Amidsbøl som er Eier af Forstranden her ud for hvorved angives nogle formeentlig forøvede Strandtyverier som ere skedte med en Del Fiæl og Træe, der skal være inddrevet den 5^te 6^te og 7 October sidstafvigte paa Forstranden, bemelte Skrivelse blev læst og lyder saaledes Folio 19. Strandeieren var tilkaldt og overværede Forretningen som tog sin Begyndelse med en almindelig Randsagning i Nør Houvig Byelaug og Sandbiergene deromkring. Og forefandtes hos Peder Larsen: 1 Fyr Planke 5¼ Alen lang 7½ Tom bred 3 Tom tyk, en d^o 5½ Alen - ¹⁾ bred 3 Tom tyk, 2^de Fiæl à 6 Alen 8 Tom bred 1 Tom tyk 1 d^o 5½ Alen 8 Tom bred 1 Tom tyk, et Fyrtræe 10½ Alen 4 Tom i kvadrat.

Hos Niels Viig 2 Stykker Fiæl à 3 Alen 8 Tom bred 1 Tom tyk, som kunde skiønnes tydelig for nys at være overskaaret (det) hos forbemelte fundne var oplagt paa Loftet som var aldeles mørkt, med Undtagelse - - Fyrrebræt som hængte paa Siden af Huuset, og det hos sidstnævnte forefundne er lagt op til Hjal i den østre Ende af Huuset.

(I S)andbiergene fandtes desuden dybt nedgravet i Sandet og omhyggelig skiult under samme 4 Fyrretræes Planker 5½ Alen lnag 8 Tom bred – Tom tyk.

Derefter fremstoed som første Deponent ved Forhøret Søren Nielsen Kloster som efter Anledning forklarede. Søndagen den 7^de sidstafvigte Eftermiddag, saae Comparenten staaende paa Een af Klitterne som vender ud mod Havet at Peder Larsens Kone Ane Thomasdatter bar et Stykke Træe fra Havet, og hørte at Comparentens Søn Christen Sørensen skal have været hende behielpelig med _______________________________________________________________

1) Protokollen medtaget. Nogle ord i margenen er bortslidt. Ord i ( ) er rekonstruede ud fra sammenhængen.

at bære samme op til deres Boelig. Dette Stykke Træe maae være det samme som af Herredsfogden i Dag ved Randsagning er fundet. Tilspurgt 1. Har Com- parenten ikke paa nogen som helst Maade erfaret hvorledes de hos Peder Larsen fundne Planker og Fiæl er kommen i hans Værge ? Svar: nej, han har herom aldeles intet erfaret. 2. Veed han ikke at angive nogen som har været med at bierge og nedkaste de 4 Planker som nys ere fundne i Sandbiergene ? Svar: Nej. Aftraadt.

(2) Christen Sørensen 15 Aar gammel, fremstoed og forklarede, at han saae Peder Larsens Kone fandt ved Havet, det her omhandlede Stykke Træe samt at hun vinkede ad ham, hvorefter han i Foreening med hende bar Træet hiem til Peder Larsens Huus, hvor det blev hængt uden for Huuset; det blev aldeles ikke omtalt mellem dem at Comparenten skulle have nogen Part af det fundne Træe, dog ventede han engang i sin Tid at faae sin Part af Træet. Efter nærmere mundtlig Examination erklærede Comparenten paa det bestemteste at han aldrig har hørt navngive een eneste af de Personer som har skiult de fundne Planker i Biergene og selv har han ikke været med blandt disse. Hvad Plankerne angaaer, som er fundne hos Peder Larsen da veed han om samme ingen Beskeed; Hvad Fiælene derimod angaaer, da har han og Peder Larsens Kone Ane Thomasdatter fundet 2 af dem ved Havet og i Foreening bierget dem op fra Havstokken, dog var han ikke behielpelig med at bære dem op til Huuset, hvilket hun udførte alene, den 3^die Fiæl fandt han og Peder Larsen i Foreening og bar den ligeledes samlet op; dette var Søndag Eftermiddag. Comp. veed ikke hvor de 2 førstnævnte Fiæl blev skiult; der(imod) tilstaaer han at sidstnævnte blev stukket ind paa Loftet hos Peder Larsen giennem en Luge paa Enden af Huuset – det blev ikke omtalt mellem ham og Peder Larsen eller dennes Kone at de skulle dele Fiælene; han kan ikke nægte at dette jo var Hensigten. Aftraadt.

3. Strandfoged Niels Jensen Nørbye af Huusby Klit, som efter mundtlig at (være) examineret erklærede at han aldeles ikke har seet eller selv paa anden (Maade) erfaret at nogen i hans Strandlehn har bemægtiget sig og skiult noget inddrevet, derimod kan han nok formode at det er mueligt at Henrik Christiansen og Anders Nielsen Vey i Houvig kan have opbierget noget, da (de) 2 vare hiemme den Søndag at det løse Vrag var inddrevet. Tilspurgt har han hørt Rygte om at disse 2^de Mænd virkelig skulle have faaet - - -

Svar: af Børn har han hørt saadant; men ikke saaledes at han kan bevise det; det var Jens Pedersens Dreng enten Peder eller Christen da han ikke - - - Navnene, som han talte med om Natten mellem Søndag og Mandag ved Stranden og denne Dreng udsagde at foranførte 2 Mænd havde været hiemme, videre omtalte han at han virkelig havde seet, at de havde fundet noget. Aftraadt.

4. Kirsten Sørensdatter forklarede at hun aldeles ikke paa nogen Maade er (kommet) til Kundskab om, hvem det har været som har opbierget de i Sandklitterne (fund)ne Planker. Hun kan ikke fragaae at hun har talt med hendes Naboe Ane Thomasdatter angaaende de Fiel og det Træe som hendes Søn Christen Sørensen har været behielpelig med at opbierge – det var ikke omtalt (ved) denne Leilighed mellem dem, hvad Hensigten var med det borttagne, men Comparentinden kunde dog forstaae at Meningen var at denne Kone og hendes Søn (skulde) dele det fundne. – Dimitteret.

5. Strandrider Jens Kiærgaard fremstoed og forklarede efter Anledning at han - - Nat har seet fra Klitbiergene af at et antal Folk slæbede de 4 Planker - - i Sandbiergene til det Sted hvor de 4 Planker i Dag er fundne; formedelst Afstanden og Mørket kunde han ikke kiende nogen blandt dem. Natten mellem Søndag og Mandag talte han paa Stranden med Strandfoged Niels Jensen Nørbye som besværede sig over at der var saa mange Menne- sker paa Stranden at han næsten ikke kunde være der – dimitteret.

