Dok. Stævning af 26. april 1819.

”Peder Grønlund Kongelig Majestæts Herredsfoged i Ulfborg Hind Herreder

Gjør vitterligt: For mig andrager Christen Christensen i Sønder Røjklit i Nye Sogn, hvorledes han skal finde sig nødsaget at saggive Hans Laursen i Poller ibidem, fordi han ikke vil opfylde en Forpagtnings Kontract, oprettet mellem ham og hans Søster Anne Laursdatter med hvem Sagsøgeren nu er gift og hvis Værge han saaledes er – berørte Contract der er oprettet den 20 Maii 1817 indeholder den Klausul, at naar 2 Aar ere forløbne, skal Gaarden igien tilbydes hende enten til Eie eller Fæste, saafremt hun i Forpagtnings-Tiden præsterer hvad hun bør, /hvilket sidste er skeet/ men tvertimod saadant har Sagvolderen nu solgt Gaarden uden at tilbyde Citanten samme og har saaledes handlet tvert imod sin egenhændige underskrevne Forpligtelse, hvorfor Christen Christensen er denne Stævning begierendes. – Thi stevnes hermed fornævnte Hans Laursen Polder, at møde for mig i Ulfborg-Hind Herreders Ret Onsdagen den 19 May førstkommende sædvanlig Tingtid, for Sigtelse og Saggivelse at modtage, Documenter at see i Rette lagde, Demonstration og Paastand at anhøre og Dom at lide til Opfyldelse af hans indgaaede Forpligtelse i forberørte Forpagtnings-Kontract om at overlade Gaarden til Forpagterinden og om paaskiønnes at lide for ufornøden Trætte, samt at betale denne Sags lovlige og skadesløse Omkostninger.

Forelæggelse og Lavdag blev hævet ved Forordningen af 3 Junii 1796.

under min Haand og Embed-Segl

Ringkjøbing i Ulfborg Hind Herreders Fogderie den 26 April 1819. Grønlund.

Læst i Retten 19 May 1819

Denne Stævning var Lovlig forkøndet for Hans Lausten den 28 April 1819 af Jens Pugflod og Kristen Juulsgaard.”

Dok. Skrivelse af 15. maj 1819 om beneficium paupertatis.

”At hertil er indleveret en Ansøgning til Erklæring og Indsendelse, fra Christen Christensen i Røiklit paa Holmsland om beneficium paupertatis i en Sag mod Hans Lauesen i Polder sammesteds, fordi han har solgt en Gaard som han forhen skal have bortforpagtet til Suppliantens nuhavende Hustrue, bevidnes hermed. Ringkjøbing, den 19 May 1819. Melbye fuldm.”

Læst i Retten 19 May 1819.

Dok. Forligskommissionens skrivelse af 19 maj 1819.

”At Sagen indklaget af Christen Christensen i Nysogn imod Hans Lauridsen ibidem ang. en til Bedste for Klagerens nuværende Hustrue oprettet Forpagtningscontract, hvorved denne troer sig fornærmet, af Mangel paa mindelig Forening ved Forligelsescommissionen d 26 April 1819 til Rettergang maatte henviises, bliver herved i Overensstemmelse med Forligs Protocollen attesteret.

Ringkjøbing d. 19 Mai 1819 – Frost.”

Læst i Retten 19 May 1819.

Dok. – Stævning af 21. maj 1819.

Christen Christensen indstævner Hans Lauridsen Polder at møde i retten den 9. juni 1819 ”for at høre tvende uvillige Mænd, der hverken er paa den ene eller andens Partie, fra Retten udmeldte, til i Medfør indgaaet Forlig under 19^de dennes, at taxere, den Gaard i Røiklit, som bemeldte Christen Christensen har i besiddelse, samt derefter at høre Taxationsmændenes Forretning, her inden Retten afhiemlet og med Lovens Eed bekræftet.”

Dok. Taksationsforretning 15. juni 1819.

”Efter Rettens udmeldelse Indfandt vi os under Tegnede Taxations Mænd for at taxere den Gaard i Sønder Røiklit paa Holmsland, som Hans Lausten Polder Nu Ejer, og Kristen Kristensen og hans Kone Anne Laust Datter har haft i forpagtning i 2^de Aar, samme Gaard er Taxeret efter vores beste skiøn og samviitighed, som vi med Lovens Ed vil bekræfte – Gaardens hart Korn – 2 Tdr 7 skp 2 fr 1¾ Alb – og hoved Pacelen af Iver Madsens gaard som samme Ejer, er hart korn – 1 skp 1 Alb – samme gaar og hoved Pacels hart Korn med bygning og besætning samt Jord Ejendom af Ager og Eng, forte og Alt hvad der til høre Er Taxeret i S.H.C (slesvig-holstensk courant) Summa 1122 R^dr 4 m er Rigsbankpenge rede Sølv 1796 ^rbd 1 m 10 s.

Saa Ledes er Padseret af os d. 15 Juni 1819. Jens Pugflod Peder Knudsen

Overværende Ved forretning og med samme fornøiet.

Kristen Kristensen med Paa holden Pæn Hans Lauridsen. Fremlagt, læst og endelig afhiemlet i Ulfborg Hind Herreders Ret d 16. junii 1819. S. ”

Dok. Hans Lauridsens Promemoria af 20. august 1819.

”Promemoria ! Ved en inden Ulfborg Hind Herreders respective Ret den 16 Junii d A, med min Svoger Christen Christensen af Nye Sogn indgangen Forening om Overdragelse til ham, af en mig tilhørende Gaard i Sønder Røjklit i Nye Sogn, som han hidtil af mig har havdt i Forpagtning, forpligter han sig til for Kiøbesummen 1796 ^rbd 1 m 10 s rede Sølv, efter Fradrag af 35 ^rd Hamborg courant, at stille mig god og forsvarlig Selvslyldner Kaution inden den 28^de Ju- nii sidstleden, for at berørte Kiøbesum prompte skulle blive betalt i Snapstinget 1820; eller hvis han ikke saae sig i Stand til inden bemelte 28^de Junii at præstere saadan Kaution, da at fratræde den mig tilhørende og af ham hidtil forpagtede Gaard, og at overlevere mig samme tilbage med Besætningen til Raadighed og eie, imod at hans Hustrue skulle nyde af mig den Koesføde og Huusværelse som omtales i en anden imellem os oprettet Kontract. Da nu min Svoger bemelte Christen Christensen hverken sidste 28^de Junii eller siden har præsteret den belovede Selvskyldner Kaution, endskiøndt af mig flere Gange forlangt, og han heller ikke er villig til at fratræde og overlevere mig til egen Raadighed, min tilhørende, men i hans Besiddelse værende Gaard, saa finder jeg mig beføiet til at saggive ham derfor, i Fald han ikke ved Kommissionens Mægling, hvortil jeg beder ham indkaldt, bequemmer sig til at afstaae og overlevere mig min Gaard og besætning i Følge den i Retten indgangne Forening, da han ei til den bestemte Tiid har præsteret Selvskyldner Kaution.

Polder i Nye Sogn den August 1819. Ærbødigst Hans Laursen.

Til S T Forligelseskommissionen.”

Dok. Forligelseskommissionens skrivelse af 30. august 1819.

”I Følge forestaaende Klage indkaldes Christen Christensen i Nysogn til Møde for Forligelseskommissionen paa Ringkiøbing Raadstue Mandagen den 30 August næstk. Formidd kl 10 Slet. Med Paategning om lovlig Forkyndelse fremlægges denne Indkaldelse i Kommissionesmødet til anførte Tid og Sted.

Ringkiøbing d. 21 aug 1819. Frost.

Denne Indkaldelse er lovlig forkøndet for Christen Christensen d 24 August 1819 af Jens Pugflod Kristen Juulsgaard.

At i forommeldte Sag ved Forligs Kommissionen den 30 August 1819 ingen Enighed var at bemærke men at samme til Rettergang maatte henviises bliver herved i Overensstemmelse med Forligs Protocollen attesteret.

Ringkiøbing d. 30 Aug. 1819. Frost”

Dok. Stævning af 11. september 1819.

På Hans Lauridsens foranledning indstævnes Christen Christensen at møde for retten 22. september 1819 i anledning af mislig opfyldelse af den 16. juni mellem Christen Christensen og Hans Lauridsen indgåede aftale om gården i Sønder Røjklit og Christen Christensens lovede selvskyldnerkaution.

JP fol. 427b. 1819, 22. september. Retsmøde.

”For Retten fremkom Selveier Gaardmand Hans Laursen af Poller og overleverede til Retten N^o 1 En Stævning af 11^te September sidst mod Chr. Christensen af Nør Røjklit i bemeldte Nye Sogn, den blev læst og lyder Fol. – N^o 2 Forligskommissionens Attest at Sagen der sidste 20^de Aug forgiæves til Forliig har været foretaget, den lyder Fol. – N^o 3 Udskrivt af Ulfborg Hind Herreders Justitsprotokol af det Passerede i en Sag mellem Chr. Christensen og Hans Laursen sidste 16 Junii til Actens Vedhæftning og N^o 4 Citantens Indlæg af Dags Dato der blev læst og lyder Fol. – hvorefter han indlod Sagen. Indstævnte Christen Christensen mødte og bad Protocollen tilføre efter en ihændehavende skrivtlig Seddel saaledes ”Christen Christensen mødte og forklarede, at han alt for langsommelig Tiid siden har havt fornøden Anstalt for at Hans Laursen kunde være sikret for skadesløs Betaling af Kiøbesummen paa Gaarden i S. Røjklit som Indstævnte har afkiøbt denne. Hvorom er med Hans Laursens Samtykke oprettet skrivtlige Documenter, der nærmere skal blive godtgiort og beviist, men som formedelst Citantens Ustadighed ikke er blevet underskrevet af rette vedkommende. Christen Christensen udbad sig Beskrivelse af det i Dag passerede og Sagen udsadt i 4 Uger for at tage Contra og Vidnestævning samt at sætte sig skønt til¹⁾ at frembringe tydelige Beviiser. Den begjærte Beskrivelse og Opsættelse blev ham uimodsagt bevilget, og beroer Sagen saaledes til den 20 October næst.”

