Om Ribe rektors indtægter:

Bispearkivet - ad Reg. 7311522 - Riber Kapitels Jordebog 1666.

Specifikationer 1669 - bispearkivet ad Reg. 7,34,15.

Jydske Tegnelser 1795 nr.19; 1796 nr.270.

Bispearkivet - ad Reg. 8,34 fol.34.

(Ribe bispearkivs kopibog 29. juni og 3. september 1772 fol. 163 og 178

angående degnen Jens Tafteberg på Holmsland)

(Ribe bispearkiv - LA C4)

Dahlerup: Ribe Domkantorat på Reformationstiden

Kirkehistoriske Samlinger 7 VI, p. 256-272. København 1966f.

J Kinch: Riber Kapitels ældste bevarede Jordebog.

Kirkehistoriske samlinger 2 I, København 1857-1859.

J Kinch: Ribe Domkapitel på Reformationstiden. S.st.

H F Rørdam: Kirkelige Efterretninger fra Ribe Stift

Kirkehistoriske Samlinger 2 V, København 1869- 1871.

Iver Enevoldsen Christen Iversen på Holmsland i en våning kaldet Lytskær

skylder årligt til St. Hansdag 5 rd af htk. 2.3.0.0.

Gården solgt den 25. juli 1786 for auktionsbud 150 rd, hvortil han (Christen Iversen) lagde overbud 30 rd, altså 180 rd, som blev konfirmeret af kongen.¹⁾

Christen Iversen får fæstebrev, dateret 12. februar 1746.²⁾

Langildebog for Iver Enevoldsen i Lytskær, begyndt 1721.³⁾

1724 ansøgning fra rektor Falster om fortegnelse over landmålings- og taksationsforretning i anledning af en strid om jord mellem Iver Enevoldsen af Slottet og Niels Poulsen. Da landmåling fandt sted, var Slottet bortfæstet til Niels Nielsen og Kirsten Nielsdatter.⁴⁾

1669 er Niels Nielsen fæster af gården og betaler i landgilde 24 hvilling og 1 skovsvin.⁵⁾

__________________________________________________________________

1) Hovedbog over rektoratets indkomster s.3-4. LA C638-119.

2) LA C638-134.

3) Landgildebog. LA C638-136.

4) Diverse dokumenter LA C 638-266.

5) Ribe kapitels jordebog LA C4-890. Alt kapitlets gods er udlagt fra kapitlet til skolen.

Eric Christensen Niels Erichsen på Holmsland skylder årlig til St. Hansdag 5 rd. af htk. 2.3.0.2.

Anm.: 30. juni 1774 fæstede jeg (rektor) dette sted bort til Niels Erichsen.

(8. april 1782 udstedes fæstebrev til hans broder Christen Erichsen ?)

Gården solgt 26. juli 1786 for auktionsbud 520 rd, hvortil han (Niels Erichsen) lagde overbud 5 rd, altså 525 rd., som blev konfirmeret.¹⁾

Peder Erichsen, Niels Erichsens broder, får følgeskrivelse af Ribe skoles rektor, da han agter at søge tjeneste på Fanø fra 23. juni 1786 til påsken 1787.²⁾

Rektor Christen Falster udsteder 27. maj 1738 fæstebrev til Erich Christensen i Gammel Sogn på den gård, hans fader Christen Erichsen har haft i fæste.

Landgilde: 5 rd. årligt.³⁾

Skifte efter Erich Christensen 18. februar 1773 og aftægtskontrakt for hans hustru Johanne Pedersdatter 26. juni 1777.⁴⁾

Landgildebog for Christen Erichsen på Holmsland:

Christen Erichsen på Holmsland, som bor på en våning i Gammel Sogn, som er allernådigst tillagt til mit (rektors) embede giver for 24 snese hvillinger, gæsteri og frihedspenge årligt til St. Hans dag 5 rd.⁵⁾

Christen Erichsens søn Enevold Christensen gives pas og frihedsbrev fra stavnen 1. juni 1740.