6 Fremstoed Peder Larsen der afgav saadan Forklaring. At han Søndag Ef- termiddag tilligemed Christen Sørensen har fundet paa Stranden: en Fiel, som Christen Sørensen biergede op fra Havstokken og Compar. selv bar hiem hvor han puttede den ind paa Loftet giennem Lugen paa Enden af Huuset. Tilspurgt: har han ikke været med at anbringe i Sandbiergene de 4 Planker som der i Dag ere fundne ? i det han besvarede dette med Nej, henvendte han sig i det samme til Søren Nielsen Kloster, tilspørgende ham, om det ikke var Sandhed at han ikke havde været med. 2. Har Søren Kloster ham bekiendt da været blandt dem som opbragte disse 4 Planker ? Svar: Ja Comp. har seet at han har baaret 2 af (dem), den ene af disse Planker saa Comp. at Søren Kloster selv kom med fra Havet af og den anden bragte hans Søn Christen Sørensen ligeledes fra Havet frem til hans Huus; det var sidste Søndag at han - - - Søren Kloster, som var tilstæde udsagde at han har fundet disse 2^de Planker i Sandbiergene og at han i Gaar Eftermiddag bar dem over til det Sted i Sandbiergene. – Da der imidlertid opstod grundet Tvivl om disse 2^de Planker henhører til de 4 i Dag fundne, saa blev Søren Kloster paalagt at paavise det Sted i Klitterne hvor han havde skiult dem. Han begav sig derpaa hen til dette Sted, som er aldeles forskiellig fra den Plads hvor de 4^re Planker ere fundne, hvor man dog ikke ikke kunne opdage de 2^de Planker, og hvorfor Søren Kloster bestemt paastod at en anden maatte have taget dem igien fra ham. Aarsagen hvorfor han førte Plankerne bort fra sit Huus, var for desbedre at forvare dem, da han ikke kunne have dem sammen og eftersom han havde Høe paa Loftet; han ville have solgt Plankerne for at kiøbe Korn for samme og han havde tænkt at sælge dem naar Kiøber meldte sig, han saae ingen Mærker paa disse 2 Planker; de var omtrent 5 al lange og omtrent en 2 à 3 Tommer Tykkelse, det var gran Planker. Peder Larsen blev videre tilspurgt: 3. Hvorledes er han kommen til de 2 Planker som blev funden paa hans Loft ? den ene er hans Ejendom og har han havt samme i et Aars Tid, den anden Planke derimod har han og Søren Kloster fundet i Havbredden sidste Søndag. Comp. stak den op af Havstokken og de bar den i Fælledskab et Stykke paa Vejen hiem ad, sidst bar Comp. den alleene og lagde den ind paa sit Loft og skulle de være fælleds om den til lige Deel imellem dem. Tilstædeværende Søren Kloster vedgik Rigtigheden heraf. 4. Forholder det sig ikke rigtig at han tilligemed Chr. Sørensen ville dele den ene fundne Fiel ? Svar: Ja. dimitteret.

7 Ane Thomasdatter Peder Larsens Kone som vedgik Rigtigheden af Chr. Sørensens Forklaring angaaende Opbiergningen af de 2 Fiel, tilføjende ligeledes at de biergede dem i den Hensigt at beholde dem og dele dem, hvilket ogsaa gielder om det paa samme Maade fundne Fiel.

(8) Niels Viig som forklarede at det var Søndag Eftermiddag at han fandt paa Havbredden den hos ham fundne Fiel, han trak den selv op fra Havet og bar den ligeledes selv hiem; han savede den midt over for des bedre at kunne bruge den til Hjald. dimitteret.

Med Undtagelse af den førstnævnte hos Peder Larsen fundne fyr Planke som Strandejeren Assessor Ammidsbøll erklærede at han ansaae sig uvedkommende blev de øvrige her specificerede Planker Fiel og Træet, overleveret Strandejeren til Bevaring, dog blev samme forinden af de tilstædeværende Vitterligheds Vidner taxeret saaledes: Hos Peder Larsen en fyr Planke 3 m Cour., 3 fyr Fiel 3 m 12 s, 1 fyr Træe 1 m 8 s, hos Niels Viig en opskaaren Fiel 1 m 4 s. de i Sandbiergene fundne 4 Planker 2 ^rd.

Forhøret blev derfor for i Dag sluttet. Sponneck. Vidner: Madsen Skandorph.

Dok. Stævning af 15. oktober 1821.

Herredsfogden indstævner, under lovlig tvang, for at afgive forklaring angående tyveri af inddrevet vragtræ, følgende beboere af Houvig: Søren Nielsen Kloster, Kirsten Sørensdatter, Christen Sørensen, Hendrik Christiansen og Anders Nielsen Veye, Jens Pedersens drenge Peder og Christen, Peder Larsen og Kone Anne Thomasdatter, Niels Viig og Kone at møde på rådstuen i Ringkøbing den 19. oktober kl. 8 slet.

1821, 19. oktober. Retsmøde. JP fol.110b.

“Under 11^te dennes er optaget et Forhør ang. nogle sidstafvigte 7^de næstforhen begaaede Tyverier paa løs fra havet opdrevet Vrag paa Forstranden her ud for Byen. Dette Forhør fremlagde Dommeren til Actens Vedhæftning tilføiende at han til Sagens videre Undersøgelse har indkaldt endeel Personer for Retten i Dag i hvilken Anledning den udstædte og vedkommende forkyndte Stevning blev fremlagt læst og lyder saaledes: - -

Derefter fremstoed 2^den Deponent under Forhøret Christen Sørensen som blev tilspurgt: 1. Gik han ikke til Strandbredden Søndagen den 7 October sidst i den Hensigt at bemægtige sig hvad som maatte opdrive fra Stranden ? Sv: Nei han gik ned, for at see paa sine Fiskegarn som vare udsatte for at tørres. 2^det Har han tilforn ikke bemægtiget sig noget paa den Maade ? Svar: Nei han har ikke. 3^die Naar blev da af Herredsfogden i Sandbankerne fundne 4 Planker henført dertil ? Sv: Det veed han ikke, - da han som forhen forklaret ei har hørt at de bleve henførte. 4^de Hvad Tid var det paa Dagen et Bræt og de 2 Fiel som han og Ane Thomasdatter biergede bleve optagne fra Havet ? Sv: det var omtrent om Eftermiddagen Klokken 2 og senere samme Dag var det at han og Peder Larsen opbiergede den forhen omvundne eene Fiel. 5^te Har han ikke været Peder Larsen samme Dag behielpelig med at opbierge noget meere ? Sv: Nei. 6^te Opbiergede han selv fra Havet den Planke som af hans Fader blev skiult i Sandklitterne ? Sv: Han har aldeeles ikke havt det mindste med denne Planke at bestille og han saae ikke at hans Fader fandt hverken denne eller den anden Planke i Sandbiergene. – Han blev foreholdt Peder Larsens Svar til 2^det Spørgsmaal under Politie Forhøret, men han vedblev at benægte at han saaledes som Peder Larsen der har udsagt, har baaret den ene af Plankerne. 7^de Har han da ikke seet at hans Fader har havt disse 2 Planker hiemme ved sit Huus ? Sv; Nei han veed ikke det mindste af dem at sige. 8^de Har han ikke siden erfaret, hvem der har borttaget Plankerne fra Biergene ? Sv: Dertil har han ikke hørt det mindste. 9^de Havde hans Fader lovet ham nogen Deel af disse Planker ? Svar: Nei, da Comp aldeeles (intet) vidste af disse 2 Planker at sige. 10^de Har han noget at erindre imod den Værdie som af Mændene er sat paa det hos Peder Larsen fundne ? neml. et Træe og 3 Fiel ? Sv: Nei han har ikke noget derimod at kunde sige; da Vurderingen skiønnes billig. Aftraadt.