______________________________________________________________

1) sætte sig skønt til: sætte sig på vagt for.

Dok. Hans Lauridsens indlæg i retten 22. september 1819.

”S T Ulfborg Hind Herreders Ret!

Det Spørgsmaal jeg udi nærværende mod Christen Christensen i Røiklit i Nye Sogn anlagte Sag, ønsker paakiendt af den ærede Dommer, er efter min Meening hverken indviklet eller problematisk. Det hermed irettelagde Udskrivt af et med Sagvolderen herved Retten under 16^de Junii d A indgangne Forlig, viser paa det bestemteste og tydeligste, at jeg havde overdraget Christen Christensen min tilhørende Gaard i Røiklit i Nye Sogn som han hidtil af mig har havdt i Forpagtning, til Eie, under den Betingelse at han for Kiøbesummen 1796 ^rbd rede Sølv efter 35 ^rd HamborgCourant fradrag, skulle stille mig betryggende Selvskyldner Kaution under sidstafvigte 28^de Junii, men i Tilfælde han ei til denne Tid kunde præstere den belovede Kaution, skulle Handelen gaae tilbage og Christen Christensen strax fratræde og til mig overlevere bem. af ham hidtil forpagtede og mig tilhørende Gaard i Røiklit, Nye Sogn, med Besætning, imod at jeg skal give ham eller hans Kone en Koesføde som omtales i en ældre imellem os oprettet Kontract, 4 og 5 Post. See til Beviis herom, de Steder jeg med Rødkridt have udpeget i foromtalte Retsforlig. Naar jeg nu paastaaer at Christen Christensen skal fratræde Gaarden quæstionis og overlevere samme tidligemed Besætning til mig, fordi han ikke til sidstafvigte 28^de Junii præsterede den belovede og tilforpligtede Selvskyldner Kaution for sammes Kiøbesum, saa fordrer jeg ikke meere end at jeg stricte og ustridig har den fuldkommeste Ret til, i Følge det omtalte og her i Dag fremlagde Retsforlig. Men Christen Christensen vil ikke fratræde og til mig overlevere omtalte Gaard og Besætning. Jeg maae derfor anvende de Tvangsmidler loven og den strænge Ret hiemler mig.

Videre Analyse finder jeg for denne Sinde udi denne Sag at være ufornøden, thi det er saare indlysende : at naar Sagvolderen Christen Christensen ikke opfyldte det første Vilkaar, nemlig: at skaffe betryggende Selvskyldner Kaution for Kiøbesummen til den bestemte Tid, maatte han være forpligtet til at opfylde det andet, nemlig at fratræde Gaarden som tilhører mig.

I Overensstemmelse hermed paastaaes

1, at indstævnte Christen Christensen, under en daglig Mulct til Amtets fattigkasse, tilpligtes at fraflytte og til mig overlevere den Gaard i Røiklit Bye i Nye Sogn, som han af mig hidtil har havdt i Forpagtning, imod at jeg aarlig præsterer til ham eller hans Kone 1 Koesføde.

2 At han erstatter mig efter uvillige Mænds Skiøn, den Skade som jeg maatte være tilføiet derved, at Gaarden quæstionis med dette Aars Afgrøde ei til mig, efter Foreening, blev overleveret sidste 28^de Juni, da den belovede Selvskyldner Kaution udeblev.

3 At han under samme Tvangsmidler som under N^o 2 er giort Paastand om, tilpligtes med Gaarden at overlevere mig den taxerede Besætning.

4 at han betaler Sagens Omkostninger med 25 ^rbd Sølv, og med Mulct for unødig Trætte ansees.

Saaledes, med total Benægtelse af alt ubevist som Indstævnte maatte fremføre, indlades Sagen til Doms. ’

Nye Sogn den 22 Sept 1819. Ærbødigst Hans Laursen.”

JP fol.435. 1819, 20. oktober. Retsmøde.

”Sagen anlagt mod Christen Poulsen Christensen i Sønder Røjklit i Nye Sogn af Hans Laursen i Polder blev foretaget. Indstævnte mødte og bad om Anstand i 14 Dage til at erhverve Attest fra Amtet om at have indgivet Ansøgning om benefic. paupert. som han ikke til i Dag har kunnet erholde formedelst Sessionen. Den begjærte Anstand blev uimodsagt af Dommeren bevilget til næste 3 Novbr.”

Dok. af 2. november 1819 om beneficium paupertatis.

”At der endnu ikke er indløben Resolution om Christen Christensens Ansøgning om benef. Paup. i en Sag mod Hans Laursen Polder begge af Nye Sogn, bevidnes herved.

Ringkiøbing Amthuus, den 2 Nov, 1819. Kolbye fm.”

Læst i retten 3. november 1819.

JP fol. 439. 1819, 3 november. Retsmøde.

”Sagen Hans Laursen Polder contra Christensen blev foretaget. For Indstævnte Christen Christensen mødte Examinatus juris Siersbek og fremlagde Amtets Attest af Gaars Dato om at ingen Resolution er indløben paa en Ansøgning om Beneficium paupert. Til den Ende bad han ærbødigst om Anstand i 3 Uger. Sagfører Christensen som var mødt for Citanten og ville afvarte hvad fra Indstævnte maatte fremkomme, forbeholdt alt lovligt til Tiid og Sted, og den begjærte Anstand fra Rettens Side bevilget efter forlangende til den 24 November.”

JP fol. 445. 1819, 24. november. Retsmøde.

”Sagen Hans Lauridsen Polder contra Christen Christensen blev foretaget. For Retten mødte Siersbek af Ringk. og med Hensyn til at det Kongelige Danske Cancellie nu har afslaaet den af Indstævnede indgivne Ansøgning om Beneficium paupertatis, bad Sagen, til Contra Begegnelse, udsadt i 14 Dage. Sagfører Christensen mødte for Citanten og, Paa Grund af at Indstævnte har havt fleere vel?benyttede Opsættelser samt med Hensyn til at hans Begiæring om Opsæt- telse i Dag ikke tydelig tilkiendegiver hvad han tilsigter med samme, exigerede mod Udsættelse og paastoed Dom i Sagen. Med Forbehold af nærmere paaskiønnende med (vurdering af) Hovedsagen, bevilgede Retten Opsættelse til den 8 December næstkommende til endelig Tilsvar i Sagen.”

JP fol. 449b. 1819, 8. december. Retsmøde.

”Sagen Hans Laursen Polder contra Christen Christensen blev foretaget. Fra sidstnævnte fremkom den i Sagen udtagne Contra-Stævning, som falder i Rette den 22^de næstkommende, til hvilken Tiid efter Indstævnte bad Sagen udsadt, da der samme dag agtes afhørt nogle Vidner efter Stævningens Formelding. For Citanten mødte Sagfører Christensen fra Ringkiøbing og ved at referere det tilforn i Sagen fra Citantens Side Passerede, protesterede mod Reflection af den i Dag fremkomne Contra-Stævning, som kuns sigter til Sagens Forhaling. Han paastoed dernæst forøget Omkostninger tilkiendt og Sagen, i Medfør det til Indstævnte næstforrige Tægtedag giorte Indlæg optaget til Doms. Christen Christensen var ikke mødt men da Søren Siersbek fremlagde den forommeldte Contra Stævning, der i Gaar af Dommeren egenhændig blev overleveret Christen Christensen, saa finder Dommeren sig ikke beføjet til at nægte den forlangte Udsættelse i Sagen til den 22 næstkommende, og til denne Tid beroer altsaa Hovedsagen.”

Dok. af 7. december 1819. Christen Christensens kontrastævning.

Herredsfoged Sponneck Gjør Vitterligt: For mig andrager Christen Christensen fra Sønder Røiklit paa Holmsland, hvorledes han skal finde sig nødsaget at contra-behandle Sagen, anlagt mod ham af hans Svoger Hans Laursen fra Polder i Nye Sogn, som blev incamineret ved Ulfborg Hind Herreders Ret sidst- afvigte 22 September, betræffende Gaarden i Sønder Røiklit, som contracitanten bemeldte Christen Christensen har i lovlig Besiddelse og paa den mest lovlige Maade tænkes kan, har kiøbt af bemeldte sin Svoger Hans Laursen, der er tilbudet den Kaution, som denne saavel i sin Stævning samt sit Indlæg paaberaaber sig, ikke at have kunnet faae, om hvilket kan føres fuldkomment Beviis; hvorfor Christen Christensen i Henhold til sin gode og retfærdige Sag er denne Contra-Stævning begiærendes. Thi indstævnes hermed meerbemeldte Hans Laursen fra Polder, at møde mig inden Ulfborg Hind Herreders Ret Onsdagen den 22^de førstkommende, sædvanlig Tingtid for Contra-Sag at modtage, Documenter at see fremlagde, Vidner saavel stævnte som ustævnte at høre førte, retmæssig og lovlig Paastand at anhøre og endelig Dom at lide, ikke alene til at lade Christen Christensen faae Gaarden i S. Røiklit til Eie og derpaa efter den ved den for Ulfborg Hind Herreders Ret indgaaede Forening til den bestemte Tid meddele ham lovformeligt Skiøde samt at holde sig til den Contract, hvorved han er tilstillet Kaution, den han har modtaget og mundtlig erklæret at være fornøiet med, indtil Snapstinget 1820, til hvilken Gaarden skal tilhøre Contra-Citanten til fuld Eie. Desforuden maa Indstævnte saa fremt Sagen ikke vorder mindelig afgiordt forvente at straffes som den der elsker Trætte og at betale denne Sags Omkostninger aldeles skadesløse.

