Dok. nr.1
Skrivelse af 26. juli 1822 fra amtmand Lorents til herredsfogden om, efter pastor Outzens skrivelse af 22. juli, at foranstalte forhør af Poul Christensen angående de i Outzenz skrivelse anførte beskyldninger mod ham.
Dok. nr 2. Fattigkommissionens skrivelse af 22. juli 1822.
”Af en Skrivelse fra Amtet under 18de d.m. erfares at den navnkundige Poul Christensen af Holmsland har andraget (fremført, beskrevet), hvorledes han, skiønt paa lovlig Maade, er udsat med hans tilhørende af Fattighuset i nye Sogns Kloster hvor han i nogle Aar har havt et Værelse i Leje. Til St Hansdag d.a. var hans Leje udløbet, og endskiønt den var meget billig: nemlig 3rd i to Aar, har han dog i de 2 sidste Aar ikke betalt en Skilling. Ved at skilles fra hans Kone hos hvem han ved umenneskelig Behandling, Hug og Slag dræbte det Foster hvormed hun var frugtsommelig hvorefter hun aborterede, blev deres fire Børn deelt imellem dem, hvorved han fik de 2 mellemste at forsørge, af hvilke Drengen den yngste nu omtrent er 7 Aar. Commissionen har tilbudet at sørge for Børnene men er blevne det nægtet, og det er dog stor Skade for Børnene, at han længere skulle have Raadighed over dem, da ingen af dem hidtil har lært det mindste got, og hver ey faaet intet andet end ondt. Imidlertid var det dog ikke saameget fordi han ikke havde betalt Huuslejen, som for hans voldsomme og selvraadige Opførsel, han blev udsat. Saa ofte han beskiænket kom hiem, og det var almindelig naar han havde Penge, da, enten det var Nat eller Dag, var ingen af de gamle svage i Fattighuset sikker for hans Mishandling. Hvad de selv havde erhvervet tog han uadspurgt efter Gotbefindende. Han var uordentlig i hans Fuldskab med Ild og Lys, og mere end eengang var foraarsaget Skade, hvis den i Tide ikke var forebygget. Af Fattighusets Inventararium bortrøvede han 3de Kar. Og skylder han nogen og kræves derfor, da er Prygel den Betaling der kan ventes, hvis han nogenlunde tør vove det.
Det indstilles nu til Amtet om han ved saadan Opførsel kunde taales i Fattighuset. Om det Kongel. Cancellie Cirkulaire kan anvendes paa denne Person ? Om der ikke er grundet Aarsag hvorfor det maaske kunne falde ham vanskelig at faae Værelse og Tilholdssted da enhver har Aarsag at skye ham. Og udbedes det tillige, at der maae søges Anstalt for paa hvad Maade best er passende, at sørge for Børnenes Opdragelse og at det maae forbydes Poul Christensen al Rettighed til enten at hæve, eller lægge Hindringer i Vejen for hvilkensomhelst Foranstaltning.
Holmsland d 22 Julii 1822. Ærbødigst Paa Commissionens Vegne J F Outzen.
Til Amts Kontoiret i Ringkiøbing.”
Dok. nr.3. Stævning af 8. august 1822
”Efter amtets ordre stævnes Poul Christensen og hans fraskilte hustru at møde for ekstraret på Ringkøbing Raadstue, for at afgive forklaring, mandag den 9. august om morgenen kl. 5 slet
JP Fol.166b Retsmøde.
”1822, den 9. August blev en Extra-Ret nedsat paa Raadstuen i Ringkjøbing i Overværelse af tvende Vidner.
Efter Amtets Befaling skal et Forhør optages til Oplysning angaaende hvorledes Poul Christensen Nysogn Holmsland skal have mishandlet hans Kone Johanne Sørensdatter. Amtets Ordre tilligemed en Skrivelse fra Sognepræsten paa Fattigcommissionens Vegne i Nyesogn indlemmes Acten, lyder Saaledes. – Den til i Dag udstedte Indkaldelse var fremlagt læst og lyder Saaledes: - derefter fremstoed Forbemte Kone og forklarede efter dertil given Anledning. Omtrent i de første Dage af Januar Maaned dette aar kom hendes nu fraskildte Mand Poul Christensen hjem til deres Boelig om Natten Kl. omtr. 2 foregivende at han kom fra Fjorden hvor han havde overført (flyttet) nogle Fisk i en Baad. Ved Ankomsten stod comparentinden op fra Sengen, og gav ham noget at spiise, hvorpaa hun igien afklædte sig og lagde sig hos sine Børn neml. en Pige paa 12 aar og 1 Dreng paa 4 Aar. Efterat have spiist noget siddende ved Bordet, vilde han drikke noget af en Krukke der stoed paa Bordet, men da han blev vaer at det var Mælk og Vand, kastede han Krukken paa Gulvet traad den under Fødder i Stykker sigende derhos ”at Fanden skulde tage hende /Konen/ og Vandet” med flere lignende Utalelser. Uden at der derpaa var forefaldet det mindste Skjænderie mellem dem, sprang han hen til Væggen for at tage en der hængende Magle-Stok, men da han ikke kunde faae den løs, bankede han hende med et Par Buxeseler, og trak hende derpaa med Magt ud af Sengen, need paa Gulvet, hvorved hun fik et Stød af en Lænestol som stod uden for Sengen, over hvilken han slæbte hende, og som væltede need paa Gulvet tilligemed hende selv. Derpaa gav han sig til at sparke og træde hende paa Underlivet samt behandle hende jammerligt. Deres fælles Pigebarn som laae i Sengen raabte til ham, at han maatte betænke i hvilken Tilstand Moderen var, men hertil svarede Poul Christensen at ”han skulde ikke bryde sig om at træde hendes Halsbeen itu om det endog kostede hans eget Liv.” Hun kunde nok mærke at han havde drukket Brændeviin, dog ej meere end at han havde sin Fornufts Brug. Da han saaledes havde banket og mishandlet hende nogen Tid holdt han endelig op, hvorpaa hun krøb tilbage i Sengen syg og daarlig som hun var, hvornæst Poul lagde sig i den anden Seng. Comparentinden mærkede strax store Smerter i Underlivet, samt at Fosteret hvormed hun i 6te Maaned var frugtsommelig, var flyttet. Hun var elendig syg heele Natten, men om Morgenen blev det meget værre, efter at hun var staaet op for at reede sit Leje, hvornæst hun lagde sig atter, hvorpaa hun strax besvimede bevistløs, men da hun igien kom til sig selv, stod der nogle Naboe Koner omkring hendes Leje, og følte hun da hæftige Rystelser i heele Legemet. Disse Koner vare Maren Gade og Kirsten Skoemager. Noget efter kom JordeModeren og undersøgte hende, samt? yttrede der i de tilstedeværendes Paahør intet, om Barnet var levende eller dødt. Een eller toe Dage derefter kom Districts Læge Ganst paa Compar. Forlangende, som hørte, at han var paa et andet Sygebesøg i Sognet, og synede hende samt besøgte hende 3 Gange, hvorefter han meddelte en Attest om Hendes Tilstand, som hun igjen har leveret Sognepræsten.