1669 er gården bortfæstet til Erich Mikkelsen.⁶⁾

__________________________________________________________________

1) Hovedbog over rektoratets indkomster s.3-4. LA C638-119. og Diverse dokumenter 1652-1804. LA C638-266.

2) Diverse dokumenter 1652-1804. LA C638-266.

3) som note 2.

4) Konceptskifter 1744-79. LA C638-126. Fuldstændige udskrifter.

5) Landgildebog for Christen Erichsen 1719-61. LA C638-135.

6) Ribe kapitels jordebog 1669. LA C4-890.

Gravers Larsen Brølling på Holmsland. Niels Graversen Brølling skylder årligt til St. Hansdag 8 rd af htk. 5.0.2.1.

Anm.: Den 31. oktober 1765 afstod Gravers Larsen den halve gård til sin søn Niels Graversen Brølling, der derpå fik fæste. Den anden halve part af sin gård har Gravers Larsen afstået til sin søn Jens Graversen Brølling, som derpå fik fæste den 31. maj 1775. Den 8. juli 1776 fik Niels Graversen hele gården i fæste.

Ved auktion den 25. juli 1786 købte Niels Graversen Brølling sit sted for 950 rd.¹⁾

Den 31. maj 1775 udsteder Jens Hansen fæstebrev til Jens Graversen Brølling af Gravers Larsens gård 2 td. 4 skp. 1 fdk. ½ alb, hvoraf svares 24. juni årligt 4 rd.²⁾

Niels Graversens fæstebrev af 8. juli 1776.³⁾

Gravers Larsens fæstebrev af 17. september 1743.⁴⁾

1752 betaler Gravers Larsen 8 rbd. af htk. 5.0.2.1. Den halve skyld er eftergivet på grund af udstået proces.⁵⁾

Skifte efter Gravers Larsen afholdes 25. maj 1779.⁶⁾

__________________________________________________________________

1) Hovedbog over rektoratets indkomster 1757-1814 s.1-2. LA C638-119.

2) Dokumenter. LA C638-272.

3) som note 2. Fuldstændig udskrift.

4) Diverse dokumenter. LA C638-266. Fuldstændig udskrift.

5) Designation over Ribe rektorats indkomster i Diverse dokumenter. C638-266.

6) Skifteprotokol for Ribe rektorats gods 1776-1809. LA C638-127.

3. juni 1719 udsteder rektor H Sirich fæstebrev til Niels Lauridsen, som har fået afsked fra Ide Sophie til Søgaard 11. marts 1719, på en gård i Sønder Røjklit, som Laurids Pedersen har haft i fæste, da Laurits Pedersen ikke længere kan bebo stedet. Han kan ikke længere svare kongens skatter eller husbondens landgilde eller holde bygningerne vedlige. Laurids Pedersen loves forsvarligt ophold, så længe han lever, og en anstændig begravelse. Der er intet nævnt om Laurids Pedersens hustru. Fæsteren Niels Lauridsen betaler 5 rbd. årligt til Sct. Hans.¹⁾ Senere klager Niels Lauritsen over landgildens størrelse.

1. maj 1723 betaler Niels Lauersen i Sønder Røjklit 5 rd. i landgilde.²⁾

Laurids Pedersen

nævnes som fæster 1700, hvor han skatter af hustru og en dreng.³⁾

Peder Pedersen

skylder årligt 1000 hvilling, 1 svin, 21 skilling og 1 album i gæsteri.

Læst i Ulfborg-Hind herreders Ret 12. marts 1690 og 22. juli 1691.⁴⁾

Peder Pedersen nævnes i Ribe kapitels jordebog 1669,⁵⁾ i skattemandtallene 1683, 1684 og 1686 ⁶⁾ og i matriklen 1688, hvor gården angives til gl. htk. 3.0.0.0, nyt htk. 5.0.2.1.

1662 er gården bortfæstet til Maren Lauritsdatter.