Til at vidne i denne Sag indstævnes Niels Strandgaard i Gammel Sogn og Jens Pugflod i Nye Sogn at møde til anførte Tid og Sted saafremt de ville undgaae at bøde deres Faldsmaal, for under Eed at forklare hvad de vide.

Forelæggelse og Lavdag er afskaffet, see F^t 3 Junii 1796.

Under min Haand og Embedssegl

Ringkjøbing Byfoged Comptoir den 7 Dec. 1819. Sponneck

betalt 53 s Sølv

Forevist i Retten paa Ulfborg Hind Herredsting den 8 December 1819

Sponneck

Denne Stævning er lovlig forkÿndet for Niels Strandgaard.

Denne Stævning er for mig forkøndet Jens Pugflod

forkøndet for Hans Laursen d 15 December 1819 af

Jens Pugflod Kristen Juulsgaard

Fremlagt og læst i Retten den 22 Dcbr 1819 Sponneck”

Dok. af 22. december 1819. Spørgsmål til vidnerne.

”Quæstioner til de indstævnte Vidner Jens Pugflod i Nye Sogn og Niels Strand- gaard i Gammel Sogn.

1 Spørgsmaal. Var Vidnet nærværende i Ringkjøbing, en Dag først i Julii Maaned dette Aar, da Hans Laursen Polder og Christen Christensen Sønder Røiklit vare forsamlede betræffende den Kaution, som denne skulde stille hiin for Gaarden hvorom de nu føre Proces ?

2 Spørgsm. Blev det ved denne Leilighed afgjordt, hvad Sikkerhed Hans Laursen skulde have for Udbetalingen af Kiøbesummen for Gaarden i S. Røiklit, som Christen Christensen har kiøbt af ham ?

3 Spørgsm. Veed Vidnet, at der blev en frivillig Contract indgaaet, hvorved Christen Christensen stillede Hans Laursen Kaution for 900 ^rbd rede Sølv, og at denne Contract baade skulde underskrives af Christen Christensen og hans Kautionister, samt af Hans Laursen selv, saa snart den blev overskrevet paa stemplet Papiir ?

4 Spørgsm. Veed Vidnet at Hans Laursen selv tog Christen Christensen god for 131 ^rbd 1 m 10 s rede Sølv og derhos fandt sig fornøiet, naar Christen Christensen kunde skaffe skriftlig Tilstaaelse fra Panthaverne, at de tog ham god for den øvrige Deel af Kiøbesummen ?

5 Spørgsm. Blev der i den Anledning oprettet noget skriftligt, og fandt Hans Laursen sig dermed fornøiet, eller erklærede han at det var skeet alt med hans Villie, og han ville vedblive at vedstaae saadant ?

6 Spørgsm. Er det Vidnet bekiendt, at Hans Laursen siden har nægtet at modtage den een Gang frivillig antagne Kaution og nægtede at underskrive de Documenter hvortil han sig i den Anledning en Gang havde forpligtet ?

7 Spørgsm. Veed Vidnet mere som kan tiene til Oplysning i denne Sag ?

Sønder Røiklit den 22 December 1819 Christen Christensen

Til den respective Ulfborg-Hind Herreders Ret

Fremlagt og læst i Retten den 22 Decbr 1819 Sponneck”

1819, 22. december. Retsmøde. JP fol. 453.

”Sagen Hans Lauridsen contra Christen Christensen blev foretaget. Christen Christensen mødte og fremlagde en til i Dag udtaget Vidnestævning hvorefter han bad de indstævnte Vidner fremkaldt og paa lovlig Maade forelagt de af ham ligeleedes fremlagte Spørgsmaal til Besvarelse. Dommeren læste de fremlagde Dokumenter der bleve indførte og lyder Fol. – Christensen mødte for Citanten og forbeholdt dennes lovlige Ret under det agtende Tingsvidne. De indstævnte Vidner bleve fremkaldte. VidneEedens forelæsning for dem af Lovbogen oplæst, hvorefter som 1^ste Deponent under det erhvervede Tingsvidne fremstoed Gaardmand Niels Strandgaard paa Holmsland, som efter paa lovlig Maade at være eedfæstet besvarede Citantens Spørgsmaal saaledes: Til 1^ste Sv: Ja. Vidnet var nærværende ved den omspurgte Samling hos Søren Siersbek i Ringkjøbing. Til 2. Sv: det blev vedtaget mellem paagjeldende Parter Hans Laursen og Christen Christensen at Vidnet og Sognefoged Jens Puflod skulde være Kautionister for 900 ^rbd R.S. hvilket Vidnet ogsaa erklærede sig villig til, under Betingelse af at Christen Christensen gav ham Sikkerhed for hans Kaution, men da sidstnævnte ikke senere kunne tilveiebringe den Sikkerhed som var betinget paa Grund af Christen Christensens Ejendomme vare pantsatte forhen, hvorfor Vidnet og Jens Puflod ei i samme kunde erholde den forlangte Betryggelse for deres indgaaede Kaution. Til 3 Sv: den ommeldte dag, hvis Dato ei erindres, inde hos Søren Siersbek, blev der affattet af denne sidstnævnte et Document mellem Christen Christensen og Hans Laursen hvori mellem dem blev contraheret at Vidnet og Jens Puflod skulde være Kautionister for 900 ^rbd R.S. der i paafølgende Snapsting 1820 skulde indbetales Hans Laursen, men hvis Underskrivt Vidnet og Jens Puflod nægtede at underskrive paa forommeldte Grund at den betingede Sikkerhed for Kautionen ei kunde stilles. Hans Laursen ej agtede derfor denne Gang at underskrive det opsatte dokument for sit vedkommende forinden at Panthaverne havde samtykket at de Ejendomme maatte blive frie for Gjeld som begge Kautionister havde forlangt til Sikkerhed for deres Kaution. Til 4^de Sv: Under Betingelse at Christen Christensen præsterede Vidnets og Jens Puflods Kaution for 900 ^Rbd R.S. som forhen meldt, tog Hans Laursen Christen Christensen selv god for nogle Penge, men hvor mange Erindrer Vidnet ikke ligesom det ogsaa under samme Vilkaar blev vedtaget af Hans Laursen, at han vilde være fornøjet naar Christen Christensen kunde skaffe skrivtlig Tilstaaelse hos Panthaverne for at disse ville tage Christen Christensen god for den resterende Deel af Kjøbesummen. Til 5^te Sv: Hans Laursen havde intet imod at underskrive det oprettede skrivtlige Document, naar Vidnet og Jens Puflod havde villet underskrive som Kautionister og Ejendommen derfor havde været frie for Forhæftelser. Til 6^te Sv: Vidnet har for sin Deel ikke senere tilbudet Hans Laursen at være Kaution, og veed derfor ikke om Hans Laursen har nægtet at modtage samme i det Tilfælde at Christen Christensen gientagen maatte have tilbuden Vidnets og Jens Puflods Kaution. Til 7^de Sv: Nei. – Christensen bad, at Vidnet maatte tilspørges for det 1. Det var jo altsaa kuns Speculation om Kaution og Sikkerhed for Kjøbesummen der som omforklaret fandt Sted inde hos Søren Siersbeck, saaledes som i Vidnets Svar paa 2^det og 5^te Spørgsmaal er nedskrevet, uden nogen bestemt Afgiørelse i saa Henseende derstæds fandt Sted ? 2 Har Vidnet siden omspurgte Tiid – 6 Julii sidstleden, erfaret at Christen Christensen enten selv eller ved nogen anden, har ladet Hans Laursen tilbyde Kaution og Sikkerhed for Kjøbesummen af Gaarden i Røjklit for 900 ^Rbd R.S. ? Til Citantens 1^ste Sp Sv: Der blev intet videre bestemt end saaledes og under den Betingelse Vidnet forhen har omforklaret. Til 2 Sv: Vidnet vil for sin Deel ikke være Kaution, da den forlangte Sikkerhed ikke den Gang blev stillet. Vidnet har ikke hverken seet eller erfaret at Christen Christensen har tilbudet Hans Laursen nogen Kaution. Vidnet blev derpaa fra Retten dimitteret efter at dets Forklaring var oplæst og befunden rigtig.

