Politiprotokol fol 74b. 17. september 1836. Forhør.

”Dommeren fremlagde en Anmeldelse af 14^de dennes fra Skomagermester H Silberg i Ringkiøbing om at hans Læredreng Andreas Jacobsen er af Daglejer Knud Simonsen bleven ? saaret i Ansigtet derved, at denne, da Drengen gik forbi hans Huus har kastet en Spade efter ham. Fremdeles fremlagdes en Attest fra Districts Chir. Genst af 14^d dennes og en Indkaldelse af Gaars Dato. Det fremlagte blev antaget til Indlemmelse og lyder saaledes - -

For Forhøret fremstod dernæst

1. Skomagerdreng Andreas Jacobsen som blev foreholdt den af H Silberg modtagne Anmeldelse hvis Rigtighed han der er 13½ Aar og uconfirmeret i et og alt vedgik som rigtig, i det han dog nærmere forklarede at han ved ommeldte Leilighed kom gaaende forbi Knud Simonsens Huus og saa denne, der var beskjenket, løbe ud efter Konen, blev staaende og saa paa ham, samt smilede af ham, samt at Knud Simonsen formodentlig senere var blevet vred og lod som om han vilde løbe efter Comp, der i det samme gik noget til Side, hvornæst Knud Simonsen raabte til ham at han kjendte ham nok, han skyldte ham mange Penge og forlangte at han skulde betale disse; da Comp benægtede at skylde ham noget vedblev han at sige jo og gik i det samme ind i Huset og tog i det samme en uden for Døren staaende Gravespade med sig, hvilken det forekom Comp der imidlertide blev staaende uden for Huset paa Gaden og saa efter nogle Børn der gik ned ad Gaden i en Række efter hinanden – at Knud Simonsen hvessede paa en Sten ude i Kjøkkenet, og da Comp i det samme vendte sig om for at gaae ned ad Torvet til paa sin Hjemvej fik han Spaden i Ansigtet saa han strax kunde mærke at Blodet flød af hans venstre Kind, der havde faaet et stort Saar af Spaden der ramte ham med Jernet. Han saae ikke at Knud Simonsen kastede Spaden, men han stod i det samme i Døren og udstødte et Ord som nu! hvorefter han gik ud paa Gaden og tog Spaden igjen. Comp forsikkrede efter at være formanet til at sige den rene Sandhed at han ikke fra sin Side har foranlediget Knud Simonsen til den af ham brugte voldsomme Adfærd og benægter han i særdeleshed at han har brugt noget som helst Udtryk imod ham som han nok kunde see var stærkt beskjenket, der kunne have fornærmet ham. Spaden kom flyvende med en stærk Fart tverts over Gaden da Comp stod paa den modsatte Side af samme ved Consul Husteds Gaard.

2. Ane Jensdatter Daglejer Knud Simonsens Kone som efter at være formanet til at sige Sandhed forklarede under Eeds Tilbud, at hendes Mand ofte plejer at drikke mere Brændevin end han kan taale, og i beskjenket Tilstand er noget ustyrlig, ogsaa sidstafvigte Tirsdag var i en saadan Tilstand, og da han derved havde gjort nogen Alarm i Huset, gik Comparentinden ud fra ham, og saa i det samme paa Gaden Drengen Andreas staae uden for Huset og lytte efter hvad derinde var passeret, og da hendes Mand ville jage ham bort fra Døren, saae hun, der imidlertid var gaaet et Stykke hen over Gaden og stod og seer tilbage at Drengen løb midt ud paa Gaden fra Døren, som han havde staaet og kigget ind af; hun hørte ikke videre, hvad der blev talt imellem Drengen og hendes Mand, end at hiin sagde til denne at det var Løgn i hans Hals. Da Comp. derpaa strax gik ind hos Peder Broes Enke saa hun ikke hvad der videre passerede.

3. Murer Christen Knak af Hee, fortiden arbeidende her i Byen forklarede efter at være formanet til at sige Sandhed under Eeds Tilbud, at han sidste Tirsdag laae oppe paa Consul Husteds Tag og murede, da han i det samme hørte et Skrig nede paa Gaden og da han ikke kunne see hvorfra det kom, da den der udstødte det stod tæt ved Huset paa hvis Tag han laae spurgte Comp hans Søn Niels Christian, der arbeidede hos ham, hvad det var, hvorpaa han svarede, at det vist maatte være en Dreng, som de i det samme havde seet komme igjennem Gaden, der var bleven truffet af en Spade, der var kommen hvirvlende med stærk Fart over Gaden ud for Knud Simonsens Hus. Da Comp i det samme saae ned bemærkede han at Knud Simonsen stod i sin Forstue og i det samme sagde: ”Den traf !” Drengen der er den samme som nu her er tilstede havde imidlertid faaet et stort Saar i Ansigtet, der saae farligt ud og hvoraf Blodet flød stærkt, hvorfor Comp. sagde til ham, da han satte Leerkrukken han havde baaret paa ned paa Gaden og blev staaende i det han tog sig til Saaret, at han ikke maatte tøve med at skynde sig hjem. I samme Øieblik som Drengen gik hjemad kom Knud Simonsen ud af Huset og tog Spaden, hvormed han derpaa gik med ad Gaden. Comp har ikke mærket hvad der i Forvejen er passeret mellem Knud Simonsen og hans Kone eller Drengen og veed ikke at forklare mere til Oplysning om denne Sag.

4. Ungkarl Niels Christian Christensen forrige Comps Søn forklarede efterat være formanet at sige Sandhed under Eeds Tilbud at han sidste Tirsdag arbeidede med hans Fader paa Consul Husteds Tag, og da han hændelsesviis saae ned, saae han Daglejer Knud Simonsen i Forstuen af hans Huus og med begge Arme med Kraft kastede en Spade ud saa den fløj over Gaden, hvorpaa Comp hørte et Skrig og strax efter saae den her i Retten værende Dreng, der imidlertid maae have holdt sig saa nær ind ved Consul Husteds Huus at Comp fra Taget af ikke havde kunnet see ham komme gaaende paa Gaden hen under det Sted hvor han og hans Fader laae, og klagede sig for dem i det Blodet løb stærkt af et stort Saar han havde i Ansigtet, hvilket han sagde han havde faaet ved Spaden som Knud Simonsen havde kastet ud. I det samme Spaden var fløjet over Gaden saae Comp Knud Simonsen staae i Forstuen og hørte ham sige: ”den traf” og da Drengen kort efter gik hjem ad saae Comp at Knud Simonsen gik ud paa Gaden efter Spaden hvormed han derefter gik ned ad Gaden. Comp mærkede ikke noget til hvad Knud Simonsen og Drengen havde foretaget sig førend Spaden blev kastet. Om Knud Simonsen var beskjenkket kan Comp og Chr Knak der i denne Anledning atter blev fremkaldt, ikke bedømme, da de saae for lidt til ham, de kunne ikke mærke nogen særdeles Usikkerhed i hans Gang da han siden gik ned ad Gaden med Spaden.

5. Daglejer Knud Simonsen som efter Anledning forklarede at Drengen Andreas sidste Tirsdag stod uden for hans Dør paa hans Fortoug og lyttede efter hvad Comp og hans Kone talte sammen (om), og da Comp derpaa vilde jage ham bort rakte han Tunge af ham og sagde: ”Kys mig i min Rumpe Røv.” Da Drengen siden ikke vilde gaa bort og vedblev at drille ham tog Comp sin Spade og kastede den ud efter ham. Han siger han ikke veed om Spaden traf Drengen men tilstaaer dog at han strax efter sagde ”den traf nok.” Dommeren bemærkede at Knud Simonsen nu erkjender at være bleven meget beskjenket og at han mere har benyttet Tiden medens Dommeren har afhørt de Forrige Comparenter til at gaae hen i Byen og drikke Brændevin; det ansees derfor rigtigt at udsætte Forhørets Fortsættelse indtil Rusen er gaaet over. De øvrige Vidner blev demitterede.”

fol 77. Retsmøde 19. september 1836.

