Retsmøde. JP1 fol.231.

”Aar 1823 den 16. August blev nedsat en Extraret i Overværelse af 2de Vidner i Anledning af at Sognefogden i Nye Sogn har anmeldt, at Indsidder Christen Christensen har overfaldet den ene af Stævningsmændene med Hug og Slag da han efter Bestillings Pligt mødte paa dennes Boepæl for at ankyndige en Beskikkelse for dennes Kone fra Christen Terkelsen m.Fl. i Anledning af at disse have fæstet hende et Huus derpaa Landet. Den udtagne Stævning blev fremlagt læst og lyder saaledes: -

Derefter fremstoed som 1ste Deponent Christen Juulsgaard af Holmsland og forklarede: Ar han tilligemed det andet Stævnevidne Christen Jørgensen, den 20^de sidstafvigte mødte paa Christen Christensens Boepæl i Nye Sogn for at ankyndige for dennes Kone Ane Larsdatter en Beskikkelse fra Christen Terkelsen, N.Strangaard m.Fl. betræffende resterende Skatters Udreedelse af et disse tilhørende Huus som benævnte Kone har i Brug. Christen Christensen holdt først meget Huus og overskiældte Requirenterne af Forretningen, men da Beskikkelsen var aflæst ham og tilstedeværende Kone, fløi han med eet op og slog Comp. med knyttet Næve over Øyet, saa at Blodet løb ned af ham, meere end dette ene Slag fik Comparenten ikke, da han værgede sig med Hænderne ved at holde Christen Christensen fra sig. – Aftraadt –

Igien fremstoed Christen Jørgensen som forklarede: At han den ovenmeldte 20^de afvigte var tilligemed det andet Stævnevidne Christen Juulsgaard tilstede paa Christen Christensens Boepæl og ankyndigede sammesteds en Beskikkelse for Christen Christensen, fra Christen Terkelsen m.Fl. efterat have forkyndt denne for Ane Larsdatter og tilstedeværende Christen Christensen sprang sidstnævnte op og slog Christen Juulsgaard over Øyet saaledes at Blodet løb ned, uden at denne dertil gav mindste Anledning ved sit Forhold. Comp. passede bestandig under Forretningen at Christen Juulsgaard var nærmest ved Christen Christensen ligesom han ogsaa gik først ud, hvormed han saa at Christen Juulsgaard maatte gaae baglænds ud af Døren for at kunne være beredt paa at forsvare sig mod Christen Christensen. – dimitteret.

Indstævnte Christen Christensen blev paaraabt men var ikke mødt.

Derimod fremstoed dennes Kone Ane Larsdatter som forklarede: At hun ikke har seet at hendes Mand slog Stævningmanden, da hun det Øyeblik var gaaet ind i et lidet Kammer ved Siden af Stuen, derimod har hendes Mand i hendes Overværelse sagt til Sognefoged Jens Pugflod at han rigtignok havde slaaet Christen Juulsgaard den omhandlede Gang. Hun kan i øvrigt aldrig huske det Mindste af hvad som hendes Mand (gjorde) ved denne Leilighed da Stævnings- mændene vare hos dem. – I Anledning af den Paategning som den i Dag fremlagte Stævning har faaet fremkaldtes Sognefoged Jens Pugflod som forklarede: At han da han var efter Bestilling Pligt den 22^de dennes hos Christen Christensen for at ankynde Rettens Stævning for ham og Kone, udskiældte førstnævnte Comparenten for en Tyv, Skiælm og Horeknægt, hvortil Comp. da svarede, at det ikke kunde hielpe at høre paa hans Snak, da han giorde sig god Tid, derpaa (tog) Christen Christensen en Leer Skaal der stoed med Vand i og slængte Comp. Vandet lige i Ansigtet. Konen var overværende og hørte det her passerede tilligemed interims Stævnevidne Peder Olesen ved denne Leilighed. – Aftraadt.

Igien fremstoed Ane Larsdatter som forklarede: At hun ved den omhandlede Leilighed saae at hendes Mand sigtede mod Sognefogden men derimod blev hun ikke vaer at Vandet traf Sognefogden. Hun benægter aldeeles at have hørt at han udskiældte Sognefogden derimod har hun vel hørt at hendes Mand samme Gang sagde til Jens Pugflod at han havde stiaalet Specier fra Laust Mose.”

Retsmøde. JP1 fol.232.