Derefter fremstoed, som 2^det Vidne, Sognefoged Jens Puflod fra Holmsland, der blev foreholdt de fremlagde Spørgsmaale, som efter at være eedfæstet besvarede saaledes: Til 1^ste Sv: Ja og Tiden var den 6^te Julii. Til 2 Sv: Hans Lauridsen skulde have Vidnets og Niels Strandgaards Kaution for 900 ^Rbd RS, og til Sikkerhed for denne af Vidnet og bemeldte Mand indgaaede Kaution, blev dem af Christen Christensen lovet Overdragelsen af et Styk Ejendom omtrent paa en 10 skpr HK. Til 3 Sv: Der blev rigtig oprettet en Contract, hvorved Christen Christensen skulle stille Hans Lauridsen Kaution for 900 ^Rbd R.S. i hvilket Document Vidnet og Niels Strandgaard vare indskrevne som Kautionister, men da Chr. Christensen ikke den Gang kunde godtgiøre at de Eiendomme vare frie for Giæld, der skulle sikkre Vidnets og N. Strandgaards Kaution, saa kunne de ikke ved Underskrivt indgaae samme. Til 4^de Sv: Hans Laursen tog Christen Christensen selv god for nogle Penge, men hvor mange det var erindres ikke, dog under Betingelse, at Kautionen som meldt blev stillet for de øvrige. Til 5^te Sv: Jo der (blev) opsadt et Document i denne Anledning, hvormed Hans Laursen var fornøjet, dog under Vilkaar at Vidnet og Niels Strandgaard skulle paategne samme deres Kaution for 900 ^Rbd. Hans Laursen underskrev imidlertid ikke dette Document, da Vidnet og Niels Strandgaard ikke ville kavere for (hæfte for) 900 ^Rbd RS, efter som den Sikkerhed de der havde fordret ikke kunne stilles dem af Christen Christensen. Til 6^te Sv: Det er ikke Vidnet Bekjendt at Hans Laursen enten har nægtet eller antaget nogen Kaution; at Hans Laursen nægtede den Gang af allerede anmeldte Grund at underskrive Documentet er forhen forklaret. Til 7^de Sv: Den 16 Aug sidstleden var Vidnet i Foreening med Christian Terkelsen paa Holmsland, efter Anmodning af Hans Laursen hos Christen Christensen for at udfærdige dennes Erklæring om han kunde stille Hans Lauridsen Kaution for omtrent imellem 7 og 800 ^Rbd R.S. – dette hverv udførte Vidnet i Egenskab af Beskikkelsesmand for at modtage Christen Christensens Erklæring, hvilken denne afgav saaledes, at han kunde stille Kautionen men den var ikke tilstæde. Christensen bad Vidnet forelagt de 2^de til Niels Strandgaard fremsadte Contra Spørgsmaale, samt dernæst for det 3^die spurgt: Om Vidnet og Niels Strandgaard vedstode deres Løfte om at være Kautionister for 900 ^Rbd R.S. af Kjøbesummen til Hans Luridsen, endog paa den Tiid, da Vidnet i Egenskab som Beskikkelses-Vidne var tilstæde hos Christen Christensen efter Hans Laursens Requisition ? Vidnet besvarede Citantens Contra-Spørgsmaale saaledes – Til 1^ste Sv: Naar Christen Christensen havde den Dag havde været istand til at erhverve Vidnets og Niels Strandgaards Kaution, da kunde det til Underskrivt færdige Document bleven paategnet, men da dette ikke skeete saa er det Passerede at ansee for en Underhandling. Til 2. Sv: Nei – Vidnet vil ikke nu være Kaution for den efterspurgte Sum, da Christen Christensen ikke var istand til at forskaffe den fordrede Betryggelse – det øvrige af Sp. ved Vidnet intet om. Til 3 Sv: Nei. Vidnet ville ikke den Gang for sin Deel være Kaution. –

Christen Christensen bad Vidnet tilspurgt – for det 8: Kan Vidnet nægte at Indstævnte den Aften at han og Christian Terkelsen var samlet i Vidnets Huus hvor Christen Christensen var tilstæde, da hørte at Christen Christensen tilbød Hans Lauridsen Kaution for den heele Summa ? Sv: Ja, Christen Christensen tilbød at ville stille Kaution for den fulde Sum. Christensen bad Vidnet tilspurgt: Om den omforklarede Kaution som Chr. Christensen ville stille, blev præsteret omvundne Aften eller ved nogen senere Leilighed ? Sv: Denne Kaution er ingensinde Vidnet bekjendt, bleven præsteret. Chr. Christensen bad derefter Tingsvidnet sluttet, sig Beskrivelse meddeelt og Hovedsagen udsadt i 6 Uger. Dommeren udsatte Sagen til Onsdagen den 26. Jan. 1820.”

1820, 26. januar. Retsmøde. JP fol.2b.

“Sagen Hans Lauridsen Polder contra Christen Christensen blev foretaget. For indstævnte mødte Siersbek og foreviste i Retten een til den 9^de Febr. næstk. fornyet udtaget Vidnestævning paa Grund af hvilken Stævning han bad Hovedsagen udsadt i 3 Uger. Christensen mødte for Citanten og forbeholdt sine lovlige Indsigelser mod den agtende Tingsvidneføring til Tiid og Sted. Sagen blev altsaa udsadt til i dag 3 Uger den 16 Febr.

Dok. Stævning af 25. januar 1820.

Christen Christensen begærer, der udstedes kontinuations-stævning for at få yderligere oplysninger i den mod ham af Hans Lauridsen anlagte sag. Hans Lauridsen indstævnes at møde for retten 9. februar 1820. Tillige indstævnes Jens Pugflod, Niels Strandgaard og Christian Terkelsen for at afgive deres edelige forklaringer om, hvad de ved til oplysning i sagen.

Dok. Spørgsmaal til vidner 9. februar 1820

”Quæstioner til de indstævnte Vidner Christian Terkelsen, Niels Strandgaard og Jens Pugflod.

a Til Christian Terkelsen

1 Sp. Erindrer Vidnet at Christen Christensen i S Røiklit sidste Sommer, en Dag han mod Aftenstunden, uden for sin Gaard /da Sognefogden tillige med Vidnet affordrede hiins Erklæring/ sagde, at han vilde skaffe Hans Laursen Polder Kaution, for Kiøbesummen af den af Hans Laursen kiøbte Gaard ? Og erindrer Vidnet, at Christen Christensen sagde: at han vilde rette sig efter de i den Henseende oprettede Documenter ?

2 Sp. Har Vidnet hørt, at bemeldte Hans Laursen siden har anbuden at modtage Kaution og paa hvilke Grunde ?

b Til Niels Strandgaard og Jens Pugflod

Har Vidnet erfaret at Hans Laursen nogensinde i den senere Tid har været at formaae til at modtage den ham een Gang anbudne Kaution, eller og en anden i dens Sted for Gaarden i S. Røiklit, som forhen har været ham anbuden ?

S. Røiklit paa Holmsland 9 ^Febr. 1819 Christen Christensen

Til Den respective ret i Ringkjøbing.

fremlagt og læst i Retten den 9^de Febr 1820. Th Thorlacius”

1820, 9. Februar. Retsmøde. JP fol.4b.

”I Retten mødte Christen Christensen af Nye Sogn og til et agtende Tingsvidnes Førelse fremlagde Stævning af 25 Jan. 1820 og Spørgsmaale til de indstævnte Vidner der lyder Folio. - De indstævnte Vidner Christian Terkildsen, Niels Strandgaard og Jens Pugflod vare tilstæde.

For Citanten mødte Sagfører Christensen af Ringkiøbing og under Forbeholdenhed af alt lovligt ville afvarte (deltage i, overvære) det agtende Tingsvidne, dog maatte han forinden Vidnerne admitteres til Forklarings Aflæggelse, bede Retten behageligt at forelæse de 2^de forhen i nærværende Sag afhørte Vidner Jens Pugflod og Niels Strandgaard, deres tilforn aflagde Vidnesbyrd, og til den Ende opfordre Vidne Citanten at fremlægge det under 22^de December førte Tingsvidne, eller i Mangel deraf afvise Vidneføringen forsaavidt disse 2 angaaer, da det var rimelig at bemeldte Vidner nu ikke nøiagtig kan erindre hvad de tilforn i samme Sag vidnet har. Christen Christensen fremlagde i den Henseende til Afbenyttelse for Retten af det den 22 Decbr f. A. førte Tingsvidne. For Retten fremkaldtes derpaa 1^ste Vidne Christian Terkildsen, som efter at have tilligemed de øvrige indstævnte Vidner anhørt Eedens Forklaring aflæst, med Advarsel at vidne Sandhed og vogte sig for Meen Eed, efter derpaa aflagt Eed besvarede de fremlagde Spørgsmaale saaledes: Til 1^ste Sv: Vidnet erindrer: at omtrent den 16^de Aug var han tilstæde hos Christen Christensen, som da sagde at han havde Kaution og foreviiste 2 Mænds Kaution nemlig Jens Lauridsen i Stadil og Milter af Klegod som begge havde undertegnet sig for en Sum, men hvor meget hver, erindrer Vidnet ikke, og en 3^die Mands Under- skrivt, Iver Mogensen, uden afgiørende af nogen bestemt Sum, som han kautionerede for. Det øvrige af dette Spørgsmaal kan Vidnet ikke afgive noget bestemt om. Til 2^det Sv: Nei. Christensen bad dette Vidne tilspurgt i Anledning af det Svar paa Vidne Citantens 1^ste Quæstion: 1 om Vidnet veed at det af Christen Christensen foreviiste Document var et lovlig Selvskyldner Kautions Beviis og om Hans Laursen erklærede sig med samme tilfreds ? 2 Om Vidnet lagde Mærke til at ommeldte Kaution var for den Heele Kiøbesum som Gaarden i Røiklit skulde Koste ? dertil savrede Vidnet: Til 1^ste Derom veed Vidnet intet bestemt. Til 2^det Sv: Vidnet kan erindre at den ikke var for den Hele Kiøbesum, men for hvormeget eindres ikke. Christensen bad endnu for det 3. tilspurgt om Vidnet ei kan huske at Hans Laursen erklærede ved omvundne Leilighed at han af fleere Aarsager ikke kunne antage den for en Deel af Kiøbesummen anbudne Kaution, som i alle Tilfælde ufyldestgiørende, især da aldeeles ikke kunde præsteres Sikkerhed for den øvrige Deel ? Sv: Da Kautionen ikke var fyldestgiørende blev den ikke Hans Laursen da tilbuden. Om Aftenen samledes Vidnet, Hans Laursen og Chr. Christensen hos Sognefogden, hvor ingen Kaution fremviistes, og Vidnet heller ikke der hørte noget afgiørende i denne Henseende. Vidnet kunne ikke give videre Oplysning, og da ingen Vedkommende begiærte Vidnet videre tilspurgt blev samme dimitteret. Som 2^det Vidne fremstoed Niels Strandgaard, der efter at være eedfæstet og efter Begiæring anhørte sin forrige Deposition i samme Sag den 22^de Decbr f. A. besvarede de her for Retten fremsatte Spørgsmaale saaledes. Til 1^ste Sv: Hans Laursen har een Gang tilbuden sig tilfreds med den een Gang anbudne Kaution naar samme kunde fyldestgiøres inden forrige Tægtedag i denne Sag. Christensen bad Vidnet tilspurgt: Hvad Erklæring afgav Christen Christensen, da Hans Laursen som omforklaret, den 22^de December f. A. tilbøed at ville modtage som fyldestgiørende, den en Gang forlængst tilforn ombudne utilstrækkelige og ukon- tractmæssige Kaution, naar samme igien kunne præsteres inden sidstafvigte 26 Janr. Sv: Chr. Christensen paastoed at det Omspurgte maatte henstaae til førstkommende Snapsting, og da dette ikke fra Hans Laursens Side kunne tilstaaes, blev intet videre der forhandlet desangaaende. Fremdeles bad Christensen tilspurgt: Om Christen Christensen paa samme Tiid nemlig 22 December f. A. bestemt erklærede ei at være istand til at præstere Hans Laursen nogen som helst Kaution, om omhandlede Kiøbesum ? Sv: Christen Christensen erklærede sig ei istand til at kunne giøre Udveje for Pengene førend tilkommende Snapsting, og ligesaalidet for nogen Kaution. Endelig tilspurgt: Om Christen Christensen da for den til Snapsting anbudne Betaling af Pengene erklærede at ville ikke kunne stille Sælgeren Hans Laursen betryggende Kaution eller anden Sikkerhed ? Sv: Vidnet hørte Christen Christensen sige at han ville om han kunde skaffe Kaution til Snapsting førstkommende. Da ingen af Vedkommende begjærte Vidnet videre tilspurgt, blev samme dimitteret. Som 3^de Vidne fremstoed Jens Pugflod, der efter at være eedfæstet, og efter Begiæring anhørt sin forrige aflagte Deposition i samme Sag den 22^de December f. A., besvarede de fremsatte Spørgsmaale saaledes. Til 1^ste Sv: Vidnet hørte at Hans Laursen tilbøed Christen Christensen afvigte 22^de December at ville modtage den tilforn omtalte Kaution eller anden eller anden tilstrækkelig i dets Sted, naar det Heele kunne afgiøres inden afvigte 26 Janu. Christensen bad at sit første Spørgsmaal maatte forelægges, og besvares af nærværende Vidne. Hertil svarede Vidnet: Christen Christensen erklærede at ville skaffe Kaution, naar det var ham mueligt. Vidnet begiæredes ikke meere tilspurgt og blev derfor dimitteret. Tingsvidnet blev derpaa sluttet, og Beskrivelse efter Begiæring tilstaaet.