”Forhøret over Knud Simonsen af Ringkjøbing blev continueret og han fremstillet fri for Baand og Tvang. Han forklarede nu efter Anledning at da Drengen Andreas i Tirsdags stod uden for hans Dør og lyttede efter en Samtale Arrestanten, som tilstaaer at han dengang var meget beskjænket, havde med sin Kone, der i det samme gik ud paa Gaden, saa jog han Drengen bort fra Døren, men istedetfor at gaae, blev Drengen staaende paa Gaden og rækkede Tunge af Arrestanten, i det han sagde ”Kys mig i min Røv” – da Arrestanten derpaa gik ind og kort efter igjen kom ud, var Drengen atter kommet ind paa Arrestantens Fortoug ved Døren, hvorpaa han igjen sagde til ham at han skulde gaae bort da han ellers skulde lære ham det, og da Drengen istedetfor at adlyde, igjen rækkede Tunge og brugte fornævnte Udtryk, greb Arrestanten den i Forstuen staaende Spade, og da Drengen i det samme løb fra Døren over paa den anden Side af Gaden, kastede Arrestanten for at gjøre ham bange, Spaden efter ham ud paa Gaden, men ingenlunde i den Mening at træffe ham eller gjøre ham nogen Skade, og han benægter ogsaa at have seet at Spaden traf Drengen. – Ligeledes benægter han at kunne erindre at han efterat Spaden var kastet, har sagt: den traf nok! heller ikke har han krævet Drengen for nogle Penge, men kun omtalt at han engang nede ved Fjorden, da han og flere Drenge havde villet kaste Steen paa Arrestanten som da ogsaa var beskjænket, havde givet Drengen 2 sk for at lade det være, og var det hertil at Drengen svarede at det var Løgn i hans Hals. Han benægter ligeledes at have taget Spaden ind med sig, da han første Gang var ude efter Drengen eller at have hvesset den paa en Steen i Kjøkkenet. Han benægter at have hørt Drengen give et Skrig fra sig i det Spaden blev kastet efter ham, eller at have seet at han blødte, da han blot saae Drengen løbe op ad Gaden imod Torvet. Da Comp havde kastet Spaden gik han først ind for at see til sit syge Barn som græd, men strax efter gik han igjen ud paa Gaden og hentede sin Spade, der da laae ved den modsatte Rendesten, men dog ikke paa Husteds Fortoug. Han saae da ikke noget til Drengen.

Dernæst fremstod Andreas Jacobsen og blev paa nye advaret om at sige den rene Sandhed. hvorefter han under Taarer forsikkrede at den Forklaring han forhen har afgivet er aldeles sandfærdig, dertil han gjentog samme med alle Omstændigheder, nemlig at han først stod uden for Knud Simonsens Dør og hørte paa at denne skjændtes med sin Kone, og da hun derpaa kom ud forfulgt af Manden, og denne jog efter ham for at faae ham bort fra Døren, løb Comparenten midt ud paa Gaden, idet han smilede af Knud Somonsen, der var be-skjænket. Knud Simonsen gik derpaa igjen ind, men kom strax efter ud igjen, og, da Comparenten da stod midt ude paa Gaden, sagde til ham, at han skulde gaae bort og at han nok kjendte ham, at han skyldte ham mange Penge, samt at han engang nede ved Fjorden havde givet Comparenten 2 sk, hvortil han tilstaaer at have svaret, at det var Løgn i hans Hals. Knud Simonsen tog derpaa en Spade der stod paa Fortouget ved Siden af Døren og gik ind i Huset, hvorefter Comp hørte at han hvessede Spaden, og kunne Comp see at han stod inde i Kjøkkenet, men ikke at han hvessede Spaden, hvilket han allene erfarede ved Øret. – derpaa troede Comp ikke at Knud Simonsen ville videre foruroelige ham, men henvendte sig til en lille Pige der i det samme kom gaaende forbi ham og bar nogle Blommer, af hvilke han bad hende give sig een, men som han ikke fik, og derefter stod han paa Gaden midt imellem Rendestenen ved Husteds Gaard og midten af Gaden, i det han saae efter 3 Børn der gik i Række efter hinanden, og da disse var gaaede ind hos Peder Broes Enke, der boer lidt længere nede i Gaden, vendte Comparenten sig om, men blev i det samme ramt af Spaden i Ansigtet. Spaden kom med stærk Fart, og Comparenten saae i det samme Knud Simonsen staae i Døren, og han kan ikke antage andet end at det har været hans Hensigt virkelig at ramme ham med Spaden.

Da Knud Simonsen dernæst blev confronteret med Andreas’ Forklaring, tilstod han at han ikke kan huske nøje hvorledes det gik til ved den omforklarede Leilighed, men at det dog forekommer ham at Andreas Jacobsen, i det mindste den første Gang da han traf ham uden for Døren, har rækket Tunge ad ham, derimod siger han nu at han ikke kan huske at Drengen har sagt kys mig i Røven! At han siden efter kastede Spaden ud efter Drengen, erindrer han nok, men de øvrige Omstændigheder som Drengen angiver, siger han nu at han ikke kan erindre noget om, da han var beskjænket. Knud Simonsen blev dernæst gjort bekjendt med Christen Knaks og hans Søns Forklaringer, hvorved han allene gjentog at han ikke kan huske noget til de nærmere Omstændigheder, men ellers, at han har kastet Spaden efter Drengen, hvormed han dog vedbliver at paastaae at han ikke havde til Hensigt at tilføie ham nogen Skade, hvorimod han dog tilstaaer at han i den beskjænkede Tilstand, hvori han var, kan af Vrede over at Drengen vedblev at staae udenfor hans Huus, have kastet Spaden efter ham paa en uforsigtig Maade.

Forhøret blev dernæst sluttet for beskrevet at tilstilles Amtet, og Knud Simonsen med Hensyn til at hans meget fattige Familie ikke vil kunne undvære hans Hjælp, og forøvrigt efter Omstændighederne, demitteret af Arresten.”

Dok. Skomager Silbergs Anemeldelse, dat. 14. september 1838.

”Da jeg i Gaar sendte min Læredreng Andreas Jacobsen,¹⁾ der af Byens Fattigcommission er indtinget hos mig, et Ærinde til Peder Toft, her i Byen, kom han paa Hjemvejen forbi Daglejer Knud Simonsens Hjem i Vestergade; efter Drengens Udsagn kom bemeldte Knud Simonsen i det samme ud af Gadedøren i det han, som det lod til forfulgte sin Kone, der løb for ham; og sagde han da til Drengen, at han skyldte ham mange Penge, og at han skulde betale dem; hvortil svarede Drengen at han skyldte ham ingen Penge. Knud Simonsen gik derpaa Ind i Huset og tog med sig en Spade, der stod udenfor Døren. Da Drengen derpaa endnu stod lidt paa Gaden og saae efter nogle Børn som legede, og derefter vendte sig om for at gaae hjem, mærkede han at en Spade kom flyvende fra Knud Simonsens Dør og traf ham i den venstre Kind, saaledes at deraf blev et dybt Saar, og i det samme saae Drengen Knud Simonsen staae i Gadedøren, som i det Spaden ramte, sagde: Nu! – og derefter gik ud og hentede Spaden.

Drengen gik derpaa hjem og veed ikke at andre have været Vidner til det Passerede end en Murer Christen Knak og dennes Søn, der arbeide ved Consul Husteds Gaard ligeoverfor Knud Simonsens Huus.

Da den saarede Dreng er under Fattigvæsenets Forsørgelse, anseer jeg det for min Pligt herved til Politiet at gjøre Anmeldelse om dette voldsemme Angreb paa offentlig Gade, henstillende om der fra det Offentliges Side ikke maatte findes at være Anledning til at faae en for den almindelige Sikkerhed saa farlig Person afstraffet.

Ringkjøbing den 14 Septbr 1836. ærbødigst H. Silberg.

Velbyrdige H^r Cancelliesecretair Byefoged Finsen.”

Dok. Lægeattest, dat 14. sept. 1836.

”Aaret 1836 den 13^deSeptbr. ved Politiebetient Holm Ringkiøbing anmodet om at at tilsee Drengen Andreas Jacobsen 13½ Aar gl., der er i Lære hos Skoemager Silberg her i Byen, der var blevet hugget med en Spade i den venstre Kind.

Saaret blev synet og fandt jeg at det var næsten ½ Tom Dyb, og over 1½ Tommers Længde, en liden Tomme under det venstre Øje i Regionen os zygomaticum – Kindbenet – tvers over Ansigtets venstre Side paa anførte Sted.

Dette – Saaret – var frembragt af et skarp og skiærende Instrument, da Randene af Saaret var aldeeles jævne og ingen contusion var synlig.

Saaret er forresten ikke forbunden med nogen videre fare for Drengens Liv, eller seenere Helbreds Tilstand.

Dette bevidnes under Embeds-Eed af

Ringkiøbing d 14^de Septbr 1836. Ganst

D(istricts).Chrirurg.

Attestens Gebyr 2^rbdl r.S.“

_______________________________________________________________

1) Andreas Jacobsen er født i Ringkøbing 23. april 1823. Søn af Susanne Cathrine Eriksdatter, opholdende sig hos Thomas Hollænder, og udlagt barnefader Jacob Danielsen, tjenende Peder Smed i Velling.