”Aar 1823 den 28. August blev Extraret nedsat og for samme foretaget Sagen mod Christen Christensen af Holmsland, som paa Grund af hans Udeblivelse fra Forhøret i Forgaars er foranstaltet anholdt og hertil ført under Vagt. Bemeldte Christen Christensen fremstoed nu løs og ledig for Retten som efter Anledning forklarede: At Aarsagen hvorfor han slog Stævningsmanden Christen Juulsgaard ved den under dette Forhør omhandlede Leilighed var fordie denne med Beskikkelsen affordrede ham Rente af hans Kones Steds Tiende, hvilket Comparenten ikke ansaae sig pligtig at betale, da Tiende Eierne havde overdraget ham Tienden imod en Refusion af 24 s Courant aarlig, desuden bemærkede han at Christen Juulsgaard selv med sine Negle rev sig i Ansigtet da han var kommet ud, ligesom ogsaa Christen Juulsgaard i det han gik ud af Dørren vilde sparke til Comparenten. Han tilstaaer at have slaaet noget Vand paa Sognefoged Jens Pugflod da denne ankyndigede ham Stævningen her til Retten, at møde den 26^de afvigte, men det var kun ganske ubetydelig af Vand og ei videre end en liden Slump i et Fad. – Aftraadt.

Peder Olesen som og med Jens Pugflod forkyndte Stævningen fremstoed for Retten efter Anledning og forklarede: At han saae at tilstedeværende Christen Christensen slog Vandet paa Sognefogden ved den her omhandlede Leilighed. – dimitteret.

Christen Christensen som igien var fremkaldt, forklarede: At Aarsagen hvorfor han slog Vandet paa Sognefogden var allene den, at han sagde at Comparentens Kone havde havt Kløe da han tog ham. Peder Olesen som blev fremkaldt i denne Anledning forklarede at han aldeeles ikke havde hørt Jens Pugflod sige at Christen Christensens Kone havde Kløe, men derimod sagde han at hun var kiælen, da hun tog ham. Sagens videre Fremme blev udsat i omtrent 14 Dage formedelst Høsten.”

Stævning JP2 fol.26.

”Stævning. Den formedelst Høsten og Landmilits Sessions Afholdelse afbrudte Undersøgelse angaaende Christen Christensens Fremfærd med at overfalde Stævnevidnerne i Nye Sogn med Hug og Slag m.v. da disse efter Bestillings Pligt maatte møde for hans Bolig fortsætter nu igien Løverdagen den 25^de dennes om Morgenen Kl 10 slet paa Raadstuen i Ringkiøbing hvortil herved indstevnes at møde for Forklaring at afgive bemeldte Christen Christensen af Nye Sogn med Betydning at han med Magt vil blive fremstillet i Udeblivelses Tilfælde. Endvidere indstevnes til samme Tid og Sted at møde: Sognefoged Jens Pugflod, Christen Juulsgaard, Peder Olesen, Laust Mose, Christen Jørgensen og Konen Anne Larsdatter – Christen Terkelsen – for deres Udsagn om det forefaldne at afgive. Ringkiøbing den 22^de October 1823. Sponneck (LS)

Aar 1823 den 24 October er denne Stævning lovlig forkyndet for ovenstaaende Personer for enhver i sit Boepæl. Men Christen Christensen vilde ikke svare os et Ord om han vilde møde eller ej, og hans Kone Anne Larsdatter sagde at hun ikke vilde møde. Dette bekræftes af os Eedsvorne Stævnevidner i Kraft af vores aflagde Eed og paatrykte Signeter. Laust Mose er flyttet bort og har forladt Sognet aldeeles for mange aar siden.

Jens Pugflod (LS) Christen Juulsgaard (LS)”

”Ærbødig Promemoria

Til behagelig Giensvar paa Deres Høivelbaarenheds Skrivelse af 23de dennes meldes: At den omskrevne Christen Christensen er fød 1780 den 15^de May. Hvad hans Forhold angaaende her i Menigheden vides ikke andet lastværdig end at han har været Trættekjær og derfor ofte indladet sig i Tvist og Strid, forresten har han dog viist Flittighed og Arbeidsomhed Tilstaaes.

Holmslands Præstegaard den 24^de October 1823. J F Outzen.“

Retsmøde. JP2 fol.8b.

”Aar 1823 den 25 October blev Extraret nedsat paa Raadstuen i Ringkiøbing til nærmere Undersøgelse ang. det af Christen Christensen i Nye Sogn foretagne Overfald paa Stævningsmændene sammesteds. Den til i Dag udstædte Stævning var fremlagt læst og lyder saaledes: - Fol.26. Christen Terkelsen fremstoed og blev her i Retten forevist det Dokument som Stævningsmændene den 20. August have forkyndet for Christen Christensens Kone Ane Larsdatter paa dennes Boepæl, hvilket Dokument han vedgik at være den samme som henhørende til Sagen modtoges dette til Forhørets Vedhæftning.