1820, 16. februar. Retsmøde. JP fol.6b.

“Sagen Hans Lauridsen contra Christen Christensen blev foretaget. Indstævnte mødte og bad om Udsættelse i 14 Dage paa Grund af at han endnu ei har faaet Beskrivelse af et her for Retten den 9^de afvigte ført Tingsvidne. Christensen for Citanten exipederede (gjorde indvending) mod den forlangte Udsættelse som allene sigter til Sagens forhaling, da Beskrivelse af ommeldte Tingsvidne forlængst er expederet af Herredsskriveren og har lagt færdig til afhændelse af Indstævnte. Til Bevis herom, fremlagde Christensen en Beskrivelse af berørte Tingsvidne, som den 11^te d. M. er expederet, og da Sagen i over et halvt Aar har været udsadt af den Indstævntes Forlangende, uden at han dermed har noteret noget til sit Forsvar, saa maatte Christensen gientage sine foregaaende Begiæringer om Sagens Endelse ved Dom. Dommeren modtog af Citanten til Doms Actens Vedhæftning fremlagde Tingsvidne. Indstævnte vedblev sin Paa- stand om Anstand og lod tillige tilføie ved Fogtmann, at hans Sagfører var syg. Christensen under Benægtelse af det Ubeviislige og Urigtige i Fogtmanns Andragende og under Forbeholdenhed af alt lovligt vedblev sin Paastand. Sagen ”sidste Tægtedag den 26. f.M. blev” udsadt til i Dag efter Indstævntes Forlangende paa Grund af nye Beviisligheder han ville tilveiebringe til sidstafvigte 9^de dennes under et Tingsvidne, dette Tingsvidne er ført og da nu Indstævnte i Dag paastaaer nye Anstand, alleene af den Grund at han ikke har modtaget Beskrivelse af samme, hvilken Mangel Citanten har afhjulpet ved at fremlægge den ham af samme Tingsvidne meddeelte Beskrivelse til Afbenyttelse under Sagen, er Retten ubeføiet til at nægte den forlangte Optagelse under Dom. Hvad angaaer Indstævntes foregivende om at hans Sagfører er Syg, da vilde dette, om endog beviist, ei for ham kunne begrunde nogen Ret til Sagens Ophold. I overensstemmelse hermed eragtes: Den forlangte Anstand kan ikke bevilges Indstævnte, og altsaa er Sagen optaget til Paakjendelse under Dom.”

1820, 23. februar. Domsafsigelse. JP fol. 7b.

“Sagen Hans Lauridsen Polder contra Christen Christensen blev foretaget, og da under samme afsagt saadan Dom. Folio – ”

Dok. ”Dom

Ved dette Søgsmaals Anhængiggiørelse for Retten den 22 September f. A. af Selveier Hans Lauridsen Poller mod hans Svoger Christen Christensen Der har forhen førstnævnte tilhørende Gaard og Besætning i Forpagtning, men som herved paastaaes afkiøbt Citanten, fremlagde denne ved Sagfører Christensen, foruden Citation¹⁾ og Henviisnings Attest, tillige Udskrift af et for denne Ret under 16 Junij f. A. stiftet Retsforlig der som Sagens Fundament er her af deciderende Indflydelse.

Dette, til den for Citantens udfærdigende Doms acts Vedhæftning modtagne, Udtog af Justitsprotocollen godtgiør nemlig: at der forhen mellem Parterne har været reist Sag som ved friie Overenskomst er hævet, samt at Christen Christensen har tilforpligtet sig at fratræde den betingelsesviis Hans Lauridsen sam-

me Dag afkiøbte Eiendom, hvis han ikke forinden den paafølgende 28. f. M. kunde stille ham fyldestgiørende Sikkerhed med Selvskyldner-Borgen, for den Summa 1740 ^rbd 26 m Rede Sølv, der med Tillæg af 56 ^rbd R S, som Christen Christensen tilkom for hans Kones Løn m.m. liquideret, er den betingede Kiøbesum som af Forpagteren skulde udbetales i Snapstinget 1820 for at erholde Eiendoms-Ret over Gaarden quæstionis²⁾

Støttende sig paa Misligholdelsen af denne rene og tydelige Kontract har Citanten paastaaet Christen Christensen depostideret³⁾ fra Gaarden med Besætning og som Tvangsmiddel hertil villet ham tilpligtet saadant under en daglig

Mulct; Denne Fordring maae saa vidt Gaard og Besætning angaaer findes grun-

det i det betingede Forlig, med hvad videre ham forefaldt i Retten den 16 Junij f. A. efter den fremlagde Udskrift, og er een umiddelbar Følge som Contracitanten har paadraget sig ved ei at kunde godtgiøre at have forinden den først fastsatte og senere prolongerede Tidsfrists Udløb tilveiebragt den for Kiøbslutningens Tilsvarelse nødvendige Kaution.

At de tvende fra Kontracitantens Side førte Tingsvidner af 22 December f. A. og 9 Februari d. A., nægtede at oplyse at Underhandlinger har fundet Sted mellem Parterne angaaende den bemanglede Kautions Stilling – endogsaa under selve Sagens Drift, ikke noterede noget til Fordel for Hovedindstævnte er indlysende da samme netop forudsatte Citantens Ret til at tage Gaarden tilbage paa Grund af Terminens Udløb samt godtgiør at han har til forskjellige Tider villet vedstaaet Handelen om Gaarden hvis Indstævnte til forelagte Tider havde kunnet frembyde antagelig Selvskyldner Kaution.

Betræffende Citantens Paastand under N^o 2 i Indlæg af 22 Septbr f. A. da kan samme af Mangel paa Forligsprøve ikke her komme i Betragtning hvilket eene forvirker, at Processens Omkostninger bliver at hæve og Mulcten for unødig trætte bortfalde.

_______________________________________________________________

1) Citation: opsættelig stævning hvorved opnåes en frists forlængelse

2) over Gaarden qoæstionis: over den omtalte gaard.

3) depostideret – ikke fundet i nogen ordbøger – vel = deposteret: fortrængt, flyttet bort.

At det i Sagen befalede stemplede Papir virkelig er forbrugt attesteres.

Thi kjendes for Ret

Kontracitanten Christen Christensen bør inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse forlade den Gaard i Røiklit Bye i Nye Sogn paa Holmsland med underliggende Eiendomme og tilhørende Besætning, saaledes som samme findes bestemt i den eedeligen afhiæmlede Taxations Forretning af 15 Aug 1819, hvilke han hidtil har havt i Forpagtning, til Hovedcitanten Selveier Hans Laursen Poller, hvorimod denne aarlig for Eftertiden bør præstere til hans Søster forbemeldte Christen Christensens Kone, en Koesføde efter dem 4^de og 5 Post i en mellem Parterne forhen oprettet Forpagtnings-Contract. Processens Omkostninger ophæves. De idømte at efterkomme under videre lovlig Omgang af Udkastelse og Nam efter Loven.

Fremlagt og læst i Retten den 23 Februar 1820. Sponneck”

Arrestforretning 28. februar 1820. PP fol.187.