__________________________________________________________________

1) Diverse dokumenter. LA C638-266.

2) Rektors indkomster. LA C638-134.

3) Ekstraskattemandtal. Rigsarkivet.

4) som note 1

5) Ribe kapitels jordebog 1669. LA C4-890.

5) Comsumptionsregnskaber og ekstraskattemandtal. Rigsarkivet.

Iver Andersen Anders Iversen Kabel skylder årligt til St.Hansdag 7 rd 2 mk. af htk. 3.5.0.1.

Den 19. juni 1769 afstod Iver Andersen 2 td. 3 skp. af sin gård til sin søn Anders Iversen, som derpå fik fæste, dog således, at han, om han overlever faderen, tiltræder hele gården uden videre indfæstning.

Gården solgt 25. juli 1786 for auktionsbud 315 rd., hvortil han (Anders Iversen) lagde overbud 50 rd., altså 365 rd, som blev konfirmeret.¹⁾

Jens Hansen udsteder 9. juni 1769 fæstebrev til Anders Iversen på 2 td. 3 skp., hvoraf han svarer landgilde hvert års midsommer 5 rd 2 mk. Overlever Iver Andersen sønnen, beholder han den hele gård. Overlever Anders Iversen faderen, tiltræder han den hele gård uden videre indfæstning og betaler 7 rd. 2 mk. årligt.²⁾

Rektor Chr. Falster udsteder 8. september 1733 fæstebrev til Iver Andersen på Holmsland på det halve sted, som hans fader Anders Jensen bebor, dog således, at om Anders Jensen overlever sønnen Iver Andersen, har han hele stedet med beboelse på livstid. Ligeledes om Iver Andersen overlever faderen, da forbliver han ved det hele sted uden videre indfæstning. I indfæstning betales 5 rd.

Beboeren eller beboerne skal betale de kgl. skatter og vedligeholde stedets bygninger. Årlig landgilde 5 rd.

Fæstebrevet er forevist i Ringkøbing 19. juli 1756.³⁾

Anders Jensens landgildebog, begyndt 1722.⁴⁾

17. marts 1744 udstedes fæstebrev til Iver Andersen efter Hans Nielsens skriftlige begæring imod årlig afgift til de to gamle folks underhold, så længe de lever. Indfæstning 3 rd.

_______________________________________________________________

1) Hovedbog over rektoratets indkomster s.7-8. LA C638-119.

2) Diverse dokumenter 1652-1804. LA C638-272.

3) Diverse dokumenter. LA C638-266.

4) Landgildebog. LA C638-137.

Landgildebog for Hans Nielsens sted på Holmsland:

Hans Nielsen som bor på en liden våning, der er allernådigst tillagt til mit (rektors) officium, giver i stedet for 8 snese hvillinger, gæsteri og frihedspenge årligt til St. Hansdag 2 rd.

Hans Nielsen, som fik en våning af Niels Andersen, har i rette tid betalt landgilde for indeværende år og herfor kvitteres. Ribe 14. august 1719 - o.s.v. ¹⁾

-------------------------------

Hans Nielsen, hans søster Kirsten Nielsdatter, samt en kvinde Inger Jensdater, indstævnes for herredstinget angående strandingstyverierne ved Søndervig 1717.²⁾

Hans Nielsens fader Niels Andersen var 1688 fæster af tredieparten af en bol i Sønder Røjklit. Hans medfæster Laust Hansen havde de to tredieparter. Stedets samlede hartkorn var 3.5.0.1. under Ribe skole. Niels Andersen indstævnes for herredstinget angående strandingstyverierne ved Søndervig 1717. Han indstævnes 1722 som vidne angående en eng. Stævningsmændene talte med datteren Kirsten Nielsdatter.³⁾

---------------------------------

1688 er Kabelgaards fæstere Laurits Andersen og Niels Andersen.

