Sagen mod Kirsten Johnsdatter m

Politiprotokollen fol. 371.

” Forhør i Anledning af et paa Holmsland formentlig begaaet Tyveri af Kirsten Johnsdatters Datter Mette Kirstine af Nørre Røjklit.

Da det af Sognefogden i Nysogn er anmeldt at Christen Christensen Skræders Hustru Mette Høst af Sønderby d 26 f m havde mistet et Stykke blaaternet Tøi, og at Kirsten Johnsdatters Datter Mette Kirstine af Nørre Røiklit var mistænkt for Tyveriet, havde Politimesteren foranstaltet Ransagning foretaget hos Sidstnævnte som havde ledet til at der hos denne var forefunden noget lignende Tøi, men som nu var skaaret i 9 Stykker, formentlig til 2^d Fruentimmertrøier. Som Følge heraf var bemeldte Fruentimmer anbragt tilstede.

Fremstod Mette Høst

Formanet til Sandhed og under Eeds Tilbud forklarer hun: Da hun den 26 f m var i Ringkiøbing kjøbte hun hos Vævermester Sørensen sammesteds 3½ Alen blaaternet Tvistes Tøi, hvorfor hun betalte 1 rd 1 m 13 s efter en Prøve som hun forinden hun tog til Ringkjøbing havde faaet hos Chr Knudsens Kone. Tøiet havde hun bestemt, dels til en Undertrøie til hendes Søn Christen Peder Christensen i Rindom, dels til et Par Ærmer til hendes Mand Husmand Christen Christensen Skræder i Sønderby. Tøiet lagde hun i en Kurv hun havde med sig, og bandt et Klæde over Kurven og var i denne tillige noget andet Tøi, dog saaledes at Tøiet hun havde kjøbt laae øverst. Da hun gik hjem og var kommen til Holmsklands Mølle omtrent ved Middagstid havde hun Tøiet oppe for at vise det til Møllerens Kone som er hendes Datter. Medens hun opholdt sig i Møllen kom Gaardmand Peder Chr Brøllund kjørende og tilbød at hun kunde kjøre med ham. Med ham kjørte hun til Gaardmand Niels Christian Eriksen i Gammelsogn, hvor han skulde ind og gik Comparentinden selv til Marcus Borgen der i Sognet, som lever tæt ved N C Eriksen og hvor Compinden har en Datter-Datter. Her viste hun ogsaa Tøiet frem til Marcus Borgens Kone hvorpaa det igjen blev lagt i Kurven og denne igjen tilbunden, som før. Da P C Brøllund derpaa var kjørt til Vasen ikke langt fra Marcus Borgen forlod Compinden Sidstnævnte, gik op til Vasen og stod paa Vognen, hvor hun satte sig i Agestolen, ved siden af P C Brøllund, og satte Kurven bag i Vognen tæt op til Agestolen. Paa dette Sted kom tillige op paa Vognen Pigen Mette Kirstine en Datter af Kirsten Johnsdatter i N Røiklit og fik hun Plads bag i Vognen, paa en Bylt som P C Brøllund havde med sig. Da de kom forbi Præstegaarden og hvor Veien dreier af ned til Ny sogns Kirke, stod Mette Kirstine af Vognen, da hun skulde ad denne Vei for at komme hjem. Compinden lagde da Mærke til at hun gik med opsamlede Skjørter uden at hun imidlertid gjorde sig nogen Tanke derom. Da de derpaa var kommen til Skolen i Sønderby, som ligger ved Veien stod Compinden af hvorimod P C Brøllund kjørte videre til sit hjem. Compinden gik derpaa ind til C Knudsen, som er Lærer ved Skolen og da hun vilde vise dennes Kone, Tøiet hun havde kjøbt i Ringkjøbing og havde løst Klædet af Kurven var Tøiet borte. Da Klædet om Kurven var saa stort, var dette ikke bundet anderledes om Kurven end at man jo nok kunde komme i Kurven uden at løse Klædet op. Da Compinden antog det for muligt at Tøiet ikke var kommet i Kurven efter at hun havde vist det frem hos Marcus Borgen, blev der strax sendt Bud til Sidstnævnte, men erfarede hun da at Tøiet ikke var forglemt der. Compinden kan saaledes kun antage at Mette Kirstine, medens hun kjørte paa Vognen har taget Tøiet af Kurven, og er der saa meget mere Grund til at antage dette, som hun da hun stod af Vognen gik bort med opsamlede Skjørter. Forevist det ved Retten tilstedeværende blaaternede Tvistes Tøi, som nu imidlertid er skaaret i 9 Stykker gjenkjender hun samme for at være det hun som meldt kjøbte hos Væver Sørensen d 26 f m og saaledes er frakommen hende imod Viden og Villie. Ligesom hun er villig til at aflægge Tilhjemlings- eed er hun ogsaa istand til at kunne føre Eiendomsbeviis. Forøvrigt erklærer hun at hun, naar hun erholder Tøiet afleveret i den Stand, som det nu befindes, frafalder videre Paastand paa Erstatning endskjøndt Tøiet nu er skaaret i Stykker til et andet Brug end bestemt var og det tillige har været vadsket. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Marcus Borgens Hustru Karen Thuesdatter.

Formanet til Sandhed og under Eeds Tilbud forklarer hun: Det forholder sig rigtig som af Mette Høst forklaret at denne var inde hos Compinden Tirsdagen d 26 f m og at hun da ved denne Leilighed viste Compinden (hende) et Stykke Tøi uden at hun veed hvor meget som hun fortalte hun havde kjøbt i Ringkiøbing, uden at Compinden kunne huske hos hvem, og som hun havde til Hensigt at bruge til en Undertrøie til hendes Søn og et Par Ærmer til hendes Mand. Compinden saa at Mette Høst tog Tøiet op af Kurven og at hun igjen lagde det deri, men om Klædet som var om Kurven blev løst og atter igjen bundet til, da hun forlod Compinden, lagde hun ikke mærke til. Forevist det heri Retten tilstedeværende Tøj erklærer hun at det vel er af samme Slags og Mønster, som Mette Høst viste hende ved den ommeldte Leilighed, men om det endog er det samme Stykke er hende umuligt at bevidne. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Mette Kirstine Christensen.