6^te Deponent Peder Larsen fremstoed og var tilspurgt. 1. Hvorledes kunde Søren Nielsen Kloster vide at Comp. ikke havde været med at nedgrave de 4^re af Herredsfohgden fundne Planker ? Svar: Han troede at Søren Kloster kunne have sagt at Comp havde været med , og derfor henvendte han sig til denne, for at han skulle sige Sandheden nemlig at Comp ikke havde opbragt dem dertil. Efter paa det strengeste at være examineret vedblev han at benægte at vide det mindste om hvem der har bragt og skiult de 4 Planker i Sandbiergene. 2^det Hvorledes er han kommet til den ene Planke som han har angivet at være sin Eiendom ? Svar: For 1½ Aar siden har han kiøbt den af 1 norsk Skibsfører. 3^die Har Søren Kloster ikke fortalt ham, hvorledes han var kommen til de 2 Planker, som denne havde skiult i Klitterne, og som Herredsfogden loed søge forgiæves ? Sv: Han har aldrig talt med Søren Kloster om disse. 4^de Fandt han og Christen Sørensen den eene omhandlede Fiel, som ved Randsagningen var hos ham, ved Standen den 7 October sidst! Jo han har fundet den med Christen Sørensen og var det denne som stak den op fra Havet af. 5^te Var der nogen Aftale mellem dem, ang. Maaden at denne Fiel skulde deeles paa ? Sv: Nei. 6^te har han noget at erindre mod den af Mændene paa denne Tiid satte Vurdering af 20s Courant og den ligeledes paa Planken bestemte Vurdering af 3 m Courant ? Sv: Han har intet mod samme Billighed at erindre. 7^de Veed han af nogen Anden som samme Gang har bemægtiget sig af det paa Forstranden løs inddrevet Vrag ? Svar: Nei. Aftraadt.

4^de Deponent Kiersten Sørensdatter, Søren Nielsen Klosters Hustrue fremstoed og tilspurgt: 1. Har hun ikke enten selv seet, eller af hendes Mand og Andre hørt hvo det har været som har skiult de 4^re af Herredsfogden fundne Planker ? Sv: Nei hun har ikke. 2^det Sp Har Peder Larsen tilforn bemægtiget sig noget af det som er drevet op fra Havet. Sv: Nei. 3^die Veed hun om andre har faaet noget af det den 5^te 6^te og 7^de October sidst paa denne Forstrand Inddrevne ? Sv: Hun veed intet herom. 4^de Talte hendes Søn ikke tilforn om at han vilde gaae ned til Stranden for at see at opbringe noget ? Avar: Nei han udloed sig bemeldte Søndag med at han villle ned til Stranden for at see til sine Fiskegaarn. 5^te Var hun nede ved Havet den 7 October sidst ? Sv: Nei. 6^te Var hun vidende om at hendes Mand havde fundet de 2 Planker i Sandbiergene ? Sv: Nei. 7^de Har hendes Søn ikke fortalt at han var med at bære den ene af Plankerne ? Svar: Nei han har ikke talt derom, overalt, har hun aldrig hørt noget om disse 2^de Planker, før under Forhøret sidst 11^te dennes. Aftraadt.

1ste Deponent Søren Nielsen Kloster 1. tilspurgt: I hvad Ærinde gik han ned til Stranden den 7 October sidst ? Sv: Han gik dertil for at see om noget skulle inddrive, da han er meget fattig og sandelig kan behøve om han havde fundet en Smule. 2^det Havde han nogen Formodning om, hvem der havde henbragt de 2^de PLanker som han efter sit Udsagn vel have fundet i Sandbiergene ? Sv: Nei ligesom han ikke heller senere er kommen til Kundskab om hvem det har været. 3^die Var han eene om at grave Plankerne ned og naar skeete saadant ? Sv: Han var allene ved at hensætte dem i Sandbankerne. 4^de Naar savnede han disse Planker ? Sv: Efter nogle Dages Ophold paa Stadiløe savnede han dem ved sin Hiemkomst, det var den 7 October sidst at han fandt dem. Han forandrede saaledes sin Forklaring under Politie Forhøret didhen, at det ikke var den 10 October, men den 7 October om Aftenen at han henførte disse 2^de Planker til Sandbiergene, samt at han ligeledes, som det ovenanførte viser ved Herredsfogdens Nærværelse var vidende om at Plankerne var ham fratagne. 4^de Hvad antager han at stc af disse 2 Planker kunne være værd ? Svar: han antager sammes Værdie at være 2 m S.H.C. Stc. 5^te Kunde han med bestemt Vished see at disse Planker nyelig var inddrevne ? Sv: Ja det troer han sikkert nok, de kunde ikke have lagt længe paa det Sted han fandt dem. 6^te Hvem antog han at disse Planker maatte tilhøre ? Sv: Han formodede naturlig at Plankerne som vare inddrevne ved Havet vare Forstrandeieren tilhørende, men han vidste naturlig ikke, hvor der havde henlagt dem. 7^de Hvorlænge havde han til Hensigt at holde disse Planker skiult før han solgte samme ? Sv: Det kan han ikke bestemme. 8^te Veed han ikke hvem der har nedgravet de 4 Planker som Herredsfogden fandt ? Svar: Nei og han veed i det heele ikke at angive nogen Anden der har forseet sig paa samme Maade som Comparenten. I Anledning af hans Søn Christen Sørensens Svar til 6^te Spørgsmaal var han endnu tilspurgt 9^de Om det forholder sig rigtig at bemeldte hans Søn aldeeles ikke har hiulpen ham, med at opbringe de 2 her omhandlede Planker ? Svar Nei hans Søn har aldeeles ikke havt med disse Planker at bestille. Tilstedeværende Peder Larsen blev for Protocollen fremkaldt; men han vedblev sin under Politie Forhøret afgivne Forklarings Rigtighed at han neml. har seet Søren Nielsen Kloster at bære den ene af disse Planker og Sønnen Christen Sørensen den Anden. Bemeldte Christen Sørensen blev da for Protocollen fremstillet og maatte saavel han, som Søren Kloster erkiende Rigtigheden af Peder Larsens Forklaring og tilføjede Fornævnte, at det alleene var af Frygt at han havde talt Usandhed. 10^de Har han noget at erindre mod Taxationen paa den Planke han og Søren Kloster stak op af Havet, som Mændene under Forhøret 11^te dennes har sat paa samme med 3 m Courant ? Sv: Han er tilfreds med Vurderingen for sit Vedkommende. Aftraadt.