Fremstoed derpaa Sognefoged Niels (sic) Pugflod som blev examineret i Anledning af Ane Larsdatters Forklaring om at hendes Mand skulde have sagt, at han skulde have stiaalet Specier hos Laust Mose, og udsagde han da at det forholder sig rigtig at Christen Christensen, ved den omforhandlede Leilighed, da han forkyndte Rettens Stævning af 21 August udskiældte ham for Tyveknægt og anførte at han havde stiaalet Specier hos Laust Mose. Ved samme Leilighed udskiældte han ogsaa Christen Terkelsen og Niels Strandgaard for Tyveknægte. Tilstedeværende Peder Olesen som var nærværende ved Forkyndelsen samme Tid som Stævningsmand vedgik Rigtigheden af at Christen Christensen har udskiældt Sognefogden paa den af ham i Retten omforklarede Maade til den der anførte Tid. Bemeldte Peder Olesen blev endnu tilspurgt om han kunde skiønne at Jens Pugflod ved fornærmelige Ord og Talemaader ophidsede Christen Christensen og derved gav Leilighed at han saaledes behandlede Jens Pugflod. Svar: Nei han kan ikke efter sin Overbevisning sige andet end at Jens Pugflod viste al Høflighed mod Christen Christensen og at han ikke ved sit Forhold gav Anledning til saadan Fremfærd hverken i Ord og Gierning. Aarsagen hvorfor at Jens Pugflod sagde at Konen maatte have været kiælen da hun tog Christen Christensen var fordi hun i Mandens Overværelse beklagede sig over at hun havde ført et usselt Liv siden hun tog Christen Christensen til Ægte. Hvortil Sognefogden da svarede, at dette maatte hun tilskrive hendes Kiælenskab for ham. Der forløb nogen Tid imellem at denne Tale var falden for inden Christen Christensen slog Vandet paa ham. Jens Pugflod blev fremkaldt og vedgik at have yttret sig paa den Maade og efter denne Anledning som af Peder Olesen er omforklaret.

Fremstoed Christen Juulsgaard som forklarede med Hensyn til Christen Christensens Udsagn om at han vilde sparke denne, da han gik ud af Dørren ? at dette er aldeeles urigtig, men han var nødsaget til at gaa baglænds ud af Døren for ikke at give sin Ryg til Priis for Christen Christensens fortsatte Angreb. Hvad det angaar at han skulde have revet sig selv i Ansigtet, da han var kommet uden, da er dette aabenbar Løgn og Sandsynlig opfundet af Christen Christensen for at lægge Skiul paa at det var ham som havde slaaet Comp. blodig.

Det andet her i Retten tilstedeværende Stævnevidne Christen Jørgensen erklærede at Christen Juulsgaards Udsagn var Sandhed og at det er en løgnagtig Opfindelse af Christen Christensen at Christen Juulsgaard skulde have revet sig selv i Ansigtet, derimod saa Vidnet at Blodet løb ud af det venstre Øye, hvor han var slaaet saaledes af Christen Christensen.

Saavel Sognefoged Jens Pugflod som Christen Juulsgaard erklærede efter An- ledning at de under ingen nødvendig Omstændighed vil forfølge Sagen mod Christen Christensen, men at de derimod forventer at det Offentlige sætter ham undet Justitiens Tiltale efter Lovlig Omgang. Forhøret sluttet for beskreven at meddele Amtet.

Det bemærkes at hverken Christen Christensen eller Ane Larsdatter vare mødte.”

BF Skrivelse fra amtet til herredsfogden, dat. 17. november 1823.

”Deres Velbaarenhed undlader jeg ikke hermed at underrette om at jeg Dags Dato har konstitueret Procurator Lütken til som Actor at tiltale og hænde Dom over Indsidder Christen Christensen i Nye Sogn paa Holmsland, for som under det af Dem i Beskrivelse indsendt Forhør oplyst, at have med Hug overfaldet Christen Juulsgaard paa Holmsland under Udførelse af hans Bestilling som Stævningsmand, samt udskjældt og paaslaaet Sognefoged Pugflod Vand da han ligeledes qua Stævningsmand indfandt sig hos ham den 23^de forrige Maaned.