Dommeren, hvem denne Attest ved Samtale med Præsten er kommet til hænde fremlagde den til Indlemmelse og lyder den saaledes. – Hun /Comparentinden / forklarede videre, at hun var sengeliggende i det mindste 14 Dage derefter. De paafølgende 8 Dage kunde hun nok være noget over Sengen og liste sig om i Stuen, men hun kunde ikke taale at sidde i nogen bøjet eller opret Stilling, men maatte lægge sig tilbage paa Stolen. Det var omtrent 3 Uger efter at Poul Christensen havde overfaldet hende at hun kom for tidlig med Fosteret, hvorved hun brugte Jordemoderens Hjelp, og var Fosteret dødfødt der det kom til Verden. Uagtet hun hørte at hendes Mand sagde til Kirsten Skomager at det var best hun ikke fik Fosteret at se, formaaede hun dog denne til at viise sig det om Natten, og kunde hun ikke skiønne at det manglede noget Lem eller var i Forraadnelse. Hun begiærede af Jordemoderen at Barnet ej maatte begraves inden det blev synet, men denne sagde, at det bedst at de blev begravet strax, og at hun derom havde talt med Sognepræsten. I Almindelighed forklarede Comparentinden at hun var gift med Poul Christ. i 17 – 18 Aar, og at han i denne Tid jævnlig har mishandlet hende, og at han er ond og slet ? som aldrig fortrød, hvormeget han end mishandlede hende. Denne hans nu frygtelige Behandling er ogsaa Skyld i at hun ikke længere kunde leve med ham, men har opnaaet Seperation fra Bord og Seng, efterat sidste omforklarede Begivenhed er indtruffet. Hendes Helbred har lidt en Deel ved den sidste Medfart, Saaledes forklarede hun at hun endnu ej kan taale at arbeide, uden strax at føle de hæftigste Smerter i den højre Side, hvor Fosteret havde sit Leje og hvor hun har faaet de fleste Stød. Hun ønsker nok at hendes Mand skulde have nogen Straf for denne hans Adfærd, men hun vil paa den anden Side ej heller have ham afstraffet saa haardt som han efter Loven maatte forskylde – aftraadt –
Fremstod derpaa for Protocollen indstævte Poul Christensen Indsidder paa
Holmsland, hvor han ernærer sig ved
Fiskerie og Dagleie, som forklarede han i de seenere Aar har levet et
ulykkeligt Ægteskab med sin nu fraskildte Kone, da begge er af et stærkt og
haardt Gemyt, hvorfor og Ægteskabet dem imellem er ophævet for en Tid. Han
nægter ikke at han stundom har banket sin Kone, og at hun eengang har slaaet
ham med en Træskoe. Han tilstaar, at han ej har været mod sin Kone som han
burde være, men at hun ligesaalidt havde været mod ham som hun burde. Poul
Christensen benægter nogensinde at have slaaet sin Kone saaledes at hendes for
tidlige Nedkomst sidste Gang deraf skulde være en Følge. I hvilken Henseende
han paaberaaber sig saavel den beskikkede Jordemoder som betiente Konen, som
ogsaa hans fraskildte Kones Erklæring i Raadstueskriverens Overværelse, der gik
ud paa at hun skulde ikke kunde sige at Poul Christ. var Skyld i hendes for
tidlige Nedkomst. Comparenten benægter nogentiid at have sparket eller slaaet
sin Kone saa at hun derfor skulde faaet ilde. Ved at fremstille Konen Johanne
Sørensdatter for Comparenten i Hensigt til dermed at bidrage til Sagens
Oplysning den omhandlede Nat, da Poul Chr. efter hendes Udsigende skulde have
givet hende nogen Hug, erklærede Poul Christensen at han ikke kunde huske at
han havde slaaet hende. Dommeren giorde ham opmærksom paa, at han saa maatte
have været bevistløs denne Gang af Drukkenskab. Hvortil han svarede: at han
ikke kunde erindre da, at have været drukken. Efter nærmere at være examine(re)t vedgik Poul Christensen at han ikke kunde benægte
at han har slaaet sin Kone den omhandlede Nat men at han ikke kan huske
saadant. Ved at indgaae i nærmere Detail efter Konens Forklaring erindrede Poul
Christ. at det forholder sig rigtig, som af Konen udsagt at han var kommet hiem
en Nat i Foraaret efter at have overført noget Fisk for Christen Iversen i
Bandsbye. Sluttelig tilføiede han, at om han havde slaaet hende, kunde han ikke
huske det tilspurgte: 1. af hvad Aarsag forbød han Kirsten Skomager at Konen ej
maatte see Barnet efterat det var født ? Sv: han benægter at have sagt, eller
forbudet at Johanne SørensDtr maatte see Barnet. 2. Af hvad Aarsag paafulgte
Separationen strax efter det omhandlede denne Nat ? Sv: han veed ej Aarsagen – det var efter
Konens begjæring mod hans Ønske. 3. Slog han ikke det berørdte Barn samme Nat i
sin Beruselse. Sv: Ney han ikke husker dette. Forhøret var til videre Fremme
udsat, og Poul Christensen efter de oplyste Omstændigheder belagt med Arrest.”
Dok. nr.4. Lægeattest af 4. marts 1822.
”For ungefær en 6 Uger
siden blev jeg paa min Reise anmodet at tilsee Johanne Sørensdatter, Poul
Christensens Kone af Holmsland, der var syg og sengeliggende, og befandtes at
være betydeligt forslaaet paa Underlivet, især i Regionen af Maven og Moderen
/uterus/ hvor der endog var en betydelig Underløbning af Blod tydelig, at dette
var et meget farligt Slag og endogsaa kunde være dræbende for Fosteret som hun
var frugtsommelig med, bevidnes herved paa Embedsvegne og under Embeds Eed af
Gunst – Districts Chirurg.”
Dok. nr.5. Stævning af 13. august 1822.
Følgende indstævnes at møde i
Retten 15. august 1822 på Rådstuen i Ringkøbing: Den beskikkede gjordemoder på
Holmsland som har forløst Poul Christensens Kone. Maren Gade og Kirsten
Skomager smsts. Poul Christensens ældste datter, som var hjemme hos forældrene,
den gang han skal have mishandlet Konen, og Poul Christensens fraskilte Kone
Johanne Sørensdatter.
Dok. nr.6. Herredsfogdens
anmodning om pastor Outzens udtalelse.
”Som Deres Velærværdighed Bekiendt er Poul Christensen under Forhør i Anledning af formentlig ukristelig Behandling mod hans nu fraskilte Kone Johanne Sørensdatter, foranlediget herved tør jeg udbede mig følgende Oplysninger meddelte til fornøden Afbetiening under Sagen mod ham.
1 Tiltaltes Alder efter ministerialbogens Udviisende, samt naar han er gift med hans nuhavende Kone og naar separeret fra Bord og Seng.
2 Om han tilforn har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, samt hvorledes hans moralske Forhold i Almindelighed har været i Menigheden, saavidt de har havt Leilighed at komme til Kundskab om denne.
3 Hvorvidt det er dem bekiendt at han nyelig har mishandlet Konen og om ikke nogen Skyld til den slætte Omgængelse maae tilregnes hendes eget lignende Forhold mod ham.
4 Er Anførelsen i Deres Attest til Amtet angaaende at hans Behandling har været Aarsag til Konens for tidlige Nedkomst grundet paa noget bestemt Beviis, thi i saa Tilfælde udbedes Meddelelse af samme, eller allene paa Konens Udsagn.
5 Har Giordemoderen strax efter Forløsningen talt med Dem angaaende Fosterets Begravelse og yttrede hun da nogen Tvivl om at det skulde være født for tidlig som en Følge af Moderens Mishandling.
Disse Spørgsmaal, samt det meere som herved kunde faaes
Leilighed at yttre til Sandhedens Oplysning, bedes besvarede ved Paategning
herpaa.
Ringkiøbing den 13. August 1822. Sponneck.
Velærværdige Hr Pastor Outzen paa Holmsland.”
Outzens svar
1 Poul Christensen er døbt i nye Sogns Kirke 1782 den 16de Junii: altsaa 40 Aar. Ægteviet med hans nu fraskilte Kone 1805 d 29de Decbr, og 1822 den 1ste April er deres Fraskillelsesbrev udstædt fra Amtet.
2 For hans voldsomme Opførsel i Christen Vasgaards Huus paa Holmsland har han i Herredsfoged Grønlunds Tiid været tiltalt og straffet. Og for et lignende Forhold i Ringkiøbing er han for endeel Aar sat paa Raadstuen. Imedens han var hiemme hos Faderen sloges de – han har brugt samme Haandværk fra hans Ungdom. Meget Vankundig er han, skiønt jeg loed ham to Aar gaae i Undervisning til Konfirmation. Han var en Skurk før han blev gift, og er ikke bleven bedre siden, hvorom Beboerne i Sønderbye noksom kan vidne.