1683 er Laurids Hansen bruger af 2/3 af gården, som Maren Jensdatter i Varde har i fæste. Han betaler 10 snese hvilling, tilforn til skolen, siden i rede penge til Maren Jensdatter 12 sletdaler. Niels Andersen er bruger af 1/3 af gården og betaler 8 snese tørre hvilling til skolen.⁴⁾

1666 Kresten Pedersen og Søren Andersen.

1669 Chresten Bredmose m.fl.⁵⁾

1662 Jens Jensen Bredmose og Jens Nielsen.

_______________________________________________________________

1) Landgildebog for Hans Nielsens sted på Holmsland 1719-60. C638-138. Hans Kabel af Sønder Røjklit dør 1765, 74 år, og begraves 8. september i Nysogn. Hustruens navn kendes ikke.

2) Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol, 18/8 1717, 19/8 1717, 12/3 1721.

3) Ovennævnte protokol 15/7 1722.

4) Markbogen 1683. Rigsarkivet.

5) Ribe kapitels jordebog 1669. LA C4-890.

”Paa Holm ved Rindkiøbing ligger 4 Gaarde til Skolemesteren”:

1. Niels Enevoldsen i Rødklit:

60 snese tørre hvilling, 1 skovsvin, 4 mk. i gæsteri.

Således 1597,1598,1599,1600,1601,1602,1603 og 1604.

1615,1616,1618 1619,1620 og 1621 er gårdens fæster Christen Jensen, som i landgilde giver 1000 hvilling, 1 Skovsvin og 1 mk. i gæsteri

2. Oluf Andersen og Oluf Thomsen, Rådmand i Ringkiøbing.:

24 Snese Hvilling 1 Skovsvin, 1 mk. i Gæsteri.

Således 1597,1598,1599,1600,1601. 1602 er gårdens fæstere: Peder Nielsen, Olav Christensen og Jens Olufsen. Samme landgilde. 1603 og 1604 er gårdens fæstere: Peder Nielsen i Bredmose, Niels Jensen i Proustgaard og Jens Olufsen i Ringkøbing. Samme Landgilde.

1615 og 1616 er gårdens fæstere: Niels Jensen i Proustgaard, Jens Nielsen i Bredmose og Jens Olufsen i Ringkøbing. Samme landgilde. 1618, 1619, 1620 og 1621 er gårdens fæstere: Thomas Nielsen, Jens Nielsen og Jens Olufsen.

3. Matz Tygisen i Gammelsogn:

480 er 24 snese hvilling, 1 skovsvin, 1 mk. i gæsteri.

Således 1597,1598,1599,1600,1601,1602. 1603 og 1604 er gårdens fæster Thyge Jensen. Samme landgilde.

1616,1618,1619,1620 og 1621 er gårdens fæster Thyge Jensen. Samme landgilde

4. Christen Albrectsen i Lydskiær:

24 snese hvilling, 1 skovsvin, 1 mk. i gæsteri.

Således1597,1598,1599. 1600 er noteret: accepi til Minde og Fæste 58 daler. 1601. 1602, 1603 og 1604 er gårdens fæster Laugo Lassen. Samme Landgilde.

1615,1616,1618,1619 og 1620 er gårdens fæstere: Niels Nielsen og Kirstine Laugeskone. 1621 er gårdens fæster Niels Nielsen. Samme Landgilde.

Niels Graversens gård er vurderet til 950 rd og sælges krigsråd Ammidsbøll som højstbydende for 950 rd..

Anders Iversens gård er vurderet til 200 rd. og sælges til krigsråd Ammidsbøll som højstbydende for 315 rd..

Christen Iversen Slots gård er vurderet tul 100 rd. og sælges til krigsråd Ammidsbøll som højstbydende for 150 rd.