Efter forhørsretten overgår sagen til Ulfborg Hind herreders ekstraret. hvor søkrigskommissær Bagge af amtet beskikkes som aktor og prokurator Guldager som defensor. Efter indstævning holdes retsmøde.

Justitsprotokol fol 371b – Retsmøde 9. november 1836.

”Procurator Bagge mødte her ifølge Amtets Ordre at incaminere Justitsaction mod Daglejer Knud Simonsen her af Byen for at have tilføiet Drengen Andreas Jacobsen et farligt saar. Han fremlagde den udtagne Stevning, Actionsordren, en Skrivelse fra Dommeren af 31^te f. M. med nogle nye Oplysninger i Sagen, en Daabsattest, Attest af 2^den dennes om at Tiltalte ei forhen har været straffet ved Ringkiøbing Kjøbstads og Ulfborg Hind Herreders Jurisdictioner samt Forhørsacten og Indlæg af Dags Dato hvormed han indlod Sagen til Doms. Forhøret blev antaget til Vedheftelse men de øvrige Documenter til Indlemmelse saal. - - Tiltalte Knud Simonsen var mødt tillige med hans beskkkede Defensor Procurator Guldager, som bad om Udlaan af Sagens Documenter og Anstand til besvarelse i 8^te Dage, som blev bevilget og henstaaer Sagen saaledes til den 16^de dennes.”

fol 373b. Retsmøde 16. november 1836.

”Justitssagen Søekrigscommissair Bagge som befalet Actor contr. Daglejer Knud Simonsen af Ringkiøbing blev foretaget. Tiltalte var ikke mødt. Defensor Procurator Guldager mødte og tilbageleverede Sagens ham udlaante Documenter samt fremlagde Defensionsindlæg af Dags Dato hvorefter han indlod Sagen. Det fremlagte blev antaget til Indlemmelse og lyder saaledes - - Actor der i Dag var fraværende lod møde ved Comtoirist A Berthelsen der henholdt sig til det under 9^d dennes fremlagte Actionsindlæg og indlod Sagen. Sagen blev dernæst optagen til Doms.”

fol 375. Retsmøde 19. november 1836.

”Justitssagen Søekrigscommissair Bagge som befalet Actor contra Knud Simonsen blev foretaget. Actor og Defensor vare mødte. Dommeren fremlagde sin i Sagen skriftlig affattede Dom som blev læst og antaget til Indlemmelse saalydende - - Tiltalte som hørte Dommen oplæse erklærede sig med samme utilfreds og forlangte den appelleret til Overretten, hvornæst han blev demitteret.”

Dok.

”Actions Indlæg i Justitssagen mod Daglejer Knud Simonsen af Ringkjøbing.

Nærværende Sags Omstændigheder er følgende: Drengen Andreas Jacobsen gik den 3 Septbr sidstleden i et Erinde for hans Mester Skomager H Silberg forbi tiltalte Knud Simonsens bopæl i denne Byes Vestergade og Da Knud Simonsen i det samme skjendte paa hans Kone og løb efter hende blev Drengen staaende og saae efter hvorledes den Ting vilde spænde af, men hvorover Knud Simonsen blev vred og gik ind i sit Huus hvorfra strax derpaa kom udkastet med stærk Fart en Spade som traf Drengen Andreas Jacobsen der gik paa den anden Side af Gaden paa den ene Kind.

Disse af Andreas Jacobsen angivne Omstændigheder ere bekræftede af Tiltaltes Kone Ane Jensdatter forsaavidt hun har forklaret at hendes Mand den ovenmeldte Tid var beskjenket og opbragt paa hende samt at Drengen Andreas Jacobsen da stod uden for Huset; af Murer Christen Knak ved hans Udsagn om at han der den angjeldende Tid laae oppe paa Consul Husteds Tag paa den modsatte Side af Gaden hvor Knud Simonsen boer, hørte et Skrig nede fra Gaden uden dog formedelst hans Stilling paa Huset at kunne høre fra hvem det kom og at han strax derefter saae bemeldte Andreas Jacobsen havde faaet et stærkt og farligt Saar i Ansigtet hvoraf Blodet løb stærkt, samt at Knud Simonsen strax derefter kom ud fra sit Huus og tog en Spade op fra Gaden. – og af Niels Chr Christensen ved hans Deposition om at han der ligeledes laae paa Consul Husteds Tag saae Knud Simonsen den ommeldte Tid staae i dennes Huses Forstue og med begge Arme med Kraft kaste en Spade ud saa den fløj hen over Gaden og at han derpaa hørte et Skrig og strax derefter saae Drangen Andreas Jacobsen komme gaaende paa Gaden klagende sig over et stort Saar i Ansigtet som han sagde at have faaet ved Spaden Knud Simonsen kastede ud, samt at han hørte Knud Simonsen sige i det han havde kastet Spaden ”den traf” og at Knud Simonsen kort derefter gik ud paa Gaden og hentede Spaden.

Tiltalte har desuden selv vedgaaet, at have kastet Spaden efter Drengen og forøvrigt ikke kundet modsige de andre Deponenteres Forklaringer, hvorimod han paastaaer ikke at vide at han tilføjede Drengen nogen Skade eller havt saadant til Hensigt, men maae dog derhos erkjende at kan have i den Tilstand han var, kastet Spaden efter Drengen paa en uforsigtig Maade.

Efter disse oplyste Omstændigheder maae det ansees for aldeles evident at tiltalte Knud Simonsen i vred Hue virkelig har kastet en Spade efter Drengen Andreas Jacobsen den omhandlede Tid og derved bibragt ham det Saar som den under Sagen fremkomne Lægeattest viser han har faaet, og da den Omstændighed /om den end antages at have fundet Sted hvad forøvrigt ikke er godtgjort at være saa / at Drengen der kund er 13 Aar gammel og uconfirmeret, kunne have som af Knud Simonsen foregivet, rakt Tunge af ham eller paa anden Maade vist sig uhøffelig imod ham – ingenlunde kunde berettige Knud Simonsen til og allermindst paa en saadan Maade som skeet at revse ham derfor ligesaalidt som det at han skal have været noget beskjænket der dog forøvrigt ej er beviist, kunde undskylde hans Fremfærd, saa vil han ejheller kumde undgaae at vorde anseet efter Fr 4 October 1833, og maae derhos bemærkes at Drengen ikke har givet ham nogen eller i mindste grundet Anledning til hans Forhold men at dette alene har havt sin Grund i en utidig og farlig Hidsighed; at Saaret var af Betydenhed og at Spaden hvor ved det bibragtes var et saadant Redskab der saare let kunde have ihjelslaaet Drengen uden at Knud Simonsen i det den var udkastet efter ham var istand til at kunne beregne eller afgiøre hvorvidt det vilde blevet Tilfældet eller ikke og altsaa allermindst burde have været afbenyttet til Revselse om Tiltalte end havde troet sig berettiget til at give saadan, saa vil det formeentlig kunne findes passende at bestemme Straffen til 8 Maaneders Forbedringsstraf forunden at tilpligte ham efter nærmere Regning for Districts Chirurg Ganst at betale Omkostningerne ved Drengens Helbredelse samt de af Actionens forøvrigt flydende Omkostninger hvoriblandt Sallair til mig – og med saadan Paastand indlader jeg Sagen til Doms.

ærbødigst S Bagge. Til Ringkjøbing Kjøbstads Extraret.”

Dok.

”Defensions Indlæg.

I Justitssagen mod Daglejer Knud Simonsen af Ringkiøbing.

Tiltalte sigtes under denne Sag for at have afvigte 13^de Septbr tilføiet Skomager Drengen Andreas Jacobsen et Saar i Ansigtet.

Tiltalte har tilstaaet at have fornævnte Dag i beskjænket Tilstand kastede en Spade efter Drengen Andreas Jacobsen for at gjøre ham bange, og denne har hændelsesviis truffet ham, og tilføiet ham et Saar.

At Drengen Andreas Jacobsen ved Fornærmelse og Drillerier har foranlediget fornævnte af Tiltalte brugte Adfærd, er evident, og af Drengen selv tilstaaet., saaledes har han staaet uden for Huusdøren og lyttet efter hvad der passerede mellem Tiltalte og Kone, og efter derfra at være bortjaget, blevet staaende midt paa Gaden, og under Samtalen med Tiltalte, sagt at det var Løgn i hans Hals m.m.

Forøvrigt har det Drengen tilføiede Saar ikke paaført ham Sygdom, eller sat ham ud af Stand til at udføre hans vante daglige Sysler, ligesom ei heller efterladt sig nogen vedvarende Lyde, eller andet mærkelig Onde.