3 Der har jævnlig været Klager hos mig over hans voldsomme Opførsel ogsaa mod Konen, af hvilken Aarsag hun eengang blant fleere flygtede fra ham, og toeg Tilflugt hos hans Søster Malene og de begge til Præstegaarden, hvorhen han forfulgte dem, og hvorfra han for hans grove Opførsel blev udkast. Efter Herredsfoged Grønlunds Forslag fik han da Opholdssted i et ledigt Værelse i Fattighuset. Saavidt ieg kiender hende som en meget stivsindet Quinde har hun vist ikke bedret ham, thi to haarde Stene maler næppe got; imidlertid, ihvorvel han vel fiskede til Føden baade saa og saa, er fra Begyndelsen tildeels vist sig Træk af hans udsvævende Drankeri.
4 Foruden Konens Udsagn og Districts Chirurg Gunstes Attest har Jens Pug- flod, Christen Andersen i Juulsgaard og ieg hørt Poul Christensen sige da der i vores Overværelse blev talt imellem dem om hans Mishandling imod hende – hun havde ikke faaet meere end hun havde forskylt.
5 Gjordemoderen har strax efter Fødselen talt med mig desangaaende; men erklærede at hun ingen Kiendetegn fandt paa Fosteret af Moderens Mishandling, endskiønt? hendes fortilig Fødsel derfor gierne kunne være en Følge af den øvede Voldsomhed.
Holmsland d 14de Aug 1822. J
F Outzen.“
Retsmøde. JP fol.168
”Aar 1822 den 15de
Augusti var extra Ret needsat paa Raadstueskriverens Contoir i Ringkjøbing ved
Byskriveren Assessor Thorlacius, i den ordinaire Dommers Kammerjunker Greve
Sponnecks Embeds Forfald med 2de Vidner. Den til i Dag udstædte
Stævning af 13de hujus var fremlagt, læst og lyder saaledes.
– Dommeren lod fremlægge Skrivelse fra ham til Arrestanten Poul Christensens
Sjælesørger Pastor Outzen paa Holmsland, forsynet med sammes Erklæring af 14de
dennes, samme læstes og lyder saaledes: - Arrestanten Poul Christensen
sisteredes (fremstilledes) løs og ledig for Retten. For de for
Retten mødte Vidner var Eedens Forklaring lydelig oplæst og derefter advarede
at vidne Sandheden. Fremstoed derpaa Jordemoder paa Holmsland Ane JensDtr, som
efter given Anledning forklarede: Omtrent 14de Februar indeværende
Aar var hun en Mørkning hentet af Poul Christensen, til Fods, da han bor ikke
langt fra comparantinden. Vidnet havde
kort tilforn samme Dag været hos Arrestantens Kone, til hvem hun var hentet af
Barnemoderens og Arrestantens ældste Barn, paa Grund af at Konens Fødsel syntes
at nærme sig. Da Vidnet imidlertid ikke ansaae Tiden saa fuldkommen nær, var hun Lidet gaaet hiem;
omtr. ¼ Time derefter kom P.Christ. og hentede hende igien, sigende at
Fødselstegnenene for dem syntes at brede sig. Vidnet fulgte ham da strax med.
Omtrent en Time derefter fødte Konen, naturlig Fødsel. For øvrigt opgav Vidnet
at Barnet var uden 6 à
Fremstoed derpaa Enken Maren Gade af Holmsland som paa given Aneldning forklarede: Vidnet boer under samme Tag hvor Fødselen foregik, men var ikke tilstede derved. Vidnet som en aldrende Kone og en Hader af Ufred, har sjælden talt med enten Arrestanten eller hans Kone. Naar, som ofte har været Tilfældet Arrestanten er kommen hiem ved Nattetider, har hun hørt Allarm derinde deels Konen deels Børnene at skrige; efter hendes Meening begyndte Klammerierne fra hans Side. Selv forloed Vidnet som oftest sit Logie og gik ind til Naboefolket for ei at høre sligt. Noget før Johanne Sørensdatters Fødsel, men hvorlænge kan hun ikke erindre, havde ligeledes Klammerie og slagsmaal existeret mellem dem, uden dog at hun tør angive at dette Slagsmaal har foraarsaget den tidlige Nedkomst. Konen har heller ikke yttret dette for Vidnet. – Vidnet kan ikke give videre Forklaring til denne Sags Oplysning. Denne afgivne Forklaring bekræftede Comparentinden med sin Eed efter Loven og blev dimitteret.
Fremstoed derpaa Kiersten Skoemager som forklarede: Samme Dag som Poul Christensens Kone fødte var Vidnet nogle Timer i Forvejen anmodet af Gjordemoderen at komme derind, for at være hende til Haande. Omtrent Klokken 9 om Aftenen fødte Konen som dog ikke var belavet derpaa af Aarsag at hun vidste sig længere Tiid. Hvad Aarsagen kunde være at Fødselen saa tidlig indtraf, var ikke i mindste Maade omtalt mellem de tilstedeværende Koner. ligesom det og er hende aldeeles ubekiendt hvad foregaaende Aarsag der kunde have foraarsaget denne tidlige Nedkomst. Af egen Erfaring veed hun ikke nogen Misforstaaelse mellem disse Ægtefolk at sige, men vel af Rygtet. Som ovenforklaret begiærte Barselkonen om Natten af Vidnet at see sit Barn som skeete, men at samme har begiært, at Barne ikke maatte begraves førend det var synet af en Læge, veed Vidnet ikke. Barnet efter hendes skiønnende havde ingen synlig Skade, var ufuldbaaren og forøvrigt stemmede hendes Vidnesbyrd med Giordemoderens. Denne Forklarings Rigtighed bekræftede Vidnet med sin Eed efter Loven og blev saa dimitteret.
Fremstoed Poul Christensens næstældste Barn Ane Cathrine i 12. Aar som forklarede at noget før hendes Moders Nedkomst, hvorlænge kan hun ikke opgive, var Vidnets Fader kommen hiem om Natten beskiænket og begyndte strax med Ufred. Han satte sig til Bords og efter noget Ophold kastede Kruus og et Fad med Mælkevand mod Gulvet. Hvorpaa han slæbede Moderen, hos hvem Vidnet Laae, ud af Sengen over en Læsestoel, kastede hende om paa Gulvet, sparkede hende og brugte nogle onde Ord; Efter denne Mishandling krøb Vidnets Moder op i Sengen hvor desuagtet Arrestanten vedblev at banke hans Kone med sine Prans Seler /Buxe Seler/ som vare af tykt Læder. Uagtet Vidnet ved at forestille Arrestanten sin Moders sygelige Forfatning, bad ham at afholde med sligt vedblev han en lang Tiid – og derefter lagde sig. Vidnets Moder laa derefter syg nogle Dage.
Arrestanten var derpaa med Hensyn til de i Dag afgivne Forklaringer confronteret med tilstedeværende sin Kone Johanne Sørensdatter og hans Barn Ane Cathrine og vedgik han da at den ved disse omvundne Behandling, til den angivne Tid var skeet, at han vel da havde banket hende, paa omforklaret Maade, men er overbevist om, at denne omhandlede Medfart ikke har været i den Grad at hans Kones for tidlige Nedkomst derved kunde foraarsages, ligesom han paa den ene Side selv fortryder denne overilede Handlemaade, haaber han og at hans Kone tilgiver samme.
Tilstedeværende Johanne Sørensdatter fremstoed i Anledning heraf for Protocollen, hvor hun begiærede tilført: at hun paa ingen Maade selv anseer sin for tidlige Nedkomst at være foraarsaget ved den af hendes Mand den omvundne Nat, givne Medfart, ligesom hun i den Henseende deels tilgiver ham og deels beder ham for Straf forskaanet.
Arrestanten tilbageleveredes Arrestforvareren og Forhøret
sluttedes for beskreven at indsendes til Amtet.”
Dok. uden nummer. Amtets
konstitution af 24. august 1822
af prøveprokurator Groos som
Aktor i Justitssagen mod Poul Christensen.
Dok. uden nummer. Amtets
konstitution af 24. august 1822
af Prokurator Lütken som defensor
i samme sag.
Dok. uden nummer. Stævning af 27.
august 1822
Herredsfogden indstævner Poul
Christensen, p.t. Ringkøbing arrest, samt beskikket defensor, at møde for
ekstraretten 30. august 1823. Stævningen forkyndt 27. august i Ringkøbing
arrest.