Formanet til Sandhed forklarer hun: Compinden der er en Datter af Enken Kirsten Johnsdatter af Nørre Røiklit er tilhuse hos hende. Hun er fyldt sit 14 Aar uden at hun nærmere kan opgive Dagen hun er født. Hun er endnu ikke confirmeret, paa Grund af at hun som hun siger er tilbage i Læsning. For omtrent en 14 Dages Tid siden, Dagen kan hun ikke erindre, gik hun efterat have været i Vælling hjem og da hun var kommen paa Holmsland saa hun et Fruentimmer som hun ikke kjendte gaa foran paa Veien og da samme Kone var kommen et Stykke hen ad Veien forbi Mogens Pedersens Gaard skraaede hun ind fra Veien Nord paa uden at Compinden lagde Mærke til hvor hun blev af. Førend Compinden var kommen forbi Mogens Pedersens Gaard, fandt hun paa Veien et Stykke Tøi, som hun da tog til sig og gjemte i sit Forklæde som hun tillige med Kjolen havde opsamlet paa Grund af Søleføret. Adspurgt om hun da antager at Konen hun saae gik foran muligen havde tabt samme, erklærer hun at dette antager hun ikke, men Grunden hvorfor hun omtaler denne Begivenhed er den, at hun paa Sognefogdens Forespørgsel om hun ingen havde seet paa Veien har hun forklaret dette, og hun saaledes mener at hun heller ikke nu for Retten bør fordølge dette. Da hun var gaaet længere kom Peder Chr Brøllund kjørende og kom hun da efter dennes Tilbud op med paa Vognen og samtidig derved Mette Høst. Om denne sidste havde en Kurv med sig lagde hun ikke mærke til, men dog indrømmer hun at hun havde noget med sig. Compinden blev placeret bag i Vognen paa nogle Poser, P C Brøllund havde med sig og da de kom til Veien, som dreier ned ad Nysogns Kirke til stod hun af og gik hjem. Da hun kom hjem viste hun sin Søster Lehne hvad hun havde fundet, og tog da denne Tøiet, som var beskidt og vadskede det ud; hvor stor et Stykke Tøi det var, kan hun ikke opgive da det ikke blev maalt, men meget var det ikke. Efterat Tøiet var udskyllet blev det hængt op i Stuen for at tørres og da Compindens Moder som havde været borte i Vælling, efter et Par Dages Forløb kom hjem igjen fortalte Compinden hende hvorledes hun var kommen til Tøiet. Dette hængte imidlertid i flere Dage for om muligen at Nogen skulle melde sig, endskjøndt hun maa indrømme at der intet Skridt til at oplyse det blev gjort, og da hendes Moder fandt at hendes Søster Lehne, som paa Grund af Sygelighed ikke kunde taale længe at væve, var bedre tjent med at sye, tog Moderen Tøiet og skar i Stykker til 2^d Trøier, hvoraf en til Compinden og een til Lehne. Forevist det her i Retten tilstedeværende Tøi vedkjender hun samme at være det som hun ved den ommeldte Leilighed fandt paa Veien. Adspurgt om det, hvis man iøvrigt vilde fæste Lid til hendes Fortælling ikke er hende bekjendt, at man er forpligtet til at oplyse hvad man finder, svarer hun at hun nok har hørt Tale derom, men at i ethvert Fald hendes Moder maa have Skylden, som har skaaret Tøiet i stykker. Foreholdt de mod hende talende Omstændigheder som gør det i høi Grad sandsynligt at hun har stjaalet Tøiet, vedbliver hun dog sin engang afgivne Forklaring, hvorhos Politimesteren bemærkede at skjøndt hun endnu er saa ung vidner hele hendes Adfærd om, at hun i Høi Grad er forfærdet, hvortil kommer at hun søger at indbilde Folk, at hun intet kan høre eller forstaae af hvad man taler til hende om. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Kirsten Johnsdatter.

Formanet til Sandhed forklarer hun: efter at Compinden, for en kort Tid siden havde hun været fraværende, kom hjem igjen fortalte hendes Datter Mette Kirstine hende, at hun havde fundet et Stykke Tøi paa Veien, og paa Compindens Formaning til hende at sige Sandheden om hun ogsaa paa denne Maade var kommen i Besiddelse af Tøiet vedblev hun at forsikkre dette. Compindens anden Datter Lehne, som ligeledes er til huse hos hende havde imidlertid udvadsket Tøiet, og hang dette derefter til tørre. Men – hun vedgaar at hun intet Skridt har foretaget for at oplyse Tøiet, skjøndt hun paa den anden Side erklærer at det ikke er hende fuldkommen bekjendt at man dertil er forpligtet, Tøiet bevarede hun senere i sin Kiste men var det iøvrigt hendes Hensigt dersom nogen Eier havde meldt sig at udlevere det. Da hendes Datter Lehne ikke godt kunde taale at væve, tog Compinden saaledes ikke i Betænkning at bruge Tøiet for at Lehne paa denne Maade kunne komme til at sye istedetfor at væve. Hun skar derpaa Tøiet istykker til 2 Trøier der var bestemt til Lehne og den anden til Mette. Forevist det for Retten tilstedeværende Tøi igjenkjender hun i samme det som hendes Datter foregiver at have fundet og som af Compinden selv er ituskaaret. Mere end hvad der her er tilstede i Retten af Tøiet har hun ikke og antager hun saaledes, at Stykket skjøndt hun ikke har maalt det, vel kan have indeholdt en 3 Alen, og har hun med Prisen paa Tøiet intet at erindre. Hun vedbliver gjentagende at forsikkre at det er hende ubevidst, at Tøiet er stjaalet. Oplæst ratihaberet. Politimesteren afsagde derpaa følgende Decret: Da Kirsten Johnsdatters Udsagn om at hun ikke skulle vide Besked om at Tøiet er stjaalet ikke kan staae til troende og da hun i ethvert Fald har gjort sig skyldig i ulovlig Omgang med Hittegods, finder Retten det rigtigt indtil videre at belægge hendes Person med Arrest. thi decreteres Kirsten Johnsdatter vil indtil videre være at belægge med personlig Arrest. Decretet oplæst og Kirsten Johnsdatter overgivet til Bevogtning. Forhøret udsat.