Derefter fremstoed 4^de Deponent Kiersten Sørensadatter som blev foreholdt hendes afgivne Forklaringer hvorpaa hun med Lovens Eed bekræftede sammes Rigtighed og dimitteredes.

7 Deponent Ane Thomasdatter, Peder Larsens Kone som var tilspurgt: 1. Har hun noget at erindre mod den Vurdering som af Mændene er sat paa de 2 Fiel og Bræt hvilke hun i Forening med Christen Sørensen opbiergede fra Havet ? Sv: Nei hun har intet efter Omstændighederne at sige mod denne Billighed. 2^det Var det ikke Søndagen den 7^de dennes at de opstak disse Koster fra Havet ? Sc: Jo det var. 3^die Kan hun ikke angive hvem der har skiult de 4 Fyr Planker som Herredsfogden fandt i Klitterne ? Sv: Nei hun veed ei det mindste herom. 4^de Var det ikke hendes Hensigt at sælge Fielene og deele Kiøbesummen ? Sv; Jo, men hun tænkte ikke det havde noget at betyde, thi havde de vidst det, var de ei kommen i nærværende Ulykke – dimitteret.

9^de Deponent Christen Jensen fremstoed og forklarede: at han er 15 Aar og confirmeret og som i Anledning af Strandfoged Niels Jensen Nørbyes Forkl. under Politie Forhøret videre deponerede: At han har talt med bemeldte Strandfoged paa Stranden om Natten, men at han aldeeles ikke har sagt at Henrik Christiansen og Anders Nielsen Veye har bemægtiget sig noget af det Opdrevne, ligesom han ogsaa benægter at have hørt omtale eller seet selv at nogen af disse 2 Mænd har faaet det mindste af det sidst Inddrevne. Aarsagen hvorfor han var paa Stranden, var for at see til hans Hosbondes Fiskerskib, at Havet i den føie (indtræffende) Flod ei skulde giøre samme Skade, hvortil han af hans Hosbonde er beordret.

10^de Deponent Peder Jensen 15 Aar gammel og confirmeret yttrede at han tiener i Holmsland Mølle og at han kun den omhandlede Nat var i Besøg hos hans Fader paa Klitten, hvor han af hans Moder blev sendt hen til et andet Fruentimmer, med Brød og noget Smør som han skulle overbringe denne og hvorved han gik langs Havet, og at han har aldeeles ikke hørt det mindste om at Henrik Christiansen og Anders dige skulle have faaet noget af det Inddrevne – dimitteret.

9 Deponent Christen Jensen, som blev foreholdt hans forhen afgivne Forklaring som han bekræftede efter Loven med sin corporlige Eed - dimitteret.

8 Deponent Niels Viig som blev tilspurgt: 1 Har han ikke bragt i Erfaring hvem der skiulte de 4^re af Herredsfogden fundne Planker ? Sv: Nei deraf veed han intet af. 2 Har han ikke bierget meere end den hos ham fundne Fiel ? Svar: Nei. 3 Har han noget at erindre mod den af Mændene satte Værdie af 20 s Courant for Fielen ? Svar: Vurderingen kan være sløi nok, men han er dog tilfreds dermed. dimitteret.

11. Ane Marie Jensdatter sidste Deponents Kone som under Eeds Tilbud erklærede at hun ikke veed at angive, hvem der har skiult de fleere ved Randsagningen skiulte Fiel, samt at hun ligeledes er aldeeles uvidende om den hos hendes Mand fundne Fiel ligesom det ei heller er hende bekiendt at han skulle have bierget noget meere – dimitteret.

12^te Deponent fremstoed Huusmand Henrik Christiansen som nu paa det nøieste blev examineret, men vedholdende benægtede at have faaet eller opbierget det mindste af det sidst inddrevne Vrag – dimitteret.

13. Deponent fremstoed Anders Veye Tienestekarl, som ligeledes paa det Bestemteste benægtede at have faaet det mindste af det sidst fra Havet opdrevne – dimitteret. Extraretten hævet.”

Dok. Døbeattest.

”Som disse Menigheders Ministerialbog udviser er den paa Houvigklit boende Peder Larsens Justrue Ane Thomasdatter døbt i Huusbye Kirke d. 27 Juli 1778, hvilket herved bevidnes. Huusbye Præstegaard d. 27 Octob. 1821. K Bisted”

Dok. Skrivelse angående Niels Viig.

”I følge Deres Høivelbaarenheds Ordre ved høistbehagelige Skrivelse af Gaars Dato har jeg den Ære at sende indsluttede Attest. Angaaende Niels Viig har jeg al anvendt Randsagning uagtet intet kunnet finde i Døbebogen, men er ved indhentet Oplysning bleven underrettet om at han skal være født og døbt paa Holmsland. Huusby Præstegaard d. 29 Oct. 1821. K Bisted”

Dok. Døbeattest.

”Aar 1767 den 9^de August havde Lars Trankiær af Vedersøe sit Barn ved Daaben i bemeldte Vedersøe Kirke, som blev kaldet Peder; hvilket efter Ministerialbogen herved bevidnes med Haand og Segl af Stedets Præst.

Vedersøe Præstegaard den 30^te Octbr. 1821. P Birch”

Dok. Døbeattest.

”I behagelig Giensvar paa Deres Høivelbaarenheds af 19^de d.m. mig tilskikkede Skrivelse meldes herved

Søren Nielsen Kloster er døbt i nye Sogns Kirke 1765 den 21^de Juli, Konen Kirsten Sørensdatter 1773, den 28^de Marti, Sønnen Christen Sørensen 1803 den 27^de November. Peder Larsen er født i Vedersøe Sogn, Konen Ane Thomasdatter i Huusbye Sogn, Niels Viig Broder til sidstnævnte Kone, ligeledes i Huusbye Sogn, Hvorfor herfra ingen Oplysning kan gives om de 3 sidstnævntes Alder.