”1820 den 28 Februari mødte Fogden paa Embedsvegne med tvende tiltagne Vidner Peder Christensen Røiklit og Christen Juulsgaard paa Forpagter Christen Christensens Bolig i Røiklit i Nye Sogn for efter derom modtaget Requisition fra Hans Lauridsen Poller at foretage en Arrestforretning til Sikkerhed for den Besætning han ved Ulfborg Hind Herredstings Dom af 23^de d.M. er tillagt. Requirenten mødte for Protocollen og bad ærbødigst Fogden ville udnævne de tilstædeværende Vidner til at syne al den ham efter Forpagtningscontract tilhørende Besætning og naar samme derefter er registreret, at Fogden da paa Embedsvegne vilde ankyndige lovlig Arrest i samme i Domhavers Betryggelse mod Domfældte at denne ikke senere skulde disponere over nogen Deel af den ham saavel efter Dommen som Forpagtningskontracten tilhørende Besætning; og fremlagde han i denne Anledning den originale her paaberaabte Domsact der den 28^de dennes er forkyndt for Christen Christensen som han udbad oplæst for denne og Arrestforretningen derefter paabegyndt. – Fogden oplæste Doms- conclusionen for den Forretningen overværende Christen Christensen – samme lyder saaledes Folio 223. Og derefter erklærede Domfældte at han forlangte Dommen indstævnet for den Kongelige Landsoverret i Viborg hvorfor han protesterede imod Arresten og forbeholdt sin Ret. Da Forretningens Rigtighed er Documenteret ved den usvækkede Dom saa blev samme af Fogden fremmet og blev da Arrestforretningen fremmet saaledes: 1 sort Hest med to hvide Bagfødder omtrent 11 Aar - en hvidbroget Koe faaet 6 Kalve og en sorthiælmet faaet 10 Kalve - 8 Faar 1 Væder og to spæde Lam – 1 beslagen Vogn med Hauger og et complet Hest tøi med Kæde Skavler – 1 d^o beslagen Vogn – Skovl og Lime – 1 Ploug og Harve – 2 Pleile – 2 River – en Høelee – en Vifte – et Trægreb – en Spade – en Hakkelsekiste med Kniv – 1 Kobberkiedel i Gruben – en Jernbilægger Ovn Mærket paa Forsiden Egeløv? – et 24 Timers Uhr med Fouteral – en rødstribet Overdyne – en hvid Vadmel Underdyne – et gammelt Hølsklæde – to rød og grøn stribede Puder - en hvid bolster Pude – et Kar med 3 Jernbaand – en gammel Ballie med en Strik om – et gammel Kar i Gaarden – en Bøtte med Jernbaand – 1 d^o med Træbaand – tvende Kornsække – en heel og en halv tønde til Øl – et lille Halvanker – en Skiegge med to Jernbaand – 37 forskellige Lerkar – en ? – en Træstoel – en Skieggemand til Øl – en træ Smør buddik – to Flasker og to Glas . to Høns – en Kierne og et Degetrug – en Ildtang – en Tranlampe – en Jern Ovnrager. Desuden blev skrevet omtrent 2 Tønder torsken Rug og en Tønde utorsket Rug – endvidere 7 Tønder Korn i Hakkelse Huuset og et Gulv efter hvilken med utorsket Rug. Alt foran førte vedkiende Requirenten sig som sig tilhørende men da han i sin Tid foruden det foranførte har leveret Christen Christensen en sort Hest som da blev taget til 20 ^rd SHC og 4 Kiør til Værdie 9 ^rd SHC samt 2 Stude, ungnøde a 4 ^rd SHC for Stykket og 3 Kalve a 2 ^rd SHC, saa bad han at Fogden fremdeles vilde registrere følgende Kreaturer, som han paaviste til Sikkerhed for den Værdie han tilkommer for ovennævnte ikke her i Dag fundne Kreaturer; og blev da efter denne hans Begjæring skrevet 1 brun Hest omtr. 11 Aar gammel med sort hale og manke, en sort Hoppe uden Aflægning? omtrent 14 Aar gammel, en brun Følhoppe med sort Hale og Manke 18 Aar gammel – et lille rød Føl – en brun plag med sort Hale og Fødder – en rødgrimet Koe faaet mange Kalve – 1 sort Koe faaet 5 Kalve, en D^o hiælmet faaet 7 Kalve – en en sort Koe lidt hvid faaet 1 Kalv – en rødbroget Gris 3 Aar gammel – en sortbroget Gris 1 Aar – en graae Griis 1½ Aar – to spæde Quiekalve. Ligesom Requirenten ogsaa forbeholdt sig nærmere at foranstalte Udlæg i det sidst anførte til Betryggelse for saavel de ei tilstædeværende samme Kreaturer som ogsaa for det Korn som mangler efter Forpagtningskontracten.

Kammerassessor og Herredsskriver Thorlacius anmeldte han har tilgode hos Christen Christensen hans resterende Retsgebyrer for Sagen anlagt mod ham af Hans Lauridsen Poller tilsammen 9 ^rbd 99 s. Sedler og Tegn, i hvilken Anledning han bad Fogden sørge for at hans Tilgodehavende i sin Tid ved Realisationen af Christen Christensens Ejendele kan forlods udkomme.

Fogden oplæste det i Dag passerede for den tilstædeværende Christen Christensen men denne gik bort uden at sige noget.

Efter Requirentens Forlangende og i Medfør L 1-21Kapitel erklærede Fogden paa Embedsvegne Arrest efter Loven udi alt foranførte registrerede Boehave og Kreaturer samt Korn, saavel det som tilhøre Hans Lauridsen, men som Requisitor siden har havt i Brug i Egenskab af Forpagter som ogsaa det unavngivne Christen Christensen tilhørende, og efter at denne Arrest var her for Retten forkyndiget blev Forretningen her i Dag sluttet og det passerede bekræftet med Underskrift – Sponneck. Som overværende Vidner

Hans Laursen Peder Christensen Christen Juulsgaard

Fogedforretning 16. marts 1820. PP fol.189.

”1820 den 16 Marts var Herredsfogden Kammerjunker Grev Sponneck med tvende tiltagne Vidner Frederic Bolvig af Ringkiøbing og Peder Christensen Røiklit af Holmsland mødte i Røiklit Bye i Nye Sogn paa Forpagter Christen Christensens Bolig sammestæds efter modtaget Requisition fra Domhaveren, og Arrestrequirenten (= den der midlertidigt lader gods beslaglægge)? Selveier Hans Lauridsen Poller.

For Requirenten mødte Sagfører Christensen af Ringkiøbing og fremlagde til Vedhæftning af nærværende Forretning, samt til Afbetiæning (afbenyttelse) under samme, den over Christen Christensen under 23 f. m. ergangne Dom, der er lovlig forkyndt den 28 Februar sidstleden. Saa fremlagde Christensen ogsaa den i Dommen anmeldte Udskrift af Ulfborg Hind Herreders Justitsprotocol, samt et notarial Udtog af imellem Hans Lauridsen og Christian Knudsen Bred- mose under 1^ste May 1817 oprettet Forpagtningscontract med hosføiet Specification af samme dok. over den Besætning og Inventarium som tillige med Gaarden quæstionis af Requirenten er blevet bortforpagtet. Vel er den ommeldte Forpagtnings-Contract oprettet mellem Requirenten og en tredie Mand, men da domfældte Christen Christensen har indgaaet i alle de Forpligtelser med Hensyn til denne Forpagtning og Aftiening af Besætningen, som Christen Knudsen Bredmose har paadraget sig, saa er Udtoget af Contracten fremlagt i det Øiemed at denne med Hensyn til Besætningens Afleverelse maatte følges og saafremt den derudi benævnte Besætning ikke altsammen er tilstæde i Dag da at der for den manglende Del maatte ankyndiges Udlæg i Christen Christensens egne forefindende Eiendeele, saavelsom og for denne Forretnings Bekostning og dennes Forkyndelse, der under denne Forretning behagelig bedes opgiort.

Dernæst Christensen bad at Fogden behageligt ville opfordre Christen Christensen til strax at udflytte og fratræde Gaarden med dens Besætning, samt i Rettens Overværelse at giøre Aflevering af den hidtil i Brug havte Besætning, og saafremt han maatte findes uvillig dertil, da i første Tilfælde at anvende den Tvang af Udsættelse som Dommen og den positive Lovgivning hiemle Domhaveren, samt i sidste Tilfælde, nemlig med Hensyn til Besætningens Aflevering at udtage samme af den her i Gaarden værende Besætning og Inventarium; og for saa vidt alt ei er tilstæde da at give Domhaveren lovligt Udlæg.

Fogden oplæste det af Requirenten tilførte for tilstædeværende Christen Christensen tilligemed den afsagte Underretsdom og øvrige Documenter som ere fremlagde, hvornæst Fogden affordrede hans Erklæring om Requirentens Paastand og om han godvillig strax ville i Overensstemmelse med denne ryddiggiøre Gaarden og overlevere den i den fremlagte Specification anførte Besætning. Christen Christensen erklærede at naar ham skeede hans Ret saa fik han at finde sig i alt og han havde ikke selv ødelagt sig.

Da fatalia lamentationis (klagefristen) for Underretsdommen er udløbet kan Fogden ikke nægte at exequere samme og da Rigtigheden af det Document hvorefter Besætning og Inventarium skal afleveres er uimodsagt saa bliver samme at tage til Følge efter nedlagte Paastand.

I Følge heraf opfordrede Fogden Domfældte til strax at udflytte af Gaarden Røiklit med hans Familie samt selv at overlevere Besætning og Inventarium til Domhaveren Hans Lauridsen Poller som selv er tilstæde.

Men han erklærede at de fik selv at tage det.

Med Hensyn til at Sognefoged Jens Puflod har overværet Taxationsforretningen af 15 Junij 1819 saa udmælte Retten denne Mand til i Forbindelse med Peder Christensen Røiklit at afhænde (overdrage) al den Besætning her i Gaarden som er Domhaveren tilhørende; denne Besætning og Inventarium befandtes da at bestaae af følgende dele som Hans Lauridsen Poller vedkiende som sig tilhørende /indføres her ordlydende med Arrestforretningen af 28 Februarii 1820 hvormed den i Dag optagne Forretning i det Heele er samstemmende og som blev lagt til Grund ved Overleveringen da Domhaveren da under hiin Forretning har vedkiendt sig samme beslaglagte og hvilket alt i Dag saaledes forefandtes/. Alt foranførte som det har hiemel og uimodsagt er angivet blev overleveret Domhaveren som hans Eiendom. Derefter Fogden fornyet opfordrede Christen Christensen til at fraflytte Gaarden strax med de andre ham tilhørende Sager, men han sagde Nei og blev.