Dok. uden nummer. Attest fra herredskontoret angående dom 18.
juli 1798.
”Arrestant Poul Christensen er ved Dom, afsagt inden Ulfborg Hind Herreders Ret den 18. juli 1798, for at have overfaldet Herredsfoged Fuglsang med skammelig Tale, dømt til at arbeide i Viborg Tugthuus i 1 Aar. Andre Domme hvorved Poul Christensen er idømt corporlig Straf, er saavidt kan erfares ikke overgangen ham ved bemeldte Ret. Det bliver herved af mig paa Embedsvegne attesteret. Ringkiøbing den 28. august 1822. Thorlacius.
Irettelagt 2 Septr. 1822. Sponneck.
1822, 30. august. Retsmøde. JP
fol.174b.
”Prøveprocurator Groos
heraf Byen mødte i Følge Constitution fra Amtet til som Actor at tiltale og
hænde Dom over Poul Christensen fra Holmsland for hans udviste tyraniske
Forhold mod hans Kone under hendes Svangerskab. Actor fremlagde den til i Dag
udtagne lovlig forkyndte Stævning, Constitutionen fra Amtet, Actors Indlæg og
Beskrivelse af det optagne Forhør, de 3de første Dokumenter
til Læsning og Indlemmelse og det øvrige til Vedhæftning. De af Actor fremlagde
Dokumenter bleve modtagne til Indlemmelse og lyder Saaledes: - Det optagne
Forhør blev modtaget til Vedhæftning. Som befalet Defensor for ovennævnte Poul
Christensen tog Lütken sig den Friehed at møde og fremlagde til den Ende til
Læsning og Indlemmelse Defensions Ordren, hvorefter han bad om Sagen opsat til
næstkommende Mandag, for at giøre Tilsvar eller bestemme hvad andet han maatte
finde fornødent for Tiltaltes Tarv, samt ham de fremlagte og indlemmede
Dokumenter udlaant til Afbenyttelse. Det fremlagde Defensions Constitution blev
læst saalydende: - Arrestanten Poul Christensen var løs og ledig for Retten
tilstæde og blev forelæst de af Actor fremlagte Dokumenter. Sagen blev efter
Defensors Forlangende opsat til næste 2den September Klokken 3
Eftermiddag og Defensor derhos udlaant samtlige fremlagde Dokumenter.”
Retsmøde. JP fol. 174b.
“1822, 2. september. Sagen anlagt af Justitsen mod Poul Christensen paa Holmsland blev foretaget. Dommeren fremlagde en ham fra Rettens Skriver tilhændekommen Attest af 28de f M, at Arrestanten ved Dom af 18. Julii 1798 er dømt til Viborg Tugthuus i 1 Aar. Den fremlagte Attest lyder Saaledes: - Dommeren foreholdt den for Retten fremstaaende Arrestant Poul Christensen nærværende Attest og forlangte hans Erklæring hvorvidt han er den samme Person som denne Dom er overgaaet, men Arrestanten erklærede at han ingensinde har udstaaet Tugthuusstraf og at han ei heller kan erindre at en Dom hvorved han er dømt til Tugthuus Arbeide nogensinde er bleven ham forkyndt.
Defensor var mødt og tog sig den Friehed at fremlægge et Brev til den respective Dommer i det han tilbageleverede de ham forrige Tægtedag udlaante Dokumenter, bemærkende i Anledning af den i Dag fremkomne Attest at med Henblik til den i hans Brev citerede Forord. af 13 Oct. 1819 maae ærbødigst have den respective Ret anmodet at indhendte Oplysning enten fra Amtet eller fra Overrettens Justits Contoir i Viborg om den i Attesten citerede Dom ikke senere maatte være forandret eller aldeeles ophævet.
Den fremlagte Skrivelse blev modtaget til Læsning og
Indlemmelse og lyder saaledes: - Actor var mødt og bad han forsaavidt at det af
Defensor fremlagde bliver taget til Følge, at tillige bliver indstævnet
Giordemoderen paa Holmsland Ane Jensdatter hvis Forklaring om ikke at have seet
noget Tegn paa Poul Christensens Kone af voldeligt Overfald, er
overensstemmende med Lægens Attest da det af denne sees at Konen var syg og
farlig mishandlet, og Giordemoderen efter Poul Christensens Kones Forkl. var
hos hende efter at hun af hendes Mand som for omforklaret var bleven mishandlet
forinden Lægen aflagde Besøg. Dommeren udsatte Sagens videre fremme indtil
videre for nærmere at kunne bestemme hvad der i Anledning af Defensors og
Actors Andragende nu blive at foranstalte. Arrestanten derefter overleveret til
Arrestforvareren og Extraretten hævet.”
Dok. uden nummer. Ærbødigst
Promemoria.
Lütkems anmodning af 2. september
1822 om indstævning af vidner: Jens Pedersen Gade og Kone, Maren Stauning,
Niels Christensen Skrædder og Kone samt Ane Gade alle af Holmsland, samt
raadstuetjener Jesper Meistrup af Ringkøbing.
Retsmøde. JP fol.176b
”1822, den 12. September blev en Extraret nedsat i Ringkjøbing og Justitssagen anlagt mod Poul Christensenm blev foretaget og Arrestanten løs og ledig fremstillet for at overvære et Forhør som i Dag agtes optaget til nærmere Oplysning under Sagen.
Fremstoed derpaa Johanne Sørensdatter, Poul Christensens fraskildte Kone, som efter Anledning forklarede: At hun aldrig nogensinde paa nogen Slags Maade har slaaet sin Mand, ikkun det veed hun, at hun een Gang har taget ham i Armen, fordi han vilde slaae deres ene Barn. – Giordemoderen var hos hende Morgenen efter den Nat, at hun var bleven mishandlet af hendes Mand og Lægen synede hende nogle faae Dage efter at Mishandlingen havde fundet Sted, altsaa før hun giorde Barsel, derimod havde hun giort Barsel den Gang Lægen under 4 Marti meddelte hende sin Acten indlemmede Attest.
Arrestanten blev confronteret med Comparentinden med Hensyn til at han bestemt paastaaer: at hun flere Gange skal have slaaet ham og (er skeet)? en Gang med en Træskoe, men hun benægtede aldeeles nogensinde paa en saadan Maade at have slaaet hendes Mand, dog undtager hun herfra at hun en Gang da Manden har bundet hendes Hænder bagpaa, at hun da værgede sig og sparkede ham, hun veed ikke det mindste om, at have slaaet ham med Træskoe. Naar hendes Mand var ædrue, levede de godt sammen.
Poul Christensen blev derpaa fremkaldt og angav at den første Uenighed i deres Ægteskab hidrører fra, at han har truffet hans Kone i utugtig Levnet med en anden givt Mand paa Holmsland. – Endvidere udlod Arrestanten sig med, at han ikke var ædrue den Nat at han mishandlede Konen, og at han derfor ikke kunde huske det, ligesaalidet den første Gang han var i Forhør, som den 15 August i Extraretten, da han tilstoed det Passerede. Derefter blev han speciel tilspurgt: 1, Hørte han at Barnet fra Sengen af raabte til ham imedens han havde kastet Konen ud af Sengen ned paa Gulvet og sparkede hende ? Svar Han veed ikke det mindste af, Barnet har raabt til ham. Dommeren foreholdt ham i Anledning af at Arrestanten nu benægtede nogensinde at have trukket Konen ud af Sengen, eller at have sparket hende den omhandlede Nat hans Tilstaaelse desangaaende i Extraretten den 15 August, hvortil han erklærede at denne Tilstaaelse er usandfærdig, og at han aldrig nogensinde har trukket Konen ud af Sengen ikke heller sparket hende eller traadt hende, derimod har han vel den her under Sagen omhandlede Nat, slaaet hende i et Par Buxeseler af Læder. Han blev derpaa forelæst Konens omstændelige Forkl. indført i Acten Pagina 4. Tilspurgt 2 Maae han ikke indrømme at Konens Forkl. her er rigtig ? og af hvad Aarsag bankede han Konen i Buxeselerne ? Sv. Det er Usandhed at hans Kone stod op af Sengen, og kastede han hende i sine Buxeseler fordi hun skiældte ham.- Han blev giort opmærksom paa at han før har sagt at han ikke kunde huske noget af det den Nat passerede, hvorimod han nu yttrede at han bestemt kan huske en Deel af det ? Sv. Ja det han her har forklaret det veed han med Vished derimod kan han ikke huske det øvrige som skal være forefaldet dog veed han at han ikke har sparket eller trukket hende ud af Sengen, - forøvrigt vedblev han at benægte at have sparket og trukket Konen ud af Sengen. – aftraadt –
Fremstoed Giordemoder Ane Jensdatter som forklarede: At da hun første Gang strax efter den Nat at Poul Christensens skulde være mishandlet, var samme hos hende, synede hun ikke Konen, men talte allene med hende. Aarsagen hvorfor hun ikke synede hende var den at hun fandt, at det ikke var hende, men Lægen, som i et Tilfælde som det opgivne maatte komme til Hielp. Dette hendes Udsagn afgiver hun under hendes forhen aflagde Eed – dimitteret.