Niels Eriksens gård er vurderet til 125 rd. og sælges til krigsråd Ammidsbøll som højstbydende for 520 rd.

nr. 18, side 19-20

Tingsvidne af Hing Herred om Hr. Lage Urnes Skøde til Ribe Domkirke paa Gods i Velling og Stadil Sogne og paa Holmsland. Hans Skøde til Ribe Domkirke paa dette Gods i Stiftskistens Breve Nr.155:

Omnibus presens sriptum cernentibus Jacobus Johannis prior in monasterio Stubbethorp, Nicolaus Laurencij, presbiteri, Nicolaus Esgeri, Nicolaus Jul, Hartanus Twn, Johannes Grøn, Petrus Grøn, armigeri, Lillæ Claws et Johannes Paas salutem in omnium saluatore. Ad noticiam deducimus vniuersorum presencium et futororum, quod anno domini mcdxj proxima quinta feria ante festum assumpcionis Marie virginis in placito Hinghæreth constitutus coram nobis et quampluribus aliis fidedignis nobilis vir dominus Lagho Wrn miles honorabilibus viris et dominis capitulo Ripansi in personis discretorum virorum dominorum Kanuti Tidemanni prepositi in Yellingsysæl et Jacobi Iuari, canonicorum Ripensium, omnia et singula bona infrascripta in Hartsysæl in prouincia Hinghæreth sita: Primo videlicet in parochia Welling curiam, in qua habitat quidam Thorstanus, soluens annuatim duas oras annone, curiam aliam ibidem, in qua residet Petrus Iuari, soluens annuatim duas oras annone. Item in parochia Stadæl curiam, in qua moratur Thuco Jacobi, soluens annuatim duas oras annone. Item in insula Holm in parochia Nykirki curam, in qua residet Petrus Pauli, soluens annuatim duas oras annone, curiam ibidem, in qua residet quidam Germannus nomine, soluens annuatim vnam oram annone, curiam aliam ibidem, in qua moratur Nicolaus Eegson, soluens annuatim tres oras annone, curiam ibidem, in qua residet Andreas Thuconis, soluens annuatim duas oras annone, ac curiam ibidem, in qua habitat Petrus Rooson, soluens annuatim duos solidos annone cum dimidia et iiij^or modios. Item i parochia Gammellsowen curiam, in qua residet Sueno Trugilli, soluens annuatim ij solidos annone cum dimidio, cum omnibus et singulis earum attinenciis, agris, pratis, pascuis, piscaturis, nil excepto, libere scotauit, appropriauit et assignauit iure perpetuo possidenda, recognoscens se pro bonis antedictis ab ipso capitulo plenum et sufficiens precium scilicet tricentas et quinquaginta marcas lubicenses bone monete Lybice, Hamburgis, Wismarie et Lynburgis datiue in albis et sterlingis protunc concurrentis plenarie subleuasse. Insuper obligauit se suosque heredes

ad liberandum et disbrigandum ipsi capitulo omnia bona antedicta ab impeticione cuiuscumque ac eciam ibidem et pro eodem tempore capitulo memorato quendam fundum in parochia Nykirki in Holm in Nørclit cum omnibus suis attinenciis libere scotauvit pro eadem summa pecunie inclusiue. Hec coram nobis sic acta vidimus et aidiuimus et in verbo veritatis protestamur. In cuius rei firmiorem euidenciam sigilla nostra vna cum sigillis ipsius domini Lagonis Wrn militis presentibus duximus apponenda.

Datum anno, die et loco supradictis.

Seglene Nr.1 og 2 fattes. Nr.3 en halv Enhjørning med Omskrift dominus Nicholai Las s, Nr.4 et Bukkehorn med Omskrift S. Nicholai Eysyn, Nr.5 Stjerne-Hjul, Nr.6 et Gitter, Nr.7-8 fattes, Nr.9 Gyldenstjerne, Nr.10 fattes.

Hind Herred Nr.59.

--------------------------------------------

nr. 53, side 54

Ribe Domkapitel overdrager Erkedegn Hr. Peder Nielsen i Leje Gods paa Holmsland og paa Ringkøbing Mark.