Politiprotokollen fol 374b.

”Forhør i Anledning af et paa Holmsland begaaet Tyveri.

Fremstod Peder Christian Brøllund.

Formanet til Sandhed og under Eeds Tilbud forklarer han: Tirsdagen den 26^de f m da Comp kom kom kjørende til Holmsland Mølle og der holdt, kom Fruentimmeret Mette Høst da han kjørte derfra op at kjøre med ham. Comp kjørte til Niels Chr Eriksen i Gammelsogn, hvor han havde et Ærinde at forrette og medens han opholdt sig der gik Mette Høst til Marcus Borgens som bor i Nærheden af N C Eriksen og havde Comp lovet Mette Høst at hun igjen kunne komme op at kjøre med ham. Da Comp var kommen op paa Vasen kom ogsaa Mette Høst og medens han holdt kom en lille Pige, som ogsaa efter hendes Anmodning fik lov at kjøre med idet Pigen kom til at sidde bag i Vognen paa nogle Poser, hvorimod Mette Høst sad i Agestolen ved Comp. Comp kjendte ikke Pigen men paa hans Spørgsmaal erfarede han at hun var en Datter af Kirsten Johnsdatter i N Røiklt, og stod Pigen igjen af saavidt han erindrer ved Veien som fører til Nysogns Kirke. Om Pigen havde opkiltede Skjørter eller havde noget at bære da hun stod paa Vognen og igjen stod af lagde Comp ikke Mærke til, men derimod havde Mette Høst en Kurv med sig, som stod i Vognen bag ved Agestolen, men om der var noget og i saa Tilfælde hvilket i Kurven eller om der om Kurven var bundet noget Klæde lagde Comp ikke Mærke til. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Christen Knudsens Hustru Bodil Cathrine Jørgensdatter.

Formanet til Sandhed og under eeds Tilbud forklarer hun: Tirsdagen den 26 f m kom Mette Høst ind til Compinden og fik hun hos hende en Prøve af noget blaaternet Bomuldstøi for som hun sagde at ville kjøbe noget af samme Slags for at bruge til en Undertrøie til hendes Søn og et Par Ærmer til hendes Mand. Samme Dags Eftermiddag kom Mette Høst igjen ind til Compinden, men da hun tog Kurven frem for at tage Tøiet ud for at ville vise Compinden var det borte. Det forekommer Compinden, at Mette Høst havde et Klæde om Kurven, men bestemt kan hun imidlertid ikke erindre det. Der blev derpaa sendt Bud til Marcus Borgen for at erfare om Mette Høst ikke der, hvor hun havde Tøiet fremme, skulde have glemt det, men det var ikke Tilfældet. Compinden medbringer et Stykke Tøi, hvor af Mette Høst fik Prøven og ved at sammenholde det med det Tøi som Mette Kirstine foregiver at have fundet, viser det sig, at det er af samme Slags, dog saaledes at man kan see at det formentlig fundne er vadsket. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Magdalene Andersen.

Formanet til Sandhed forklarer Compinden: Hun er 18 Aar gl og for tiden hjemme hos sin Moder Kirsten Johnsdatter. Tirsdagen d 26 f m da Compinden alene var hjemme, hendes Moder var fraværende i Vælling, kom Compindens Søster Mette Kirstine hjem og medbragte et Stykke blaaternet Bomuldstøi, omtrent en 3 Alen som hun foregav at have fundet paa Veien østen for Mogens Pedersen i Gammelsogn. Compinden gjorde sig ikke videre Betænkelighed hermed og da Tøiet var vaadt og snavset tog hun det og vadskede det ud, hvorpaa det blev hængt op til tørre ved Kakkelovnen. (Da Compindens Moder kom hjem fra Vælling blev det fortalt hende hvorledes Tøiet var fundet, og hørte Compinden at hendes Moder foreholdt Mette Kirstine om det ogsaa var sandt at hun havde fundet Tøiet, og at hun endog tugtede hende for at sige Sandheden vedblev Mette Kirstine stadigen at forsikkre at hun havde fundet Tøiet.)sic Adspurgt om hun ikke ved at det er Pligt at oplyse Hittegods, forklarer hun at dette er hende ubekjendt, og ligesom der af hendes Moder heller ikke blev yttret noget i saa Henseende, saaledes blev der heller ikke Compinden bekjendt foretaget noget Skridt for at oplyse Tøiet. Tøiet blev senere af Compindens Moder ituskaaret til 2^d Undertrøier, heraf den ene var bestemt for Compinden og den anden for hendes Søster Mette Kirstine. Compinden forsikkrer at dette er den rene Sandhed og at hun dersom hun vidste noget ikke skulle fortie det. Forevist det heri Retten tilstedeværende Tøi gjenkjender hun samme for at være det som hendes Søster den ommeldte Dag hjembragte og som Compinden udvadskede og hendes Moder senere har ituskaaret. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Arrestantinden

