En slægtsbog er vanskelig at gøre overskuelig og letlæselig.

Jeg har valgt at gøre Frederik Højbjergs og hans søskendes forældre til midtpunkt i fremstillingen, således at hæftets første del drejer sig om det, der efter mit skøn, er det mest væsentlige af det, jeg i de for mig tilgængelige kilder har kunnet finde om deres forældre Enevold Nielsen og Mariane Christensdatter og deres forfædre, der er opført på vedlagt tavle. Enevold Nielsens slægt omtales først – alle numrene på tavlens venstre side. Derefter Mariane Christensdatter slægt – numrene på tavelens højre side. At omtalen af Enevolds slægt er så langt den fyldigste er ikke udtryk for bevidst forskelsbehandling, men grunder sig på, hvad der for de to familier kildemæssigt faktisk foreligger. Af Voldbjerg godsarkiv, herregården, som Marianes familie har hørt ind under, er yderst lidt bevaret.

Hæftets anden del drejer sig om Mariane og Enevold Nielsens efterkommere, suppleret med en del af de billeder, der i min besiddelse, af de ældre generationer. For nogle af slægtens grene er mit billedmateriale særdeles sparsomt.

For om muligt at gøre det lettere i anden del at holde styr på generationerne har jeg forsynet de pågældendes navne med indledende bogstaver: a Enevold Nielsens børn, b: børnebørn, c: oldebørn o.s.v.

 

En del grundlæggende oplysninger om nogle af de anførte personer mangler. Dette kan til dels skyldes, at kirkebøger skal være halvtreds år gamle, før de er tilgængelige, dødeprotokoller dog kun 10 år, eller at personer, hvis fødselsdato og fødested m.v. kendes, ikke siden har kunnet følges. Dette gælder f.eks. Laurids Christian Egholms dødssted og dødsdato samt Egholms børn. Men for nærværende har jeg ikke ment at kunne komme videre.

 

Kilder til hæftets anførte oplysninger er folketællinger og kirkebøger. Desuden godsarkiver med skifteprotokoller og skifteprotokoller for Ulfborg - Hind herreder m.v. For kilder ud over folketællinger og kirkebøger er kildehenvisninger anført i noter. Samtlige kilder findes på Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.

 

Et par notater om ældre tiders møntvæsen, og om hartkornsansættelser: 

Møntvæsen: 1 rigsdaler eller rigsbankdaler (forkortet rd. rbd) = 6 mark. 1 mark = 16 skilling. 1 rigsdaler altså = 96 skilling. Dette system afløstes af krone og øre systemet i 1870. 

En gårds hartkorn – til brug ved skyldsætning i skat – angives ved tønder, skæpper, fjerdingkar og album. 1 tønde (td) = 8 skæpper (skp). 1 skæppe = 4 fjerdingkar. 1 fjerdingkar = 3 album (alb). Hartkornet beregnes efter areal og efter jordens bonitet (fra gammel tid vurderes jordens bonitet til god, middel eller skarp. Arealets størrelse er ikke eneafgørende, men også, hvor meget der kan avles på de respektive jordlodder. I dette hæfte angives hartkorn af praktiske grunde f.eks. htk: 5.4.3.2. = 5 tdr. 4 skp. 3 fdk. 2 alb.

 

Endelig vil jeg understrege, at jeg ikke betragter især hæftets anden del som en egentlig slægtsbog, men kun som angivelse af de grundlalæggende data, så vidt jeg har fremskaffe dem. Data, som de respektive medllemmer af familien kan bygge videre på, alt efter lyst og mulighed.

Viborg, december 2008.   Anders K Slot

 

 

 

 

Tipoldeforældre

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Lars Morgensen Brøllund, død 1727

Fæstegårdmand i Brøllund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anne Christensdatter

 

 

Simon Enevoldsen, ca. 1686 - 1771

Fæstegårdmand i Haurvig

Ane Nielsdatter, ca. 1791 – 1748

Jeppe Christensen ( usikker)

af Haurvig, ca. 1693 - 1743

Mette Christensdatter (usikker)

 

 

 

 

Jens Iversen Hundesvang

ca. 1702 – 1752

Maren Knudsdatter af Østerno

 

 

Oldeforældre

8

9

10

11

12

13

14

15

Gravers Larsen Brøllund

ca. 1718 - 1779

Fæstegårdmand i Sdr.Røjklit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malene Jensdatter Sand

af Stauning

ca. 1723 - 1800

Enevold Simonsen

Gårdmand i Haurvig

ca. 1723 - 1808

Margrethe Jeppesdatter

af Haurvig

ca. 1724 - 1780

Peder Christensen Degnboel

Fæstegårdmand i Agersbæk

ca. 1736 - 1791

Mette Andersdatter

ca 1742 - 1791

Iver Jensen Hundesvang

Fæstegårdmand i Hundesvang i He, ca. 1738 - 1822

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elisabeth Christensdatter

ca. 1736 - 1822

Bedsteforældre

4

5

6

7

Niels Graversen

Brøllund

1749 - 1820

Gårdmand

i Sdr. Eøjklit

 

Ane Enevoldsdatter

af Haurvig

ca. 1757 - 1844

Christen Pedersen

1768 – 1846

Gårdmand i

Agersbæk

Maren Iversdatter

af Hundesvang i He

1767 - 1832

Forældre

2

3

Enevold Nielsen

1789 - 1842

 

Mariane Christensdatter

af Agersbæk i He

1801 - 1880

Børn

Christian Peder, Kirsten Marie, Lars, Jens, Jeppe, Frederik, Simon, Constance, Enevold

 

 

 

Enevold Nielsen

født 1789 i Sønder Røjklit, døbt 19. juli 1789 i Nysogns kirke, død som gårdmand i Sønder Røjklit 18. marts 1842, begravet 25. marts i Nysogn.

 

Enevold Nielsen overtog sin fødegård, matr.37a og 37b, efter faderen Niels Graversen Brøllund ifølge dennes skiftetestamente af 3. februar 1819.

 

Matr. 37a er af gl. htk. 5.2.2.0., nyt htk. 5.6.3.13/4, gl. skat 36.0.29 rd.  37b, som er privilegeret jord, er af gl. htk. 0.1.0.0, nyt htk. 0.0.3.21/4, gl. skat: 0.0.60 rd.

Gården var ”i Areal 117 Td. Ld., der bestod af en Hovedlod ved Gaarden, østlig i Byen, en Lod i Lodberg og en Lod i Klynpotten, en Lod i Rødklitsand, alle vestlig paa Landet, en Lod i Broekjær, en Lod sydlig i Holmboekjær og en Lod i Klitten sydlig for Søndervig.” 1)

 

Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister udviser om Enevold Nielsen ejendomme:

 

1. marts 1821 oprettes aftægtskontrakt, læst 8. februar 1826, mellem Enevold Nielsen og moderen Ane Enevoldsdatter med 2. prioritets panteret i gården. For en påtegning på kontrakten henvises til pantebogen. Kontrakten læst til udslettelse 16. april 1845.

 

24. juni 1822 udsteder fru Ammidsbøll til Søegaard skøde, tinglæst 1. novem- ber 1826, til Enevold Nielsen på anpart i konge- kirke- korn og kvægtiende.

 

11. marts 1829 tinglæses efter skifteekstrakt en obligation, udstedt af Enevold Nielsen til Ulfborg-Hind herreders Overformynderi for 327 rbd. 2 m. 1 sk. rede sølv med 2. prioritets panteret i Enevold Nielsens gård næst efter aftægten til Ane Enevoldsdatter.2)

 

En sag for Forligskommissionen: ”5te Julii 1823 mødte godvillig for Commis- sionen Enevold Nielsen af Nye Sogn og Niels Nielsen Colding af Stauning Sogn for at faae bestemt og afgiort, naar en Sum, stor 170rd 2 m 6 s, som den Sidste er den Første skyldig efter Panteobligation, opsagt til Udbetaling nu forløbne Snapsting, skulde betales, og bleve de foreenede saaledes: Niels Nielsen Colding forpligtede sig til, under Executionstvang og aldeles skades- løs, at betale denne Sum næste 11 Dec. med Renter, og i Forbimdelse dermed overdrog  Enevold Nielsen hermed til hans Broder Niels Christian Nielsen Brøllund denne Fordring  med de Rettigheder som dette Forlig i saa Henseende giver, der altsaa i sin Tid hæver Pengene og derfor quitterer. bekræftes med Underskrift. Niels Nielsen   Enevold Nielsen  NC Brøllund / Kobye.“ 1)

_______________________________________________________________

1)  Th. Lodberg i ”Vestkysten” 22. september 1934.

2)  Ulfborg - Hind herreders skøde- og panteregister 1820-1829 nr. 2729.

3)  Ringkøbing amtsarkiv. Forligskommissionsprotokol 1823-29 fol 28.

4)   Niels Nielsen er Enevold Nielsens første hustru Kirsten Nielsdatters broder.

 

 

Enevold Nielsen blev viet I i Stauning kirke 15. april 1821 til Kirsten Nielsdatter af Koling i Stauning. Forlovere: Niels Nielsen af Sønderby og forpagter Niels Christensen.

Kirsten Nielsdatter er født i Stauning 1789, døbt i Stauning kirke 14. juni 1789, død i Sønder Røjklit i barselsseng 23. januar 1829. Barnet, et drengebarn, var dødfødt. I Kirsten og Enevold Nielsens ægteskab fire levendefødte børn, hvoraf to døde som små.

 

Enevold Nielsen blev viet II i Nysogns kirke 18. oktober 1829 til pigen

Mariane Christensdatter

født 1801 i Aggersbeck i He, hjemmedøbt 4. marts 1801, død som enke og aftægtskone i Sønder Røjklit 13. juni 1880.

Efter Enevold Nielsens død er Mariane Christensdatter ejer af gården i Sønder Røjklit efter skiftebrev af 27. juni 1843, tinglæst 16. april 1845.1)

 

17. september 1842 udstedes obligation efter skifteekstrakt, læst 21. september 1842, til Overformynderiet for 1277 rbd. 11 sk. rede sølv og præstationer og gæld med prioritet i stervboets faste og løse ejendele næst efter gælden. Obligationen slettet 13. juli 1855 (Prot. nr.14 fol.1) 2)

 

Mariane Christensdatter lader gården i Sønder Røjklit udstykke ved salg af en hel del parceller, men beholder hovedparcellen ved gården.

 

2. juli 1858 udsteder Mariane Christensdatter skøde (tinglæst 13. juli 1859) til Jens Peder Thomsen på matr. 37a af htk.2.6.3.11/4. og matr. 37b af htk.0.0.3.21/4. Køberen skal respektere, at sælgerens afdøde mand 13. juni 1827 har bortfæstet et hus med tilliggende til Anders Christensen Luck for livstid. Købesum: 1400 rd. og aftægt på livstid for sælgeren. Samme dag oprettes aftægtskontrakt, tinglæst 13. juli 1858, mellem køber og sælger.3)

 

4. juli 1859 oprettes aftægtskontrakt (tinglæst 13. juli s.å.) mellem Jens Peder Thomsen og hans forældre Thomas Pedersen og hustru Else Kathrine Jensdatter, som får ophold på gården i Sdr. Røjklit på livstid.4)

 

1907 sælger Jens Peder Thomsen gården i Sønder Røjklit  til Jens Andreas Nielsen og Laurids Lauridsen, der 1908 overdrog den til Anders Søegaard. Gården har været beboet af fæstere og selvejere af familien Brøllund, efter at Gravers Larsen 17. september 1743 fik fæstebrev på stedet.