Alle men, thette breff see eller høre, helse wj Jahan Gummesen deghen oc gantz cappittel j Ripæ ewinneligh meth Gudh og kungøre, at wy haue j lyæ fangeth he-dherligh man her Pether Nielssen ærchidiegn j Ribe forscrefne alt thet gotz oc worneth, som ligger j Nørbyholm j Ny sogen og Gamel soghen, som kalles scolæ gotz, meth alle fornefnde gotzes tiilhørelse, aggræ oc ængj, woth, thyrt, enthet vundertageth, meth thet lytlæ jordh, som lygger pa Rynkøpinghs marh, som kalles Marie jordh, at haue j syne daghe og gywe scolemester j Ripæ hwert aar vj mark ther aff. In cuius rei testemonium sigillum capituli nostri presentibus est appensum. Datum anno domini mcdlxiiij die beati Benedicti abbatis.

Kapitlets segl hænger under.

Ribe Stiftkistes Breve Nr.305.

Opregning af Kapitlets ejendomme

Blad 14 spalte 4: O.Nielsens udgave s.60.

Hardsyssel

Hingeherret

Parochia welling

primo 1j curie, quelibet dat iiij solidos annone

jn Holm

jn bantsbøle ij curie valentes j march annone,

in quibus habitant jep lassen et lagho therkilssen

jn røtheclitte

Parochia gamelsogn

primo petrus tuwonis dat ij oras annone

jtem christiernus pauli iij solidum annone

jtem niss jepssen iij solidum annone

(om rektors indtægter note 1 side 38)

At Rector allerede da havde en aarlig Indtægt (6 Mk) af noget Skolegods paa Holmsland og paa Ringkjøbing Mark, sees af Nr.298 blandt D A D R (Documenta antiqua Dioceseos Ripensis - en af D Grønlund affattet Afskrift). Bilag III.

(s.49)

Om Skolegods paa Holmsland og ved Ringkjøbing

Alle mæn thette Breff see eller høre helse wi Johan Gummesen Deghen och ganz Capitel i Ripæ evinneligh met Gudh oc Kungøre, at wy haue i Lyæ fangeth he-dherligh man Hr Pether Nielsen ærchidiegn i Ribe for^ne alt thet gotz og worneth som ligger i Nørbyholm i Ny soghen og gamel soghen som kalles Scolæ Gotz met alle for^ne Gotzers tilhørelse aggræ oc ængi, woth, thyrt, entet undertageth met thet lytlæ Jordh, som ligger paa Rynkjøbings mark, som kaldis Mariæ Jordh, at haue i syne Daghe, og gywe scolemester i Ripæ hwert Aar VI mark ther aff in cuius rei testemonium sigillum Capituli nostri presentibus est appensum.

Datum anno Dⁿⁱ MCDLXIII die beati Benedicti Abbatis.

bd. I s.105 - om en liste over stiftets kirker 1291 i ”Ribe Oldemoder”: bispestolens, kapitlets og domkirkens gamle bog:

”Paa Listen mangle saaledes baade Nysogn og Gammelsogn paa Holmsland. Anledningen hertil er maaske den, at disse 2 Sogne allerede dengang have været annekterede til Provstiet over Hardsyssel, uagtet der rigtignok derfor gjerne kunde have været Grund til at angive Afgiften til Provsten for Tilsynet med Kirkernes Regnskaber.”

s.139ff omtales provst Kristjerns Testamente 1310:

”Provst Kristjern var Provst i Hardsyssel og nævnes 1300. I Testamentet betænkes enhver Kirke paa Nørbyholm med 2 Mark (anm.): Det nuværende Holmsland med de 2 Kirker, Gammel- og Nysogn; siden Provsten betænker disse 2 Kirker først og rigeligst af dem i hans Provsti, have de upaatvivlelig allerede dengang

været annekterede til Provste-Æmbedet, ligesom de senere vare det.”

s.271 - om domkapitlet. Kapitlet køber Ryberg:

”Kapitlet maa ligesom Biskoppen ikke have manglet Penge i disse Aar (1408).