Søren Nielsens og Peder Larsens huuslige Omstændigheder ere meget ringe og trykkende, Niels Viig har god Tilstand. Om ingen af dem er mig noget uanstændigt eller vanærende bekient og meget mindre, at nogen af dem har været tilfunden offentlig Straf. Holmsland d. 24^de Octbr. 1821. J F Outzen.“

JP fol.113. Retsmøde.

”1821, 2^de November blev extraret sadt med de ordinære betiente og sædvanlige Tinghørere. Sagen anlagt af Dommeren paa Embedsvegene mod Søren Nielsen Kloster med fleere blev foretaget. Efter at Dommeren havde søgt Oplysning angaaende samtlige Paastævntes Alder og om Forfatning, som forventes at kunde blive tiltalte har han nu modtaget attest fra Sognepræsten paa Holmsland, en Skrivelse af 24^de forrige Maaned, der blev læst og lyder saaledes. Ligeledes var fremlagt en Attest samt Skrivelse fra Sognepræsten i Huusbye, der lyder saaledes, og endvidere en attest fra Præsten Birch af 30^te October d. A.”

Dokumenter. Konstitutioner af 20. november 1821.

Amtmand Lorents konstituerer examinatus juris Bagge som Actor og prøveprokurator Lütken som defensor i sagen mod Søren Nielsen Kloster m.fl.

Dok. Skrivelse fra pastor Outzen angående Niels Viig.

”Efterat ieg saa nøye som mueligt har søgt i Kirkebogen har det dog ikke været mueligt at finde omskrevne Niels Viigs Navn. Men da her i den gamle Kirkebog ere fleere Defecter, er det rimeligt at hans Alders tid derfor ikke findes.

Holmsland d 27^de Novb. 1821. J F OUtzen.

Til S.T. Hr. Bagge paa Amtscontoiret.”

Dok. Stævning af 21. november 1821.

Herredsfogden indstævner Søren Nielsen Kloster, Peder Larsen, Ane Thomasdatter, Christen Sørensen og Niels Viig at møde for ekstraretten 28. november 1821.

1821, 28. november. Retsmøde. JP fol.116.

”Sag mod Søren Nielsen Kloster med fleere blev foretaget. Den anordnede Actor Examinatus juris Bagge fra Rindomgaard var ærbødigst mødt, og fremlagde til Actens Vedhæftelse de i Sagen under 11^te og 19^de October optagne præliminær Forhør, og til Læsning og Indlemmelse A Amtets Constitution af 20^de dennes, B den under 23^de dennes udstædte Stævning med lovlig Forkyndelses Paategning, C En Skrivelse til ham fra Sognepræsten paa Holmsland betræffende Niels Viig og D sit Indlæg af Gaards Dato, I Henhold til hvilket Sagen indlades, næst at bemærke at den i Retten tilstædeværende Niels Viigs Udseende, noksom godtgiør, at han er langt over Criminel Lavalder. De fremlagte Documenter indlemmes Acten forsaavidt forlanges og lyder saaledes: - Defensor Prøveprocurator Lytken var mødt, og for at spare Tiltalte som ej ere arresterede for oftere at gaae Vejen herud har han udlaant Acterne af Actor og fremlagde til den Ende sin Defensions Ordre, og sit til i Dag forfattede Indlæg. Benævnte Documenter af Retten modtagne som begiært. Actor maatte bemærke, at Amtets Ordre gaaer ud paa at de Indstævnte skulde tiltales for Tyverie, og at Sagfører Lytken saaledes er gaaet uden for samme i det han har paastaaet dem straffet, for et derfra gandske forskiellig Delictum, hvortil han burde have erhvervet nye Ordre; Og henholdt sig for øvrigt til sit Indlæg. I Anledning af det tilførte bemærkede Defensor blot, at Actors Ordre kunde han ikke indlade sig paa at bedømme, men efter hans Formeening anseer den dog, meget got at kunde bestaae mod hans nedlagte Paastand, og i andet Fald vilde Actors Ordre nu blive en Dom og ej det den skulle være. Dommeren opfordrede tilstædeværende Stokkemænd at paaskiønne Niels Vigs Alder, og skiønnede disse ham at være omtrent og hellere over 50 Aar. De Indstævnte erklærede efter Opfordring at de intet videre havde at sige? i Sagen. Retten optog derfor samme under Dom.”

Dok. Aktors indlæg af 27. november 1821.

”S.T. Til Ulfborg Hind Herreders Extraret.

Det bekjendte Ordsprog ”Leilighed giør Tyve” kunne vel synes at fortiene Opmærksomhed til Bedste for de i Dag Indstævnte Søren Nielsen Kloster, Peder Larsen, Ane Thomasdatter, Christen Sørensen og Niels Viig / hvilke det med Amtets Ordre af 20^de dennes er bleven min Pligt at actionere for begaaet Strandtyverier den 7^de forrige Maaned / som - efter Forhørenes Oplysning – fristedes til at stiæle det omhandlede Træe ved at see det ligge paa Stranden uden Folk i Nærheden; men denne Formildelses Grund falder Stik imod den Betragtning at den eiendommelige Sikkerhed udkræver det skarpere Straffebud anvendt imod den der antaster Ting som ikke ere eller kunde være under Ejerens Specielle Tilsyn og Varetægt. At den danske Lovgiveri hylder denne Grundsætning lærer Forordningerne af 4^de Marty 1690 og 21^de Marty 1705 sammenholdt med Forordning af 20 Februar 1789.

Efter at have tilladt mig disse Yttringer, skulle jeg dernæst gaae over til, at vise enhver af de Tiltaltes Forbrydelses Størrelse, og endelig hvorledes de efter min Formeening vitterligt straffes for samme, og vil jeg derfor gjennemgaae dem i den Orden hvor de anføres i Actions Ordren nemlig

1. Søren Nielsen Kloster, har ommeldte 7^de forrige M. af det paa Cancellie Assessor Ammidsbølls Forstrand inddrevne Tømmer hjembragt i Foreening med Christen Sørensen 2^de Træer af Værdie 4 m og skiult samme i Klitterne, saavel efter sin egen Tilstaaelse som Peder Larsen og Christens Sørensens Forklaring, vide Forhøret af 11 October Side 5 og Forhøret af 19 October Side 5 og 6, - han har erklæret sig fornøiet med Plankernes Vurdering.