PrøveProcurator Groos er konstitueret til at defendere Tiltalte under Sagen.

Ringkjøbing Amthuus d. 17^de Novbr 1823.”

Beskikkelse – 17. november 1823. JP2 Folio 40

Amtmand W. Lorents beskikker prokurator Lütken som Actor og prøveprokurator Groos som defensor i sagen mod Christen Christensen.

Stævning – 19, november 1823. – JP2 Folio 40.

Christen Christensen stævnes at møde for retten 22. november 1823.

Retsmøde. JP2 fol.15.

”Aar 1823 den 22 November blev Extraret nedsat paa Raadstuen i Ringkiøbing af de ordinaire Rets Betiente i Overværelse af 2^de Vidner. Actor procurator Lütken var mødt og fremlagde til Læsning og Indlemmelse Amtets Ordre, Stævning og Indlæg, til Actens Vedhæftning de forhen optagne Forehører hvorefter han indlod Sagen til Doms. Tiltalte Chr. Christensen var tilstede i Retten. De til Indlemmelse fremlagde Dokumenter saalydende: Folio 33.39.40.

De fremlagde Acter blev modtaget til Vedhæftning. Prøveprocurator Groos var mødt, og fremlagde ærbødigst Defensions Ordren, som han bad læst og indlemmet, hvorefter han bad Sagen opsat til den 24^de dennes og sig Sagens Dokumenter udlaant. Defensions Ordren blev indlemmet læst og er saalydende fol.40.

Christen Christensen blev hernæst tilspurgt om den her i Forhøret vedhæftede Requisition ikke af ham vedkiendes at være den samme som blev forkyndt for hans Kone hvortil han svarede at han ikke kan kiende samme, da han ikke kan læse Skrivt. 2^det om han eller Kone ikke var pligtig at betale 29s S.H.C. som Sognefoged Jens Pugflod, Christen Terkelsen og N Strandgaard fordrede som Rente af Tienden ? Svar Han har aldrig kiøbt Tienden til hans Sted men havde desuden for det der omhandlede Aar betalt 24 s Courant som Godtgiørelse for Tienden.

Han benægter aldeeles at have slaaet Vand paa Jens Pugflod, men paastaaer at det var af Vanvare, dersom der er kommet Vand paa Jens Pugflod, hvilket han er aldeeles uvidende om, dog var han vred paa Jens Pugflod fordi han udskiældte ham for toutet og tillige udlod sig med, at hans Kone ikke kunne Kløe sig selv, da Comp. tog hende til Ægte. Han vedbliver forøvrigt at paastaae at Jens Pugflod har stiaalet Specier, hvilket han forklarede at være tilgaaet saaledes: At Jens Pugflod skulde en Gang for nogle Aar siden, ved Sessionen have faaet 10 ^rbd og 2 Specier, for at levere til Lars Mose, men ved Paafølgende Landmilits Session mødte bemeldte L. Mose og anmeldte at han ikkun af Jens Pugflod havde faaet 10 ^rbd, og undskyldte Jens Pugflod sig da med at han havde leveret de 2 Specier tilligemed Sedlerne til et Par Karle. Han forlanger at Peder Olesen indstævnes for at afgive nærmere Forklaring om hvad der forefaldt mellem ham og Jens Pugflod. Sagens videre Fremme blev udsat til næste Mandag den 24^de dennes. Sagens Dokumenter bleve udlaante efter Begiæring.”

Retsmøde. JP2 fol.

”1823 den 24. november blev Extraret nedsat paa Raadstuen i Ringkiøbing hvor Sagen anlagt af Justitsen mod Christen Christensen foretoges. Defensor var mødt og tilbageleverede de ham af Retten under 22 November sidst udlaante Dokumenter. Tiltalte var tilstede. Efter Indkaldelse var mødt i Dag Peder Olesen og Christen Jørgensen, hvoraf førstnævnte fremstoed i Retten nu og blev tilspurgt, efter at have hørt hans afgivne Forklaring aflæse for sig 1. Om denne Forklaring vedstaaes endnu ? Svar Ja. 2^det Kunde Vidnet skiønne at Christen Christensen slog Vandet paa Jens Pugflod i Vred Hu ? Svar Ja han kunde ikke skiønne at det var i det Gode. Christen Christensen bad Vidnet

spurgt for det 3^die Om dette ikke har hørt at Sognefogden Jens Pugflod ved den omhandlede Leilighed da han forkyndte Rettens Stævning, sagde til ham at han var toutet og at enhver Mand paa Holmsland var bange for ham ? Dette Spørgsmaal blev da fremsat for Vidnet, som derefter svarede: Jens Pugflod har sagt at han teede sig snart som om han var toutet. 4^de Om Jens Pugflod ikke udlod sig samme Gang med, at han havde taget hans Kone for Gaardens Skyld ? Svar Han Kunde ikke huske at noget sligt blev omtalt. Da hverken Actor eller Defensor ligesaalidet som Tiltalte havde videre at tilspørge Vidnet, blev det, efter at have bekræftet denne sin Forklarings Rigtighed med sin corporlige Eed efter Loven, fra Retten dimitteret.