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________

1)    Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteregister 1820-1829 nr.2729.

2)    SP register 1840-1854 nr.6461. Henvisning til Prot. nr. 11, fol. 251.

3)   Ulfborg-Hind herreders skøde- og panteprotokol nr. 17, 1859, fol. 472f.

4)   Ovennævnte protokol fol. 475.


 

Skifte efter Enevold Nielsen afsluttes 17. september 1842.1)

 (Nogle ord i skifteprotokollen er vanskelige eller umulige at tyde)

”1842 den 17de September indfandt sig Skifteforvalteren Cancellisekretair Finsen i Sønder Røjklit i Nyesogn for at foretage Skifte efter sammesteds afdøde Selvejer- gaardmand Enevold Nielsen. Som Vidner og Vurderingsmænd bleve tiltagne: Sognefoged Terkel Smed og Gaardmand Christen Terkelsen. Den Afdødes Enke Mariane ChristensDatter var mødt med Laugværge Iver Christensen 2) af Heager og opgav den Afdødes Arvinger at være hans Børn af 2de ægteskaber  nemlig A, af første Ægteskab med afdøde Kirsten Nielsdatter  1, en Søn Niels Peder Enevoldsen 16 Aar gl  2, en Datter Ane Marie 17 Aar gl.  B, af andet Ægteskab med Enken Mariane ChristensDatter,  3, en Søn Christian Peder 12 Aar gl.  4, en dito Lars 10 Aar gl. 5, en dito Jens 9 Aar gl. 6, en dito Jeppe 7 Aar gl. 7, en dito Frederik 5 Aar gl.  8, en dito Simon 4 Aar gl. 9, en dito Enevold født 31 August 1842, 10, en Datter Kirsten 11 Aar gl. og 11, en dito Constance 1 Aar gl. Som Værge for de 2de Børn af første Ægteskab blev beskikket deres Morbroder Gaardmand Niels Nielsen af Stauning; for de 5 ældste Børn af andet Ægteskab blev som Værge beskikket deres Farbroder Jens Møller, og for de 4 yngste Børn deres anden Farbroder Niels Christian Brøllund begge af Nyesogn, og lovede de efter beste Evne at varetage deres Myndlinges Tarv under dette  Skifte. Boets Registrering og Vurdering blev dernæst efter Enkens Paavisning foretaget og fremmet som følger:

I Dagligstuen           H Cour 3)   

1 Bord med Skammel

1 Kakkelovn

1 Stueuhr

2 Stole, 1 Mælkeskab

2 Mæssing Lysestager,1 Morter

1 Kobbertreagt, 1 Tin do

1 Speil, 4 Skilderier

2 Uldsaxe, 1 liden do

1 Sæt ?

2 Pr Uldkarter, 1 Pr Garnvinde

3 Medicin krukker

1 Ølpotte, 1 Fyrfad, 1 Tobaks-

Casse

18 Hornskeer og Jerngafler

5 Flasker 9 Glas

5 smaae do, 1 Saltkop

                                     Lateris4)

             

 

 

 

 

  rd

 

   5

   4

 

   1

 

      

      

      

 

 

 

 

 

 

 

 15

    

     

 

                 

m

 4

 3

 

 4

 2

 3

 

 2

 1

 3

 

 

 1

 2

 4

 

 3

  

  

  

   

 sk

 

 

 

 

 

 12             

 12

 

   8   

 12

   8

 

 12

   4 

  

   8

 12 

 

   

 

 

 

 Transport

 4 Sølv Spiseske 

 4 do Theskeer

 2 blaastribede Dyner

 3 Puder

 2 uldne Lagener

 2 blaastribede Dyner

 3 Puder

 1 lærreds, og 1 uldent Lagner

 1 Dyne og 1 Dynevaar

 2 Puder

 2 uldne Lagener

I Storstuen

1 Bord, 2 Stole, 2 Speile

1 blaamalet Kiste

1 do  do

2 Mæssing Lysestager,

2 Pr Thekopper

2 Tinfade, 1 Steen do

2 Tabletter 5), 1 Æske

 1 Fyhr Skatol

 1 sort Kavaj

                                          Lats

 15

 

  4

  4

  1

  2

  4

  2

  2

  1

 

 

 

   1

 

   1

 

 

 

 

   4

   1

 49

 3

 

 

 3

 4

 

 5

 1

 

 3

 1

 2

 

 1

 4

 2

 

 5

 5

 1

 

 2

 3

 12

 

 

 

 

 

 

 

 

   8

 12

 12

 

   8

 

 

 

 

 

 

 

 

  4

 

1)   Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1842 fol.47bff.

2)   Iver Christensen er Mariane Christensdatters halvbroder

3)   H Cour: vist nok = holstensk kurant. Betegnelse for den gangbare mønt, hvis værdi om- regnes til rede sølv.

4)     Lateris betegner summen, der skal overføres til næste side eller kolonne.

5)   Tablet: en lille hylde

Transp

1 blaae Slag

1 Sæt sorte Klæder

1 blaae Kiole

1 blaa Trøje, 1 Pr do Buxer

3 Veste

3 do

3 Undertrøjer, 1 Pr Vanter

1 Skiorte

2 Pr Strømper

3 Tørklæder

1 Hat

1 Pr Støvler, 1 Pr Skoe

4 Hornskeer, 4 stk Knive                                                                            og Gafler

I Østerkammeret

1 Bord, 1 Stol

1 Garnvinde, 1 Hæspe

1 Tøikurv, 2 Hegler

1 Sengested med Himmel

2 Dyner

2 Lagener

6 Puder

1 Æske, 1 Fodskammel

I Saltkammeret

1 Bord, 1 ?

3 Skiæggemænd

2 Spinderokke

I Spisekammeret

1 Bord, 3 Flasker

12 Stk graae Mælkefade

18 do Lerfade

2 Flødekander, 3 Leerkar

1 Bismer, 1 Fyrbækken

6 ?knive

1 Kakkenovnsplade, 1Flødebøtte

1  Kaffekande, 16 Leerkar

I Kiøkkenet

1 Skorstensplade og Skuffe

1 Ildtang, 1 Rage

1 Teesie?, 1 Roste (bryggerkar)

24 Leerkar, 1 Spand 

12 Mælkefad

Ærtspande, 1Goderaadsjærn (nærmest  = vaffeljern)

2  Baller (baljer) 1  Sandkasse                             

        Lat.

---------------------------------------

1) leile: trædunk, brugt til at tage f.eks. øl med sig på markarbejde.

.

 49

   2

   2

   2

   2

   1

   1 

 

   1

 

 

 

   1

 

 

 

 

 

 

   1

   6

   1

   3

 

 

 

 

 

 

 

   1

 

 

   1

 

 

 

 

   1

 

 

 

 

 

 

 

 87

----

 3

 

 

 4

 

 4

    

 5

 

 1

 4

 3

 3

 

 2

 

 2

 1

 

 1

 

 1

 1

 

 

 2

 4

 5

 

 2

 

 1

 1

 3

 1

 3

 1

 

 

 

 2

 2

 4

 2

 

 1

 4

--

 

  4

 

 

 

 

 

 

 

 

 12

 

 

 

 

   8

 

   8

 

   8

   8

 

   8

   8

 12

 

 

 

 

 

 

 

   2

  

 

   4

 

   4

 

 

 12

 12

 

 

 

 

 12

 10

----

Transp.

2 Spølkummer, 1 Saltkasse

1 Lyspraas? , 4 Knive

2 Tin Spølkummer,

                      2 do Tallerkener

I Bryggerset

1 Kobber Grubekiedel

3 Kar

3 do gl

2 Mælkepotter, 1 Spand

1 gl Bøtte, 1 Spand

3 smaae Kar, 1 Leile1)

3 Drøftetrug2), 1 Fork

1 ? med Spand

2 gl Kakkenovnsplader

1 Loftstige, 1 Asketrug

I Kiælderen

2 Øltønder, 2 Ankere

2 Lygter, 2 Tranlamper

1 Kierne, 2 Grynbøtter

1 ?potte, 12 leergryder

3 Krukker, 1 Bøtte

I Bagestuen

1 Bord 3 Stk Jernplader

1 Deigkar med Saleb

3 Løbe, 1 Timse (fin sigte)

1Kaffemølle,1Kornsold

2 Dyner

2 uldne Lagener

3 Puder

1 Mæssing Strygejern

5 Kornsække

Paa Loftet

1 Osthække, 1 Asketrug

3River,1Slæde, 2 Høeleskafter

2 Vifter, 1 Skovl

2 gl Karme Vinduer

1 gl Ridesaddel

1 liden Kobberkiedel

1 Kuffert, 1 Rulle

1 Æske, 1 Kar, 9 Halmløb

5 Poser med Fjær

1 Kasse, 1 Trøster (pølle)

4 Ankere

Noget Uld

1 Sæt Overtøj

                                          Lat.

------------------------------------

2) drøftetrug = driftetrug: til brug

     ved sigtning af frø, gryn o.l. 

   87

 

 

 

     1  

    

     6

     1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     2

     1

     1

 

     2

 

   

 

 

 

 

     1

 

 

     2

 

 

     2

 

 120

-----         

 4

 1

 1

 

 3

 

 

 1

 4

 2

 3

 1

 1

 1

 1

 1

 

 2

 3

 2

 3

 1

 

 5

 4

 1

 1

 3

 

 

 2

 1

 

 1

 4

 1

 1

 

 1

 3

 1

 

 2

 2

 

 1

 3

--

 10

 

 

 

 

 

 

  8

  8

  8

 

  8

  8

  4

  8

  4

 

 

  4

 12

   4

   8

 

 

   8

 

 12          

 

 

  

   8

   8

 

   4

   8

 

 

   8

 

 

   8

 

 

 

 

 12

 10

----

 

                                Transp.

I Timmerhuset

1 Kasse, 1 Skibsluge

2 ?    , 1 Klynespade

2 Spader, 2 Jerngreb,

                             1 Koefod

1 Sæt Hestetøj, 1 Sæk,

                             1 Sædeløb

Metal, Tømmer,

                     Haandværkstøj

1 Møgkrog, 1 Rive

Nogle Reb og Jernbaand

1 Balle, noget gl Hestetøj

1 Rulle

I Staldkammeret

2 Dyner

2 uldne Lagener

3 Puder

2 Dyner

2 Hølsklæder

2 Puder

1 Sæt Hestetøj

I Stalden

1 Sæt Hestetøj, 2 Dækkener

1 Greb, 1 Skovl, 1 Strigle

1 Hakkelseskiste med Kniv

2 Pleile, 1 Rive, 2 Sold

1 Skovl, 1 Kasse, 2 Sold

2 Malkestole, 1 Skovl

1 gl Svin

5 unge do

                                      Lats.