Fremstoed Niels Skrædder af Holmsland der efter Anledning forklarede: At Poul Christensen og Konen har boet i Huus med ham for 10 Aar siden omtrent, og at de hørt at sidstnævnte i Arrigskab har sparket Manden og grebet ham i Kinden. Poul Christensen opførte sig altid ordentlig og skikkelig, men Konen opirrede ham ofte, det er ham bekiendt at Konen er af en hastig Caracter. Denne sin Forklarings Rigtighed bekræftede Comp. med sin Eed efter Loven. – dimitteret.
Fremstoed Jens Pedersen Gade Husmand paa Holmsland som forklarede: At han endeel af forrige Aar har været i Huuse i Hospitalet paa Holmsl. med Poul Christensen og Kone og da bemærket at Konen er af et hidsigt Tænkemaade og at hun ofte har været Aarsag til Klammeriet mellem dem, ligesom han ogsaa har seet at Konen har i et Anfald af Hidsighed og Vrede sparket Poul, medens han stoed og holdt hende. Denne sin Forkl.s Rigtighed bekræftede Comperantinden (sic) med sin Eed efter Loven.
Derefter fremstoed Raadstuetiener Jesper Meistrup som forklarede: At han har paahørt nærværende i Retsalen, da denne Sag begyndte, at Poul Christensens Kone i en Samtale med Manden i et Hiørne i Stuen, har yttret til denne at hun aldrig har sagt ikke heller skulde sige at han var skyld i hun kom for tidlig med sit Barn, men hun tilføiede at han dog ikke kunde fragaae at han havde slaaet hende, hvortil Poul da svarede, nei det kunde han ikke nægte, men det blev ikke omtalt mellem dem at han havde trukket hende af Sengen eller sparket hende. Tilstedeværende Poul Christensen og fraskildte Kone vedgik Rigtigheden af hans Udsagn. – dimitteret.
Fremstoed Maren Stauning som forklarede: At hun opholder sig i et lille Sted tæt ved Hospitalet paa Holmsland, og at hun derved har faaet Leilighed til at høre, at Poul Christensen og Kone ofte har Klamreden? men at Konen har slaaet Manden veed hun ligesaalidt som det Modsatte.
Forhøret for i Dag sluttet og udsat indtil videre da
Defensor efter Tiltaltes Forlangende har opgivet flere Vidner som ønskes
afhørte til Oplysning om at Ane(sic)
Sørensdatter har slaaet Poul Christensen og at hun i det Heele ved sit Forhold
har foranlediget ham.”
Dokument uden nummer. Ærbødigst Promemoria.
Lütkens Anmodning, efter arrestantens
forlangende, af 12. september 1822 om indstævning af Vidner: Iver Skomager,
tjenende i Lem, Søren Vanting, Christen Fjor, Mads Christensen Kloster og Kone
af Nysogn.
Dokument uden nummer. Stævning af
14.september 1822.
”For at afgive Forklaring under Justitssagen mod Poul Christensen indstævnes hermed følgende Personer at give Møde i Extra-Retten paa Ringkiøbing Raadstue Tirsdagen den 17de September næstkommende Formiddag kl 10 slet.
Søren Vanting, Christen Fjor, Mads Christensen Kloster og Kone.
Denne Stævning modtages af de Indstævnte og foreviises
Færgemanden ved Færgestedet for at han ei skal fordre Betaling af dem for
Overfarten.”
Underskrift og
forkyndelsespåtegning.
Retsmøde. JP fol.180
Aar 1822 den 17. September blev Sagen mod Poul Christensen videre fremmet paa Raadstuen i Ringkiøbing. Defensors Skrivelse til Dommeren af 12. September blev læst og lyder saaledes: - I Følge samme var den fornødne Indkaldelse udstædt til de som Vidner forlangte Personer, hvilke ogsaa vare mødte i Dag med Undtagelse af Mads Christensen Klosters Kone, som de andre tilstædeværende Vidner forklarede at have et Barn ved Brystet, og for 8te Dage siden kommet op af Barselseng, hvorfor hun ei har kundet begive sig ud. Poul Christensen blev løs og ledig fremstillet for Retten, og var begiærende at de indstævnede Vidner maatte afhøres til Oplysning om hans Kones slette Omgang med ham.
Derefter fremstoed Søren Vanting som forklarede: At han hverken har hørt eller seet nogen Ondskab eller Uenighed mellem Poul og hans Kone. (På) Dommerens Opfordring til Tiltalte at forklare til nærmere Oplysning for Vidnet om dette skulde have været ved een eller anden Leilighed overværende paa en Tid at Tiltalte er bleven slet behandlet af hans fraskildte Kone, erklærede han at han intet saadant Tilfælde kunde opgive. Hvorved det saaledes er umuligt for Dommeren at fortsætte Forhøret af dette Vidne. Denne sin Forklarings Rigtighed bekræftede Comp. med sin Eed efter Loven og dimitteredes.
Fremstoed Christen Fiord som forklarede: At han hverken har hørt eller seet Poul Christensen eller hans fraskildte Kone skiende eller slaaes. Poul Christensen giorde ham opmærksom paa at Vidnet en Gang i sidste Efteraar har været nærværende i hans Huus da hans Kone slog ham i Ansigtet i Anledning af at hun blev vred fordi han vilde give Vidnet en Snaps ? hvortil svarede Christen Fiord, umder sin aflæggende Eed, at han aldrig nogensinde har seet det af Poul Christensen omforklarede. Denne Forkl. blev af Vidnet bekræftet med Lovens Eed – dimitteret.
Fremstoed Mads Christensen Kloster som forklarede: At Tiltalte
og hans fraskildte Kone har opholdt sig i hans Huus for 2 Aar siden, i 6 Uger
og i denne Tid har han Poul saavel Konen opført dem vel og Vidnet har intet at
udsætte paa dem, ikke heller har han i Almindelighed seet nogen slags Tvist
mellem dem. Denne Forkl. bekræftede Comp. med sin Eed efter Loven – dimitteret.”
Dok. uden nummer.
Skrivelse af 29. september 1822
fra amtmand Lorents til herredsfogden angående underrettens dom af 18. juli
1798, som må foranstaltes forkyndt for Poul Christensen og Christen Poulsen, og
hvis de erkender samme at være dem vedkommende, samt ikke at være eksekveret,
da ar affordre dem erklæring, om de er tilfredse med dommen eller ønsker Sagen
appelleret.
1822, 4. oktober. Retsmøde JP fol.183b.