Hvorpaa Fogden paa Embedsvegne for Retten overleverede Domhaveren den ham tilhørende Gaard her i Røiklt med de tillagde Ejendomme i Ager Eng og Mose med paastaaende Bygninger, Giøde og nedlagte Rugsæd og paalagde de udmælte Mænd at udflytte alt det Løsøre og Gods som foruden det Hans Lauridsen Poller tilhørende maatte forefindes i Husene samt derefter: fornødent med Magt at udslænge Christen Christensen.

Dette efterkom Mændene forsaavidt at alt Løsøre og vidre som forefandtes og af Christen Christensen vedkiendes blev udbaaret paa Ageren uden for Gaarden hvor samme altsaa fra dette Øieblik af henligge for hans Regning og Risico i alle Maader.

Christensen for Requirenten anmeldte at de ved den under nærværende Forretning passerede Aflevering er befundet at mangle følgende nemlig en sort Hest taxeret til 20 ^rdl SHC, 4 Køer a 9 ^rdl SHC hvilket er 36 ^rdl SHC, 2 Stude a 4 ^rdl er 8 ^rdl Courant, 3 Kalve a 2 ^rdl er 6 ^rdl, hvilke manglende Kreaturer saaledes er taxerede i den fremlagde Specification over Besætningen, og da Domhaveren for samme paastaaer Fyldestgiørelse maatte Christensen anmode Fogden om behageligt at ville ankyndige Udlæg derfor i Christen Christensens øvrige Kreaturer som Requirenten foreviste og er følgende:

1 brun Hest omtrent 11 Aar gammel vurderet til 20 ^rdl

1 sort Hoppe uden Aflægning? omtrent 14 Aar gammel 12 ^rdl

1 brun Følhoppe med sort Hale og Manke 18 Aar gammel 16 ^rdl

1 lille rødt Føl 4 ^rdl

1 brun Plag med sort Hale og Fødder 6 ^rdl

1 rødgrimet Koe faaet mange Kalve 2 ^rdl

1 sort Koe faaet 5 Kalve 8 ^rdl

1 sort hiælmet faaet 7 Kalve 6 ^rdl

1 sort og hvid Koe faaet en Kalv 9 ^rdl

1 rødbroget Quie 3 Aar gammel 10 ^rdl

1 sortbroget Gris 2 Aar 4 ^rdl 48 s

1 graae Gris 1½ Aar 3 ^rdl 48 s

2 spæde Quiekalve a 1 ^rdl Stykket 2 ^rdl

2 Faar med to Lam 3 ^rdl

Fogden lod med tilstædeværende Vidner affordre Christen Christensens bestemte Erklæring, da han ei vilde blive i Stuen hvor Forretningen afholdtes, om han havde noget at erindre mod denne her forlangte afholdte Forretning da det saa Tilfælde nu er Tid og Sted at fremkomme med hvad han havde at fremføre; Mændene bragte det af Christen Christensen modtagne Svar ”at ham skeedte Uret og han ville have Gaarden til offentlig Auction” Da Christen Christensen har været opfordret til at tale og han ingen Erindring dette uagtet har fremført mod det paataaede Udlæg med videre, saa erklærede Fogden paa Embedsvegne lovligt Udlæg udi forbemelte Christen Christensen tilhørende og her i Dag vurderede Kreaturer saaledes at samme forbliver i Udlægshaverens Forvaring indtil Auction med 14 Dages Varsel over den kan afholdes alt til Fyldestgiørelse af Requirentens tilgodehavende 70 ^rdl SHC, som er Værdien af den ved Gaarden manglende Besætning, saavelsom denne Foretnings Bekostning.

Christensen for Requirenten maatte sluttelig bemærke: At Christen Christensen og Kone under nærværende Forretning er blevet tilbudet god og forsvarlig Huusværelse i et Huus i Sønderbye her i Nye Sogn samt at Requirenten derfor vilde lade deres udkastede Tøi bortføre saafremt Christen Christensen maatte ønske det, ligesom ogsaa der give dem Føde til en Koe.

Hans Lauridsen erklærede derfor selv for Protocollen at han tilforpligter sig at opføre et Huus paa 10 Fag 8 Alen viid indrettet til Beboelse og Kreaturer samt Lade med Loft over 3 Fag og Kiøkkenet, samt Skorsteen udi og sætte denne Bygning saafremt Veirliget tillader saadant paa et Sted herpaa Holmsland hvor saa meget Jord kan faaes som af uvillige Mænd kan skiønnes de der behøver til at føede og græsse en Koe paa, hvilket alt skal paa Livstid bruges af hans Søster Anne Laursdatter som er gift med Christen Christensen, alt under de Betingelse som ere fastsatte i den tidtberørte Forpagtningscontracts 4^de Post, hvilken Contract er dateret 30 maj 1817. Og skal Hans Lauridsen tillige besørge en Brønd kastet. Det forstaa sig iøvrigt selv at Anne Laursdatter allene kan bruge tilhørende denne Jordlod med paastaaende Bygning og allene ved at deltage efter Forholdet til Gaardens Hartkorn i alle paa Hartkornet hvilende Byrder. Altsaa falder Jordlodden med Bygning efter hendes Død tilbage til Hans Lauridsen eller hans retmæssige Arvinger.

Efter at det passerede var aflæst blev denne Forretning sluttet.

Sponneck Requirent Overværende Vidner og Taxeringsmænd

Hans Laursen F Balvig Jens Pugflod

Peder Christensen

Dok. Udmelselse fra retten angaaende syn og taksation.

”Udmelselse fra Ulfborg Hind Herreders Ret, Onsdagen den 26^de April 1820.

Efter Forlangende af Sognefoged Jens Pugflod i Nye Sogn som Interessent i H. Laursens Gaard, udmeldte Retten Peder Christensen Røjkjer og Peder Christian Brøllund begge af Nye Sogn, til at taxere den fornødne Jord Eiendom til en Koes Foeder og Græsning samt fornøden Huusværelse til Christen Christensens Hustrue Anne Laursdatter af Nye Sogn. Alt i Følge en her i Retten under 23 Febr. d. A. afsagt Dom. Bemeldte Mænd foretage denne Forretning efter Aftens Varsel, og i samtlige vedkommendes Overværelse, saaledes de inden Retten eedelig kan afhiemle Samme. Conform med Protokollen bekræftes under min Haand og Embedssegl. Thorlacius.

Expedition 15s

Bekræftning 40

Justitsfondet 11

66s Sølv

Rene Marskes Skilling Sølv”

Dok. Stævning af 3 Juni 1820

”Herredsfogden ”giør vitterligt: for mig andrager Selveier Hans Laursen Poller af Nye Sogn at han i Medfør af en under 23 Febr 1820 ved Ulfborg Hind Herreders Ret afsagt Dom hvorved Citanten bemeldte Hans Laursen var tilpligtet at præstere til hans Søster Anne Laursdatter gift med Christen Christensen i Nye Sogn en Koes Foede efter en imellem Parterne forhen oprettet Forpagtsnings Kontract, skulde finde sig beføiet til at indstævne bemeldte Anne Laursdatter med Værge, hendes Mand Christen Christensen for at paahøre at de ved Ulfborg Hind Herreders Ret udmeldte Mænd Peder Christian Brøllund og Peder Christensen Røiklit saavel foretage de den af Retten paalagte Forretning med at taxere den Eiendom som af Citanten er udlagt til en Koes Forring og Græsning samt Lovligheden og Forsvarligheden af det for hende til Afbenyttelse hendes Livstid opførte Huus i Sønder Røiklit.

Thi indstævnes herved bemeldte Anne Laustdatter med Mand og Værge Christen Christensen saavel at overvære bemeldte udmeldte Mænds Taxation og Forretning der afholdes i Sønder Røiklit Mandagen den 12 Juni om Formiddagen Kl. 10 som og derefter at overvære Afhiemlingen af deres Syn og Taxation, Onsdagen den 14^de Juni næstefter om Formiddagen paa Ulfborg Hind Herreders Tingsted i Ringkiøbing, til hvilken Tid hun maae fremkomme med formeentlige Paastande dersom hun vil vente at noget paa Samme Senere? kan reflecteres. Det betydes Indstævnte at Laugdag og Forelæggelse er afskaffet ved Forordningen af 3 Juni 1796.

Til Bekræftelse under min Haand og Embedssegl.

Ringkiøbing 3 Juni 1820.

I Hr Kammerjunker Herredsfoged Greve Sponnecks Fraværelse Melbye

Denne Stævning blev forkündet for Anne Laursdatter og Manden ej hiemme den Tiid, forkøndelse skede d. 5 Juni 1820 af Jens Pugflod Anders Pedersen

(L S) (L S)

Dok. Syn og taksationsforretning.

”Aar 1820 den 12^te Junij indfandt vi os undertegnede Mænd efter Rettens udmældelse af 26 April d. A. paa det Stæd i Synder Røiklt som Anna Larsdatter skal have i Fæste for hendes Livs tiid, af sin Broder Hans Laursen efter den forhen oprettede Forpagtnings Kontrakt, og giorte tilbud af Hans Laursen for at Syne og Taxere Stædet og Eiendommen til indfæste for hendes Livs tiid.

1. Huuset som staaer i Øster og Vester indrettet til Stuehuuset er 5 Fag i alt 10½ Alen Lang 71/8 Alen viid een Skorsteen giennem Huuset indrettet med en Stue, Kiøkken, Kielder og Bryghuuset, 2^de faste pannelet Sengesteder, Leer Væge, og Straaetække, forsynet med fornødne Vinduer og Døre, og Loft over 3½ Fag. Beboelig.

2. Øster Huuset ibygt Salshuusets østerende til Synder, er 6 Fag 10¾ al i Længden 53/8 al Viid, indrettet til Koestald, Hør og Korn Lade, samt Tærske Loue, Leer Væge og straaetække, forsynet med fornødne Døre og Luger. Beboelig.