At Tiltalte ikke forhen har giort sig skyldig i nogen som helst Forbrydelse, viiser den fremkomne Bye-skriver Attest.

Jeg paastaaer Tiltalte friefunden for Actors videre tiltale i denne Sag, mod at betale Bekostningerne til Districtslægen for den fremlagte Attest, samt de af denne Action flydende Omkostninger.

Min Defensions Ordre produceres til Indlemmelse. Et passende Sallair bedes mig tilkiendt. Under Forbehold indlades Sagen.

Ringkjøbing 16 Novb. 1836. S Guldager.

Fremlagt i Ringkjøbing Kjøbstads Extraret d. 16^de Novbr 1836.”

Dok

”Dom

i Sagen Søekrigscommissair Procurator Bagge som befalet Actor contra Knud Simonsen.

Det maae saavel ved Tiltalte Knud Simonsens egen Tilstaaelse, som ved de under denne Sag afhørte Vidners eedelige Forklaringer ansees tilstrækkelig godtgiort, at Tiltalte, der er 44 Aar gammel, har den 13^de Sept. d. A. med vred Hu har tilføiet Drengen Andreas Jacobsen at næsten ½ Tomme dybt, og over 1½ Tomme langt Saar tværs over Kindbenet under det venstre Øie, med en skarp Gravspade, som han fra sin Gadedør af sendte ud efter ham, der stod ude paa Gaden. – At Drengen med nogen Fornærmelse har givet Tiltalte Anledning til denne Mishandling, er ikke, mod hans Benægtelse, beviist, men allene at han i Forbigaaende lyttede udenfor Tiltaltes Dør, og hørte denne skjændtes med sin Kone, hvorfra han dog var gaaet før end Tiltalte kastede Spaden efter ham, samt at han paa Tiltaltes yttring om, at han skyldte ham mange Penge svarede at det var Løgn i hans Hals. – Tiltalt, som efter hvad der er oplyst, maae antages at have været temmelig beskjænket, har iøvrigt foregivet at have kastet Spaden efter Andr Jacobsen allene for at giøre ham bange, men uden Hensigt til at skade ham, og inden i forvejen at beregne hvor Spaden kunne ramme. Men skjøndt det saaledes med Tiltaltes Benægtelse ikke kan ansees for beviist at han virkelig med Overlæg har tilføiet Drengen det omhandlede Saar, thi at Tiltalte, som af A Jacobsen foregivet har hvæsset Spaden i sit Kjøkken, førend han kastede den, er af Førstnævnte benægtet, og ikke paa nogen Maade beviist. og det derhos er oplyst, at dette en kort Tid efter er bleven lægt, uden enten at forhindre ham i Udførelsen af hans daglige Sysler, eller at efterlade nogen vedvarende Lyde eller Beskadigelse, saa skiønner man ikke rettere, end at Tiltalte, især med Hensyn til det brugte skarpe Redskabs farlige Beskaffenhed, som ved at kastes uforsigtigt og ved Treffen i Hovedet let kunde have berøvet den Fornærmede? Livet maae blive at ansee efter Fd 4^de Oct 1833 § 3 og 4, ? med Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvorhos han vil blive pligtig til at udreede de paa Andreas Jacobsens Helbredelse anvendte Omkostninger efter specificeret Regning samt i Sallair til Actor Søekrigsc. Bagge 4^rd og til Defensor Procurator Guldager 3^rd alt Sølv. – Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kjendes for Ret

Tiltalte Knud Simonsen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød fire Gange fem Dage, og udreede de paa Andreas Jacobsens Helbredelse anvendte Omkostninger efter specificeret Regning, samt i Sallairium til Actor Søekrigs- commissair Bagge 4^rd og Defensor Procurator Guldager 3^de alt Sølv. At efkommes under Adsfærd efter Loven. John Finsen.

Fremlagt og læst i Ringkjøbing Kjøbstads Extraret den 19^de November 1836. Finsen.”

Politiprotokol fol 164. Retsmøde 8. februar 1838.

”For Forhøret mødte Politibetjent P Holm af Ringkjøbing og, i Anledning af at han i Gaar Eftermiddag har maattet anholde og i Arresten indsætte Daglejer Knud Simonsen her af Byen for ustyrlig Opførsel og Overfald paa Comps Person under Eeds Tilbud afgav følgende Rapport.

I Gaar Eftermiddag blev Comp af Kjøbmand og Tobaksfabriksejer L. Buch her af Byen anmodet om at følge med til hans Tobaksfabrik for at holde Styr paa Daglejer Knud Simonsen, der arbeider for Buch i Fabrikken, i det han sag- de, at han i flere Dage havde af Drukkenskab været ganske ustyrlig og endogsaa oftere jaget Buch ud af Fabrikken ved at true ham med en Jern Ildrage og Tobaksskjære Knivene. Comp gik da med og i Forening med Buch og Bager Jens Bollerup bankede paa Døren til Tobaksfabrikken som de havde lukket indvendig og først af Knud Simonsen blev aabnet efterat Buch flere Gange havde raabt til ham og anmodet ham derom. - - Buch sagde derpaa til Knud Simonsen at han ikke længere behøvede hans Arbeide, og at det var bedst han tog sit Tøj og gik bort fra Fabrikken. Da Knud Simonsen som lod til at være noget beskjænket, desuagtet ikke vilde gaae bort, men vedblev i længere Tid at vrøvle og udskjælde Buch, saa blev Comp tilsidst anmodet om at gjøre Alvor af det og føre ham ud, til hvilken Ende han greb ham i den ene Skulder, men i det samme vender Knud Simonsen sig om og tog Comp i Brystet hvorpaa han tog sit Politieskilt frem og viste ham og spurgte ham om han ikke vilde respectere dette siden han ikke respecterede hans Person, hvorpaa Knud Simonsen svarede at han nok vilde respectere Comp, men han vedblev alligevel med sin forrige Opførsel og vilde ikke uagtet Comp mange Gange med det Gode søgte at formaae ham dertil, forlade Fabrikken, hvorfor Comp fandt sig beføiet til med en tynd Spanskrørsstok at give ham et Par Slag over Ryggen. Knud Simonsen tog derpaa atter fat i Comps Bryst, men blev i det samme grebet af Bager Bollerup og faldt eller kastede sig til Jorden, og med Fødderne sparkede til Bollerup, der stod over ham for at holde ham ned; da Bollerup derpaa for at afværge Skade af disse Spark, traadte lidt til Side, sparkede Knud Simonsen flere Gange til Comp der var kommet til at staae i en Krog, hvorfra han ikke i en Hast kunde retirere og traf ham med begge Fødderne saa voldsomt for Brystet og Mellemgulvet at han styrtede baglænds og blev liggende tilbage over en bag ved staaende Kasse, medens Knud Simonsen vedblev at sparke ham med Fødderne indtil een af de Andre fik fat paa disse og afholdt ham derfra. Da Knud Simonsen saaledes havde forgrebet sig paa Comp som Politiebetjent besluttede han at hente fornøden Assistance. Da Comp kort efter kom tilbage med Arrestforvarer Christen Enevoldsen fandt han endnu Knud Simonsen i Fabrikken og opfordrede ham til at følge med til Arresten, men han vægrede sig saa at Comp og hans Medhjælper maatte slæbe ham ud, og først ved flere Folks Hjælp var istand til at bringe ham hen paa Raadstuen. Underveis tilbød han 2^de Gange at ville gaae selv, naar han maatte have Lov dertil, men saasnart man slap ham kastede han sig igjen ned og vægrede sig ved at gaae videre. Comp skjønnede vel at Knud Simonsen var beskjænket men ikke i den Grad at han jo nok vidste hvad han gjorde, saa at Comp ligesaameget maae tilskrive Ondskabsfuldhed og Vrede det omforklarede ustyrlige Forhold som Drukkenskab. Comp tilføier at Knud Simonsen er ham bekjendt som meget forfalden til Drik, og som den der i Drukkenskab ofte plejer at gjøre sig skyldig i Excesser men naar han er ædrue er en ordentlig og dygtig Arbeider. Denne Forklaring blev dernæst af Politibetjent P Holm ratihaberet.