”Dommeren som under 10de afvigte har tilskrevet Amtet angaaende Oplysning om den Dom, som efter den fremlagte Attest fra Herredsskriver Contoiret den 18 Juli 1798 er overgaaet ham for verbale Injurier mod daværende Herredsfoged her ved Institutionen Fuglsang har under 29de afvigte modtaget Brev fra Amtet hvormed fulgte Beskrivelse af denne Dom som i Følge Amtets Skrivelse blev forkyndt for Tiltalte, men da Amtet ved bemeldte Skrivelse har fordret Dommen remunikeret kan Acten ikke fremlægges til Vedhæftning i denne Sag, hvorimod herved produceres istedetfor samme en Udskrivt af Dommen. Amtets Skrivelse blev modtaget til Indlemmelse saalydende. – Poul Christensen blev løs og ledig fremstillet og erklærede Arrestanten at denne omhandlede Dom ikke er exequeret paa ham ligesaalidet som den før nu er forkyndt for ham. Uagtet det hidtil Oplyste paastaar dog Tiltalte endnu at Sognefoged Jens Pugflod og Christian Pedersen Fanniker af Holmsland samt Iver Skomager un- der Bøvling Herreds Jurisdiction, skal afgive Forklaring da disse haver for en Deel været Vidner til hans fraskildte Kones slette Behandling mod ham. Efter nærmere Tilspørgsel erklærer han at det forholder sig rigtig at han har slaaet hans Kone den omhandlede Nat i hans Beruselse, men han benægter derimod paa det Bestemteste nogensinde med sin Forkl. i Extraretten den 15 August afvigte at have villet tilstaae at have sparket eller traadt samt trukket Konen ud af Sengen.
Sagens videre fremme udsattes til næstkommende Onsdag den 9de dennes og blev tilstedeværende Defensor overleveret Beskrivelse af det senere i Sagen fo- retagne, for at han til samme Tiid om muligt kunne fremkomme med Forsvars Indlæg. Actor var mødt.
Retsmøde JP fol. 187b.
1822, 9. oktober
”Justitssagen mod Poul Christensen blev foretaget og var til i Dag indkaldt de af Tiltalte forlangte Vidner. Poul Christensen blev løs og ledig fremstillet.
Som første Vidne fremstoed derpaa Iver Christensen Skomager i Lem Sogn un- der Bølling Herred som frivillig var mødt til Afhørelse ved denne Jurisdiction: At han et Aars Tid siden har været Vidne, til at Arrestantens nu fraskildte Kone slog ham i Ansigtet saa at han blødte og var Aarsagen at Poul bebreidede Konen at hun ikke havde passet bedre paa deres Barn end at dette saaledes at det kunde gaae i Vandhul og nær var ved at tilsætte Livet. Han saa ikke at Poul ved denne Leilighed slog Konen, men han gik ogsaa strax efter at have seet hun havde slaaet Poul. Denne sin Forklaring bekræftede Comp. med sin Eed efter Loven – dimitteret.
Derefter bad Poul Christensen at Sognefoged Jens Pugflod i Almindelighed maatte blive afhørt ang. hvad der ham i Følge hans Stilling som Sognefoged blevet bekjendt ang Tiltaltes og fraskildte Kones ægteskabelige Forhold m.m. som af denne Forklaring kunde foranlediges. Jens Pugflod fremstoed derpaa for Retten og forklarede at det er ham bekiendt at det omhandlede Ægtepar har levet meget uenig, og han næsten aldrig har seet dem samlet uden at høre dem skiændes. Han udsagde videre at der i Fjor en Gang kom Bud ned til med Anmodning om, at forhindre at Konen ei skulde drukne sig selv. Denne sin Forkl.s Rigtighed bekræftede Comp med sin Eed efter Loven – dimitteredes.
Fremstoed Jens Christian Pedersen Fanniker paa Holmsl. Klitte, som forklarede: At han en Gang sidste Juul inde hos Poul Christensen, har hørt denne sige til hans Kone, vil Du slaae mig, men han saae ikke at hun slog ham, skjøndt det var høi lys Dag. Begge ægtefolk var noget uenige fordi Poul bøed Vidnet noget at spise. Denne Forkl. bekræftede Comp derpaa ved sin Eed efter Loven. – dimitteret.
Defensor var mødt og fremlagde til Læsning og Indlemmelse
hans til i Dag for- fattede Indlæg, og til Vedhæftning Beskrivelse af det i
Sagen Passerede samt Udskrivt af den gamle Dom af 18. Julii 1798 og i det han
tillige henviste Retten til det i Dag oplyste som end yderligere viser Konens
Forhold mod Manden og indlod han Sagen til Doms. Indlægget blev læst og er
saalydende: - Retten modtog det til Vedhæftning fremlagde som forlangt. Actor
der var tilstede ved Sagens Foretagelse i Dag henholdt sig i det Heele til sit
fremlagde Actions Indlæg i det han benægtede hvad ubeviiseligt Sagfører Lütken
i sit næst foran fremlagde Indlæg havde anført, sluttelig tilføiede Actor
endnu, i det han hermed Indlod Sagen under Dom at Tiltaltes Erklæring om ei at
have mishandlet sin Kone paa den Maade som af ham ved først optagne Førhør er
tilstaaet, er sig selv saa modsigende og for vaklende til ei ved første Øyekast
at erkiendes usandfærdig /see Pagina 27/ Actor henholdt sig saaledes til sin
Paastand i det han reserverede alt lovligt.
Retten optag Sagen til Dom.”
Dok. uden nummer. Aktors Indlæg af 30. august 1822.
”Actionsindlæg i Justitssagen mod Poul Christensen fra Holmsland.
Ved Tiltaltes egen Tilstaaelse i Forbindelse med hans Kones og Datters afgivne Forklaringer, Præstens, Pagina 2 i Forhøret, indlemmede Skrivelse til Amtet, paa hele Fattig-Commissionens Vegne og Districtslægens Attest indlemmet pag.5, er det juridisk godtgiort, at Tiltalte i Begyndelsen af indeværende Aar har en Aften, paa en umenneskelig og tyrannisk Maade behandlet sin Kone: ved at banke hende, trække hende med Magt ud af Sengen, sparke og træde paa hende etc. samt ved især at lædere hende paa Underlivet og det Sted hvor Fosteret laae, hun i 6te Maaned gik svanger med; Om Konens Abortation, der en 3 Uger efter denne Medfart paafulgte, var ene og umiddelbar anlediget herved, er, om ikke tvivlsomt, saa dog ei endnu tilstrækkeligen beviist og da dette delictum ikke i Actionsordren er indbefattet saa bliver denne Deel af det Oplyste ei her videre at undersøge ligesaalidet, som jeg skal indlade mig paa at undersøge om Giordemoderen Anne Jensdatter har opført sig som hun burde ved denne Leilighed i det hele og i Særdeleshed ved Fosterets saa pludselige Begravelse uden at blive synet; nok er det under nærværende Sag, at Poul Christensen har lemlæstet sin Kone saaledes at Fosteret deraf kunde vorde dræbt og at Slaget i det hele var meget farligt – hvilket Lægens Attest beviiser.
Tiltalte er 40 Aar, han er bekjendt, som et Umenneske der var højst farligt for Enhver der omgikkes ham, har forhen for lignende Optrin været afstraffet, ja skal endog have slaget hans Fader, see Præstens Brev Pagina 10 Forhøret, og han har jævnlig forhen banket sin Kone. Forbrydelsen er derfor fremvirket af puur Ondskab og ei ved en pludselig Overilelse eller Affect, der end klarere sees deraf at Konen ved denne Leilighed – skjøndt maaske ellers stivsindet – forholdt sig aldeles passiv.
Hvad Fuldskab anbelanger, da om endog saadant kunde i enkelte Tilfælde – med Hensyn til Forbryderens Moralitet ved Handlingens Begaaelse – virke til Formildelse i den almindelig bestemte Straf, saa kan dette dog ei her have mindste Indflydelse, da Tiltalte, skjøndt han vel havde noget i Hovedet dog, efter det Omforklarede, aldeles ikke var i en Forfatning der kunde giøre ham Forstandens fulde Brug hinderlig.
Efter Konens egen Forklaring, der samstemmende med hvad Præsten yttrer, er Tiltalte af de slette, man kan giærne sige, uforbederlige Mennesker der aldrig fortryder hvad Onde de giøre; dette bestyrkes ogsaa ved hans Udsigende første Retsdag, hvor han benægter Giærningen og vil lægge Skylden til deres Uenighed paa Konen; at han sidste Forhørsdag synes mere bodfærdig, maa vist snarere tilskrives hans Frygt for Straf end hans Carateers Forandring. /see tillige Præstens Sv. Pagina 11 paa Byefogdens 4 Spørgsmaal./
Aldeles Intet taler saaledes til Fordeel for Tiltalte og 6-5-7 vil derfor i al sin Strenghed blive at anvende paa ham. Da Hendømmelse til Arbeide paa Bremerholm nu er afskaffet ved Forordningen af 27 November 1739, 29 Juni og 7 September 1764 saa vil Arbeide i Kjøbenhavns Fæstning blive i dets Sted efter disse Anordninger, at anvende og vil Tiltalte – ifølge den paa flere Lovbestemmelser byggede almindelige Mening – blive der at fastsætte paa Livstid.