fri for Baand og Tvang. Formanet til Sandhed vedbliver hun sin tidligere Forklaring og benægter saaledes stadig at det er hende vitterligt at Tøiet skal være stiaalet. quoad generalia forklarer hun: Compinden hvis Navn er Kirsten Marie Johnsdatter er 44 Aar gl født i Sønderby i Nysogn paa Holmsland af Forældrene Skipper John Sørensen og Ane Magdalene Christensdatter, som begge er døde, confirmeret i Nysogns Kirke i sit 14 Aar af Provst Abel, tjente før sin Confirmartion 2 Aar hos senere afdøde Chr Pedersen i Sønderby og efter Conformartionen senere samme Mand til forskjellige Tider i 3 Aar og efterat have tjent andre Steder paa Holmsland blev hun i sit 25 Aar gift med Smed Christen Madsen Aarup i Stadil, blev skildt fra Manden efter 2 Aars Forløb, opholdt sig derpaa andre 2 aar i Stadil, kom derpaa til Rindom og beboede et Huus sammesteds i 4 Aar, kom derpaa til Velling i henved 2 Aar, og derfra til Nørre Røiklit paa Holmsland, hvor hun eier et lille Huus hvor hun saaledes har været i henved 5 Aar. Hun benægter nogensinde tidligere at have været tiltalt eller straffet, og er det hendes Ønske da hun har et sygt Barn hjemme som trænger til hendes Tilsyn at komme hjem. Oplæst ratihaberet.

Paa Grund heraf og efterat Kirsten Johnsdatter var betydet at hun har at møde i Retten naar hun tilsiges indtil Sagen endeligen er afgjort blev hendes Arrest relaxeret. Forhøret udsat.”

Politiprotokollen fol 378.

”Forhør i Anledning af et paa Holmsland begaaet Tyveri,

Fremstod Mette Høst.

Som paa given Anledning forklarer, at forsaavidt hun tidligere har sagt at hun er villig til at aflægge Tilhjemlingseed ligesom og at føre Eiendomsbeviis for at det omquæstionerede Tøi er hendes lovlige og mod hendes Villie frakomne Eiendom, da er det ved nærmere Eftertanke en Feiltagelse da hun, Skjøndt hun vel har Grund til at antage at Tøiet er det samme, dog ikke drister sig til at aflægge Tilhjemlingseed, ligesaalidet som at føre Eiendomsbeviis. Hun tilføier iøvrigt at hun hellere vil give Slip paa at erholde Tøiet tilbage end have videre Uleilighed af Sagen. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Mette Kirstine Christensen.

Formanet til Sandhed og gjentagende foreholdt de imod hende talende Om-stændigheder, som giør det uden for al Tvivl at hun har stjaalet Tøiet, vedbliver hun dog sin tidligere Forklaring. Oplæst ratihaberet.”

Politiprotokollen fol 384b. ”Aar 1856 d 11 April.

En Skrivelse af 5 d m fra Søkrigscommissair Procurator Bagge, som beskikket Actor i en mod Pigen Mette Kirstine Christensen samt Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen efter Amtets Ordre, antaget Sag, med det i Skrivelsen paaberaabte Bilag blev forelagt, og blev Skrivelsen tagen til Indlemmelse og Bilaget til Følge.

Fremstod Vævermester Sørensen.

Formanet til Sandhed og under Eeds Tilbud forklarer han, at det, saavidt han erindrer, det er ham umuligt med Betsemthed at sige det, har Mette Høst kjøbt noget Tvistes Tøi hos ham, uden at han erindrer hvor meget, ligesaalidet som det er ham muligt at erindre naar, dog passer den af Mette Høst opgivne Pris paa Tøiet. Forevist det her i Retten tilstedeværende Tøi, erklærer han, at han har af samme Slags Tøi til Salg, men da det ogsaa kan være muligt at Andre har lignende Tøi til Salgs, drister han sig ikke til at beedige, at det her tilstædeværende Tøi netop er det Samme som har tilhørt ham og langt mindre at det er det, han har solgt til Mette Høst. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Malene Andersen.

Formanet til Sandhed henholder hun sig til sin tidligere Forklaring. quoad generalia firklarer hun: Hun er født 14. Februar 1838 i Sønderby paa Holmsland og har bestandig opholdt sig hos sin Moder indtil hun Paaske 1852 blev confirmeret paa Holmsland naar undtages 2^de Somre førend hendes Confirmation at hun tjente Christen Mikkelsen i Stadil. Hun afleverede med Hensyn til hendes Tjenestested efter hendes Confirmation sin Skudsmaalsbog, som blev tagen til Forhørets Følge. Efter hendes Ankomst til Holmsland, efter Skudsmaalsbogens Udvisende d 6 Octb 1855, har hun været hjemme hos sin Moder paa Holmsland. Hun har ikke tidligere været tiltalt eller straffet. Oplæst ratihaberet.

Fremstod Mette Kirstine Christensen.

Formanet til Sandhed, forklarer hun som tidligere, og foreholdt, at da Mette Høst stod op paa Vognen som Peder Christian Brøllund kjørte efter at han kom fra Marcus Borgen, og hun /Mette Kirstine Christensen/ saaledes ikke kunne have fundet Tøiet quæstionis paa det af hende opgivne Sted, da man kommer forbi Mogens Pedersen, naar man kommer fra Ringkkiøbing, førend man kommer til Marcus Borgen, vedbliver hun dog at forsikkre at hun har funden Tøiet paa det af hende omforklarede Sted og at hun saaledes havde det hos sig da hun kom op at kjøre med Peder Christian Brøllund samtidig med Mette Høst. quoad generalia forklarer hun, at hun er, saavidt hun ved, i sit 15’ eller 16’ Aar, og endnu ikke confirmeret. Hun har paa intet steds tjent, men opholdt sig deels hos sin Moder, deels hos sin Bedstefader Aftægtsmand Hans Jørgensen i Sønderby paa Holmsland. Hun har ikke tidligere været tiltalt eller straffet. Oplæst ratihaberet.