 120

 

 

 

 

     1

 

    

    

     2

 

 

 

 

 

     3

     1

     1

     2

 

 

     3

 

     1

 

     1

 

 

 

     5

     5

 155

 3

 

 4

 2

 

 2

 

 3

 

 1

 1

 2

 2

 4

 

 3

 4

 1

 4

 3

 5

 3

 

 4

 1

 

 2

 3

 1

 

 

 4

 10

 

 

  4

 

 

 

 12

 

 

   4

 

   4

 12

 

 

 

   8

 

   8

 

 

 

   8

   8

 

 

 12

   8

 

 

   4

                         Transp.

I Gaarden

1 Slibesteen, 1 Hiulbør

2 gl Tange (tænger)

1 Sæt Skravetøj

1 Vogn med Tilbehør

1 do   do

1 do   do

1 Ploug

1 Harve

1 do

Nogle Møgfjæle

1 rød Hoppe 12 Aar gl

1 bruun Hest  5    -    -

1 rød do          2    -    -

1 sort Følhoppe

1 Føl

12 Kiøer

1 sort Stud

1 Pr fedede do

1 sortbroget do

5 Kalve

19 Faar og Lam

3 Høeleer

Stervbogaarden i

Sønder Røjklit af Hartkorn

5 Tdr 2 Skp 2 Fdk med Anpart i Konge og Kirketiende efter Niels Graversen Brøllunds Selveiertestamente af 3 Febr 1819, tinglæst 1ste Sepbr 1826, som blev læst og antaget til Indlemmelse, saa lydende #

  155

      

      1

       

      1

    22

    10

      6

      2

      2

      1

 

    22

    28

    20

    18

    10

  116

      9

      7

      4

      8

    22

      1

2100

 4

 

 

 1

 4

 

 

 

 2

 

 3

 4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 4

   4  

 

 

   4      

Enken anmeldte at have til gode hos Niels Chr. Brøllund, som

denne tilstedeværende erkiendte                                                                            25 rbd     

                                                                Summa Indtægt                                  2583 rbd  4 m 8 s

eller i Rigsbankpenge rede Sølv 4134Rdr. Enken Forsikkrede ikke at eie eller kunne føre boet videre til Indtægt, end hvad her forud er registreret og vurderet, og erklærede  saa vel hun med Laugværge, som Børnenes Formyndere dem fornøiede med Vurderingen, hvornæst Enken opgav følgende Giæld at hvile paa Boet:

1, til Laust Tamberg af Nyesogn efter Panteobligation af

    13de Juni 1832, utinglæst                                                                                        200 Rbd Sølv

2, til Do efter utinglæst Panteobligationn af 9 Aug 1833                                           400  –

3, til Do uden Beviis                                                                                                     80  – 

4, Til Kromand Morten Christiansen uden Beviis                                                    25  –  10

                                                                                                              Lateris       705  – 10

                                                                                                  


                                                                                               Transp. 705   -  10

5, Til Jens Mortensen i Nyesogn                                                              8 - 1-  3

6,   -  Sønnen Niels Peder Enevoldsen                                                     8 - 3 - 3

7,   -  Peder Smed i N Røjklit                                                                   1    -   3

8,   -  Købmand J Vestergaard i Ringkiøbing                                         11 - 2 - 5

9,   -  Doctor  Spejer   i Ringkiøbing                                                        1    -    -

10,   -  Iver Slot i Nyesogn                                                                         -    4    -

11,      Aftægt til den Afdødes Moder Ane Enevoldsdatter

           efter Opholdscontact af 17. Marts 1821, tinglæst

           8. Febr. 1826, saalydende # blev anseet til

           Udgift for Boet med                                                                    320   -    -

12, til  Selvejer Søe Commissair J. Kolbye paa Nye

           gaard, Rest af hans Kones Fædrene arv                                        64   -    -

13, til  Tienestekarl Niels Christensen                                                       3   1   3

14,      Forfaldne Kongelige Skatter                                                         24   -    -

15,      Skifteomkostninger

  a,      Sallarium 4pCt af Boets Masse     41rd 5m

  b,      ⅓ pCt til Kongens Kasse               13 - 5 -

c,       20 pCt til Do af Litr. b                     2 - 4  -   93/5

d,      Skiftebrevets Beskrivelse 6 Ark

         med Forsegling                               3 -  5 - 12

 e,     Stemplet Papiir 1? Nr 25                20  - 4 -   -      NB Nr 23.

 f,     Slet Papiir                                                    10

 g,     Justitsfondet af a og d                      9    -      84/5

  h,    Sognefogden for en Tilsigelse               1  -  4

 i,     Vidner og Vurderingsmænd                  3  -   -                             95   -  122/5             

                                                                                                         1242 - 1 - 72/5

som fradraget Indtægtssummen                                                       4134   -      -

efterlader Boets Beholdning                                                            2891 - 4 - 83/5

dog erindredes endnu, at det er forglemt at

anføre Boet til Udgift, de ældste Børn Niels

Peders og Ane Maries mødrene Arv, som de have

tilgode i Boet med                                                      327rd 2m 1s

Hvorefter altsaa til Skiftebrevet ikkun

bliver at bruge 1 ? Nr 23 til 18Rd og Diffe-

rencen af det forhen Angivne at fra-

drage sidstberørte Sum forud                                         2 - 4    - 

altsaa forringes Indtægtssaummen i alt                                              326  - 4 -  1

Hvilket bliver til Deling                                                                   2567  -  - 73/5    

Hvoraf Enken Mariane ChristensDatter tilfalder det

Halve med                                                          1283 – 3 – 34/5

Fra den anden Halvdel som tilfalder Bør-

nene drages den ved den 8 Febr. 1810 befalde

½ pCt Afgift til Kongens Casse med                        6 – 2 – 84/5

hvorefter Resten: 1277Rd – 11s deles

 

saaledes mellem Børnene

1, Sønnen  Niels Peder Enevoldsen           1  Broderlod            134 Rbd 2 m  911/19

2,      -        Christian Peder                        1       do                    134   -  2  -   911/19

3,      -         Lars                                         1       do                    134   -  2  -   911/19

4,      -         Jens                                         1       do                    134   -  2  -   911/19

5,      -          Jeppe                                      1       do                    134   -  2  -   911/19

6,      -         Frederik                                  1       do                    134   -  2  -   911/19

7,      -         Simon                                     1       do                    134   -  2  -   911/19

  8,      -         Enevold                                  1       do                     134  -  2  -   911/19

9, Datteren Ane Marie                               1  Søsterlod                67  -  1  -   415/19

10,       -        Kirsten                                    1       do                       67  -  1  -   415/19

11,       -        Constance                               1       do                       67  -  1  -   415/19

 

som udgiør Delingssummen, og bemærkes det, at Enken renoncerede paa Broderlod. Enken erklærer at ville give hver af sine egne Døttre Kirsten og Constance en halv Sengs Klæder, og blev saavel for denne Gave, som for de Børnene tillagte Arvecapitaler giort dem Udlæg og Sikkerhed i Stervboets samtlige registrerede og vurderede Ejendele, næst efter den paa samme hidtil hæftende Giæld, til hvilken Ende Extract af dette Skifte vil blive at tinglæse paa Enkens Bekostning. – Enken forpligtede sig derhos til at give sine Børn en god og anstændig Opdragelse og Underholdning af Føde og Klæder til deres 18de Aars Fylde, fra hvilken Tiid Sønnerne leveres lovlige Renter af deres Arvecapitaler, men Døttrene først fra deres 20de Aarsfylde, at tilsvare al den paa Boet hæftende Giæld, være sig anmeldt eller uanmeldt, uden Ansvar for Skifteforvalteren, samt snarest muligt at betale Skifteomkostningerne. Paa disse Vilkaar blev Boet extraderet Enken Mariane Christensdatter til Eiendom og fri Raadighed, og er dette Skifte saaledes lovlig sluttet, hvilket ved alle Vedkommendes Underskrifter bekræftes.

P John Finsen       Mariane ChristensDatter          Iver Christen Søn

Niels Nielsen  N C Brøllund   Jens Møller

Som Vidner og Vurderingsmænd bekræftende Vurderingens Ansættelse efter beste Skiønsomhed saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord.

                                        

Terkel Smed            Christian Terkelsen”

 

----------------------------------------------

 

Enevold Nielsen og hans to hustruer er begravet på Nysogns kirkegård, men for Enevold Nielsen og hans første hustru Kirsten Nielsdatters vedkommende kendes selve stedet ikke mere. Mariane Christensdatter skal efter sigende være begravet i nordvestre hjørne af kirkegårdens gamle afdeling ganske tæt ved diget. Dette sted er muligvis senere inddraget ved vejanlæg.

Enevold Nielsens og Mariane Christensdatters datter Constance Enevoldsen har forfattet følgende mindedigt eller gravvers over sin moder. Originalen blev opbevaret af Marianes sønnesøn Johannes Kabel i Ribe. Det gengives her med gammel retskrivning. Versene bærer præg af de tab Mariane har lidt. Hun blev enke som 40-årig og som gravid. Hun blev ansvarlig for en børneflok, hvor den ældste var 10 år, da faderen døde, og hun mistede tre voksne, ugifte sønner.

Det bemærkes at 13. juni 1880 var en søndag – vers seks, linie tre.


                       Minde

  Helliget den i Livet haardt prøvede Kvinde

  Mariane Christensdatter

 Død 13 Juni 1880, næsten 80 Aar.

 

Gamle Moder, du var træt af Møje,

Kors og Modgang faldt jo i din Lod.

Herren med sit milde Frelser-Øje

Saa din Nød og gjorde Ende god

 

Du blev prøvet her med Modgang, Trængsel

Tit som Moder og som Ægteviv.

Derfor blev det og din Bøn, din Længsel

At gaa bort indtil et bedre Liv.

 

Dybt nedbøjet som en Synderinde

Mange Aar du led og sukkede,

Længtes efter Freden hist at finde,

Men du sagde dog: Gud Vilje ske.

 

Dog mens du var hjælpeløs herneden,

Kom der stundom en Anfægtsnings-Sky,

Og du sukked’: Mon jeg Saligheden

Snarlig hist skal naa i Himlens By.

 

Nu for evigt svunden er din Taage,

Troen nu ej mer kan synes mat.

Aldrig mer behøver du at vaage

Og ej heller bede Dag og Nat.

 

Det var som en hellig Sabbatstime,

da det Vandringsbudskab lød.

Og du hørte Søndagsklokken kime,

Som til Paradisets Fred indbød.

 

Du forlod i Troen dine Kære

I det Haab at finde Nogen hist,

Som for længst i Fred bortgangen ere

og vil byde dig velkommen vist.

 

Saa farvel du gamle kære Moder.

Tak for hvad du for os led.

Nu er standset dine Taarefloder,

Endt er Striden – I har Hvil i Fred.

 

Paa din Smerte vil vi ofte tænke,

Vi dit Minde tit vil drage frem.

Med det Haab vi dig i Graven sænle,

Haabe du har fundet Fredens Hjem.