Det maae forøvrigt ved denne Forbryder bemærkes: a) at han er gaaet til Havet netop i den Hensigt at stiæle / vide hans Svar paa 1. Spørgsmaal i Forhøret af 19 October / og hvorved den Omstændighed at han er fattig aldeles ikke kan tjene som nogen Undskyldning, b) samt at han først foregiver at det var ham uafvidende at de af ham i Sandklitterne forvarede Planker var ham frastiaalne, og derefter siden tilstaaer at saadant var ham bekjendt / see herom Side 5 i begge Forhørrene / og saaledes har villet drive Giæk med Forhørs-Retten i det Øieblik han veed Straf er ham over Hovedet, hvilket unægtelig vidner meere om den hærdede Synder end den godmodige angergivne Forbryder. Han er efter den i Forhøret indrykkede Præsteattest 56 Aar gammel.

2. Peder Larsen har den nævnte Dag, efter egen Tilstaaelse og Søren Nielsen Kloster samt Christen Sørensens Forklaringer i Forhøret 19 October Side 4 og 5, fundet en Fiæl og efter at den var opbragt fra Havstokken af Christen Sørensen, bragt den hjem, ligeledes har han hjembragt en Planke i Foreening med Søren N. Kloster; alt vurderet til 4 m 4 s H.^C. hvormed han er tilfreds. Af Tiltaltes Forklaring sees at han ville Dele det af ham saavel med Chr. Sørensen som S. N. Klosters Hjelp Stiaalne. Pder Larsen er 54 Aar gl.

3. Ane Thomasdatter Peder Larsens Kone, 43 aar gl. har efter S.N. Klosters Deposition i Forhøret af 11 October Side 2^den stiaalet et Stk Træe den omhandlede 7^de f. M. og efter hendes egen Forklaring Side 5^te, 2 Fiæl i Foreening med Christen Sørensen, og som tilstaaer derhos Side 7^de i Forhøret af 19^de Octbr. at det har været hendes Hensigt at sælge det stiaalne og deele det som derved Udbragtes; med Vurderingen paa Kosterne 3 m 12 s har hun erklæret sig tilfreds.

4 Christen Sørensen vedgaaer Side 2^de og 3^die i Forhøret af 11^te f. M. at have i Foreening med nysnævnte Ane Thomasdatter bierget de hos hende forefundne 2 Fiæl og 1 Stk Træe, samt 1 Fiæl med Peder Larsen og endelig en Planke af de af hans Fader Søren N. Kloster i Sandbiergene gjemte 2^de Planker, see herom Side 6 i Forhøret af 19 Octbr. Sønnen slægter Faderen paa, vide 2 og 6^te i Forhøret af 19^de f. M. hvor han først paa det bestemteste benægter at have været behjelpelig ved Tyveriet af de 2^de Planker og til Slutning dog maae tilstaae det, og de samme Bemærkninger gjelde derfor om ham som Faderen. Efter Pastor Outzens i Forhøret indrykkede Attest er denne haabefulde Yngling i Dag 18 Aar gammel hvorimod han i Forhøret Side 7 foregiver kun at være 15 Aar gammel og som altsaa var Usandhed. Han har intet havt at indvende imod den satte Værdie paa det Stiaalne.

og 5 Niels Viig erkjender Side 5 i Forhøret af 11 Octbr og Side 8 i Forhøret af 19^de næstefter at have stiaalet den hos ham ved Randsagningen fundne Fiæl vurderet til 20 s Courant hvormed han har erklæret sig tilfreds. Som Aarsag til at han har oversauget Fiælen har han vel angivet at være for desbedre at kunne bruge den til Hjald, men den kan ligesaa vel, ja vel endog sandsynligere, være for derved at gjøre Vedkommende det saa meget deto vanskeligere at vedkjende sig samme.

Af det jeg saaledes har givet mig den Frihed at anføre om hver især af de Tiltalte, hvortil endnu maae lægges, at Cancellie Assessor Ammidsbøll har vedkjendt sig foran ommeldte Tømmer som løst paa hans Forstrand inddrevet, og videre Tilhiemling kan ikke paastaaes, cfr at han skulle aflægge Eed i saa Henseende ville være lige saa urimelig at forlange som vel umueligt for ham at gjøre, er der fuldkommen Vished for at samtlige Tiltalte har begaaet Tyverierne af det paa nysnævnte Assessor Ammidsbølls Forstrand Søndagen den 7^de f. M. inddrevne Tømmer, og følgelig vil heller ikke for nogen af dem Straf udeblive; og hvilken synes at kunne være eens for Peder Larsen, Ane Thomasdatter og Niels Viig, da der ingen synderlig Forskiæl er paa Værdien af det af dem stiaalne, ligesom der heller ikke om den ene frem for den anden af dem er oplyst nogen agraverende Omstændighed, samt efter Bestemmelserne i Forordningen af 21^de Martii 1705 og 20 Febr 1789, passende være 1 Aars Tugthuus Arbeide for hver. Søren Nielsen Kloster og Christen Sørensen der som meldt synes at vise de besidder en meere haardnakket Characteer og altsaa og at kunde behøve et strængere Motiv for i Fremtiden at afholdes fra Forbrydelser, kunne belægges med 1½ Aars Tugthuusarbeide. Thi bliver min Paastand: at Søren Nielsen Kloster og Søn Christen Sørensen hensættes i Viborg Tugthuus i 1½ Aar og Peder Larsen, dennes Kone Ane Thomasdatter samt Niels Viig, hver 1 Aar, og desforuden Alle tilfindes at betale Actionens Omkostninger, hvor- iblandt til mig et passende Sallær og Diætpenge, samt S. N. Kloster desforuden at erstatte Forstrandsejeren de ham stiaalne men og tilskadekomne 2^de Planker, hvormed Sagen være indladt.

Rindomgaard, den 27^de November 1821. Ærbødigst S. Bagge.”

Dok.

”Ærbødigst Defensions Indlæg i Sagen anlagt mod Søren Kloster Peder Larsen, Ane Thomasdatter samt Christen Sørensen og Niels Vig.