Politimesteren fremlagde a) en Straffeattest for Kirsten Marie Johsndatter b) en Daabs og Confirmations Attest for Kirsten Marie Johnsdatter og c) en Daabs Attest for Malene Andersen og Mette Kirstine Christensen, hvilken Attest tillige indeholder Attest om Forstaaende Confirmation. Samtlige Attester bleve tagne til Forhørets Følge, og attesteres det derhos, at Ingen af de paagjældende har været tiltalte eller straffede ved Ulfborg Hind Herreders Extraret.

De Mødende demitterede og Forhøret sluttet.”

Stævning

”Carl Georg Leuning, Kongelig Majestæts virkelig Cancellieraad, Byefoged i Ringkjøbing og Herredsfoged for Ulfborg Hind Herreder

Gjør vitterlig, at for mig andrager Søkrigscommissair Procurator Bagge, hvorledes han ifølge Amtets Ordre skal som Actor tiltale og hænde Dom over Mette Kirstine Christensen for Tyverie eller uhjemlet Besiddelse af stiaalne Koster eller ulovlig Omgang med Hittegods, og over Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen for Deelagtighed i Forbrydelsen, oplyst med Forhør begyndt 8^d Marty d.A. og sluttet 11^t dennes.

Thi indstævnes derfor hermed ovennævnte Mette Kirstine Christensen, Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen alle af Nørre Røiklit paa Holmsland, til at møde for Ulfborg Hind Herreders Extraret som nedsættes paa Ringkjøbing Raadstue Fredagen den 25^de dennes Formiddag Kl. 11, for der og da i ovenmeldte Anledning Sigtelse og Saggivelse at modtage, Documenter at see irettelagte, Paastand at ansees og Dom at lide til Strafs Undgjeldelse for ovenmeldte begaaede Forbrydelse, og Udredelse af Actionens Omkostninger.

Lavdag og Forelæggelse er hævet ved Fr af 3 Juny 1796.

Til Bekræftelse under min Haand og Embedsseglet.

Herredscontoiret i Ringkjøbing den 21^de April 1856. Leuning.

Lovlig forkyndt.

Fremlagt i Ulfborg Hind Herreders Extraret den 28 April 1856.

Kolbye const. Juel.

Aar 1856 d. 23^d April haver vi Undertegnede Stævnevidner for Nysogn Lovlig forkyndt denne Stævning for Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen paa deres Bopæl i Nørre Røiklit, hvor de 2^d Førstnævnte personligen vare tilstæde og modtog Forkyndelsen, til videre Bekjendtgørelse for den fraværende Søster Mette Kristine; og lovede de, de tvende af dem skulde give Møde, hvorimod den 3^d ikke kunde undværes i Hjemmet for Opvartningen af det syge Barn.

Dette bekræftes hermed under vor forhen aflagte Eed som Sognets Stævnevidner. Peder Chr Andersen Morten Christiansen”

”Actions Indlæg

i Justitssagen mod Mette Kirstine Christensen, Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen alle af Nørre Røiklit.

Det er under de i Sagen optagne Forhør oplyst, at Christen Christensen Skærders Hustrue, Mette Høst af Sønderbye paa Holmsland, den 26’ Februar sidst havde kjøbt i Ringkjøbing hos Vævermester Sørensen 3½ Alen blaaternet Tvistestøj og at hun paa Hjemvejen fra Ringkjøbing havde forevist det for Holmslands Møllers Kone og derefter for Marius Borgens Kone, hvorpaa hun atter nedlagte Tøjet øverst i den Kurv hvori hun havde baaret det fra Ringkjøbing og bandt et Klæde uden om Kurven samt satte denne bag ved den Agestol hvori hun kom til at sidde i Niels Chr. Brøllunds Vogn der holdt tæt ved Marius Borgens Gaard. Samtidig med Mette Høst kom ogsaa op at kjøre paa N C Brøllunds Vogn, tiltalte Mette Kirstine Christensen af Nørre Røjklit og fik Plads bag i Vognen hvor Kurven stod, og efter at de havde kjørt noget sammen stod Mette Kirstine af Vognen og gik efter sit Hjem til med opsamlede Skjørter. hvorimod Mette Høst blev ved at kjøre noget længere til Skolen i Sønderbye hvor hun forlod Vognen medtagende Kurven og gik dermed til Skolelærer Chr. Knudsen, hvor hun da hun ville vise Skolelærerens Kone Tøjet, observerede det var borte.

Ved en derpaa, efter det formeentlige Tyveries Anmeldelse, af Politimesteren foranstaltet Ransagning forefandtes hos bemeldte Mette Kirstine Christensen i hendes Hjem hos Moderen Kirsten Johnsdatter, Tøj af samme Slags som det Mette Høst havde mistet skaaret i 9 Stykker og antoges at have udgjort 3½ Alen.