 

 

Niels Graversen Brøllund

født i Sønder Røjklit, døbt 27. april 1749 i Nysogns kirke, død  i Sønder Røjklit 1. september 1820, 71 år.

 

Niels Graversen var fæstegårdmand i Sønder Røjklit, hvor han overtog sin fødegård, en fæstegård under Ribe rektorat. 31. oktober 1765 afstod Gravers Larsen det halve af sin gård til sin søn Niels Graversen. som derpå fik fæste. Den anden halve part af sin gård afstod Gravers Larsen til sin søn Jens Graversen, til hvem der udstedes fæstebrev 1. maj 1775. Jens Graversen betaler årligt i landgilde til Sct. Hans dag 4 rd. af htk. 2.4.1.½.  8. juli 1776 fik Niels Graversen hele gården i fæste og betaler i landgilde årligt til Sct. Hans dag 8 rdl. af htk. 5.0.2.1.1)

25. juli 1786 afholdes på Ringkøbing rådstue auktion over Ribe rektorats ejendomme på Holmsland. Niels Graversens er vurderet til 300 rdl. Højstbydende ved auktionen er krigsråd Ammidsbøll til Søgaard.2) Ved reskript af 2. februar 1787 godkendes det, at beboeren overtager gården mod til sit eget bud at tillægge Ammidsbølls overbud. Købesum 950 rdl. 24. juni 1787 udsteder rektor Lorentz Hansen i Ribe kvittering for købesummen. Herredsfoged Johan Fuglsang udsteder auktionsskøde af 17. juli, tinglæst 23. juli 1788.3)

 

Niels Graversen Brøllund blev trolovet 13. august, viet i Nysogns kirke 29. september 1780 til pigen

Ane Enevoldsdatter

født i Haurvig ca.1757, død som enke og aftægtskone hos sønnen Enevold Nielsen i Sønder Røjklit 3. juni 1844. begravet 9. juni i Nysogn. Det noteres i skifteprotokollen ved dødsanmeldelsen 4. juni, at afdøde intet efterlod.

I ægteskabet 11 børn. De to ældste døde som små. De øvrige, som var bosat i Nysogn, i Bjerregaard på Holmsland Klit, i Outrup, Sdr. Bork, Sdr, Lem og Snejbjerg, har talrige efterkommere.

 

Niels Graversen var, så vidt det ses i bevarede kilder en driftig og respekteret mand. Skøde- og panteprotokoller viser, at han som selvejer tilkøbte gården nogle jordlodder og havde andre i fæste. Han nævnes i skifteprotokoller som enkers laugværge, beskikket eler af de pågældende valgt dertil. Han nævnes 1801 som medlem af Brødremenigheden, som hans broder Lars Brøllund var knyttet til. En vis selvbevidsthed spores i følgende træk, meddels af hans oldebarn, semenarielærer Kabel, Ribe, uvist dog, hvor Kabel har det fra:

”Hjemmet i Sønder Røjklit skal have været anseeligt. Niels Graversen skal have haft talemåden: ”Er vi bønder, er vi messen (missæl) store bønder. Kom ind og se til min kone. Hun sidder med tøfler.” Ane Enevoldsdatter var en huslig og god kvinde, så børnene voksede op i et hyggeligt og godt hjem. Ane Enevoldsdatter gik til sidst i barndom, så hun ikke kunne kende sine børn.”

_______________________________________________________________

1)    Ribe Katedralskoles arkiv. Hovedbog over rektoratets indkomster. 1757-1814.  LA  C638-119.

2)        Ribe katedralskoles arkiv. Dokumenter.  LA  C638-272.

3)    Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 1788 fol. 603.

 

 

 

Afskrift af skøde, udstedt af Ribe rektorat til Niels Graversen Brøllund på gården i Sønder Røjklit, som den findes i Ulfborg-Hind herreders justitsprotokol 1788 fol. 603 og de sidste liniers vedkommende fol. 603b.

Teksten gengives på følgende side. 

 

No 11 C7timus1)   5 Rixdr  Johan Fuglsang Kongel. Maiestt

               1788    Tilfordnede Herreds foged udj Hind Ulf-

borg Herreder, Giøre vitterlig at Aar 1786, den 25 Julii

blev paa Ringkiøbings Raadstue foretaget offentlig Auction,

efter Kongel. allernaadigst tilladelse over en deel Gods  

Rectoratet i Ribe tilhørende. Ved samme Auction

blev Niels Graversen Brøllunds Gaard beliggende

i Sønder Røjklit i Nye Sogn, under Hind Herreds

Jurisdiction Hartk. 5tdr 2 F 1 Alb, bortsolgt til Højest bud

paa nærmere approbation2) for den Summa 950rd

som ved allernaadigst Reskript af 2den febr 1787

er bleven approberet Beboeren Niels Grauersen Brøl-

lund, og da han med quittering fra Rectoren i Ribe

Hr Lorentz Hansen af Dato 24 Junij 1787, som til mig

er overleveret, har gotgiordt at fornævnte Summa

Ni Hundrede og Halftredsindstyve Rixdaler med

Renter efter Auctions Conditionerne rigtig er betalt,

    Saa i allerunderdanigst Kraft af Forordningen,

19de December 1693 – Auctionsværket betræffende,

Skiøder og overleverer Jeg hermed paa Embeds-

Vegne som Auctions Directeur fra Rectoratet i

Ribe foranstaaende HartKorn 5tr. 2 f. 1 alb – til

til Niels Grauersen Brøllund og Arvinger, med sam-

me Ræt og Rættighed som Rectoratet det ejet og haft haver

være sig af agger og Eng Bygning og Besætning for-tog3)

forte. Kiær og Krat, moese vaadt og tørt inden og uden Mark-

skiæl, intet derfra i nogen maader undtagen som

med Rætte dertil bør Henhøre og fra arrilds tillagt Stædet,

som og i Specie efter bekiendtgiordte Auctions Condi-

tioner som findes indførte i Auctions Protocollen

hvorfor Rectoratet fra samme Dag ingen videre deel,

Lod Ræt eller rættighed kand eller bør have til for-

nævnte Hart Korn, som herved er skiødet til Niels

Grauersen og Arvinger (faste Hiæmmel efter Loven,)4)

i fald dette Hart Korn eller noget deraf formedelst

Vanhiæmmel skulle briste ham, da samme igien

at erstattes ham eller Arvinger skadesløs, uden

min Indvarsling  maae dette Skjøde til Tinge

Læses og protocolleres. Til Bekræftelse under

min Haand og Segl  Datum Ringkiøbing den 17 Julj

1788. - -                                                     Fuglsang

                      Fremlagt og Læst i Hind Ulfborg

Herreders Ræt den 22de Julj 1788 fol.        Fuglsang  5)

 

________________________________________________________________________

1)   C7timus: Christian den Syvende.  

2)  approbation: godkendelse.

3)  for tog = fortov: mindre grundstykke foran eller omkring en gård..

4)   Her mangler tydeligvis nogle ord i afskriften. Ved sammenligning med andre skødedeafskrifter i samme protokol må meningen være denne: ”men Rectoratet bør være Hans og Arvingers faste Hiæmmel efter Loven”.

5)   Hvilke ord der skrives med stort er her som i de fleste andre samtidige dokumenter ganske tilfældig.  

Skifte efter Niels Graversen Brøllund 13. marts 18211)

Skifteprotokollens tekst gengives her lidt forkortet og med mere modene retskrivning og sprogbrug.

År 1821, 13. marts blev på herredskontoret i Ringkøbing af skifteforvalteren kammerjunker greve Sponneck i undertegnede vidners overværelse foretaget skifte efter selvejergårdmand Niels Graversen Brøllund af Sønder Røiklit i Nysogn, som ved døden er afgaaet den 1. sept. 1820 og har efterladt sig følgende arvinger: hans enke Ane Enevoldsdatter og deres fælles børn:  1, Gravers Nielsen 34 år, for nærværende tid i Holsten  2, Enevold Nielsen 31 år,  3, Niels Christian Nielsen 29 år,  4, Jens Larsen Nielsen 27 år,  5, Johannes Horn Nielsen 22 år, boende i Outrup ved Varde  6, Jens Nielsen 17½ år,  7, Margrethe Nielsdatter 35 år, ugift   8, Magdalene Nielsdatter, gift med J Kolbye i Snejbjerg og 9, Christiane Nielsdatter 21 år, ugift. Ved skiftet var til stede i enkens svagheds forfald hendes laugværge Christen Terkelsen af Nysogn, sønnerne Enevold, Niels Christian og Jens Larsen, samt Christen Terkelsen som befuldmægtiget for Gravers og Johannes og svigersønnen Kolbye og som nu beskikket værge for den umyndige søn og de to umyndige døtre.

     Den afdøde har under 2. februar 1819 ved selvejertestamente bestemt at sønnen Enevold Nielsen efter hans død skal have gården for summen 1200 rbd. rede sølv som han udbetaler til sine søskende, dog at han selv deraf tager sin lod.

Dette testamente som bliver at lægge til grund for nærværende skifte bliver den skifteakt, som udstedes, in originale at vedhæfte. Dog bliver herved at iagttage, at sønnen Enevold Nielsen udsteder en lovlig opholdskontrakt til sin moder Ane  Enevoldsdatter og for opholdet giver hende første prioritet i gården Brøllund i Sønder Røiklit med tilliggende næst efter farbroderen Mogens Chr. Graversens rettigheder.

   I følge testamentet tillægges børnene 1200 rbd. rede sølv. Disse udloddes således: Hver af sønnerne tillægges 160 rbd. rede sølv. Hver af døtrene tillægges 80 rbd. rede sølv.

Til fornøden oplysning indføres her at sønnen Enevold Nielsen skal udrede til sine søskende, foruden de bestemte pengesummer, følgende: han skal på forlangende stille sine søskende tilbørlig sikkerhed for den kapital, som i testamentet er tillagt dem, ligesom han også skal være pligtig på forlangende, så længe enhver især er ugift, i sygdoms- eller anden nøds tilfælde at modtage sine søskende og sørge for den pleje og forsørgelse, de behøver, uden nogen som helst vederlag, samt at give dem følgende klæder

til Gravers en god hjemmegjort blå kjole 2)

 -  Niels Christian en ligedan Kjole og en kavaj af grå vadmel.

 -  Jens Larsen  en kjole og kavaj som til de forrige  og en hjemmegjort blå Trøie      med lange blå bukser

-     Johannes Horn kjole og kavaj som til de forrige.

 

__________________________________________________________________

1)   Ulfborg - Hind herreders skifteprotokol 1809-1821 fol. 337-338.

2)  Kjole: Ordet bruges i ældre tid om almindelig anvendt mandsdragt. Blandt bønder stadsdragt. ”Kjole og hvidt” er nu en erindring om denne sprogbrug.

