Niels
Nielsen blev viet I til enken Ingeborg
Nielsdatter, født ca.1712, død 1747, begravet 11. juni i Nysogn.
Ingeborg
Nielsdatter er datter af Niels Hansen (også kaldet Smed), født ca. 1672, død
1737, begravet 29. september. Fæstegårdmand i Den halve Proustgaard under
Ryssensten gods.
Niels Hansen indstævnes for herredstinget i anledning af strandingstyverierne ved De Marie af Drammens forlis 24. juli 1717. Laurids Miltersen af Houvig vidner for herredstinget, at han har set Niels Smed i Proustgaard ride op ad bjergene (klitterne) med en fjerding smør af det ilanddrevne gods. Anders Iversen af Klegod så Niels Hansen i Proustgaard ride fra havet med en fjerding smør. Laurids Jensen af Søndervig så Niels Proustgaard ride fra stranden med en fjerding smør, men om han fik det hjem eller ej, ved han ikke. Niels Jensens hustru Maren Christensdatter af Søndervig så Niels Hansen i Proustgaard ride med en fjerding smør, og skibsfolkene forfulgte ham, men om de fik det fra ham eller ej, ved hun ikke. Anders Nielsen i Houvig og Jens Tambjerg ser ham ligeledes komme ridende med en fjerding smør. Lars Pedersen i Vejlgaard vidner, at han så Niels Hansen holde i klitbakkerne og læsse et læs træ fra skivbsvraget.
Justitsprotokol, Ulfb.-Hind herreder, 2. aug. 1717.