Det købte derfor Herregaarden Ryberg (”Ryuberregardh”) i Velling Sogn med tilliggende Gods i Velling, He og Stadil Sogne af Ridderen Niels Kraag for 456 Mk. lybsk og fik Torsdagen efter Mikkelsdag 1408 Skjøde derpaa ved Hardbo Syssel- eller Bygdeting (commune placitum Harthsyssel (henvisning til Geh. Ark.), og allerede 3 Aar efter forørgede det paany sit Gods der i Egnen betydeligt ved at kjøbe 2 Gaarde i Velling Sogn, 5 i Ny og 1 i Gammel Sogn paa Holmsland for 350 Mk. lybsk af Ridder Lave Urne (henvisning til Stiftskistens dokumenter i Geh. Ark. nr. 155). Kapitlet beholdt Ryberg, indtil det 1548 mageskiftede det bort til Domprovst Iver Juel.”

s.581 - om sidekapeller og altre i Ribe Domkikre:

”Hr. Niels Knudsens alter laa ved siden af Kantor Jakobs. Denne Hr. Niels Knudsen er upaatvivlelig en af de sammensvorne, som 1286 dræbte Erik Glipping i Finderup Lade. 1295 kom han tilbage til Danmark og nævnes endnu 1305. Ogsaa han havde stiftet en daglig Messe, hvortil han havde lagt nogle Ejendomme paa Norbyholm (eller Nørbyholm, det nuværende Holmsland henvisning til s.140) som aarlig Gave en Indtægt af 18 Mk. (De frembragte aarlig 80 Læs Hø og 42 Ørt. Korn) og 1½ Ørt. Rug af Jerne Sogn. Messen holdtes upaatvivlelig ved hans eget Alter, hvis Inventarium anføres; dette sidste var ikke stort.”

s.600 - om provstiet i kapitlet

”Om dettes Oprettelse af Provstiet over Hardsyssel, hvortil Gammel og Ny Sogne paa Holmsland vare annekterede se S.432. Kirkernes Afgift udgjorde ifølge ”Oldemoder” 21. Pd. 16.Sk. Sterl. Herligheden over Kirkegodset gav visse Indtægter (foruden Indfæstninger og Andet) i det 17^de Aarhundrede: 21 Svin, 17 Rd. 2 Mk. 5 Sk. Gjestepenge, 12 Snese Hvilling, 7 Torsk, 1 Fødenød, 2 Skovvogne, 4 Skp. Havre og ½ Tdr. Smør. --------- Af sine annekterede Kirker havde Provsten i det 17^de Aarhundrede hele Konge- og Kirketienden af Ny Sogn, og dertil 9 Ørt. Rug og 9 Ørt. Byg af Provstegaarden paa Holmsland, samt 2½ Ørt. Korn af en Gaard i Tarm.

s.611 - om domskolen:

”Allerede 1464 nævnes Skolens Gods paa ”Nørbyholm” (Holmsland), som den lige til den sidste Tid har ejet (Stiftssk. Dok. Nr. 305)”