Fremstoed Christen Jørgensen som ligeledes paahørte hans her i samme Sag afgivne Forkl. aflæse for sig, den han erklærede sig villig til eedelig at ved- staae. Hvornæst han blev tilspurgt 1 om dette ham her fremviste Requisition som er vedhæftet Forhøret ikke er den samme som han ankyndigede den Gang Christen Christensen, efter hans tidligere Forkl slog det andet Stævnevidne Christen Juulsgaard ? Svar Jo. 2^det Erklærede ikke Christen Christensen da, at det var urigtigt at de krævede ham for Rente af hans Tiende, da han havde betalt 24 s i Vederlag ? Svar Vidnet ser sig ikke i Stand til at besvare dette med nogen Vished, da Christen Christensen brugte en saadan Mund naar de kommer til ham, at det er for endeel umulig at forstaae, og for en Deel at huske hvad han siger. Da ingen af de Paagiældende havde viedere at bespørge Vidnet, blev det paa lovlig Maade taget i Eed og derefter dimitteret.

Defensor fremlagde sit Indlæg som han bad læst og indlemmet. Dette Indlæg blev læst for Retten og er saalydende – Folio 40. Actor var mødt og henholdt sig til sit forrige. Retten optog derpaa Sagen under Dom.”

1823, 3. december. Kendelse. JP2 fol.17b.

”Samme Dag og Sted foretaget Sagen mod Christen Christensen paa Holmsland og i samme afsagt saadan Kjendelse. Da Christen Christensen ikke har afgivet Oplysning angaaende hans Fortids Liv, men det ey kan forudsees, hvilken Vægt de (herpaa Retten)? kunde antage, at dette kunde have paa Sagens Udfald, tilraader Forsigtighed at erhverve Forklaring herom. Fremdeeles sees at Tiltalte har vedgaaet Beskyldningen mod Jens Pugflod om at have stiaalet Specier fra Lars Mose men han har ikke erkjendt at have udskiældt ham, med de af Jens Pugflod opgivne Skiældsord. Skarpere Lys i denne Punkt i Sagen er imidlertid at ønske, da det andet Stævnevidne Peter Olesen henholder sig til Sognefogdens Forklaring, i Forhøret Pagina 6, hvor denne dog alleene omtaler Sigtelsen som Tyveknægt. Ligeledes findes det nødvendigt at erholde en meere bestemt Forklaring, og yderligere Oplysning ang. den mod Jens Pugflod anbragte Beskyldning betræffende ovenmeldte Lars Mose, og hvad dermed kunde staae i Forbindelse. Den muligste Vished maae ogsaa endnu tilveiebringes om hvorvidt Christ.Christensen forsætlig har slaaet Vandet paa Sognefogden hvilket hiin skjøndt eengang tilstaaet, senere har paaskudt at være skeet af Vaade, og hvorvidt det skulde være Sandhed hvad Christ. Christensen paastaaer at Stævnevidnet Christen Juulsgaard skulde have have sparket ham der han gik ud

af Dørren. Endelig om bem^te Christ. Juulsgaard selv skulde have revet sig blodig. Thi Eragtes. Sagen reassumeres til yderligere Behandling og nøie Oplysningers Erhvervelse.”

1823, 10. december. Retsmøde. JP2 fol.22.

”Justitssagen mod Christen Christen af Nye Sogn blev foretaget. Den i samme udstedte Stævning fremlagt læst og lyder saaledes. Folio 41.