Kjøbmand Lauritz Buch fremstod dernæst og forklarede under Eeds Tilbud at da Daglejer Knud Simonsen som Comp i længere Tid har havt i Arbeide i hans Tobaksfabrik, i de sidste Dage, som han ofte periodisk plejer at gjøre havde hengivet sig til Drik og været meget uefterrettelig ved sit Arbeide, samt i Gaar forladt Fabrikken imedens der var lagt Tobak paa Kolben, og efter lang Leden af Comp blev antruffet hos Spekhøker Niels Christian Nielsen, hvor han vilde have Brændevin. Efter lang Vrøvlen lod han sig endeligen bevæge til at gaae med Comp til Fabrikken, men der satte han sig endogsaa imod Comps Ordre om at tage Tobakken af Kolben da den var bleven for tør, og 2^de Gange skubbede til Comp da denne selv vilde tage Tobakken bort. Han fandt det derfor nødvendigt at henvende sig til Politiebetjenten og hans Nabo Bager Bollerup om Hjælp for at faae Knud Simonsen bort fra Fabrikken, hvilken han uagtet Comps gjentagne Anmodninger ikke vilde forlade. Da Comp kom tilbage med Politiebetjenten og Bager Bollerup var Fabrikken lukket og blev først aabnet af Knud Simonsen efter flere gjentagne Anmodninger, hvorpaa Comp atter anmodede ham om at gaae bort da han ikke længere behøvede hans Arbeide, men Knud Simonsen vægrede sig ved at gaae og vedblev i længere Tid at skjælde og vrøvle saa at Comp maatte anmode Politiebetjenten om at faae ham ud; da denne derpaa tog Knud Simonsen i Skulderen greb Sidstnævnte ham i Brystet og Comp saae ogsaa at han senere gjentog dette samt at han sparkede saavel efter Bager Bollerup som efter Politiebetjenten, samt at han i det mindste en Gang traf denne sidste for Brystet med sin ene Hæl. Comp bemægtigede sig strax saasnart Politiebetjenten og Bager Bollerup havde taget fat paa Knud Simonsen, dennes Træskoe saa at han ikke havde nogen paa Fødderne, da han som meldt bibragte Politiebetjenten og Bollerup de ommeldte Fodspark. Under Haandgemænget saae Comp at Politiebetjenten gav Knud Simonsen et Par Rap over Ryggen med sin Stok, og at denne greb en i Fabrikken staaende Kaffekande af Fajance hvormed han slog efter Politiebetjenten, men af de Andre blev forhindret fra at ramme ham, saavidt Kaffekanden gik i Stykker og Knud Simonsen beholdt et Stykke af Hanken i Haanden. Da Politiebetjenten senere kom tilbage for at arrestere Knud Simonsen saae Comp at han i Førstningen satte sig til Modværge men det forekommer ham dog at han siden efter gik ganske ordentlig med Mændene ud af Porten. Hvorledes han siden bar sig ad saae Comp ikke. Kjøbmand Buch tilføiede at Knud Simonsen gjerne vil hengive sig til Drik, og naar han først begynder derpaa sædvanligen pleier at svire i 3 Dage ad Gangen og under saadanne Perioder ofte viser sig ustyrlig, og endogsaa engang har slaaet efter Comp med en stor Jernstang, før at han med Nød og Næppe afværgede Slaget ved Hjælp af et Kosteskaft. Ratihaberet - - aftraadt.

Bager Jens Bolleruo fremstod og forklarede under Eeds Tilbud aldeles sammenstemmende med Politiebetjent P. Holm om at Knud Simonsen i Gaar Eftermiddags, da Kjøbmand Buch vilde have ham viist ud af hans Tobaksfabrik, først længe vrøvlede frem og tilbage og da Politiebetjenten tilsidst tog ham i Skulderen for at føre ham ud satte sig til Modværge, greb Politiebetjenten et Par Gange i Brystet samt sparkede saavel denne som Comp med Fødderne saa at Politiebetjenten tilsidst maatte arrestere ham. Han tilføier at han, der boer i samme Gaard som Buch oftere tilligemed de øvrige Naboer har været foruroliget af Knud Simonsens Ustyrlighed naar han har været beskjænket, samt at han ikke skjønner rettere end at han i Gaar ved det omforklarede Optrin var i en saadan Tilstand.

Arrestanten Knud Simonsen blev dernæst fremstillet frie for Baand og Tvang og efterat være gjort bekjendt med de afhørte Deponenters Forklaringer forsikkrede at han aldeles ikke kan huske noget af hvad disse indeholdt om den ustyrlige Opførsel han i Gaar skal have udviist, eller at han har sat sig til Modværge og forgrebet sig paa Politiebetjenten eller de Andre. Han erindrer ikkun at han i Gaar var beskjænket samt at han blev bragt i Arrest, ved hvilken Leilighed Een havde fat i den ene Arm, men hvem dette var veed han ikke. Han kan saaledes hverken udtrykkelig benægte eller paa den anden Side tilstaae at han har gjort sig skyldig i det omvundne Forhold; dog tilstaaer han at han af og til er tilbøjelig til at drikke for meget Brændevin og i drukken Tilstand som oftest bliver meget urimelig, og for ofte gjort sig skyldig i Excesser han som ædrue har maattet fortryde.

Dommeren forelæste dernæst Politiebetjent P.Holm, Kjøbmand Buch og Bager Bollerup deres afgivne Forklaringer hvilke de dernæst bekræftede med deres Eed og bleve demitterede.

Arrestanten vedblev at forsikkre at han ikke kan huske det Passerede og at han maae have formedelst Drukkenskab været i en ganske bevidstløs Tilstand. Han tilstaaer at han i Aaret 1836 er ved Ringkjøbing Byes Extraret bleven dømt til 4^re Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for at have saaret en Dreng med en Spade, og tilføier og tilsiger at han siden den Tid bestandig har opholdt sig her i Byen. Da Domsacten i den nævnte Sag indeholder de fornødne Oplysninger om Arrestantens foregaaende Liv besluttede Dommeren at requirere denne udlaant fra Amtets Archiv i hvilken Anledning Forhøret blev udsat og Arrestanten atter indsat i Arresten.”

Politiprotokol fol 167b. Forhør 12. februar 1838.

”Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtet af 9^de dennes med 2^de Acter, som bleve antagne til Forhørets Følge, men Skrivelsen til Indlemmelse saalydende - -

Arrestanten Knud Simonsen blev fremstillet frie for Baand og Tvang og er- kjendte fremlagte Acter at være ham angaaende og at han har udstaaet den ham ved deri indeholdte Dom af 19 Novbr 1836 idømte Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Rettens Skriver attesterede overensstemmende med Strafferegisteret, at Knud Simonsen ikke senere end fornævnte 19 Novbr 1836 har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse ved Ringkjøbing Kiønbstads eller Ulfborg Hind Herreders Ret. Arrestanten vedblev at benægte at han kan huske det mindste til hvad der i nærværende Forhør er omforklaret, eller at han har sparket Politiebetjent Holm eller grebet ham i Brystet eller i det hele hvad der har været Aarsag til at han den 7^de dennes er bleven arresteret, idet han vedblev at forsikkre at han maae have været aldeles beskjænket, i hvilken Tilstand han ikke plejer at være sig bevidst hvad han foretager sig eller siden efter kan huske det mindste dertil.