Efter Actors Formeening skulde af samtlige Tiltalte være begaaet Delicta, som uden videre maatte ansees som Tyverie, og straffes som saadan, overensstemmende med Fr. af 20^de Febr.1789. Jeg kan ikke tiltræde denne Mening men maae, efter Omstændighederne ansee disse her omhandlede Forseelser at være uden for den almindelige Tyvslovgivning. Det er i Fr. af 21^de Marty 1705 § 11^frd) conf. med vores Tyvslovgivning og in specie Fr. af 20^de Febr. 1789, at Actor mener at finde Hjemmel for den nedlagte Paastand. Vel siger § 11 i Fr. af 21^de Marty, at den som borttager eller hendølger saadant opdrevet Gods eller Vrag, skal straffes som for uhjemlet, og uhjemlet formeener Actor saaledes ei kan straffes rigtigere end med Tyvsstraffen. Men dette troer jeg efter min Formeening, ei at være gandske rigtigt, thi definerer man Tyverie, finder man at dette Delictum langtfra indeholder Tyveries criterier; er Tyverie en hemmelig Besiddelsetagelse af en i en Andens Værge værende Ting, mod dennes Villie etc. sees let at de af disse Tiltalte her ommentiterede (omtalte) Delicta ikke er Tyverier; Dolus (bedrageriet) mangler, Tingene var ingens Værge i etc. og dette er dog u- feilbarlig nødvendige Egenskaber ved en Handling som skal caracteriseres som Tyverie. Forsæt hører ogsaa under Tyveriets Kjendemærker, og forekommer det mig at her kunde blive Tvivl om det man ved saadan Leilighed egentlig kan belægge med Karacteren Forsæt her var tilstæde – men jeg vil ikke opholde mig hermed da min først gjorte Bemærkning opsluger denne forsaavidt den maatte vedkomme Tyveries Criterier. Det er ligeledes en bekjendt Sandhed, at vore Domstole og fast alle Jurister antage den Mening at den i 5-9-2 opgivne Forbrydelse ikke straffes som og ikke ansees for parallel med Tyverie. Sammenligner man nu de af Tiltalte udøvede Handlinger hermed kan der vist ikke opstaae nogen grundet Tvivl om, at de i objectiv Henseende, ere nærmere beslægtede med den i 5-9-2 omtalte Forseelse, end med de i 6-17 opgivne Arter af Tyverie. Og skiønt jeg ikke i Almindelighed hælder til den Mening at de Lovsteder som synes at dictere Tyvsstraf for Handlinger der ikke i og for sig ere Tyverier, bør fortolkes sigtende til en arbitrair Straf, saa anseer jeg dog 5-9-2 og tildeels paa samme Grund § 11 i Fr. af 21 Marty 1705 at være Undtagelser herfra. Vi finder endog Høiesteretsdommere som bekræfter min Mening. Ved denne Fortolkning hæver sig ogsaa den Collision som vilde opstaae med den ikke aflagte Tilhjemlings Eed som Actor selv siger det ville være Strandeieren umuligt at aflægge – men som det dog vilde være et Spørgsmaal om ikke her var nødvendigt hvis Tyvsstraf var anvendelig, da en Renunciation grundet paa en Tilstaaelse om noget, hvorom man ingen Vished kan have, ei kan tages i Betragtning i criminelle Sager. Vi er saaledes kommet paa det Klare med, at disse her tiltalte ikke kan blive for dette Delictum, at ansee med den almindelige Tyvsstraf. Jeg skal derefter gaae over til at udvikle hvad Straf og hvorledes denne paa hverisær synes passende at kunde anvendes efter deres Handlinger og Graderne af Tilregneligheden.

Angaaende Søren Kloster, kan her ingen Tvivl opstaae om, at han paa en uretmæssig Maade søgte at tilvende sig det af Actor af Forhøret cit.Træe. Men det var ikke Tyverie, ei heller var Inquisitten (den tiltalte) gaaet ud for at stiæle, men for at finde lidt (vid. Forh. p.5) og det var noget gandske andet. Som be- kjendt driver der mange Smaating op fra Havet, som Klitbeboerne finder og benytter, hvilke dels er af saa ubetydelig Værdie at Strandeieren ikke bekymrer sig derom, men derimod kan være en fattig Klitbeboer en betydelig Hjælp, dels har de boende Tilladelse til og Hævd paa at opsamle saadanne Smaating af en ubetydelig Værdie. Ufeilbarligt er det saadant Inquisitten, med sit brugte Udtryk p.5 har meent.

Det er ifølge Forhøret in confesso, at Corpus delicti her, er noget ved Havet fundet Træe, som de, sig det bemægtigende ei, ifølge Bestemmelserne i 5-9-2 og Fr. af 21^de Marty 1705, har oplyst. Denne benævnte Inquisit har saaledes forgaaet sig (forseet sig), forsaa vidt som han selv har tilstaaet at han har fundet og skiult Plankerne. Actor udlægger det som agraverende Omstændighed, at Inquisitten førte Retten hen til det Sted, hvor Plankerne havde været skiulte, skjønt han vidste at de vare borttagne derfra; men den Ting er gandske i sin Orden, thi seer man hen til hvad Retten forlangte: han skulde vise dem hvor han havde skjult Plankerne (vid. p.4) kunde Inquisitten ikke formode at Befalingen indeholdt meere end der blev udsagt, som ogsaa tydelig viser sig i hans Forklaring ved Paavisningsstedet hvor det hedder: ”Søren Kloster paastod bestemt, at nogle andre maatte have taget dem fra ham”.

Saaledes har jeg gjennemgaaet denne Tiltaltes Forhold under denne Sag, og da det for de øvrige kun vilde blive en Repetition af de her for denne udkastede og opstillede almindelige Begreber og Anskuelser af Sagens Realitet, saasom de af dem udøvede Delicta ere eensartede, anføres blot at det samme maae gjelde for dem, da der ingen Tvivl meere kan være om Gjerningens Tilstedeværelse, som deres egen Tilstaaelse med Corpus delicti er tilstede; og troer jeg saaledes at være kommet til det Resultat, at Tiltalte under denne Sag vil blive at belægge med en arbitrair Straf, men hvilken der efter min Formeening, for hver enkelt kan være passende skal jeg nu tage mig den Frihed at udvikle.

Straffebestemmelserne for de her paatalte Forseelser ligger i § 11 af Fr. af 21^de Marty 1705; men Fortolkningen heraf og dens Forbindelse med vor nyere Lovgivnings Aand er det vanskelige. Jeg finder imidlertid at denne Art Forseelser, i subjectiv Henseende, har meget tilfællds med dem som ligger i ulovlig Skovhugst, ligesom den i objectiv Henseende er beslægtet nærmest med den i 5-9-2 omhandlede; thi for det første ere de lovbestemte Straffe for begge Forseelser temmelig eensartede om man ei vil antage dem at være det samme (conf 6-17-27 med § 11 i cit. Frd.), for det andet er Opinionens hos Almuen om begge det samme, d.e. at Klitbeboerne tænker om saadanne Bemægtigelser af opdrevet Vrag, ligesom Skovegnens Beboere tænker om ulovlig Skovhugst. Seer man nu hen til Lovgivningens Bestemmelser for ulovlig Skovhugst, siger 6-17-27 at Gjerningsmanden skal ansees som Tyv. Senere har Lovgiverne fundet sig foranlediget at forandre og formilde denne Straffebestemmelse derhen, at denne Forbrydelse kan afsones med Bøder (conf. Fr. af 26^de Junuar 1733 § 1)^frd). Som man troer har Lovgiveren overveiet den hos Almuen om denne Forseelse indgroede opinion og derfor og derfor troet med en mildere Straffebestemmelse bedre at opnaae Øiemedet. Da vi nu intet positivt Lovbud har for denne Forseelse som her paatales, men man af de alt anførte Grunde analogisk lede Bestemmelserne i Fr. af 26^de Junuar 1733 hen paa § 11 i Fr. af 21^de Marty 1705. Seer man saaldes hen til at for den Forbrydelse, at hugge i anden Mands Skov, bruger Loven Udtrykket – da er han Tyv (6-17-27) og derimod hedder det i § 11 i cit. Ford.: da straffes han som for uhjemlet), maae dette indeholde Begrebet om en mildere Straf end første, thi ifølge 6-17 var der ei allene Tab af Æren forbunden med Straffen for første Gang begaaet Tyverie men fulgte den den corporlige, derimod kan der være grundet Tvivl om, der hvor Loven nævner den simple Straf for uhjemlet den da har forbundet andet Begreb dermed, end Ærens Tab eller om man ei vil antage dette, dog en mildere arbitrair Straf.