Derefter fremstoed Tiltalte Christen Christensen som forklarede: Han er født paa Holmsland, Fader Christen Poulsen og Moder Ane Christensdatter, Gammel efter den Sagen fremlagte Attests Udvisende 43 Aar. Indtil den Tid han blev confirmeret, som var omtrent i hans 15 Aar var han hiemme hos hans Forældre, ved Fødegaarden, da han drog ud og tog Tieneste paa forskellige Steder, deels paa Holmsland, deels uden for samme, dog har han i denne Tid tient i Gammel Sogn paa Holmsl, i 13 Aar har han været indskrevet i Rullen som S.L. men blev casseret formedelst Laarskade uden at komme i Tieneste. For omtrent 5 à 6 Aar siden indlod han sig i Ægteskab med hans nuhavende Kone Ane Larsdatter, med hvem han fik hendes Broders Gaard paa Holmsl. i Forpagtning, men hvorfra efterat have havt den i Besiddelse omtrent 2 Aar, blev udsat og tilstoed da hans Kones Broder Knud Lauridsen at hans Kone skulde have paa hendes Livstid som Fæste Bruger af en Jordlod, hvorpaa efter Taxation kunde fødes en Koe, - Kiøberne af den Gaard fra hvis Forpagtning han blev udsat, nemlig Jens Pugflod, Sognefoged, Christen Terkelsen og Niels Strandgaard, vare ved Kiøbeslutning paalagte at opføre en Bolig paa den Jord, hvis frie Afbenyttelse var hans Kone tilstaaet, og som udgjorde endeel af den Gaards Jorder, han tilforn havde havt i Forpagtning. Børn har de ingen af, men det lidet i Brug havende Sted kan langtfra ikke underholde ham og Kone, hvorfor han tillige som Dagleier maae søge Ophold. Den aarlige Afgift som han skulde svare for Brugen af dette hans Kone til Benyttelse overdragne Sted, var det Stævningsmanden Christen Juulsgaard og Christen Jørgensen den 20 Aug sidstleden mødte for at affordre ham, men hvilket Krav han fandt urigtigt og hvis Rigtighed han ei heller endnu kan indrømme.

Derefter blev han tilspurgt 1 Af hvad Aarsag tog han hans Kone ved Haanden og løb med hende da Stævningen blev forkyndt ? Svar: Det veed han ikke noget af. 2^det Hvor mange Aar er det siden at Jens Pugflod skulde hane modtaget de omhandlede Penge for Session ? Hvor er Laust Mose nu ? blev Sagen afgiort for Sessionen ? Svar: Han veed aldeeles ikke at kunne opgive naar det Opgivne er passeret, da det er fleere Aar siden. Laust Mose skal nu opholde sig i Lønborg Sogn under Nørre Herred. Jens Pugflod mødte ved Sessionen og giorde Rede for hvorledes det var tilgaaet med Sagen. 3^die Blev Requisitionen ikke oplæst af begge Stævningsmændene for hans Kone og ham ? Svar Jo det forholder sig rigtig at de oplæste den for ham og Kone. 4^de Var det i Hidsighed at han udskiældte Jens Pugflod for en Skielm og en Horeknægt ? Svar Han benægter at have udskiældt Jens Pugflod for en Skielm og en Horeknægt, derimod sagde at Thomas Olesens Kone var ikke Comparentens Kone. Paa Opfordring at forklare hvad han meente med dette Udtryk, yttrede Comp. at Thomas

Olesen havde selv bebreidet Jens Pugflod i et Værtshus her i Byen, at han var gode Venner med hans Kone, og dette var at han sigtede til, da han udsagde ovenanførte. 5^te Vedstaaer han at have udskiældt Jens Pugflod for en Tyveknægt ? Svar Ja han vedstaaer at have udskiældt ham saaledes fordi han har stiaalet Laust Moses Specier. 6^te Antog han ikke, at det var ham som Requiaitionen gieldte ? og det var ham som skulde udreede Pengene ? Svar Jo. 7^de Aflæste Stævningsmanden ikke Requisitionen for ham og Kone en Gang, og modtog han ikke Forkyndelsen som sig vedkommende ? Svar Chr Juulsgaard aflæste Requisitionen eller Kravseddelen for ham og hans Kone. – Aftraadt.

Fremstoed Christen Juulsgaard for hvem Dommeren aflæste hans forhen afgivne Forklaring i det Heele, hvornæst han blev tilspurgt 1 Om han vedstoed sammes Rigtighed ? Svar Ja han vil beedige den, og tilføiede han at hans Øye ingen Skade senere har faaet af dette Slag saaledes at det nu har nogen Følge. 2^det Er det rigtig at Christen Christensen siger pagina 4 i Acten, at Aarsagen hvorfor han slog Comp var fordi han krævede ham for Rente af Stedets Tiende ? Svar Vidnet kan herom ikke sige videre, end at han krævede Pengene ei videre end ved at oplæse Kravsedlen eller Requisitionen efter deres Indhold, hvori sees at være anført aarlig Rente med 1 m 13 s Courant. 3^die Har han sparket Christen Christensen da han gik ud af Dørren ? Svar Nei han har ikke.