 

 

Til Jens Nie1sen kjole og kavaj som til de forrige og et sæt blå hjemmegjort trøje og bukser, et par nye støvler, samt desuden indtil han er 20 år gl. alle øvrige klæder, han behøver, efter skik og brug og endelig i det tilfælde han skulde komme i kongens sø eller landkrigstjeneste, da hver gang han bliver beordret at rejse hen, forsyne ham med de klæder og levnedsmidler, han behøver, som også med penge ligesom andre, med hvem han rejser, som nødvendigt er, bliver medgivet,

Enevold Nislen skal desuden give hver af de fornævnte fem brødre et godt chatol, til den yngste søster Christiane skal han give en god sirtses kjole, to sæt stribet hjemmegjorte klæder, en stribet trøje, et kramforklæde,1) 1 - - 2)  , en pude og en kraprød bunden trøje, 1 bunden klokke, 1 kravetørklæde3) og en god ny dragkiste samt en seng, som skal bestå af en bomuldsoverdyne, en olmerdugsunderdyne, to lange og to korte olmerdugspuder, ordentlig fyldte med gode fjer, hvilket alt sammen hvert stykke for sig skal leveres, når det forlanges, nyt og godt; også skal han give begge sine søstre Margrethe og Christiane, hvis de indlader sig i ægteskab, deres anstændige bryllup.

     Samtlige tilstedeværende myndige arvinger og Christen Terkelsen som befuldmægtiget erklærede, at de ikke fordrede nogen panteobligation udstedt for det dem tillagte, men at samme kan udstedes til deres umyndige søskende imod prioritet i gården Brøllund i Sønder Røiklit næst efter forsørgelse og ophold til farbroderen Mogens Christian Graversen og moderen Ane Enevoldsdatter. Hvad angår rentens betaling af arvekapitalen gælder testamentets bestemmelse, som nøjagtig bliver at følge.

     På det vilkår at Sønnen Enevold Nielsen påtager sig de rettigheder og byrder som såvel  forud testamentet som nu er ham pålagte og tilsvare den gæld, som måtte hæfte paa stervboet4) blev han overdraget stervbogården i Sønder Røjklit stående for hartkorn 5 tdr. 2 skp. 2 fdk. med alt tilliggende ejendom, besætning, ind- og udbo.

    Skifteomkostning beregnes 40 rbd. 3 m. 9 sk, hvoraf blev betalt 16 rbd. rede sølv, og resten henstår til 1. Maj 1821.

signeret          Sponneck     Enevold Nielsen    Niels Christian Nielsen

                                        Jens Larsen      Christen Terkelsen 5)

                                          Til Vitterlighed   Melbye    Groß                         

 

 

__________________________________________________________________

1)     Kramforklæde: Købeforklæde, ikke hjemmegjort.

2)     Et ord kan ikke tydes.

3)     Kravetørklæde = halstørklæde

4)     Stervbo: Bolig, hvor dødsfald nylig har fundet sted.

5)     Christen Terkelsen er Niels Graversens søstersøn, søn af Terkel Christensen og hustru Christiane Graversdatter af Kirkeby i Nysogn. Christiane Graversdatter døde i Kirkeby 1773 efter ca. et års ægteskab. Sønnen Christen Terkelsen er ved sin moders død seks uger gammel. Samme Christen Terkelsen er vitterligheds- og vurderingsmand ved skiftet efter Enevold Nielsen.

 

 

Gravers Larsen Brøllund

født i Brøllund (den nu sydlige gård) ca.1718, død i Sønder Røjklit 1779, begravet 30. april i Nysogn. Skifte efter ham afholdes 25. maj 1779 under Ribe rektorat.1)

Gravers Larsen var fæstegårdmand i Sønder Røjklit under Ribe rektorats gods. Gården fik han i fæste efter sin første hustrus forældre. Rektor Falster i Ribe udsteder 17. september 1743 fæstebrev til Gravers Larsen på den gård, som hans tilkommende svigerfader Niels Larsen har afstået, mod at Niels Larsen og hustru får ophold på stedet for livstid. Gården er 1743 af htk. 5.0.2.1. I landgilde yder fæsteren, i stedet for 1000 hvilling, et skovsvin og gæsteri, i rede penge til hvert års Sct. Hans dag 8 rd.2) 

Gravers Larsen var sognefoged i Sønder Røjklit og medlem af fattigkommissionen. Han døde som aftægtsmand hos sønnen Niels Graversen, der 8. juli 1776 fik fæstebrev på sin fæstegård.

Gravers Larsen ombyggede (eller nyopførte) gården i Sønder Røjklit. Dette må være sket efter overenskomst med Ribe Katedralskole, men om dette er intet fundet i katedralskolens arkiv.  Over den nyopførte gårds indgangsdør var udskåret i egetræshammeren: G L S B Anno 1758 - og på begge sider deraf et løvehoved.3) Denne egetræshammer var en tid indsat i den gård, der opførtes af Anders Søegaard i stedet for Gravers Larsens, men siden forsvundet.

 

Gravers Larsen blev trolovet I 26. september, viet i Nysogns kirke 20. oktober 1743 til Ellen Nielsdatter af Sønder Røjklit. Hun døde i barselsseng 1744, 21 år og 11 mdr. gl., og blev begravet 4. oktober. Barnet, Niels, døde 14 dage gl. og blev begravet 10. oktober.

 

Gravers Larsen blev viet II i Stauning kirke 9. juni 1748 til

Malene Jensdatter (Sand)

født i Stauning ca. 1723, død i Sønder Røjklit som enke- og aftægtskone 1800, 76 år, begravet 19. maj i Nysogn.

Malene Jensdatters forældre er sikkert: Jens Nielsen Sand, født ca. 1691, død i Stauning 17. juli 1749, begravet 20. juli, og hustru Mette Sand , der døde 1751, og blev begravet i Stauning 11. juli. (eller Maren Hansdatter ?).

 

 

 

_______________________________________________________________

1)    Ribe katedralskoles arkiv. Konceptskifter 1776-1809 s.5ff. LA  C638-127.

2)    Ribe katedralskoles arkiv. Dokumenter. LA  C638-266.

3)    Oplysninger om Gravers Larsens gård er meddelt af semenarielærer Johan-

       nes Kabel, Ribe.

 

Gravers Larsens fæstebrev af 17. september 1743

 

No.20  C6  Fire og Tyve Skilling

          1743

 

Christian Falster, Rector for Stiftsskolen i Ribe kiendes og hermed vitterlig giør, at jeg haver stædet og fæstet, som jeg og hermed stæder og fæster til Velagte unge Karl Gravers Larsen Brølling den Gaard i Ny Sogn paa Holmsland, som Niels Larsen, hans tilkommende svigerfader til hannem haver afstaaet, hvilken i stæden for 1000 Hvidlinger Et SkovSviin samt Giesterie 27 skp 1 Alb skylder aarl. reede Penge Otte Rigsdaler, Alt med de Vilkor, at bemelte Niels Larsen med Hustrue saalænge de lever, nyder af stædet tilbørl. og forsvarlig Underholdning. Iligemaade stæder og fæster jeg forbemte Gravers Larsen ald den Ager og Eng, Fiskerie og ald anden Rettighed, som af gammel tid samme Gaard haver været tilliggende, intet undtagen i nogen maade, med de Vilkor, at hand holder sig H. Kongl. Mts. allernaadigste Lov og Forordninger allerunderdanigst efterrettelige, vedligeholder Stædets Bygninger, item ikke bruger Ager eller Eng til nogen upligt, men betimeligen udreder alle Kongl. ordinaire og extraordinaire Skatter, samt i rette Tiid yder til nuværende eller fremefter kommende Husbond ovenbemte aarlige Skyld og Landgilde, alt under dette sit Fæstebrevs forbrydelse.

                                                                                Ribe den 17de Sept 1743

                                                                               Chr Falster

                                                                              (signet)

Er mig forevist i Ringkiøbing d 19 Julij 1756

                          L Hansen

________________________________________________________________

1)    Ribe katedralskoles arkiv. Dokumenter. LA C638-266.

 

Skifte efter Gravers Larsen i Sønder Røjklit 25. maj 1779 1)

”Copie

No 5.  C7de   Toe Rixdaler  No 445

         1779

Skifte Forretning

Efter afgangne Gravers Larsen i Sønder Røiklit paa Holmsland, begyndt og sluttet d. 25 May 1779 saaledes som følger

Fra Velædle og Høylærde Hr Rector Hansen i Ribe var Byeskriver Hviid i Ringkiøbing tilstillet en af velbemte Hr Rector udgiven Skriftlig fuldmagt under 29 April 1779 paa sit behørige Stemplede Papir til at forrette Skifte paa velbemeltes Vegne efter afgangne Gravers Larsen i Sønder Røiklit paa Holmsland hvilken Fuldmagt lyder saaledes

 No 4  C7de   Fire og Tyve Skilling No 25743

          1779 Velædle Hr Niels Hviid Byskriver i Ringkiøbing gives herved Fuld- magt paa mine Vegne at forette Skiftet efter Gravers Larsen paa Holmsland, hvil- ket med min Haand og Signet bekræftes. Ribe d. 29 April 1779   L.Hansen. (L.S.)

Fremlagt og læst i Skifteretten i Sønder Røiklt d 25 May 1779 testerer N Hviid.

Til hvilken Ende Byeskriver Hviid paa Velbemte Hr Rector Hansen som Husbonde Hands Vegne indfandt sig i Dag d. 25 May 1779 udi Stervboe Huuset i Røiklit, som var 30te Dagen efter bemelte afg Gravers Larsens dødelige afgang, for at foretage i overværelse af hans tiltagne 2de uvillige Vitterligheds og Vurderings Mænd nemlig Anders Christensen Plousgaard og Lauritz Knudsen af Røiklit en lovlig Registrering og Vurdering til paafølgende Skifte behandling, imellem den Salige Afdødes Enke og Deres i Egteskab til sammen aflede Børn.

Og var der overværende Enken Magdalene Jensdaatter, tillige med  hendes tiltagne Lauværge, Sognepræsten paa Holmsland Velærværdige og Høylærde Hr Marcus Borgen, saa og den ældste Søn Niels Graversen, som siden d 8 Julii 1776 har haft hans Sl Faders forhen i fæste havte og til ham afstaaede Gaard udi fæste efter derpaa foreviiste Fæstebrev og Qvitterings bog, dernæst var nærværende Sønnen Lars Graversen 26 Aar gammel, Jens Graversen ligeledes Hiemme, som er 24 Aar gammel, Sønnen Mogens Christian Graversen, 11 Aar gammel og svag paa Forstanden, for hvem blev beskikket til værge den ældste Søn og Fæsteren af Gaarden Niels Graversen. Een Daatter Christiane Graversdaatter hjemme hos Moderen, for hvem blev udnævnt og beskikket til Formynder Terchel Christensen i Kierkebye paa Holmsland, som sig og hendes Værgemaal efter Loven paatog, og erklærede bemte Terchel Christensen, som havde haft til Egte en Daatter af Huuset, nemlig Ellen Graversdaatter, at han og Salig Kone i levende live havde bekommet fuld værd og Betalning for ald den arv og arvepart, som de efter den afdøde Gravers Larsen og endnu efterlevende Hustrue kunde tilkomme, samt derfor havde udgivet lovlig afkald under 24. April 1774 som af Enken Magdalene Jensdaatter blev i Skifteretten foreviist og hende derefter tilbageleveret.