3. Ved Huusene er en Brønd, ansees for at være forsvarlig.

4. Dette jord som er af vedkommende, udvist, til en Koes Foder og Græsning for oven Mældte Anna Larsdatter, ansees for at være tilstrækkelig nok, med en Tøer og Varm Sommer, og med en Kold og Vandig Aar, ansees dette ikke for at være tilstrækkelig, men Naar det ene aar med det andet sammenlignes kan det være tilstrækkelig.

5. Det Eiendom som Huuset er sat paa, er en halv Hoved Parcel, som staaer for Hart Korn af 1 skip – 1 Alb er Ager Land og en Støk fort heede, der tilleger noget Eng bund i Nærheden af samme.

Saaledes er synet foretaget og bekræftes med Underskrift. Datum som meldt.

Peder Christian Brølling Peder Christensen S Røjklit

Som overværende ved Forretningen Hans Laursen

Freml. og læst i Retten den 14 Juni 1820.”

1820, 14. juni. Retsmøde. JP fol.29.

”For Retten mødte Selveier Peder Christian Brølling og Peder Christensen Røiklit begge af Holmsland og fremlagde a) til Vedhæftning en Udmeldelse fra Ulfborg Hind Herreders Ret af 26 april 1820 hvorved Comparenterne er opmelte fra Retten fra Retten til at taxere den fornødne Jord Eiendom til en Koes Græsning og Foder samt Huusleilighed til Christen Christensens Kone Anne Laursdatter. b) Den af dem i Forening paa Grund heraf afholdte Skiønsforretning som de bad læst og Acten indlemmet. Ligeledes mødte Hans Lauridsen Poller og fremlagde til Indlemmelse en til i Dag i denne Anledning udtaget Stævning hvorved Vedkommende har været kaldt for Retten for at paahøre Afhiemlingen eller ved samme fremføre de mueligen havende Erindringer. De fremlagde Documenter modtoges af Retten til Indlemmelse forsaavidt forlangt samme lyder saaledes. Folio - - -

C. Christensen blev paaraabt men var ikke mødt, derimod var Anne Laursdatter tilstæde og Dommeren affordrede hendes Erklæring om hun havde noget at erindre mod at Mændene afhiemlede denne for hende oplyste Forretning, hvormed den hende af Broderen belovede Føde til en Koe og Huusleilighed til hende anvist. Men hun erklærede hertil at hun finder sig misfornøiet med Synet og protesterer mod Afhiemlingen af samme paa Grund af, at Huusene ere for faae til at kunde rumme samt at Jordloden er for liden til at der paa samme kan fødes en Koe.

Foranlediget herved opfordrede Dommeren hende, efter Hans Lauridsens Forlangende, til at yttre om hun ville forlange et Oversyn afholdt ved et dobbelt Antal Mænd efter hendes egen Regning efter som hun intet har imod den i Dag afholdne Forretning. Hun sagde hertil at hun forstod sig ei herpaa og ville ikke have dermed at bestille.

Da Hans Lauridsen Poller har i Dag villet overlevere hans herværende Søster den samt af hans eget gode Hiertelag skiænkede Føde til en Koe og det fornødne Huusværelse men hun ei vil modtage samme, uagtet uvillige Mænd paaskiønnet samme forsvarlig og uagtet Peder Christensen Røiklit offentlig her i denne Ret i Dag har tilbudet at levere hende en Koes Føde og Græsning mod at faae Tilladelse til de øvrige Jordlodder, saa agter han nu at tage Jordlodden med Bygninger tilbage igien overladende til hans Søster ved Lands Lov og Ret at udtale sine ubillige Fordringer.

Under disse Omstændigheder kan Retten ei for Øieblikket modtage den paa- stevnte Afhiemling af Synsforretningen.

Dok. Stævning af 12. juli 1820.

Herredsfogden ”Gjør vitterligt: For mig andrager Christen Christensen fra Sønder Røiklit paa Holmsland hvorledes han som Værge for sin Kone Ane Lauridsdatter, skal finde sig beføiet til at lade afholde et nye lovligt Syn ved et dobbelt Antal Mænd, mod de Hans Lauridsen i Polder har havt, over de Eiendomme til Gods og Fodder for en Koe og Huus til Beboelse, som ved Kontract af 20^de Maii 1817, er bemeldte hans Kone lovet, saafremt hun skulde nødes til at fratræde den Gaard i S.Røiklit, som hun har haft i Besiddelse. Thi indstævnes hermed efter Begiæring af bemeldte Christen Christensen: Gaardmand Hans Lauridsen fra Polder i Nye Sogn, at møde for Ulfborg Hind Herreders Ret Onsdagen den 26^de July førstkommende /sædvanlig Tingtid/ for at høre fra Retten udmeldte, fire uvillige og upartiske Mænd, til at foretage et andet lovligt Syn, over den bemeldte Christen Christensens Kone Ane Lauridsdatter udlagte Eiendom og opførte Huus, om og hvorvidt samme kan ansees for at være saaledes, som indkaldte Hans Lauridsen kan forsvare eller ikke, samt derefter, efter Rettens nærmere Bestemmelse høre denne, disse udnævnte Mænds, Synsforretning for Retten afhiemlet og beediget. Forelæggelse og Lavdag er ophæ- vet ved Fr. 3 Juni 1796. Ringkjøbing Byefoged Comptoir den 12 Julii 1820. Sponneck. Notater om forkyndelse og betaling (1 m 5 s)

1820, 26. juli. Retsmøde. JP fol.38.

”For Retten mødte Christen Christensen af Sønder Røiklit og fremlagde en til i Dag udtaget Stævning hvorefter han bad at 4^re Mænd maatte indstævnes for at taxere, som Overtaxationsmænd de Ejendomme som Hans Lauridsen Polder har anvist Citantens Kone til en Koes Føde og Græsning i Medfør forpagtnings Kontract af 20 Maii 1817 og denne Rets Dom under 23 Febr d.A.

Den fremlagde Stævning blev læst og lyder Fol. - -

Hans Lauridsen var mødt og erklærede efter Opfordring at han intet havde at erindre imod den forlangte Udmeldelse af et dobbelt Antal Synsmænd. Foranlediget herved udmeldte Retten Sognefoged Mogens Jensen i Gammel Sogn samt Christen Pedersen og Niels Villadsen af samme Sogn samt Søren Borgen af Nye Sogn hvilke 4^re Mænd have i foreening efter foregaaende Aftens Varsel fra Requirenten at indfinde dem paa den Jordlod som Hans Lauridsen Polder skal have anviist Requirentens Kone, og samme Steds at paaskiønne hvorvidt denne Ejendom kan ansees tilstrækkelig til at græsse en Koe paa, fodre samme samt tillige om og hvorvidt de kan skiønne at Huuset som er anvist til Beboelse kan ansees som tilstrækkelig for Anne Laursdatter til at have Ophold i. Med denne saaledes forventelig afsluttede Forretning, der bør fremmes i Overværelse af Hans Lauridsen Poller og Requirenten har Mændene næste Tingdag derefter at melde sig i Retten for eedelig at afhiemle samme. Tilstædeværende Hans Lauridsen Poller blev underrettet om at Overtaxationsforretningens Afhiemling saaledes er bestemt til i Dag 8^te Dage den 2 Aug.”

Dok. Synsforretning 29. juli 1820.

”I Anledning af Rettens Udnævnelse af Dato 26 Juli Indfandt vi under skrevne os d. 9. dennes hos Christen Christensen i Synder Røiklit til at foretage den be- falede Synsforretning over den Eyendoms foeder og Huus, Som hans Hustrue Anne Laurits Datter ved Acordt er over draget og er som følgende.

1 Hvad Eyendommen andgaaer om det er tilstrækkelig til en Koe at forre og græsse, Da efter vores skiønnende andseer vi at ved en god og almindelig behandling, er dette vel Tilstrækkelig det ene Aar med det Andet naar der fra et frugtbar Aar kand spares noget til et mindre frugtbar Aar.

2 Hvad bygningen andgaaer Da skiønner vi saaledes at den ikke er paalidelig for Paakommende Uvæier Da Sullerne staaer paa biælkerne uden videre binning, og naar Huuset skal andsees Paalidelig bør og kand saadan Rettes med en maadelig bekostning, og hvad Huusets Rumelighed andgaaer, Da formeener vi nok at den kand Rumme dette Aars Avl som efter vores formeening næppe efter andførende kand være Tilstrækkelig for den første Vinter men for fremtiden naar det kommer bedre i Drift at Koen skal fødes andseer vi at Huuset ikke

kand Rumme det fornødne. Holmsland d 29 Julij 1820

fremlagt, læst og endelig Mogens Jensen

indlemmet i Ulfborg Hind Christen Pedersen

Herreders Ret den 2 aug 1820 Niels Vellesen Søren Borgen”

1820, 2. august. Retsmøde. JP fol. 39b.

”Efter Udmeldelse her fra Retten forrige Retsdag, mødte Sognefoged Mogens Jensen i Gammel Sogn, samt Christen Pedersen og Niels Villadsen af samme Sogn, samt Søren Borgen af Nye Sogn, og fremlagde den af dem under 29^de f. M. udført Oversynsforretning over den Jordlod til en Koes føde, samt Huus, som er Christen Christensens Kone i Sønder Røjklit, anvist af Hans Lauritzen i Polder. Den fremlagde Forretning blev oplæst og lyder Folio - - Derefter foranbenævnte fire Mænd med deres corporlige Eed efter Loven bekræftede Forretningens Rigtighed, og bleve dimitterede, efter at Requirenten og Hans Lauritzen, der begge for Retten var tilstæde havde vedgaaet intet mod Forretningens Afhiemling at have at erindre. Requirenten begiærte Beskrivelse af det Passerede, som blev bevilget.”