Der er saaledes al Sandsynlighed for, at tiltalte Mette Kirstine har medens hun sad i Vognen stiaalet Tøjet af Kurven, saasom hendes foregivende om at have fundet det paa Vejen imellem Møllen og Mogens Pedersens Gaard er blottet for al Troværdighed, da med Vejen fra Møllen passeres denne Gaard førend man kommer til Marius Borgens og hvor det er oplyst at Mette Høst havde Tøjet med sig; men da Tiltalte imidlertid med en for hendes ringe Alder sjelden Haardnakkethed, som ikke lover noget Godt, vedbliver at paastaae ikke at have stiaalet Tøjet men derimod at have fundet det, og da Mette Høst uagtet hun i Begyndelsen holdt sig overbeviist om, at det hos Tiltalte forefundne Tøj var det hende frakomne, efter nogen Overvejelse dog ikke har kunnet aflægge Tilhjemlingseed eller skaffe Ejendomsbeviis og da de tilstædeværende Indicier næppe kan ansees fyldestgjørende vil Mette Kirstine ikke kunne dømmes som Tyv, ligesom hun heller ikke, da der som meldt mangler tilstrækkeligt Beviis for at det hos hende forefundne Tøj er det samme som er frakommet Mette Høst, vil kunne straffes for uhjemlet Besiddelse af stjaalet Gods.

Derimod maa hun ifølge hendes Tilstaaelse om at have funden Tøjet quæstionis og ikke at have oplyst samme men ladet det skjære istykker for til deels at anvendes til hendes Brug, blive at straffe for ulovlig Omgang med Hittegods, og vil Straffen., da Tiltalte først den 11^teMarty dette Aar har fyldt sit 15^de Aar blive at bestemme efter § 58 i Forordning 11^t April 1840, sammenholdt med §§ 1 og 26, samt formenes paa Grund af den store Sandsynlighed for for at Tiltalte har stiaalet Tøjet, passende at kunne fastsættes til 4 Ugers Fængselsstraf.

Med Hensyn til de tvende andre Tiltalte, da er det godtgjort, at Magdalene Andersen havde taget imod Tøjet af Søsteren samt vadsket det og at Kirsten Johnsdatter havde skaaret det i Stykker og bestemt det til Brug for hendes tvende Døtre, uagtet de vare vidende om at Mette Kirstine ikke var i lovlig Besiddelse af Tøjet, og at de saaledes have deltaget i ulovlig Omgang med og Fordølgelse af Hittegods. Straffen derfor vil blive at bestemme efter ovennævnte § 58 sammenholdt med § 1 og formeenes at kunne fastsættes, for Kirsten Johnsdatter som den Ældre og mere Erfarne, hvem det desuden som Moder paalaa at afholde Børnene fra Deltagelse i slig Ulovlighed, til 2 Gange 5 Dage, og for Magdalene til 3 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Tiltalte Kirsten Johnsdatter vil derhos være at tilpligte at udrede de af hendes Arrest flydende Udgivter og in solidum med de andre Tiltalte, at betale Actionens øvrige Omkostninger, hvoriblandt bedes bestemt Sallair til mig.

Sagen indlades saaledes herved til Dom.

Rindum Nyegaard den 25 April 1856. Ærbødigst S Bagge.

Til Ulfborg Hind Herreders Extraret

Fremlagt i Ulfborg Hind Herreders Ret 25 April 1836 – Kolbye Juel”

”Defnsions Indlæg

i Justitssagen mod Mette Kirstine Christensen, Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen alle af Nørre Røiklit.

Det er af Actor saa klar og tydelig godtgjort, at der ikke kan være Tale om at straffe nogen af de Tiltalte for Tyverie eller uhjemlet besiddelse af stjaalne Koster, at jeg ikke behøver at dvæle derved eller nærmere at udvikle saadant, hvorimod det er bleven mig forbeholdt at vise, hvorledes der heller ikke, hvad dog Actor har formeent og paastaaet, kan paalægges de Tiltalte Straf for ikke at have oplyst Hittegods.

Det er nu vel saa at det Stykke Bomuldstøi, der ved Ransagning i Kirsten Johnsdatters Huus er forefundet, og som Mette Kirstine Christensen har tilstaaet at have fundet – ikke er bleven oplyst som Hittegods, men derimod af Kirsten Johnsdatter skaaret i Stykker for af hendes tvende Døttre at bruges til Klædningsstykker, men desuagtet formeener jeg ikke at nogen af dem derfor kan straffes.

Hvad nu først Mette Kirstine Christensdatter angaaer som har vedgaaet at have fundet det ommeldte Stykke Tøi, da har hun, som født den 11^te Marti 1841 først fyldt sit 15^de Aar efter at det paaklagede Faktum var passeret og efter at Undersøgelserne i denne Sag vare paabegyndte – hun vil saaledes ifølge Lovens 1-24-9 mfl. ikke kunde belægges med nogen Straf for den paaklagede Forbrydelse, selv om det maatte antages, at hun deri havde gjort sig skyldig, hvilket jeg desuden mener ikke kan antages, da hun i hvert Fald har gjort nok ved at aflevere det fundne til hendes Moder der alene maa bære al Skylden hvis nogen Brøde eller Forseelse er begaaet. Svigagtig Omgang med Hittegods er ikke af de Forbrydelser hvorfor Lovgivningen undtagelsesviis har bestemt Straf for de Mindreaariuge imellem 10 og 15 Aar, som f.eks. i Forordn 11^te April 1840 § 26, men man er uberettiget til at drage Analogie fra Straffebestemmelser for en større og mere positiv Forbrydelse, der som Tyverie klar fremtræder i den almindelige Bevidsthed som forbryderisk, til en anden mindre Lovovertrædelse der ikke saaledes fremtræder for den almindelige Bevidsthed som forbryderisk, og som egentlig kun er en Overtrædelse af en Politieforanstaltning eller en undladt Handling, nemlig at oplyse Hittegods paa den ved forskjellige mindre Lovbud bestemte Maade der er ringere end Tyverie Fr 11’ April 1840 § 81. At Forsømmelse med at oplyse Hittegods ikke straffes paa Børn under 15 Aar sees dels ved at sammenholde §§ 26-28 i Fr 11’April 1840 med § 29, samt en Dom i Jur Tidskr 12 Bind første Hefte pag 16-20, 29 Bind pag 96 og Jur Udskr 1849 pag 580. Resultatet for denne Tiltaltes Vedkommende maa saaledes utvivlsom blive hendes Frifindelse, og Omkostningerne udredet af det Offentlige.