Enkens Lauværge tog sig den frihed paa Enkens vegne (hvori han haabede, at tilstædeværende Arvinger fuldkommelig vare overensstemmende) at forestil- _____________________________________________________________

1)     Skifteprotokol for Ribe rektorats gods 1776-1809 s.5ff.   Arkivnr. C638-127.  Protokollens tekst gengives her ordret.

le den Velædle og Velviise Hr Skifteforvalter, hvorledes hun ønskede, at dette Skifte paa det  forteste og paa beste Maade kunde fremmes og sluttes, nemlig at som hendis ældste Søn Niels Graversen allerede for 3 Aar siden havde faaet og haft gaarden i fæste og alleting ham da paa samme tiid af begge hans Forældre var overdraget, samt efter Forældrenes Disposition, Raad og Samtykke var udleveret og udbetalt til Brødrene Lars og Jens, hvad dem efter bedste Skiønsomhed kunde tilkomme. End videre bemte Niels Graversen blev paalagt og af ham selv indgaaet at udbetale af Boen, som han tiltraadte, til sin Syster Christiane Eet Halv Hundrede Rixdaler og samt at give hende en opreed Seng, bestaaende af 3 Dyner, 2 Hovedpuder og 2de par Lagener, det ene par af Hørgarn og det andet par af blaargarn, end videre at giøre hende Standsmæssige og anstændig Fænsel eller Trolovelse og Bryllup, naar hun ved Guds forsyn engang træder i Ægtestanden. Og endelig at samtlige Børn deels selv, og deels ved Formyndere lovede og tilstoede at ville skyde sammen og udreede en arvelig Summa af 22 Rdr til den skrøbelige Broders Mogens Christians underholdning, saa haabede hun, nemlig Enken, at der ikke giordes fornøden vidtløftighed med registrering og vurdering, siden alting af forældrene i levende live var afgivet og afstaaet til forbemte deres Søn Niels Graversen, ligesom og behørig jevnet efter beste Skiønsomhed var vederfaret, ligesom hun ogsaa selv fandt sig fornøyet med den opholds Contract, som hun havde truffet med bemte sin Søn Niels Graversen, og hvilken hun paa behørig tiid agtede at producere i Skifte Retten.

Skifte Retten fandt for det første fornøden, at Gaardens bygninger og huuse samt tilhørende besætning af bæster og Creaturer i Stervboe Gaarden af de tiltagne 2de uvillige Vurderings og Vitterligheds Mænd Anders Christensen Plousgaard og Lauritz Knudsen Røiklit blev taget udi nøye øyesyn og betragtning, om samme befindes i alle Deele saa lovforsvarlig, at intet derpaa for nærværende tiid, enten i henseende til bygfæld eller anden mangel kand være at udsætte, hvorom Skifte Retten forventede deres svar saa paalidelig og vis, som de kand tilsvare og bekiendt være.

Efter at Vurderings Mændene paa det nøyeste havde taget alleting i øyesyn og betragtning tilkiendegav bemeldte Vurderingsmænd Skifteretten, at i særdeleshed den efter allernaadigste Forordning til Gaardens Hartkorn henhørende Besætning af bæster, Vogn, Ploug og Harve befandtes for forsvarlig og dygtig, at intet derimod kunde være at erindre, ligeledis, at Stervboe Gaardens bygninger og huuse befandtes i fuldkommen god Tilstand paa Tag og Fag, Vinduer og Dørre, saa de ingenlunde kunde skiønne, nogen Bygfæld derpaa kunde hæfte. Derefter fandt Skifte Retten fornøden at tilspørge de tilstædeværende forbemeldte Myndige børn og Arvinger, saavelsom de umyndiges Formyndere, om De havde noget at erindre imod den af Enken og Laugværge Skifte Acten tilførte Proposition, eller om de samtlige med hende vare Eenige derudi ?  Samtlige myndige Arvinger og de umyndiges Formyndere erklærede, at de vare fuldkommen Eenige med Enken Magdalene Jensdaatter i den Proposition og alle dens Poster som hun ved Lauværge havde ladet tilføre Skifte Acten naar alleene blot i agttages i henseende til den Skrøbelige Mogens Christian, at han efter sin Moders død blev forsynet med behørende føede, klæde og opvartning af Fæsteren Niels Graversen, saa længe han lever, imod han nyder de forhen fastsatte toe og Tyve Rixdaler Aarlig og om han mod formodning ikke skulle nyde den Ret og pleye som han bør, og efter sine omstændigheder behøver, at da Een af de øvrige Syskende gives Ret til at imodtage ham paa foranførte Vilkaar. Hvad den forhen berørte opholds Contract, som var truffen imellem Enken og Sønnen, var angaaende, da tilførte Laugværgen den mundtlig saaledes, som følger:

1. Enken Magdalene Jensdaatter nyder af sin Søn Niels Graversen fornøden ophold i Gaarden af Klæde og Føde, Lys og varme, saa hun intet til sin nødtørftige underholdning i nogen Maade maa savne, og naar hun og bemte hendes Søn eller hvo derefter som skulle blive Fæster af Gaarden, ikke længere skulle kunde foreenes at blive sammen, saa forskaffer han hende een Stue med Kakelovn, kiøken og kiælder, Lys og forsvarlig ildebrand, med behørende opvartning og tilsyn eller om Enken det selv forlanger een af hans Tieneste Piger til behøvende opvartning.

Og der for det 2det gives Enken Aarlig 2 tdr 2 skpr Rug, 1½ tdr Malt, 6 Skp Byggryn, 1 Lispd  (Tør ?) flesk, 12 Snese Hvillinger, 6 Torsk, 1½ skp tydsk Humle, 1 skp Salt, 6 Pd got Hør, 1 Ko at malke som altiid er tiilig bærende ongefær ved Mortens Tiider, og naar den ey giver melk, da at give hende en potte søed Melk daglig, 3de Faaer paa Foeder og Græs, Ynglen deraf afsætter og sælger hun selv til hver Aars Martini.  3die  Saa skal hun og maa bruge hans Kiedel og Kar, bytter og ballier som er i Huuset. 4de  holder Niels Graversen Enken frie for alle Kongelige Skatter og Udgifter. 5te  naar Enken vil til Kirke forskaffes hende frie Befordring, som og naar hun agter sig andensteds. 6te  naar Enken ved Døden afgaaer, nyder hun en Skikkelig begravelse liige ved hendis Salig Mands, imod at den fæstende Niels Graversen uden viidere Skiftes holdelse tager alt hvad hun efterlader sig i Gaarden. Hvilken opholds Contract Niels Graversen lydeligen samtykkede og forbandt sig at opfylde. Enken tillige med samtlige Arvinger og Formyndere erklærede og forbandt sig, (naar foranstaaende Proposition af Skifte Retten bliver approberet, som de ønsker og haaber) at holde Skifte Retten anger- og Kravesløs for alt hvad af dette Skifte i nogen Maade maatte dependere, flyde og følge nu og i fremtiden. Og som Skifte Retten ved ovenstaaende Enkes og samtlige Arvingers forbindtlige Erklæring var bleven betrygget, at de holdt Skifte Retten uden Ansvar og tiltale for alt det, som af dette Skifte kunne flyde og følge og følgelig for ald krav skadesløs holder, saa vilde Skifte Retten ikke tilføye Enken og Arvingerne videre vidtløftighed med registrering og vurdering, samt derpaa følgende deeling, efterdi de i Venlighed og indbyrdes Oprig(tig)hed, saaledes som for indført er, haver jevnet dem selv imellem, hvorfor dette Skifte saaledes til alles fornøyelse blev sluttet og underskrevet.                 Datum Stervboe Huuset ut supra  N Hviid

M. L. J. D. bomærker Magdalene Jensdatter

Som Enkens Lauværge underskriver Marcus Borgen

Paa egne og min Broder Mogens Christians Vegne

som hans Formynder N. G. Brøllund

Paa egne Vegne   L G Brøllund    J G Brøllund

Som Formynder for Christiane Graversdaatter Terchel Christensen

Som Vurderings og Vitterligheds Mænd underskriver

Anders Christensen Plougsgaard Lauritz Knudsen Røiklit

 

At foranstaaende befindes at være en ligelydende Genpart af holdet Skifteforretning testeres af N Hviid”

 

Gravers Larsens  og Malene Jensdatters børn:

 

Følgende tre børn døde som små:

Niels Graversen, dåben forgæves eftersøgt i Nysogns kirkebog, død 1744, 14 dage gl. begravet 10. oktober i Nysogn.

Ane Graversdatter, døbt 13. januar 1754, død 1754, begravet 28. januar.

El Johanne Graversdatter, død 1764, begravet 23. december.

 

Af børn, der nåede voksenalder, er der i kirkebogen fundet seks:

1      Ellen Graversdatter

        Trolovet 16. juni, viet i Nysogns kirke 11. oktober 1772 til fæstegårdmand Terkel Christensen af Kirkeby. Ellen Graversdatter døde 1773.

24. april 1774 udsteder Terkel Christensen arveafkald for sig og sønnen Christen Terkelsen for modtaget arv efter Gravers Larsen.

 

2      Niels Graversen Brøllund.  Tavlens nr. 4.

 

3     Lars Graversen Brøllund, født 6. april 1755 (eller 1753), død 13. december 1818, begravet i Stadil. Sognepræst i Stauning og i Stadil. Gift med Constance Krarup, født 1769, død i i Klapmølle i Velling 1827. Datter af sognepræst, sidst i Vejrum Niels Bygom Krarup og hustru Christine Sophie Lodberg.1)

 

4     Jens Graversen Brøllund, født ca. 1755, død i København før 1825. 31. maj 1775 - 8. juli 1776 fæster af faderens halvgård i Sønder Røjklit.2)  Høker i København Efterlod en sønnedatter Frederikke Catrine Sophie Brøllund, der 1825 opholdt sig hos Kolbye i Snejbjerg. Kolbye var gift med Niels Graversens datter Magdalene Nielsdatter.

 

5      Christiane Graversdatter,  død i Holland før 1825 uden at efterlade sig livsarvinger.

 

6      Mogens Christian Graversen, født ca.1770, død i Sønder Røjklit 20. juni 1825. Skiftet efter ham afsluttes 8. juli 1826.3) Han havde ophold hos forældrene, senere hos broderen Niels Graversen og brodersønnen Enevold Nielsen. 1779 hedder det om ham, at han er ”svag på forstanden”, 1801 at han er ”afsindig og stum” og 1825 at han er ”vanvittig”.

_______________________________________________________________

1)    Stamtavle over slægten Krarup 1958, udgivet af Chr. Krarup, fhv. sognepræst, Niels Andersens boghandel 1958, side 18.

2)    Ribe Katedralskoles arkiv.  LA  C638-19.

3)    Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1821-27 fol.300f, 305bf, 319bf. 343bf. og dokumenter til protokollen 1821-27 samt stedhøringskontrakt, tinglæst 24. november 1790. Der er uenighed mellem Enevold Nielsen og ovennævnte Christen Terkelsen om arven efter Mogens Christian. Skifterettens afgørelse kan forekomme ret uforståelig på baggrund af ovenfor omtalte arveafkald efter Gravers Larsen.