For Forhøret fremstod Arrestforvarer Christen Enevoldsen som efter at være formanet til at sige Sandhed forklarede under Eeds Tilbud: at han om Eftermiddagen den 7^de dennes, da han var beskjæftiget med Arrestantene her paa Raadstuen blev af Politiebetjent Holm kaldt til Hjælp med Anmodning at tage en af Vagterne med sig, da, som han sagde, Knud Simonsen var desperat. Da Comp imidlertid ikke strax unde faae fat paa en af Vagterne, gik han allene over i Kjøbmand Buchs Gaard, hvor han formodede at Knud Simonsen maatte være, og da han kom der traf han en heel Deel Mennesker forsamlet og Politiebetjenten og Buch staaende ved Indgangen til Tobaksfabrikken. Comp gik da med disse 2^de Personer ind i den yderste Stue af Fabrikken og saae da at Knud Simonsen stod oprejst paa Gulvet i den inderste Stue med sin Trøje under Armen. Comp fik da Ordre af Politiebetjenten at gaae ind til ham, idet Politiebetjenten tillige sagde til K.Simonsen, at han nu skulde gaae med Comparenten, uagtet dette oftere blev gjentaget gjorde Arrestanten ingen Mine til at gaae med, hvorfor Comp efter Politiebetjentens Ordre tog ham fat i Kraven for at føre ham ud; men i det samme hævede K. Simonsen den ene Arm, og spurgte ham, hvad han ville, saa at Comp for at afværge Slaget, maatte sætte ham tilbage saa at han sank ned, og blev saaledes af Comparenten slæbt ud af Tobaks- fabrikken. Comp søgte derpaa at faae ham til at staae paa Benene men da han ikke ville dette, uagtet det var let at skjønne at han godt kunne staae, uagtet han var temmelig beskjænket, saa slæbte Comp ham igjen et lidet Stykke igjennem Gaarden men da nogle af de Tilstedeværende yttrede, at det ikke var værd at gjøre saa meget ud af det, saa slap Comp igjen Knud Simonsen og sagde at han gjerne kunde faae lov til at gaae naar han selv vilde. Arrestanten blev da ved nogle flere Folks Hjælp hævet i Veiret og stod paa Benene, medens han fik sin Trøje paa samt sine Træskoe paa Benene, og han bad da flere Gange om at de skulle lade ham gaae hjem. Da Politiebetjenten derpaa atter gav Ordre til at de skulle gaae videre, idet han sagde at han nok skulle sørge for hvor K. Simonsen skulde hen, om der udtrykkelig blev sagt at han skulle paa Raadstuen erindrer Comp nu ikke, saa tog Arrestanten igjen Trøjen pludselig af sig og greb ned efter Træeskoene, af hvilke han allerede havde faaet den ene i Haanden, da Comp, for at forebygge, at han ikke som han ellers plejer at gjøre naar han er beskjænket, skulde slaae om sig med Træeskoene, gav ham et Slag med den flade Haand over Haandledet, samt derpaa igjen satte ham ned og slæbte ham videre. Da de kom omtrent ved Brønden i Gaarden begyndte Knud Simonsen igjen at bede om at de skulde lade ham gaae, og da han derpaa blev reist op paa Benene, gik han han imellem Comp og Kjøbmand Sands Karl hen over Torvet til Raadstuen, idet han rigtignok holdt sig lidt tilbage, og blev trukket fremad af Comparenten, men dog ikke gjorde nogen voldsom Modstand. Comparenten kunde da mærke at han som af Fuldskab dinglede paa Benene, og hældte sig frem og tilbage snart over Comparenten og snart over Sands Karl. Da de kom til Raadstuen spurgte Arrestanten om det var for at han skulde ind, og da der blev svaret ja, sagde han, at han godt selv kunde gaae op af Trappen, og han gik da uden Støtte op ad denne til en af Loftarresterne hvor han strax efter lagde sig i Sengen, imedens Comp fik et Par Arresterede flyttet fra denne Arrest ind i en anden, og da Comp strax efter igjen kom ind til ham og bad ham om at vaske sig, da han skulde have Klæderne af sig, saa stod han, med nogen Besværlighed igjen op af Sengen, og medens Comp assisterede ham, gav han sig til at græde at han ikke vilde gjøre noget ondt. Knud Simonsen havde vel baade da og forhen og under Arresteringen vrøvlet meget, men hvad han sagde var aldeles utydeligt og med tykt mæle, saa at man tydeligt kunne skjønne at

Dok.

”Actions Indlæg.

Justitssagen mod Daglejer Knud Simonsen af Ringkjøbing for at have gjort sig skyldig i ustyrligt Forhold og udøvet Voldsomheder mod Politiebetjent P Holm.

Det er ved Politiebetjent P Holms beedigede Rapport samt Kjøbmand Tobaksfabriksejeren Buchs og Bager Bollerups ligeledes beedigede Forklaringer godtgjort, at da Politiebetjent Holm efter Opfordring af Kjøbmand Buch indfandt sig i dennes Tobaksfabrikke sidst afvigte 7^de Februar, for at bringe Tiltalte Knud Simonsen, der var i Arbejde der og som i flere Dage havde viist sig ustyrlig, til Roelighed, og til den Hensigt var skeet Opfordring til Knud Simonsen om at forlade Fabrikken uden at saadant blev efterkommet, saa at Holm saae sig nødsaget, til Roeligheds Tilvejebringelse, at føre ham ud af Fabrikken, - har bemeldte Knud Simonsen sat sig til Modværge, taget Politiebetjenten i Brystet samt sparket denne endog saa voldsomt for Brystet og Mellemgulvet at han faldt baglænds over paa en Kasse hvor Knud Simonsen fremdeles blev ved at sparke ham. Endvidere er det oplyst at Tiltalte har forhaanet og fornærmet sin Mester Tobaksfabriksejer Buch i det han har formeent denne Adgang til Fabrikken, samt viist sig opsætsig mod ham og udskjældt ham.

Tiltalte har iøvrigt ved flere Leiligheder viist sig som Roelighedsforstyrrer samt at være et høist hidsigt og farligt Menneske og saaledes og forhen ved nærværende Retsdom af 19^de Novbr 1836 været straffet med 4 Gange 5 Dages Fængsel ved Vand og Brød for at have i Hidsighed saaret Drengen Andreas Jacobsen. Jeg formeener derfor at Tiltalte, der vel har været beskjænker men dog ikke i saadan Grad at han ej vidste hvad han foretog sig, for berørte sit udviiste Forhold, bør efter Placat 4^de October 1833 § 16 og Analogie af Fr 21^de Marty 1800 § 6 idømmes Straf af 6 Gange 5 Dages Fængsel ved Vand og Brød, for uden at betale de af hans Arrest og Actionen flydende Omkostninger, hvorunder bedes bestemt passende Sallair til mig, og med Paastand derom indlades saaledes hermed Sagen til Doms.

Ringkjøbing den 5^te Marty 1838. ærbødigst S Bagge

S.T. Ringkjøbing Kjøbstads Extraret.”

Dok

”Defensions Indlæg

I Justitssagen mod Knud Simonsen af Ringkjøbing, der tiltales for ustyrligt Forhold, og udøvede Voldsomheder mod Politiebetjent P. Holm.

Ved Præliminairforhøret er det ligesaalidet godtgiort som tilstrækkelig beviist, at Tiltalte har giort sig skyldig i de ham imputerede ustyrlige Forhold i Buks Tobaksfabrik, tværtimod maae det af Sidstes Forklaring ansees klart, at Tiltalte har forholdt sig aldeles passiv, og ei lukket Fabrikken op, før flere gientagne Anmodninger af Buk derom var posteret?, ligerviis er det ei heller beviist at Tiltalte har forhaanet eller fornærmet sin Mester Buch.

At Tiltalte først er kommet i Harnisk ved Politiebetjent P Holm at haandteres med Stokkeprygl er evident af Acten, og Holm maae selvfølgelig for denne Evoliution tage til Takke med hvad Tiltalte til Giengiæld kunde yde i hans ? Stilling – og Tiltalte maae saaledes in casu ansees som den Angrebne.

Holms udviiste lovløse og vilkaarlige Behandling at arrestere Tiltalte, der ei forstyrrer den offentlige Rolighed, for at føie Buch, uden Authorisation fra hans Foresatte, er aabenbar et Brud paa den lovmæssige Friehed, aldeles stridende mod Politi Anordningerne, og røber Mangel af den rigtige Takt og retsindige Villie, der ei burde savnes ved Udøvelsen af hans Functioner, hvorfor Tiltaltes Ret mod Holm i den Henseende reserveres, til Reparation m.m.

Jeg indstiller saaledes ærb. at Tiltalte som aldeles brødefrie frifindes fra Actors Tiltale i denne Sag, og at Actions Bekostningerne udreedes af det Offentlige.

Et passende Sallair bedes mig tilkiendt. Men Defensions Ordre produceres til Indlemmelse. Under Forbehold indlades Sagen.

Ringkjøbing 9 Marts 1838. ærb N Guldager.

Til Ringkjøbing Kjøbstads Exraret.”

Dok. ”Dom,

i Sagen Søekrigscommissair Bagge som befalet Actor c.

Dagleier Knud Simonsen.