Bd. II 1884 s.513-14

”Domprovsten eller, som han almindeligvis kaldtes, Provsten i Hardsyssel havde 98 Kirker under sig. Af dem fik han efter Jordebogen fra 1669 dels ”Regnskabs- penge”, fra 1/3 Dr. til 2 Dr., i alt 105 Dr. 5 Sk. 1 Alb. Kjøbstadkirkerne og 2 Landsbykirker, Nør Omme og Brejning, vare frie for Gjæsteri. Det bemærkes udtrykkeligt, at Kirkerne aldeles ingen Bekostning havde herudover, enten til Fortæring, Befordring eller Andet. 2 Kirker, som dog kun udgjorde 1 Sognekald, vare annekterede til Provstiet, næmlig Gammel og Ny Sogne paa ”Holm” (Holmsland). Efter Jordebogen havde Provsten heraf baade Konge- og Præstetienden af Ny Sogn, som beløb sig til 46 Ørt. Byg, og desuden 12 sl. Dr. i Penge. Desuden havde Provsten dels de fulde Indtægter af Gods, som tilhørte Æmbedet, dels Herlighedsindtægterne af Kirkernes Ejendomme. Begge Dele staa i Jordebogen sammenblandede, men kunde dog med temmelig Sikkerhed adskilles. Til Æmbedets eget Gods hørte saaledes den saakaldte Provstegaard i Gammel Sogn, som var bortfæstet til 2 Mænd og aarlig gav 6 Ørt. Rug, 3 Ørt. Byg, 1 Svin og 1 Dr. i Gjæsteri, foruden at Provsten havde Tienden af Gaarden, som udgjorde 6 Ørt., fremdeles nogle Steder paa Holmsland og en Mand i He, som gave Landgildefisk, i alt 12 Snese Hvilling og 7 Torsk, og endelig udenfor Syslet en større Gaard i Sønderbork, som gav ½ Td. Smør m.m., og 2 mindre i Nørbork og Tarm. Naar de øvrige Poster antages for at være Herlighedsindtægter af Kirkegods, hvilket for øvrigt ved de allerfleste af dem er utvivlsomt, udgjorde disse tilsammen 25 Dr. og 21 Svin foruden et Par ubetydelige Ydelser af anden Art.

Domprovsterne i dette Tidsrum vare:

Iver Juel til Stubbegaard til 1556.

Mag. Kasp. Mule til 1581.

Anders Dresselberg til Vognstrup, Landsdommer paa Sjælland, til 1613.

Tyge Lange til Brejning til 1650.”

s.724 - domskolen - rektorens indtægter.

”1555 efter Raadstuebøgerne:

- - b ”Gammel Skolerente” af ”Holm” (Holmsland):

2 (store) Tusinder og 2 (store) Hundreder Hvilling,

3½ Mk. i Gjæsteri og 3 Oldensvin

bd. I s.234 - om rektors indtægter

1555 synes hans Lønning - foruden Indtægterne af Vicaria Angelorum - blot at have indbefattet den gamle Skolerente af Gods paa Holmsland (2200 Hvillinger, 3½ Mark i Gæsteri og 4 Oldensvin) 20 Sk. i ”andre Rentepenge”, 4½ Dlr. af Skolebøder i Skov (Korsbrødregade), 10 rhinske Gylden af Domkirken samt 16 Album af hvert formuende Skolebarn. Hertil maa i Aarene efter 1554 regnes de 20 rhinske Gylden af Darum Kald.

(Henvisninger til Ribe Raadstuebog 1544-96 Fol.15-16, og Thorup 139, Kinch II 724)

Bd. II s.16

Af en Række Indberetninger, der er bevaret for Tiden ned til 1712, ses det, at de til Grund liggende Indtægtskilder for Rektorens Lønning ikke er blevet væsentligt ændrede i denne Periode (1660-1712), medens Afkastningen er blevet usikker. Saaledes hedder det allerede i 1666, at Vicaria Appoloniæ, der var henlagt til Retoren og Superintendenten i Forening, i Krigens Tid var blevet øde, saaledes at man kun kunde nyde ”en ringe Ting” deraf. ------ Væsentlig det samme Indtryk faar man endnu 1681 gennem en Indberetning om Rektoratets Fæstegods.

(Henvisninger til Riber Kapitels Jordebog 1666 Bispearkivet ad Reg. 7 31 15 22. Specifikationer 1669 (s st, ad Reg. 7 34 15).

s.300

1786 bortauktioneredes saaledes for ikke mindre end 3204 Rdlr. forskelligt langt borte liggende Gods under Rektoratet. Alene Godset paa Holmsland indbragte de 1935 Rdlr.

(Henvisning til Bispearkivet ad Reg.8 34 Fol.34, Jyske Tegnelser 1795 Nr.19; 1796 Nr.270)