Denne hans Forklarings Rigtighed bekræftede Comp med hans Eed efter Loven – dimitteret.

Fremstoed Ane Larsdatter som blev tilspurgt 1: Har hun hørt at hendes Mand udskiældte Jens Pugflod for en Skielm, Tyveknægt og Horeknægt, da han forkyndte Stævningen med Peder Olesen ? Svar Nei. 2 Hvad gav Anledning til at hendes Mand udskiældte Jens Pugflod ? Svar Hun anseer Aarsagen at være at Jens Pugflod sagde til Christen Christensen at han bar sig ad som om han var toutet og at alle Folk var bange for ham, samt at han udlod sig med at den Gang hun havde taget Christen Christensen til Ægte havde hun Kløet, hvortil Christen Christensen da giensvarede, i det han henvendte Talen til Comperantinden, om hun havde forlangt at Jens Pugflod skulde kløe hende. 3^die Gav det samme Anledning til at hendes Mand kastede Vand paa Jens Pugflod ? Svar Hun saae ikke at hendes Mand kastede Vand paa Jens Pugflod, derimod var hun Vidne til at der stoed en Skaal hvori var noget Vand, paa Kykkenbordet. 4^de Saae hun at Christen Juulsgaard sparkede hendes Mand, da han gik ud af Stuen ? Svar Hun saae ikke at Christen Juulsgaard rørte ham, men derimod vel at han havde sit Been udstrækket mod Christen Christensen. 5^te Af hvad Aarsag tog hendes Mand hende ved Haanden og løb ud med hende, da Jens Pugflod og P.Olesen forkyndte Stævningen ? Svar: Hun veed aldeeles ikke af at dette passerede og kan ikke huske det. Tiltalte erklærede at han ønskede hans Kone maatte bekræfte hendes Udsagn. Dommeren foreholdt Comp. at saavel Sognefoged Jens Pugflods som Peder Olesens Forklaring i særdeleshed sidstnævntes Udsagn Pagina 7 der gaaer ud paa at hun i Mandens Overværelse har beklaget sig over, at hun havde ført et usselt Liv, siden hun tog Christen Christensen til Ægte, og som gav Anledning til at Jens Pugflod sagde at det var hendes Kjælenskab for Chr. Christensen skyld i ? Svar hun kan ikke huske at have beklaget sig for Jens Pugflod over hendes ægteskabelige Stilling. Har hun sagt noget, maae det have været at hun har havt en trang Anstalt, siden hun kom til det Sted hvor de nu er. 8^de Var hendes Mand ikke noget hidsig og opbragt da han talte med J. Pugflod ved den omhandlede Leilighed ? Svar Jo han var. 9^de Har der ikke tilforn været Uvenskab mellem Jens Pugflod og hendes Mand ? Svar: Jo de har aldrig kundet forliges og Chr. Christensen synes bestandig at han behandles urigtig af Jens Pugflod som Medeier af det Sted hun og hendes Mand beboer. 10^de Lyder Fæstebrevet paa hendes og hendes Mands Navn ? Svar Nei det lyder alleene paa hendes Navn, hvilket er der fra at hendes Broder Knud Lauridsen har overdraget hende Brugen paa hendes Livstid.

Tilstedeværende Peder Olesen blev fremkaldt og tilspurgt samt foreholdt Ane Larsdatters Udsagn med Hensyn til Anledningen hvorfor Chr. Christensen blev opbragt paa Jens Pugflod samt dernæst tilspurgt 1 Om han havde hørt at Christen Christensen udskiældte Jens Pugflod for en Skielm, Tyv og en Hore- knægt ? Svar Han kan ikke huske bestemt om han brugte Udtrykkene Skielm og Horeknægt, men han erindrer at Chr. Christensen udlod sig med at Thomas Olesens Kone ikke var hans nemlig Chr. Christensens Kone. Christen Christensen var meget opbragt og var det af Hidsighed og Galskab, saavidt Vidnet kunne skiønne, at han udskiældte Jens Pugflod for en Tyveknægt. I øvrigt vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring. 2^det Brugte Christen Christensen netop det Udtryk Tyveknægt. Svar Han kan ikke huske saa bestemt enten det var Tyveknægt eller Tyv. Peder Olesen blev dimitteret efter eedelig at have bekræftet sin Forklaring. Dernæst blev det for Retten staaende Vidne Ane Larsdatter affordret at bekræfte sin Forkl, hvis Rigtighed hun herpaa bekræftede med hendes corporlige Eed efter Loven – dimitteret.