 

 

Enevold Simonsen

født ca.1723 i Haurvig, død som enke- og aftægtsmand hos sønnen Jeppe Enevoldsen 1808, begravet 5. oktober i Nysogn.

Søn af Simon Enevoldesen, født ca.1686, død i Haurvig 1771, 85 år, begravet 22. september i Nysogn, og hustru Ane Nielsdatter, født ca. 1691, død i Haurvig 1748, 57 år, begravet 3. november i Nysogn.

 

Enevold Simonsen var fæster af en gård af htk. 0.6.1.1. i Haurvig under Voldbjerg og svarer 1771 i landgilde 7 torsk, 40 skulder og 2 robber (robbe: sælhund). Fra 1771 fæster under Søgaard, der 6. maj 1771 køber alt fæstegods på Holmsland Klit fra Voldbjerg. Sønnen Jeppe Enevoldsen overtog fæstestedet 1787 og havde faderen på aftægt.

Skifte efter Enevold Simonsen afholdes 9. juni 1810 under Søgaard gods. 1)

Arvinger: To sønner Jep og Simon Enevoldsen og tre døtre Ane Enevoldsdatter, gift med Niels Graversen Brøllund,  Mette Enevoldsdatter, gift med Ole Nielsen i Aargab og Dorthe Enevoldsdatter, som tjener i Seist i Holland. Hendes formynder er  broderen Jep Enevoldsen.

Arvingerne erklærede, at der intet af værdi var at registrere, da den afdøde før sin død havde bortgivet sine gangklæder til sønnen Jep Enevoldsen.

Den afdødes papirer blev fremlagt, nemlig

Skøde af 13. maj 1780 fra Byrge Eskesen i Lydum Hede på en gård af htk. 3.1.3.1. i Lydum Hede. Fæstebrev 12. januar 1781, udstedt af Enevold Simonsen til Jens Andersen i Lydum Hede. Jens Andersen mødte i skiftet og fremlagde: Kontrakt af 12. januar 1781 mellem ham og Enevold Simonsen, hvorefter Jens Andersen har indløsningsret til gården mod 200 rd   Dette beløb føres til boet. Han betalte endvidere to års landgilde - 16 rd. - og videre restance beviste han ved ikke at have afdødes kvittering.

Ole Nielsen skylder boet 50 rd.  Af rede penge er der 157.5.8. Boets beholdning efter fradrag af skifteomkostninger og afgift er 408.1.12 rd. Hver af sønnerne arver 116.3.146/7 rd. Hver af døtrene 58.1.153/7 rd.

Dorthe Enevoldsdatters arv udsættes på rente mod stillet sikkerhed af Jep Enevoldsen, der beholder renterne.

Enevold Simonsen blev trolovet 29. juni 1755, viet i præstens hus på Holmsland Klit 19. oktober s.å. til Margrethe Jeppesdatter af Haurvig. Forlovere: Lars Bollerup og Simon Enevoldsen, begge af Haurvig.

Margrethe Jeppesdatter

født ca.1724, død i Haurvig 1780, 56 år, begravet 17. december i Nysogn. Hun er muligvis datter af den Jeppe Christensen, der døde i Haurvig 1743, 50 år og 2 mdr. gl., begravet 17. december i Nysogn, og hustru Mette Christensdatter, død i Haurvig 1753, begravet 20. maj, 70 år.

 

 

_______________________________________________________________

1)   Søgaard gods skifteprotokol 1782-1819 fol.177b-180b.

Enevold Simonsen og Margrethe Jeppesdatters børn:

1      Jeppe Enevoldsen

       født i Haurvig ca.1757, død s. st. 8. juli 1838.

       Kgl. lods ved Nymindegab. 1787 overtog han sit fødested og havde faderen på aftægt. Fæster under Søgaard af et sted af htk, 0.6.1.1. Landgilde 3 rdl. 1 m. 8 s.1)  1834 er Jeppe Enevoldsen aftægtsmand hos Ole Johnsen (Lønne).

Trolovet 22. oktober, viet i Nørre Bork kirke 15. november 1782 til

Birgitte (Birthe) Henrichsdatter, døbt i Nørre Bork kirke 21. september 1760, død i Haurvig 1805, 45 år, begravet 3. april i Nysogn. Datter af gårdmand i Nørre Bork Henrich Muff og hustru Mette Clausdatter.

Jeppe Enevoldsen og hustru havde 10 børn, 5 sønner og 5 døtre. En søn døde som spæd, en søn døde ung, ugift. De øvrige havde alle bopæl i Haurvig og har talrige efterkommere.

 

2     Ane Enevoldsdatter – tavlens nr.5.

              

3     Mette Enevoldsdatter

født i Haurvig, døbt i Nysogns kirke 9. januar 1763, død i Aargab som aftægtskone 8. december 1855, 93 år.

Trolovet 8. august, viet i Nysogns kirke 24. oktober 1784 til Ole Nielsen (Fynbo), født ca. 1751,  død i Aargab 28. oktober 1826, 75 år. Ole Nielsen var fæstegårdmand i Aargab. Fæster under Søgaard af et sted af htk. 0.2.0.2. Landgilde 1 rdl. 5 m.2)  Ole Nielsen og Mette Enevoldsdatter havde syv børn og har talrige efterkommere.

 

4     Dorthea (Dorthe) Enevoldsdatter

født ca. 1766.  1787 har hun ophold hos broderen Jeppe Enevoldsen i Haurvig. Ved skiftet efter faderen Enevold Simonsen 9. juni 1810 tjener hun i Seist i Holland. Mere vides ikke om hende.

 

5     Niels Kristian Enevoldsen

       Død 1779 under søfart og begravet i Ostende.

 

6     Simon Enevoldsen

født i Haurvig, døbt 19. august 1768, død 1815. Husmand og skipper i Haurvig. Fæster under Søgaard af et sted af htk 0.0.2.0. Landgilde 1 rdl.3)

Trolovet I 3. februar, viet i Nysogns kirke 30. september 1798 til Anna Margrethe Christensdatter, født 1778, døbt 2. august 1778, død 1801, begravet 22. marts. To døtre af dette ægteskab døde som små.

Simon Enevoldsen blev trolovet II 18. oktober 1802 (vielse ikke indført) med Rebekka Kirstine Tafteberg, født 1774, død i Haurvig 16. juli 1848. Datter af degn i Nysogn Jens Tafteberg og hustru Ane Cathrine Munch.

I Rebekka og Simon Enevoldsens ægteskab tre børn. Talrige efterkommere.

_______________________________________________________________

1)   Søgaard gods. Jordebog 1803. LA G441-6.

2)   Som note 1.

­3)   Som forrige.


 

Lars Mogensen Brøllund, gift med Anne Christensdatter.

Fæstegårdmand i Brøllund under Søgaard gods. Brøllundgård består af to halvgårde. Lars Mogensen nævnes i matrikel 1720 over Søgaards ejendomme som fæster sammen med Jens Knudsen. Gårdens samlede hartkorn er 10.0.1.0.1)

Lars Mogensens fader er uden tvivl Mogens Larsen, død mellem 1688-91. Han er 1688 fæster under Ryssensten gods sammen med Søren Nielsen. Gårdens samlede hartkorn angives her til 10 tdr.6 skp .2 fdk.2)  Mogens Larsens hustru er Ane Christensdatter.3) I Søgaards jordebøger 1691 og 1706 nævnes hun som Mogens Larsens enke, der er fæster i Brøllund sammen med Jens Pedersen Gadegaard. 1715 er hun fæster sammen med Søren Nielsen.4)

 

Skifte efter Lars Mogensen afholdes 8. december 1727 under Søgaard gods.5)

Den afdøde har efterladt hustruen Anne Christensdatter og deres fem børn: Mogens Larsen, 20 år, Jens Larsen, 17 år, Chresten Larsen, l5 år, Anne Larsdatter, 12 år og Gravers Larsen i 8de år. Skiftet foretages i overværelse af børnenes farbroder Chresten Mogensen, forpagter på Udstrup gods. Ved boets registrering vurderes kvæg, markredskaber og indbo m.v. til  419 rigsdaler og 1 mark. Afdødes gangklæder vurderes ikke, men overlades enken til deling mellem børnene, imod at hendes klæder heller ikke registreres. Kornet vurderes ikke, da det henligger til fortæring og til stedets afgifter. Skiftet opsættes til og sluttes 12. januar 1728, hvor boets passiver opgøres. Passiverne er værdien af de kreaturer, og markredskaber, som efter gårdens hartkorn skal være til stede. Dertil kommer skifteomkostninger. I alt: 114.5.8 rd.  Enken vil selv betale, hvad der måtte være af smågæld. Boets beholdning: 307 rdl. 1 mark, 8 skilling. Datteren nyder lige arv med sønnerne mod at enken afstår fra sin broderlod. Hver af børnene arver 30 rd 2 m. 84/5 sk. Enken forbliver ved fæstestedet og beholder bohavet. Der gøres ingen anfordring  på besætning. Arvesummerne bliver med børnenes farbroders samtykke stående hos moderen, indtil hver af børnene opnår deres fulde 18 år, da enhvers tilfaldne arv af enken udbetales imod afkald, med mindre sønnerne bliver sindet fremdeles at betro moderen deres arv uden renter, imod at de nyder nødtørftig føde og klæde og bliver moderen til nytte, hvis samme er muligt. Skiftet sluttet og signeret af Peder Pedersen Bagges, ejer af Søgaard gods.

__________________________________________________________

1)  Søgaard godsarkiv.

2)  Christian den Femtes Matriklen 1688.

3)   Ane Christensdatter iflg. Th. Lodberg i  ”Vestkysten” 22/9 1934.

4)  Søgaard godsarkiv.

5)  Søgaard godsarkiv. Skifteprotokol  1723-82, fol.16b ff. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enevold Nielsens hustru Mariane Christensdatters forældre:

 

Christen Pedersen

født i Aggersbæk i He 1768, døbt i He kirke 6. november, død som aftægts- mand i Sønderby i He 22. august 1846, 77 år.

 

Christen Pedersen fik efter forældrenes død 1791 sin fødegård i fæste. Gården, af htk. 8.7.3.1. købte han fra Voldbjerg af kammerråd Richter efter skøde af 13. juni 1793, læst 24. juni s.å.  Købesum:  829 rd. 1 m. 12 s. 1)

1801 har hans broder Niels Pedersen ophold hos ham. Gården Aggersbæk overtages af Christen Pedersens søn af andet ægteskab Anders Christensen, hos hvem Christen Pedersen (1834) er aftægtsmand.

 

Christen Pedersen blev trolovet I 6. oktober 1791, viet i He kirke 30. oktober 1791 til pigen Marianne Iversdatter af Hundesvang. Hun er født 1770, døbt i He kirke 13. maj, død 1798, begravet 6. april. Amtsskifte afholdes 26. maj 1798.