Sagens samtlige Omkostninger blive af Tiltalte at udrede.
Thi er saaledes min ærbødige Paastand:
At Tiltalte Poul Christensen fra Holmsland, nu hensiddende i denne Byes Arresthuus, hendømmes til at Arbeide i Kjøbenhavns Fæstning sin Livstid, saa betaler han endvidere alle af denne Sag, middelbar og umiddelbar flydende Omkostninger, hvoriblandt et billigt Sallarium til mig ifølge Forordningen af 24 Octobr 1806. Saaledes indlades denne Sag til Doms under fornøden Reservation. Ringkjøbing den 30te August 1822. Ærbødigst Christian Groos
Irettelagt den 30 August 1822. Melbye
S T Ulfborg Hind Herreders Extraret.”
Dok. uden nummer. Defensors Indlæg af 9. oktober 1822.
”Ærbødigst Defensions Indlæg i Sagen anlagt af det Offentlige mod Poul Christensen af Holmsland.
Jeg kan hverken være enig med Actor i hans Anskuelse af Sagen i og for sig eller med Hensyn til det Beviis han synes at have fundet.
Naar han siger, at der ved egen Tilstaaelse, som og ved Arrestantens Kones Udsagn samt hans 12aarige Datters Forklaring, som ved Doctor Attesten og Præstens anførte, er tilstrækkelig godtgjort, at Arrestanten har tyranniseret hans Kone, da feiler han visselig storligen, og tillades det mig herved at bemærke: Hvad hans egen Tilstaaelse angaaer, da vil man behagelig eftersee og nøie gjennemgaae de p.15 tilførte Linier, som er det Actor egentlig begrunder sin Paastand paa, og vil man da efter enhver rigtig grammatikalsk Fortolkning finde, at efter disse Ord: ”og vedgik han da at den ved disse omvundne Behandling, til den da angivne Tiid var skeet, tilføier han” at han vel havde banket hende paa den omforklarede Maade etc. Det sees saaledes grant at Ordet At har en forklarende Sætning til Følge, og altsaa paa dette Sted blot vil sige, at han havde banket hende i sine Buxeseler – men langt fra at han tillige havde mishandlet hende som omforklaret, ved at trække hende ud af Sengen og sparket og leiet? paa hende, hvilket desuden blot ligger deri, at disse Handlinger ikke kan kaldes at banke Een, hvormed man, efter Sprogbruget, forbinder et gandske andet Begreb – altsaa Tilstaaelsen indeholder blot: at Arrestanten har banket hans Kone i et Par Buxeseler, hvilket han desuden hele Sagen igjennem har gjentaget men bestandig benægtet Mishandlingen, hvorfor Konen har beskyldt ham.
I disse mine sidste Ord vil den respective Ret finde tilstrækkelig Grund, hvorfor Actor har Uret naar han reflecterer paa Arrestantens fraskildte Kones Udsagn, da ingen baade kan være Klager og Vidne i samme Sag, men her tilkommer endnu den Ting, at man kan gribe den gode Madame i aabenbare Usandheder, at naar hun paastaaer, at have forlangt hendes Misfoster synet før det blev begravet (see herom Gjordemoderens og de nærværende Kones Forklaring p.13 og 14) Hendes Forklaring om Lægen og Tiden conf. med Lægens Attestes dato. Hendes egne Udsagn for Retten og i Jesper Meistrups Overværelse p.28 og 29 om at Manden ei var Aarsag til hendes fortidlige Nedkomst – hvordan rimer det sig med hendes øvrige Forklaringer ? – Og endelig i hendes Forklaring p.26 conf. med Vidnernes Svar p.28. Altsaa maae hendes Forklaring meget mere tjene til Forsvar for Tiltalte end være ham til Skade. – Hvad det tolvaarige Pigebarns Forklaring angaaer, da maae jeg ærbødigst henvise Retten til Lovens 1-13-16,18 i det jeg tillige maae tage mig den Frihed at bemærke at man gandske tydelig seer hende at være et Ekko af Moderen.
Hvad dernæst Doctorens Attest angaaer, da indeholder den aldeles intet, thi Konen kan vel gjærne have faaet et Slag eller Stød uden at det absolut skulde være hende tilføiet af Manden, hvilket desuden gandske strider imod det under Sagen oplyste og in specie imod Gjordemoderens afgivne Forklaring. Desuden er der mange Ting i denne Verden der kunde være Aarsag til en efterfølgende Virkning, men derfor ikke er det, og i juridiske Tilfælde maae dog nok i Almindelighed Fatum være foretaget.
Endelig kommer jeg til Præsteattesten – og her træffes det sjældne Tilfælde, at man maae paastaae en Embedsmands Attest uden Virkning for saa vidt den maatte skade Tiltalte, thi for det første er Præsten Anklager, hvilket ikke vel lader sig forene med den Stilling hvori han senere kommer til at staae til Arrestanten, og skal med juridisk Virkning attestere hans Liv og Levnet; og for det andet saa er saavel hans Klage p 1-2 og 3 som hans Attest p 10 og 11 skrevet paa en Maade og i saadanne Udtryk at det maae betage den al juridisk Virkning i denne Sag, naar undtages hans Alder og hvad øvrigt ligegyldigt, som ingen Indflydelse maatte have paa Straffegraden. Den respective Ret vilde i den Anledning blot lægge mærke til disse Præstens Ord: Ved at skilles fra hans Kone, hos hvem han med umenneskelig Behandling, Hug og Slag dræbte det Foster hvormed hun var frugtsommelig etc. Var ingen af de gamle svage sikker for hans Mishandling. Bortrøvede Inventarium i Fattighuset – og endelig i hans Attest p.10,11 hvor det hedder: Han var en Skurk før han blev gift, og er ikke blevet bedre siden.
Jeg er overbeviist at Retten nu er enig med mig at en Attest som fra Ende til anden fremlyser af saa grove Personligheder og indeholder saa grove ubeviiste Beskyldninger og Skjeldsord, ikke bør have nogen Indflydelse paa nærværende Sag til Skade for Tiltalte. Og maae jeg dernæst forbeholde saavel det Offentliges som Arrestantens Ret til Vedkommende, for saadan en Attest og dens Indhold.
Vi har saaledes undersøgt Grundpillerne for Actors Procedure og Paastand og det hele vi faaer ud med juridisk Vished er: at Arrestantens har banket hans fraskildte Kone den omvundne Nat, først i Januar d. A. i et Par Buxeseler. At denne Fremgangsmaade af Arrestanten ikke er rigtig indrømmer jeg meget gjerne, og fortjener ogsaa en lille Revselse, men ved den Leilighed maae man tage Omstændighederne i Betragtning og derefter moderere Rævselsen. Man faar saavel af Præstens Attest (som man i dette Tilfælde ifølge dens Aand, saa meget mere kan stole paa) at hun er en stivsindet Quinde. Af flere Deponenters Forklaring seer man at hun stundom har banket Manden item sparket ham (vid. p.28 og hendes egen Tilstaaelse p.26) og in specie skal Klammeriet den omvundne Nat være kommet deraf at hun skjeldte ham, ligesom deres første Uenighed skal reise sig fra at Manden har truffet hende i Ægteskabsbrud (vid. p.27) At der saaledes har hersket Uenighed imellem dem, hidkaldet af hendes stive Sind og Feiltrin og fra hans Drikfældighed maae antages in confesso, og da de nu er separerede er videre Følge heraf hævet og altsaa maae en moderat Rævselse for Arrestanten, ifølge det Oplyste, være det høieste som kan blive at idømme, og dersom den respective Ret ikke skulde antage at den tid at Arretanten har siddet arresteret maatte være tilstrækkelig til at afsone hans Brøde, bliver min alternative Paastand, at han bliver idømt 6 Dages Vand og Brødsstraf.