Dagleier Knud Simonsen her af Byen tiltales under nærværende Sag for at have giort sig skyldig i ustyrligt Forhold og udøvede Voldsomheder mod Politiebetjent Holm, og er det i saa Henseende ved bem^te Politiebetient Holms beedigede Rapport samt ved Kjøbmand Buchs og Bager Bollerups eedelige Vidnesbyrd tilstrækkelig godtgiordt, at da Politiebetjent Holm den 7^de f.m. efter Kjæbmand Buchs Anmodning tager sig med Sidstnævnte til hans Tobaksfabrik, for at holde Styr paa Tiltalte der i flere Dage havde været beskiænket, og vist sig baade uefterrettelig og ustyrlig, fandt de Tobaksfabrikken, hvor Tiltalte var inde, lukket indenfor, og beqvemmede Tiltalte sig først efter flere gange af Buch gientagne Anmodninger til at oplukke Døren. Efter at først Kiøbmand Buch, og siden Politiebetjent Holm efter dennes Opfordring flere gange med det gode havde forgiæves anmodet Tiltalte om at forlade Fabrikken, og Holm derfor tog ham ved den ene Skulder for at vilde føre ham ud derfra, satte Tiltalte sig til Modværge og Greb Holm i Brystet, ligesom han som? efter at denne havde viist ham sit Politietegn, og atter gjentagne Gange formanet ham til Roelighed, igien greb ham i Brystet og sparkede med Fødderne flere Gange til ham,, saaledes at han traf ham paa Brystet, og at Holm derved faldt om Gulvet – Da Politiebetjent Holm foranlediget ved denne Tiltaltes ustyrlige Adfærd og voldsomme Angreb, saae sig nødsaget til at arrestere ham, vedblev Tiltalte endnu at sætte sig til Modværge og at ville slaae fra sig, saa at han kun med flere Indkaldte Folks Hielp kunde bringes paa Raadstuen.. At Politiebetjent Holm har forløbet sig eller gaaet udenfor sin Competance, saaledes som Defensor har paastaaet, ved at give Tiltalte et Rap med sin Stok, og siden at arrestere ham, kan ingenlunde antages efter de oplyste Omstændigheder, da han først efter ofte med det Gode forgiæves at have formanet ham til Orden og Roelighed, og efter at Tiltalte havde grebet ham i Brystet, har for at holde Styr paa ham, givet ham disse Rap; og først efter at Tiltalte atter havde grebet ham fat, og sparket ham voldsomt for Brystet, er skredet til den vist nok efter disse Omstændigheder ligesaa beføjede som nødvendige Forholdsregel, at lade ham arrestere, hvorom han øjeblikkelig efter afgav Rapport til Politiemesteren – At Tiltalte ved denne Leilighed har været temmelig beskiænket, men dog ingenlunde i en saa høi Grad, at han jo nok maatte vide hvad han gjorde, og at hans Handlinger følgelig maae være ham tilregnelige, maae efter hvad der ved de aflagte Vidnesbyrd er oplyst antages for godtgiort, uagtet Tiltalte selv under Forhøret har paastaaet, at han have været i den Grad beskiænket, at han aldeles ikke kunde huske hvad der ved denne Leilighed er passeret, og at han saaledes hverken kan tilstaae eller benægte hvad Vidnerne derom havde forklaret; Tiltalte som forhen har været efter denne Rets Dom af 19^de Marts 1838 straffet med 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, for at have i Hidsighed saaret Drengen Andreas Jacobsen, vil nu blive at ansee med Straf efter Frd 4 Oct 1833 § 16, som efter Omstændighederne skiønnes passende at kunne bestemmes til 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ligesom han ogsaa vil blive pligtig til at udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger og deriblandt Sallairer til Actor og Defensor, som forstandigen have udført Sagen, Første 4^rd og Sidste 3^rbd alt Sølv.

Thi kiendes for Ret

Tiltalte Knud Simonsen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i fire Gange fem Dage, samt udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, og deriblandt til Actor Søekrigscommissair Bagge 4^rbd og til Defensor Procurator Guldager 3^rbd alt Sølv.

At efterkommes under Adfærd efter Loven. P John Finsen

Fremlagt og læst i Ringkiøbing Kiøbstads Extraret den 16^de Marty 1838. Finsen.”

Justitsprotokol fol 296. 9. april 1838. Retsmøde. Journal nr. 81.

”Actor Jespersen – Knud Simonsen. Actor lod Fdm. Neckelmann fremlægge Stævning, Ordre, Indlæg samt Underretsaction i 3 Hefter. Defensor (Bastrup) lod ved Lykke bede om Anstand til næste Extraret 17^de April Kl 10 Formiddag.”

Justitsprotokol fol 297. Tirsd. den 17 April . Retsmøde. Journal nr. 81.

”Actor Jespersen – Knud Simonsen. Defensor tilbageleverede Documenter og fremlagde Indlæg. Actor indlod Sagen ved Fdm. Neckelmann. Optaget til Kjendelse eller Dom.”

Justitsprotokol fol 300b. 30. April 1838. Journal nr. 81.

”Actor Jespersen – Knud Simonsen. Domsafsigelse.”

Til sagen findes følgende dokumenter:

Udskrift af Justitsprotokol. Journal nr. 81/38.

Beskikkelse af aktor og defensor 4. april 1838.

Stævning 8. april 1838 af aktor Jespersen og defensor Bastrup.

Aktionsindlæg af 9. april 1838.

Defensionsindlæg af 17. april 1838.

Dok. Aktionsindlæg

”81/38

Til den kongelige Landsoverret

Da tiltalte Dagleier Knud Simonsen, af en Feiltagelse er bleven stævnet ifølger Forordninmgen 21 Mai 1805 istedet for 31^te Mai 1805 maa jeg indstille til Retten, om Stævningen desuagtet kan ansees lovlig i sin Form, hvorhos jeg dog tillige maa bemærke, at Tiltalte selv har begjært Appel, hvoraf formeentlig resulterer, at denne Skrivefeil ikke kan relevere noget.

Hvad Sagen selv angaaer, da gaar Politibetjent Holms beedigede Rapport samt Vidnerne Kjøbmand Buchs og Bager Bollerups ligeledes beedigede Forklaringer ud paa, at Holm ifølge Buchs Anmodning gik hjem med ham for at holde Styr paa Tiltalte, der arbeidede paa Buchs Tobaksfabrik, men som af Drukkenskab var aldeles ustyrlig og oftere havde jaget Buch ud af Fabrikken ved at true ham med en Ildrager og Tobaksskjæreknivene. Holm gik derhen med Buch og Bollerup, men fandt Døren til Fabrikken lukket indvendig fra, og blev den først oplukket af Tiltalte, efter at de gjentagne Gange havde banket og raabt til ham. Buch sagde nu til Tiltalte, at han kunde tage sit Tøi og gaae bort, da han ikke længere behøvede hans Arbeide; men da han desuagtet ikke adlød, men vedblev at vrøvle og udskjælde Buch, blev Holm anmodet om at føre ham ud. Holm greb ham til den Ende i den ene Skulder, men Tiltalte vendte sig nu om og greb ham i Brystet; og vedblev, uagtet Polititegnet blev ham foreviist, sin forrige Opførsel og vilde ikke med det Gode forlade Fabrikken, hvorfor Holm saae sig nødsaget til at give ham et Par Rap af hans Spanskrør. Tiltalte tog nu atter Holm i Brystet, men blev i det samme grebet af Bollerup, hvorved han faldt eller kastede sig ned, og med Fødderne sparkede til ham. – da Bollerup nu traadte til Side, begyndte Tiltalte at sparke Holm og ramte ham ved denne Leilighed saa voldsomt for Brystet og Mellemgulvet, at han faldt bag over. Holm besluttede nu at arrestere Tiltalte og hentede derfor Arrestforvarer Enevoldsen; men heller ikke nu vilde Tiltalte godvillig gaae bort hvorfor de saae sig nødt til med Magt at slæbe ham i Arresten.

Tiltalte vil imidlertid hverken erkjende eller benægte at det er gaaet til som omforklaret; da han paastaaer at have været i en saa beskjænket Tilstand, at han aldeles intet kan erindre fra den Tid; men foruden at det ved de afgivne Vidnesbyrd maa ansees aldeles beviist, at Tiltalte har gjort sig skyldig i de ovennævnte Voldsomheder, saaledes maa det og erindres, at alle Vidnerne, uagtet de erkjende, at Tiltalte var beskjænket, dog ere enige i, at han ikke har været det i en saa høi Grad, at han derved kan antages at have været sig selv ubevidst.

Under Sagen er det ligeledes oplyst at Tiltalte paa flere Maader har viist Ulydighed imod sin Mester Kjøbmand og Tobaksfabriqeier Buch.

Tiltalte der tidligere har været straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage for i Hidsighed at have saaret Drengen Andreas Jacobsen, maa altsaa for hans udviste Forhold blive at straffe efter Forord, 4^de Octbr 1833 § 16 og i Analogi af Forord. 21 Marts 1800 § 6; og som skjærpende Omstændigheder ved Bestemmelsen af Straffen maa erindres dels den ham overgangne Dom, deels den Omstændighed, at Tiltalte, naar han er drukken, altid viser sig ustyrlig, og det i en Høi Grad.

Sagen indlades derfor idet jeg paastaaer at Underretsdommen derfor skjærpes, at Tiltalte straffes med Fængsel paa Vand og Brød 6 Gange 5 Dage, men forøvrigt stadfæstes, samt at jeg tilkiendes et passende Salair.

Viborg d. 9^de April 1838. ærbødigst Jespersen pr Neckelmann.

Forelagt i Landsoverretten d 9 April 1838” sign

Dok Defensionsindlæg.

”N^o 81/38 Til Den kongelige Lands-Overret.