 

Christen Pedersen blev trolovet II 11. september 1798, viet i He kirke 7. oktober 1798 til sin første hustrus søster Maren Iversdatter af Hundesvang. Ægteskabsbevilling af 20. juli 1798, uanset bruden skal være brudgommens afdøde hustrus fulde søster (helsøster).2)

31. maj 1809 udsteder Christen Pedersen afkald for modtaget arv for begge hustruer.3)

 

Christen Pedersen blev, som 73 årig,  viet III i He kirke 19. juni 1842 til Ane Jensdatter. Forlovere ved vielsen er brudgommens broder gårdmand Niels Pedersen af Halby og gårdmand Lars Madsen af Heager. Ane Jensdatter er født ca. 1804 i Oxfeld, og døde i Lybek 11. marts 1874, 70 år.  Datter af Jens Jeppesen af Oxfeld. 1845 bebor Christen Pedersen og hustru et hus i Sønderby i He og har en datter: Karen Christensdatter. Moderen er ”fruentimmeret, tjenestetyende Ane Jensdatter af Oxfeld. Udlagt barnefader aftægtsmand Christen Pedersen af Agersbech vedkjender sig paterniteten.”

 

 

Mariane Christensdatters moder

Maren Iversdatter

født i Hundesvang 1767, hjemmedøbt 19. juli, fremstillet i He kirke 9. august, død i Aggersbæk 17. juli 1832, 65 år. Kirkebogen anfører, at hun døde af trængsel for brystet.

 

_______________________________________________________________­

1)    I følge skiftet efter Christen Pedersens første hustru Mariane Iversdatter. Bøvling-Lundenæs amters skifteprotokol 1787-1801 fol 545. LA B8-1085.

2)    Ribe bispearkiv. Ægteskabsbevillinger.  LA C4-158.

3)    Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1821-27 fol.115. LA  B80A-164.

 

 

 
Skifte efter Mariane Iversdatter af Agersbæk

Lundenæs-Bøvling amters skifteprotokol 1787-1801 fol.545. LA  B8-1085.

 

”Skiftebrev efter Kristen Pedersen Agersbek i Hee Sogn, hans afgangne Hu- strue Mariane Iversdatter begyndt og sluttet den 26de Maii 1798.

Ao 1798 den 26de Maii indfandt paa S.T. Herr Etatsraad og Amtmand Hansens Vegne, underskrevne hans fuldmægtig Villads Mehl af Ringkjøbing, udi Aggersbek i Hee Sogn, i Stervboen efter Selvejer Chr. Pedersen afgangne Hustrue Mariane Iversdatter, for der, med Tvende tiltagne Vurderings ogVitterligheds Mænd, nemlig Sognefogedn Laust Olesen og Daniel Pedersen af Hvingel , at foretage, og, om mueligt i Dag at fuldføre og tilendebringe et lovlig Skifte, efter bemeldte afdøde Kone, som i Ægteskab med Enkemanden have avlet og efterlaft sig følgende Børn nemlig: 1- en Søn Peder Christensen 3 aar  2- en dito Søn Iver Kristensen 1 aar   3- en Datter Mette Christensdatter 6 aar gammel. Ved Forretningen var tilstæde Enekemanden fornævnte Christen Pedersen paa egne Vegne samt som Formynder efter Loven for hans Børn, desuden var nærværende som tilsynsværge for Børnene, deres Morfader Iver Jensen boendes i Hundesvang her i Sognet, hvor da passerede saaledes:

Derefter blev giort en nøje overslag over denne Stervboes Besætning inden og uden Dørre, som alt sammen vurderet, efter alle Vedkommendes beste Skiønsomhed blev ansat og vurderet til 300 Rd.

Stervbogaarden af Hartkorn 8 tdr  7 skp  3 f  1 alb tilligemed Gaardens anpart Hee Sogns Kirke Korn og Quæg Tiende etc som Enkemanden har tilkiøbt sig fra Voldberg af Kammerraad Richter, for Kiøbe Summa 829 Rd 1 m 12 s efter in originalii forevist lovlig Skiøde, under 13de Junii 1793 læst ved Ulfborg og Hind Herreders Ret den 24de næstefter, blev nu med fælles samtykke Vurderet for 830 - -. Ved Vurderingen erklærede alle vedkommende dem vel fornøyet, ligesom de ei heller vidste videre  at anmelde Boen til beste, altsaa er Stervboens Indtægt i alt den Summa 1130 Rd.

Derimod hæfter der følgende Gield paa Boen:

1.  Er Enkemanden bortskyldig, efter Lovlig Pante obligation med første Prioritets Ret i Gaarden samt dens anpart Kirke Tiende til den Kongelige Credit Casse  i alt 525 Rd - -.

2. Ligeledes efter Pandte obligation, med anden Prioritets Ret i fornævnte Ei-endomme, bortskyldig til Kammerraad Richter paa Ørslef Closter den Summa 175 - -

3.  Desuden anmeldte Enkemanden at være bortskyldig til en og anden, som blev tilstaaet 170 - - 

Summa den anmeldte Gjeld 870.  Igjen til Overs 260 Rd  hvor fra  afgaar dette Skiftes bekostning

a   Stemplet papir til Skifte Brevet                                                1 Rd  3 m  -

b   Salarium, Skriver gebyhr etc                                                    8   -       -    

c   Revisions Contoiret efter Forordningen 13 Januar 1792                    5  -  10 s

d   til Sognefogden efter Rescriptet                                                         4  -

e   Vurderings og Vitterligheds Mænd                                                    3  -

                                                                                                     -------------------

                                                                                                     11 Rd  3  m 10 s

→

Igjen i Behold 248 Rd 2 m  6 s. Hvoraf Enkemanden tilkommer Det halve og Børnene Det andet halve med 124 Rd 1 m  3 s som Enkemanden forøger til 125 Rd, der deeles saaledes

1   Sønnen Peder Christensen en Broderlod                                                 50 Rd

2     -     -   Iver Christensen ligeledes                                                           50 Rd

3   Datteren Mette Christensdatter en Systerlod                                           25 Rd

Faderen erklærede at ville tillægge hende af egne Penge 25 Rd er 50Rd.

Tilsammen Børnenes Mødrene arv 150 Rd.

Hvilke Børns Penge bliver indestaaende her i Boen hos Faderen, næst efter de Prioriterede Fordringer ifølge det Kongelige danske Canvellies Skrivelse under 30 Julii 1796. Til den ende bliver dette Skiftes slutning at Tinglæse til de u- myndige og øvrige vedkommendes Sikkerhed. af Arven svarer Faderen ingen Renter, førend Børnene, hver for sig, bliver 18 aar gammel, hvorimod hand tilforpligtes, efter Faderlig pligt, at sørge for deres Christelige og anstændige opdragelse i alle henseender.

Og da alle vedkommende erklærede at holde Amtmanden som Skifteforvalter anger og Kravesløs for alt hvad af dette Skiftes slutning i Dag kan flyde og Dependere, Saa blev heele Boen, ligesom den nu forefindes, herved overdraget Enkemanden Christen Pedersen til fuldkommen eie og Raadighed, hvorimod hand tilstaaer og betaler den Boen lovlig hæftende Gield i allemaader. Saaledes er dette Skifte hermed sluttet og tilendebragt.

Datum Aggersbek i Hee Sogn den 26 Maii 1798

Paa S.T. Herr Skifteforvalterens Vegne    Mehl

Som Enkemand Christen Pedersen            Som tilsynsværge Iver Jensen

Som Vurderings og Vitterlighedsmænd   Laust Ollufsen   Daniel Pedersen”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peder Christensen (Degnboel)

født ca. 1736, død i Aggersbæk 15. marts 1791, begravet i He 20. marts.

Fæstegårdmand i He under Voldbjerg gods.

 

Viet i He kirke 15. april 1766 til

Mette Andersdatter

født ca. 1742, død i Aggersbæk 7. april 1791, begravet i He 10. april

 

Skifte efter Peder Christensen og hustru foretages under Voldberg gods med tre skiftesamlinger nemlig 4. maj, 7. juni og 14. november 1791.1)

Under 4. Maj bemærkes, at  skiftet efter gaardfæster Peder Christensen i Aggersbech, som døde den 15. Marti 1791 og hans hustru Mette Andersdatter som døde den 7. April, ikke er foretaget til den i loven befalede tid, fordi de afdøde er bortdøde af en i gården grasserende Sprinkel Sygdom2) og de andre i Gaarden værende Folk har ligget af samme Sygdom, hvilket altsaa er  årsagen til, at kiftet er udsat.. Skiftet foretages på skifteforvalteren, kammerråd Richters vegne af fogden Mulvad med tiltagne to vitterligheds- og taksationsmænd Christen Gregersen af Nørgaard og Peder Jepsen af Siersbech i He. De afdødes arvinger er deres børn:  1. en søn Chresten 22 år gl., 2. en do. Niels 6 år, 3. en datter Maren 17 år, 4. en do Anne Marie 12 år gl. Til stede var formynderne for sønnerne Christen Holm af Halby og for døtrene Daniel Pedersen af Hvingel, hvilke af skifteretten blev antaget, da arvingerne ingen nære pårørende har. Boet opgøres til rd. 368.3.6 aktiver. Arvinger og formyndere tilspørges, om de vidste mere til stervboen til indtægt at anmelde, det være sig enten af guld eller sølv rede penge eller tilsvarende gæld eller af hvad navn nævnes kan, mere end det allerede anførte, hvortil de svarede nej. 7. juni og 14. november ansættes endelig boets passiver, nemlig bygfæld3) og mangler i den besætning,  der skal svare til stedets hartkorn efter forordning af 8. juni 1787, samt skifteomkostninger, i alt passiver: rd. 282.2.9. Boets beholdning td. 86.0.13. Hver af sønnerne arver rd. 28.4.1/3. hver af døtrene rd. 14.2.21/6.  Sønnen Chresten Pedersen overtager fæstet efter faderen.

 

 

 

 

______________________________________________________________

1)    Voldbjerg gods skifteprotokol fol.131b, 134 og 139.

2)     Sprinkel Sygdom: Sygdom, der gav pletagtigt udslæt. Muligvis plettyfus.

3)     Bygfæld: bøde for at lade en bygning forfalde.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Iver Jensen (Hundesvang)

døbt i 15. maj 1738 i He kirke, død som aftægtsmand i Hundesvang af alderdomssvaghed 15. juni 1822, 84 år.

Fæstegårdmand i Hundesvang i Sønderby i He.

 

Trolovet 4. februar, viet i He kirke 14. maj 1768 til

Elisabeth Christensdatter

født ca. 1736, død som aftægtskone i Hundesvang af alderdomssvaghed 3. juni 1822, begravet 10. juni, 86 år. 1)

 

 

 

 

 

 

 

 

Iver Jensens forældre:

Jens Iversen Hundesvang

født ca. 1702, død i Hundesvang 1752, begravet 3. maj, 50 år.

Trolovet 17. marts 1737, viet 11. juni 1737 til

Maren Knudsdatter

af Øster No.

Hun er muligvis datter af Knud Andersen af Øster No,

født ca. 1663, død 1735, 72 år, begravet feria annuntiatio – Maria bebudelsesdag – 25. marts.

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________

1)    Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1821-27 fol.115 nr.63.