Læser man nu videre i Fr. af 21^de Marty 1705, finder vi at den 12§ indeholder Fritagelse for Straf for den som har dulgt eller nydt af det røvede Gods, ja bestemmer endog 1/6 af hvad der overgaaer 50 Lod Sølv i Belønning naar de strax efter Tilspørgslen aabenbarer hvad de veed. At dette sidste var Tilfældet med alle vor her Tiltalte, documenterer Forhøret tydeligt heelt igjennem, thi den korte Vægring af Fader og Søn kan slet ikke komme i Betragtning, naar man indseer, at Grunden var Frygt for at den ene skulde med en Bekjendelse paadrage den anden Straf, og denne naturlige Kjærlighed bør sikkerlig ikke belønnes med en haardere Sraf end ellers maatte være Tilfældet. Men for ei at geraade i Modsigelser, maae man nok antage at denne cit.12§ blot kun gjelde dem som har været paa Acord med og saaledes nydt af Kosterne og ei dem som har udført Gjerningen. Altsaa bliver den med Hensyn til Søren Kloster, Peder Larsen, Ane Thomasdatter og Niels Viig kun at ansee som en Formildelses Grund, hvorimod jeg anseer denne § at være anvendelig paa Christen Sørensen, thi som man seer er han ved alle Leiligheder kun en Biperson og ikke Hovedmand (vid der hvor Ane Thoasdatter kalder ham til sig erc). Jeg anseer det derfor paa disse anførte Grunde passende at needlægge en saadan Paastand: Søren Kloster tilpligtes at betale foruden Erstatning en Mulct af 10 ^rbd Sølv til de Fattige, Peder Larsen 8 ^rbd Sølv, Ane Thomasdatter 10^rbd Sølv, Niels Viig 6 ^rbd Sølv og endelig ifølge cit. § 12 af 21^de Marty 1705 Christen Larsen (sic) frifunden for Actens Tiltale eller, som alternativt, 2 ^rbd Sølvs Mulct, samt at de alle in solidum idømmes Omkostningerne hvoriblandt et passende Saalair til mig. Og saaledes indlades Sagen under Reservation.

Ringkjøbing den 28^de Novbr.1821. Ærbdst J C Lütken”

Retsmøde JP fol.118.

”Aar 1821 den 5. December blev en Extraret nedsat paa Raadstuen i Ringkjøbing. Og blev Sagen mod Søren Nielsen Kloster m.Fl. foretaget og i samme afsagt saadan Dom.”

Dok. ”Dom

I nærværende efter Overøvrighedens Foranstaltning mod nogle paa den saakaldte Holmslands Klitte langs Vesterhavet boende Fiskere anlagte Justitssag er under de forløbige Forhør fuld Beviis tilveiebragt for de af Actor Examinatus juris Bagge om enhver af de Tiltalte anførte Tyverier, hvorendog bemærkes, at Søren Nielsen Kloster tillige er overført at have i Foreening med Peder Larsen opbierget af Havfaldet en Planke, som blev skiult for sidstnævnte.

Da samtlige Koster, der vare inddrevne paa Forstranden, er overleverede Forstrandseieren Cancellie Assessor Ammidsbøll til videre lovlig Behandling kan der ikke for disse blive Spørgsmaal om Erstatning, endei for den af Niels Viig oversavede Fiæl da ingen forskade? Paastand om den dermed tilføiede Skade er skeet; betræffende de tvende i Sandbiergene af Søren Nielsen Kloster fundne Planker da kan Retten ikke paalægge denne at svare til Forstrandseieren til samme, eftersom Beviis for at de ere opdrevne paa Forstranden mangler, ligesaa lidt som denne for Tiden kan fastsætte Størrelsen af Skadeserstatningen eller til hvem den skal udredes, hvorimod den eventuelle Eiers Ret mod Tyven bliver at forbeholde.

At Forordningen 20 Februari 1769 indbefatter Straffen for borttagelse af Vrag lade sig ikke omtvivle og hvad sammes Gradation angaaer maae den for de Tiltalte, hvis Strafskyld skiønnes liige da differencen af det Stiaalnes Værdie ikke er nogen Betydenhed og Gierningen har fundet Sted under samme Omstændigheder og i samme Øiemed, blive at fastsætte til 6 Maaneder, i betragtning af den Leilighed som staaer aaben for dem at bemægtige sig sligt Gods uden at Opdagelse saa læt er at befrygte, hvorimod der ogsaa paa den anden Side er taget Hensyn til Almuens Begrab om Eiendomsretten til slige fra Havet opdrivende deele, der saa meget er rodfæstet blandt dem, som ingen i Rum Tid paa denne Egn er overført og straffet for saadan Gierning.

Sagen er ført forsvarlig fra Sagføreres Side hvis Salarium bestemmes til 8^rbd Sølv hver, hvorhos det tillige attesteres at Actor Examinatus juris Bagge ikke for Retten paa denne Tid har havt anden Sag at udføre.

Thi kiendes for Ret

At Tiltalte Søren Nielsen KLoster, Peder Larsen og Kone Ane Thomasdatter samt Christen Sørensen og Niels Viig alle af Houvig Bye i Nye Sogn bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød udi 6 Gange 5 Dage saa betale de ogsaa de af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvorunder indbefattet Salairerne til Actor Examinatus juris Bagge 8^rbd Sølv og Defensor Prøveprocurator Lytken 8^rbd Sølv hvoraf hver af de Tiltalte udreder 1/5 Deel.

De Idømte Straf at lide efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning og det Øvrige at udrede inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. Sponneck

Læst for Retten den 5 December 1821 Sponneck.