Betræffende dernæst forannævnte Tiltaltes Moder Kirsten Marie Johnsdatters Forhold ved ikke at oplyse det af Datteren fundne Stykke Tøi, der maa antages at være af Værdie 1 Rdl 1 m 13 s; - da vil det næppe kunde lægges hende til Last at hun ikke desangaaende har gjort Anmeldelse for Øvrigheden, da det for hende, der har et svagt Barn vil være forbunden med Besværlighed at foretage en Reise til Herredsfogdens Bopæl, hvormed der vilde paaføres hende Tab og Tidsspilde som ikke med Billighed kan fordres, og det efter det fundnes Beskaffenhed ikke er sandsynlig at Nogen kunde godtgjøre Ejendomsret dertil hvad ogsaa under nærværende Sag har bekræftet sig da den opstaaede Prætendent til Tøiet qv har frafaldet at tilhjemle sig samme.

Skjøndt Straffelovgivningen vel i Almindelighed maa være anvendelig paa Enhver uden Hensyn til om den Paagjældende har haft nøie Kundskab om det existerende Lovbud, maa saadant dog fornemmelig kun være anvendelig paa det Slags Handlinger hvis Ulovlighed maa være almindelig bekjendt saasom Tyverie, hvilket derimod ingenlunde kan siges at være Tilfældet med Oplysning af Hittegods, og jeg skulde være af den bestemte Formening at det ingenlunde er forkastelig naar denne Tiltalte i det optagne Forhør har benægtet at det var hende fuldkommen bekjendt at Hittegodses Oplysning var befalet – noget der er saameget mere antageligt, som det saagodtsom daglig sees, at Hittegodses Anmeldelse for Øvrigheden, aabenlyst undlades og derimod iværksættes paa forskjellige selvvalgte Maader saasom ved Anmeldelser i Aviserne, uden at saadan Øvrigheden aabenbar velbekjendt Undladelse af at iagttage de lovbefalede Regler, foranlediger noget Skridt fra Øvrighedens Side, der sees heller ikke i Aviserne eller paa anden Maade gjort Bekjendtgjørelse om til Øvrigheden indleveret Hittegods, hvorfor det maa ansees som det almindelige saavel her som andensteds i Landet at enhver Finder selv saa godt som han kan, søger at udfinde Eieren af det Fundne, og naar Ingen kan opspørges, da selv beholde det Fundne. Det er saaledes let forstaaelig og fuldkommen undskyldeligt, om den her omhandlede uformuende Kone, som ikke saa sig istand til at gjøre Bekjendtgjørelse i Avisen, og formedelst det Fundnes ubetydelige Værdie og dets Beskaffenhed uden Kjendetegn, hvormed Eiendomsretten kunde godtgjøres, maatte ansee enhver Oplysen ufornøden og uhensigtsmæssig, har undladt Samme – og da Tøiet næppe kunde være tabt af Vognen andetstedsfra end af Holmsland, og Tiltalte ikke – hvad ellers er sædvanlig – hørte noget Rygte som betegnede hvem der var Eier af det Fundne, ligesom der heller ikke blev efterlyst om det Tabte, - har troet at kunde slaae sig til Roe, og anvende Det til hendes Børn. En Skrivelse fra det Kongelige danske Cancellie af 2^den April 1823 viser ogsaa at det Fundnes ubetydelige Værdie kan gjøre en Undtagelse med Hensyn til den sædvanlige Maade hvorpaa Hittegods oplyses.

Det maa ogsaa med Hensyn til Retsbegrebet for denne Tiltalte angaaende hendes Forpligtelse til at oplyse Hittegods, ikke lades ubemærket, at det ikke er uantageligt, at hun kan have staaet i den Mening, ikke at have den samme forpligtelse med Hensyn til det af Datteren fundne som om det var fundet af hende selv, hvorfor bemærkes at tidligere Forhold ved lignende Leilighed taler i hendes Faveur og at hendes Vandel hidtil har været uplettet. – Under disse Omstændigheder maa jeg komme til det Resultat at der ikke er tilstrækkelig Anledning til at ansee den af Tiltalte undladte Oplysen af Hittegods for strafbar, hvorfor jeg endnu formener, at det maa komme hende tilgode, at hun da nærede nogen Tvivl om Rigtigheden af den Maade hvorpaa Datteren var kommet i Besiddelse af Tøoet, saasom af den anden Datter Magdalene forklaret ”foreholdt Mette Kirstine om det var sandt, at hun havde fundet Tøiet, og at hun endog tugtede hende for at sige Sandhed.” – og er det saa, at hun nærede en hemmelig Frygt for at hendes Barn – der vist er mere svag og enfoldig end slet – skulde have forseet sig i saa Henseende, da vilde det dog være for store Hindringer at gjøre, at hun selv skulde gjøre en Anmeldelse hvorved hendes Barn kunde komme under Tyvstiltale (Jur. Ugeskr. 1853 pag 853 og 1854 p 509) og dette saameget mere som der ikke existerer nogen almindelig forpligtelse til at angive Forbrydelser. Herved maa jeg for at undgaae at blive misforstaaet, og for at det ikke skal faa Udseende af at det antages at hun har gjort sig skyldig i Hæleri, bemærke: at hun ikke havde Kundskab om at der var begaaet Tyverie, hvilket heller ikke under Sagen er oplyst, men jeg mener blot at hun mulig kan have havt Frygt for at hendes Barn kunde have feilet, og under den Uvished og Dunkelhed der saaledes falder over det hele, maa jeg formene at der i nærværende Sag ikke kan være Anledning til nogen Strafs Anvendelse, men at ogsaa denne Tiltalte, paa Grund af den aabenlyse Fremgangsmaade med det Fundne, sammes ubetydelige Værdie, samt at det var uden Kjendetegn hvormed Eieren kunde tilhjemle sig samme, (som er en Betingelse for Befalingen i 5-9-1 ? at Hittegods skal oplyses ? Sk 9 Aug. 1828) og efter hvad af Domstolene i lignende Tilfælde har antaget, (see Jur Ugeskr 8 Aarg p 1018,1855 p 116 og 239) maa tillægges Frifindelse. – Den tredie Tiltalte Magdalene Andersen vil efter det mod de tvende Andre Anførte – da det ikke er constateret at Tyverie er begaaet, ikke kunde straffes for Hæleri, og da hun ikke havde nogen Forpligtelse til at foranstalte det Fundne oplyst, saa kan hun heller ikke straffes for Undladelse deraf. Jeg ved ikke hvad hun har gjort andet end vasket det fundne Tøi, ½og deri findes intet strafværdigt.