Hvad den omtalte og producerede Dom af 1798 angaaer, da er det for det første indlysende at denne ingen Indflydelse kan have paa denne Sags Udfald, som ei exequeret og nu under Appel ligesom selve Dommen ingen Anledning giver dertil.
Efter alt dette bliver min ærbødige Paastand: At Arrestanten Poul Christensen friefindes for videre Straf og Tiltale i denne Sag end hvad han alt maatte have udstaaet med hans lange Fængsel eller alternativt at han idømmes 6 Dages Vand og Brøds Straf – samt at alle af denne Sag flydende Omkostninger udredes af det Offentlige heriblandt et passende Sallarium til mig som Defensor overensstemmende med Frd af 24de Octbr.1806. Og saaledes indlades Sagen under Benægtelse af alt ubeviist og under fornøden Reservation.
Ringkjøbing den 9de Octobr. 1822.
Ærbødigst J C Lütken”
Domsafsigelse. JP fol. 190b
”Aar 1822 den 14 October blev Extraret needsat paa Raadstuen i Ringkiøbing af de ordinaire Retsbetiente i Overværelse af 2de Vidner. Arrestanten var løs og ledig tilstede. Sagen anlagt af Justitsen mod Poul Christensen blev foretaget. – Og i samme afsagt en saadan af tiltagne Meddomsmænd underskrevne Dom, som er saalydende.”
Dok. uden nummer. ”Dom.
Efter at Arrestanten Poul Christensen, som under nærværende Sag tiltales for hans tyrannsike Fremfærd mod hans Kone Johanne Sørensdatter en Nat i Begyndelsen af Januari Maaned d.A. havde under Præliminair Forhøret den 15 August afvigte givet en Tilstaaelse som ikke lod nogen Tvivl om at han io havde mishandlet hende paa den af hende og deres tolvaarige Barn angivne Maade, hvilket deres samstemmende Udsagn gik ud fra, at Tiltalte havde banket Konen i et Par læder Buxe Seler, at han havde trukket hende ud af Sengen samt derpaa sparket og traad hende paa Underlivet uden Hensyn til hendes Svangerskab og uden at agte hendes og Barnets Forestilling om hendes Frugtsommeligheds Tilstand – forandrede han uventet i Extra Retten den 12. September sidstleden hans Forklaring didhen: at den gjordte Tilstaaelse var usandfærdig da han ikke har trukket Konen ud af Sengen eller sparket og traad hende, hvilket han senere er vedblevet uagtet flere Gange Examineret om denne Gienstand.
Vel medfører L. 1.15.1. at den intra Retten skeedte Bekiendelse ikke senere kan fragaaes, men da den her omhandlede Tilstaaelse er aflagt uden at den Tiltalte har udviklet (udtalt) sig nærmere angaaende Detaillen af det Forefaldne var det tænkeligt at der i hans Bekiendelse har lagt Meere end han egentlig selv har villet vedgaaet og indrømmet, findes det derimod at hans Forklaring før og efter denne Tid samt de Tilstædeværendes Udsagn om det Forefaldne stemmer sammen med hans Vedkiendelse af Brøden maae al Frygt for at antage, Tiltalte ved sin egen Bekiendelse at være overført den Gierning hvorfor han sigtes, bortfalde.
Konen Johanne Sørensdatter og Barnet Anne Cathrines Relation om det Passe-rede er her af særdeles Vigtighed, da Handlingen er foregaaet til en Tid og paa et saadant Sted at andre Vidner ei let kunde haves, og førstnævntes Trovær- dighed maae være utvivlsom da hun ikke har angivet det skeedte og efter Opdagelsen endogsaa fordret ham fritagen for Straf. Med føie bemærker Actor det vaklende i Arrestantens Forklaring i Almindelighed, da han derved røber sin Anstrengelse for ved Udflugt at skiule Sandheden, saaledes maae det findes paafaldende, at han først paastaaer ikke at kunde huske at han har slaaet Konen den omhandlede Nat uagtet at han tillige benægter at have været drukken, hvilket sidste han derimod senere som her ikke er uden Vægt, nemlig efter at han havde aflagt den ubetingede Bekiendelse, vil have været da han mishandlede Konen, der just er hans selvvalgte Udtryk hvormed han betegner sin Fremfærd mod hende, ligesom han ogsaa derpaa igien træffes i at tilstaae at han har banket Konen.
Sammenholdes hermed hans store Ængstelighed for at faae oplyst at Konen skal have udladt sig over at han er uskyldig i hendes for tidlige Nedkomst. maae det ansees tilstrækkelig beviist at han har brugt en saadan Fremfærd at den fortiener at carracteriseres som tyrannisk.
Om det imidlertid end paa den anden Side maae indrømmes at Konen ikke ved denne Leilighed har anlediget det skeedte er det dog tilstrækkelig lagt for Dagen, saavel ved deres Siælesørges paa Embeds Vegne meddelte Attest som ogsaa ved fleere om denne Punct afhørte Vidners Udsagn, at hun har havt ligesaa megen Deel som han i deres ulykkelige Samliv der tilsidst har ført til Ægteskabs Skilsmisse, og i Særdeleshed at hun ei heller kan fritages for ogsaa at have lagt Haand paa ham, alt en umiddelbat Følge af den stive og halstarige Carracter der tillægges dem begge og som – forsaavidt Tiltalte angaaer – allerede røbede sig i hans tidlige Ungdom, efter den fremlagde og ham overgaaede Dom for Iniurier mod hans nærmeste Øvrighed.
Skiøndt det efter Slutning fra hans Hengivenhed til Drukkenskab, er meget sandsynligt at det er i en temmelig fri Grad af denne Tilstand at han har mishandlet Konen, vil saadant dog ikke kunde tiene til hans Undskyldning, ligesaalidet som Konens forhen omtalte bestemte Erklæring, at hun ikke ønsker ham derfor anseet, kan giøre ham brødefrie, thi Lovens 6-5-9 giver tydelig tilkiende at den Skyldiges Strafskyld ei afhænger af den Fornærmedes Villie men at Handlingen maae ansees for Gienstand for offentlig Paatale hvilket ogsaa i Rskr. 5 Octbr 1794 finder Medhold. Dog kan det ikke antages at der er Grund til at anvende en saadan Straf som den af Actor paastaaede, thi hverken medfører L 6-5-7 slig Nødvendighed ei heller fortiener hans Forseelse skulde at ansees, derimod maae hans Brøde kunde, under tilbørlig Hensyn paa hans temmelig langvarige Arrest, afsones med Fængsel paa Vand og Brød samt Udredelsen af Sagens Omkostninger.
Hvad angaaer at den Tiltaltes tilforn overgaaede Dom ei er exequeret er herpaa ingen videre Hensyn taget uagtet det var tænkeligt at en Correction da kunde have faaet en heldig Indflydelse paa hans fremtidige Vandel istædet for at Strafløsheden kan have bidraget til deels at forøge hans medfødte Trodsighed.
At Sagførelsen har været forsvarlig testeres.
Thi kiendes for Ret
Tiltalte Poul Christensen af Nye Sogn paa Holmsland bør for hans tyranniske Behandling mod hans Kone Johanne Sørensdatter under hendes Svangerskab, hensættes i Fængsel paa Vand og Brød udi 10 Dage, saa udreede han ogsaa de paa Actionen medgaaede Omkostninger, heriblandt til Actor Prøveprocurator Groos 8rd Sølv og til Defensor Prokurator Lytken 6 rd Sølv.
- - - - - - - - og det andet inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Sponneck. Som Meddomsmænd
Peder Tolder Jens Jørgensen
J C Meistrup Jørgen Pedersen
----------------------------------------
I Ringkøbing Byfogeds arkiv
findes blandt indkomne breve for by og herred,
For forplejning og varetægtsudgifter m.m. i justitssagen
mod Poul Christensen af Nysogn for tyrannisk behandling mod hans kone bliver
anvist til udbetaling 11 rbd.