Ikke skal jeg opholde mig ved, at alle de førte Vidner, blandt hvilke Arrestforvareren Enevoldsen ikke har beediget sin Forklaring, samtlig vides være fornærmede af Tiltalte, og have saaledes afgivet Forklaring i egne Anliggender, og ikke heller (skal jeg opholde mig) ved at viise hvormegen Indflydelse denne Omstændighed maae have paa deres desuden ikke med hinanden saa ganske stemmende Vidnesbyrd, men alene bemærke: at det ikke er oplyst, at Holm har brugt den Sindighed, Fornuft og humane Adfærd hans Stilling som Politibetient paabød ham, men at det tvertimod af det Heele fremlyser?, at han i Hidsighed har overilet sig, og misbrugt den ham deels givne, deels tiltagne Myndighed, ved efter Anmodning af den ligeledes opbragte Buch at gribe Tiltalte i Skulderen, og prygle løs paa ham, fordi han ikke øjeblikkelig vilde forføye sig fra Fabrikken, hvorefter han vel ikke uden et Slags Opsigelse, og i al Fald Afregning saaledes kunde udsmides, og derefter, foruden anden Mishandling, ladet ham slæbe i Arresten, uden videre Lovmaal, Undersøgelse eller Varsel af den competente Foged, dermed desuden ikke i fierneste Maade er beviist, at Tiltaltes Forhold, med Støyen eller anden Uteerlighed, enten ved Holms eller senere ved Enevoldsens Tilkomst, egnede sig til den ham ydede grusomme Behandling.

Som Holm altsaa selv, ved sin Ubesindighed, fremkaldte den paaklagde Scene, og som Tiltalte, i sin billige Harme over en saa fremfusende og krænkende Behandling, ej gjorde videre, end hvad Flere, under lignende Omstændigheder , lettelig kunde fristes til, saa skulle ieg formeene mig beføyet til at paastaae:

”at Frifindelse, under nærværende Sag vorder tiltalte Knud Simonsen til Deel” og under denne Paastand indlades Sagen.

Viborg 14 April 1838. Ærbødigst Bastrup

Fremlagt i Lands-Overretten 17 April 1838” sign.

Domprotokol fol 195. Domsafsigelse 30. april 1838.

”N^o 81/1838.

Landsoverretsprocurator Jespersen ctr Tiltalte Dagleier Knud Simonsen.

Dom

Under nærværende Sag tiltales Dagleier Knud Simonsen for at have gjort sig skyldig i ustyrligt Forhold og udøvede Voldsomheder mod Politibetjent P. Holm.

Bemeldte Politibetjent har betreffende Tiltaltes omspurgte Forhold afgivet eedelig Forklaring, der gaaer ud paa: at da han den 7^de Februar d. A. efter Anmodning af Kjøbmand og Tobaksfabrikør Buch, paa hvis Tobaksfabrik Tiltalte i længere Tid havde arbeidet, indfandt sig i Forening med Buch og Bager Bollerup ved Fabrikken for at holde Styr paa Tiltalte, der efter Buchs Udsagn flere Dage paa Grund af Dukkenskab havde været ganske ustyrlig, forefandt han (at) Døren til Fabrikken lukket indvendig fra, og først efter Buch flere Gange havde paalagt Tiltalte, som var inden for, at lukke op, blev Indgangen af Tiltalte aabnet. Da Tiltalte, der lod til at være noget beskjænket, ikke vilde efterkomme Buchs Paalæg til ham om at forlade Fabrikken, men vedblev i længere Tid – som det hedder – at vrøvle og udskjelde Buch, og denne nu begjærede, at Holm vilde føre ham ud, greb Betjenten i saadant Ærinde Tiltalte i den ene Skulder, men i det samme tog Tiltalte ham i Brystet. Holm viste nu Tiltalte sit Polititegn, og spurgte ham, om han ikke vilde respectere dette, og skjøndt Tiltalte hertil svarede, at han nok ville respectere Betjenten, vedblev han dog sin tidligere Opførsel og vilde ikke, uagtet Holm mange Gange med det Gode søgte at formaae ham dertil, forlade Fabrikken, hvorfor Holm gav ham et Par Rap med sin Stok over Ryggen. Tiltalte tog nu atter Betjenten i Brystet, men blev i det samme grebet af Bollerup, og faldt eller kastede sig til Jorden, samt sparkede til Bollerup, og da han paa Grund heraf traadte lidt tilside, sparkede Tiltalte flere Gange til Politibetjent Holm og traf ham med begge Fødderne saa voldsomt for Brystet at han faldt baglænds og blev liggende over en Kiste, medens Tiltalte vedblev at sparke ham med Fødderne indtil En af de Andre fik fat paa disse og afholdt ham derfra. Tiltalte blev derpaa, efterat Arrestforvarer Enevoldsen var hentet, arresteret, og gjorde i den Anledning Modstand saa at han maatte slæbes et Stykke af Veien. Ifølge Holms Forklaring ansaae han ikke Tiltalte for at være i den Grad beskjænket, at han jo nok vidste, hvad han gjorde.

Med denne af Holm afgivne Forklaring, stemmer Bager Bollerups Vidnesbyrd, forsaavidt det indeholder at Tiltalte, da Holm tog ham i Skulderen, satte sig til Modværge, greb Politibetjenten et Par Gange i Brystet, samt sparkede saavel denne, som Vidnet, der ogsaa har erklæret, at han ikke kunde skjønne rettere, end at Tiltalte var beskjænket. Kjøbmand Buchs beedigede Forklaring gaaer ligeledes ud paa, at Tiltalte greb Betjenten i Brystet, at han gjentog dette, og sparkede efter ham, samt idetmindste een Gang traf ham for Brystet med sin ene Hæl, hvorhos dette Vidne tilføier, at Tiltalte, da han havde faaet et Par Slag af Betjenten med dennes Stok, slog efter ham med en Kaffekande, som stod i Fabrikken, men af de Andre blev hindret i at ramme ham.

At Tiltalte, da han skulde arresteres, gjorde nogen Modstand, er ogsaa af Arrestforvarer Enevoldsen omforklaret, hvorhos han, med Hensyn til Tiltaltes beskjænkede Tilstand har udsagt, at hvad Tiltalte sagde var aldeles utydeligt og fremført med tykt Mæle, saa at man tydeligen kunde skjønne, at han var – som det hedder – fuld, at han dinglede paa Benene og heldte sig frem og tilbage snart over Arrestforvareren og snart over den anden Person, som førte ham, men at han dog uden Støtte gik op ad Trappen til en af Arresterne paa Loftet.

Tiltalte selv har under Forhørene erklæret, at han hverken kan benægte eller vedgaae at have gjort sig skyldig i det ham imputerede Forhold, da han, paa Grund af sin beskjænkede Tilstand aldeles ikke kan huske videre af, hvad der ved den omhandlede Leilighed Passerede, end at han var beskjænket og blev bragt i Arrest, samt at En i den Anledning havde fat i hans Arm, men hvem det var veed han ikke, in specie har han nægtet at kunne erindre at have forgrebet sig paa Politibetjenten, hvorhos han angaaende den berusede Tilstand, hvori han befandt sig, har forsikkret at han maae have været aldeles beskjænket, og at han i denne Forfatning ikke pleier ar være sig bevidst.

Ved Politibetjent Holms og Bager Bollerups eedelige Forklaringer, hvormed Kjøbmand Buchs Udsagn i det Væsentlige stemmer overens, maae det ansees godtgjort, at Tiltalte har forgrebet sig paa Førstnævnte under Udøvelsen af hans Bestilling som Politibetjent, ved at tage ham i Brystet og sparke ham, og skjøndt det efter de Oplysninger Sagen indeholder, er sandsynligt, at Tiltalte har været i en temmelig høi Grad beskjænket, er der dog ikke tilstrækkelige Data til at antage, at Tiltalte, om hvem det maa ansees oplyst, at hans Drukkenskab er habituel, i den Grad skulde have været berøvet Bevidsthed at hans Forhold ikke skulde kunne tilregnes ham til Straf.

Overretten maa derfor være enig med Underretten i, at Tiltalte for bemeldte sit Forhold vil være at ansee efter Forordningen 4^de October 1833 § 16, ligesom og den af Underretten valgte Strafs Grad efter Sagens Omstændigheder findes passende. Den paaankede Dom, hvis Bestemmelser ihenseende til Actionens Omkostninger ligeledes billiges, vil saaledes i det Hele blive at stadfæste.

Actor for Overretten, Procurator Jespersen, tillægges i Salarium 5^rbd Sølv, som Tiltalte vil have at udrede.

Under Sagens Behandling i første Instants og den befalede Sagførelse for begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted.

Thi kjendes for Ret

Underretsdommen bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Overretten, Procurator Jespersen betaler Tiltalte, Dagleier Knud Simonsen 5^rbd Sølv.

At efterkommes under Adfærd efter Loven.”