Som Følge af foranstaaende, maa jeg nedlægge Paastand om at de Tiltalte frifindes for Actors Tiltale; at Sagens Omkostninger udredes af det Offentlige, og at der tilkjendes mig et passende Sallair, og med disse Paastande indlades Sagen til Dom under fornøden Reservation.

Ringkiøbing den 29 April 1836. Ærbødigst Krarup.”

”Dom

Justitien c Mette Kirstine Christensen, Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen.

Under nærværende Sag actioneres Mette Kirstine Christensen for Tyverie eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster eller ulovlig Omgang med Hittegods og Kirsten Johnsdatter og Magdalene Andersen for Delagtighed i Forbrydelsen.

Det er under Sagen oplyst at Mette Høst paa Holmsland d 26’ Februar d.Aa. har mistet 3½ Alen blaaternet og til 1 Rd 1 m 13 s vurderet Tvistestøi, og at et Stykke Tøi af samme Beskaffenhed og Størrelse men vasket og ituskaaren ved Ransagning er forefunden hos Enken Kirsten Johnsdatter i Nørre Røiklit paa Holmsland, og som af dennes Datter Mette Kirstine Christensen skal være funden paa Veien paa Holmsland.

Da imidlertid Mette Høst ikke har kunnet aflægge Tilhjemlings Eed eller føre noget Eiendomsbeviis, og da Tiltalte Mette Kirstine Christensen, uagtet de mod hende talende Omstændigheder, stadigen er vedbleven sin Forklaring om at have fundet det ved Ransagning hos hendes Moder forefundne og af denne ituskaarne Stykke Tøi vil bemeldte Mette Kirstine Christensen ikke kunne straffes for Tyverie eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, og som Følge heraf de 2’ andre Tiltalte heller ikke for Delagtighed i denne Forbrydelse.

Der bliver saaledes ikkun Spørgsmaal om de Tiltalte, der have forsømt i Overeensstemmelse med Lovens 5-9-2 at oplyse det Fundne, kan blive at ansee for svigagtig Omgang med Hittegods.

Hvad angaar Mette Kirstine Christensen, da vil hun, da hun ikke havde fyldt sit 15. Aar paa den Tid hun har funden Tøiet og Undersøgelse begyndte, efter Bestemmelserne i Lovens 1-24-9 og da F. 11 April 1840 § 58 ved at fastsætte Straffen for ulovlig Omgang med Hittegods ikke omtaler § 26, som ved at bestemme Straffen for Tyverie paa Børn mellem 10 og 15 Aar maa ansees som en Undtagelse, ikke bliver at ansee med nogen Straf. Med Hensyn til Kirsten Johnsdatter, som er langt over Criminel Lavalder, da vil hun. som har erkjendt, at hun er forpligtet til at oplyse Hittegods, men desuagtet undladt dette, ikke kunne undgaae at ansees med Straf, men paa Grund af det fundnes ubetydelige Værdie samt da hun ikke tilforn har været tiltalt eller straffet, findes denne at kunde bestemmes til minimum af den i F. 11 April 1840 § 58 fastsatte eller 3 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ligesom hun vil have at udrede de paa hendes Arrest medgaaede Omkostninger og iøvrigt, for sit Vedkommende, Actionens Omkostninger, heriblandt Sallair til Actor Søkrigscommissair Procurator Bagge 5 Rd og Defensor Kammerraad Procurator Krarup 4 Rd.

Hvad Magdalene Andersen angaaer, som ikkun er 18 Aar gammel og ikke tidligere tiltalt eller straffet, da findes hendes Forhold ved den anmeldte Leilighed ikke være af den Beskaffenhed, at hun derfor vil kunne straffes, da hun, som var ubekjendt med at Hittegods bør oplyses, intet andet Skridt har foretaget end vasket Tøiet som var snavset.

Actionens Omkostninger for Mette Kirstine Christensen og Magdalene Andersens Vedkommende, hvilke saaledes fra Actors Tiltale blive at frifinde, ville være at udrede af det Offentlige. Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kjendes for Ret

Tiltalte Mette Kirstine Christensen og Magdalene Andersen bør fra Actors Tiltale i denne Sag fri at være. Tiltalte Kirsten Johnsdatter vil være at hensætte i Fængsel paa Vand og Brød i 3 Dage, hvorhos hun vil have at udrede de paa hendes Arrest medgaaede Omkostninger, samt for sit Vedkommende Actionens Omkostninger herunder Sallair til Actor Søkrigscommissair Procurator Bagge 5 Rd og Defensor Kammerraad Procurator Krarup 4 Rd, men for de Tiltalte Mette Kirstine Christensen og Magdalene Andersens Vedkommende af det Offentlige. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Leuning.

Fremlagt i Ulfborg Hind Herreders Extraret d 7 Mai 1756. Launing Juel.”