Fremstoed derpaa Sognefoged Jens Pugflod som blev tilspurgt 1 Har Christen Christensen da han tilligemed Peder Olesen forkyndte Rettens Stævning, udskiældt ham for en Skielm, Tyveknægt og Horeknægt ? Svar Han udskiældte ham for en Tyv og en Horeknægt. 2^det Var det før eller efter Forkyndelsen skeete af Stævningen ? Svar Det var efter at Forkyndelsen var skeet – dog strax efter. 3^die Var det før eller efter denne faste Tid at han slog ham Vandet i Ansigtet ? Svar Det var efter Forkyndelsen, men før han udskiældte ham. 4^de Var det strax efter at han havde sagt til Christen Christensen ”at det maatte tilskrives hendes Kjælenskab for samme” i Følge hans forhen afgivne Forkl. at denne slog Vandet i hans Ansigt, eller Forløb der Nogen Tid ? Svar det var lige strax efter. 5^te Er han ikke Medeier af Stedet, som Chr. Christensen eller rettere hans Kone har i Brug ? Svar Ja. 6^te Var det ham som havde tilsendt Christen Juulsgaard og Christen Jørgensen til Christen Christensen ? Svar Det var efter fælleds Aftale. Dommeren forelæste hans forhen afgivne Forklaring med Tilspørgsel om han eedelig turde vedstaae denne ? Svar Ja men han erindrer ikke om Chr. Christensen netop brugte Udtrykket Skielm, da han brugte saa mange Udtalelser og andre Talemaader i sin Hidsighed, at Vidnet nu ikke er i Stand til at huske dem. 8^de Hvorledes var Sammenhængen med det som passerede for Landmilits Sessionen i Anledning af Penge Comp havde modtaget til Laust Mose ? Svar Det er for nogle Aar siden at han fik ved Landmilits Sessionen af Krigs Commissionen som Lægdmand 2 Specier eller 4^rbd Sølv, samt nogle Banksedler, han husker ikke hvor mange, for at levere til Laust Mose som vel stoed i Nye Sogns Lægd, men dog dengang opholdt sig i Lønborg, samme Dag flyede han disse Penge saavidt han vidste i det Heele til Lauge Jensen, som den Gang tiente paa Lønborg Gaard i Lønborg Sogn for at overlevere til Laust Mose og var det Priispenge som tilkom ham. Comp. vidste ikke andet, end at han havde sendt den fulde Sum indtil Laust Mose den paafølgende Søe Sessionen krævede de resterende Penge som tilkom ham i Priispenge, hvorved det da for Sessionen blev oplyst at Comp ikke havde sendt det fulde modtagne Beløb. Og uagtet han ikke kunde erindre andet end at han havde leveret Lauge Jensen alt hvad han modtog, betalte han dog Laust Mose strax efter at denne havde faaet for lidt, da han ikke tvivlede paa at Feilen laae paa hans, og ikke paa Lauge Jensens Side, uagtet han først sigtede ham for at det maatte være ham, der havde begaaet Feilen – at imidlertid en saadan Feil kunde indløbe var let da Lauge Jensen skyndte paa og vilde hiem, og Comp som ikke vidste nogen bedre Leilighed i en Hast, ilede med at blive af med Pengene. Havde der været mindste Tvivl om hans Redelighed, vilde Søe og Landmilits Sessionen, hvor Sagen forefaldt i, vistnok have ladet det paatale. Han bad imidlertid at den for Retten tilstedeværende Lauge Jensen maae afgive eedelig Forkl. 9^de Hvad vilde han sige med Udladelsen Pagina 3 i Acten at han giorde sig gal til. Svar Fordi han giorde sig ustyrlig ved at bruge en forfærdelig Mund,

og er det hverken første eller anden Gang at han har baaret sig saaledes ad, da han er af et hidsigt Sind. Iøvrigt erklærede J. Pugflod at han for de mod ham brugte Skiældsord ikke paastaaer at Chr. Christensen idømmes 3 M Straf, men derimod at hans ubeføiede og skammelige Beskyldninger ved Rettens Dom mortificeres – og aftraadte.

Dommeren fremlagde en Attest for at Chr Juulesgaard og J Pugflod er eedsvorne Stævnevidner. Samme lyder saaledes Folio 41.

Fremstoed Selveier Lauge Jensen af Breining Sogn, som efter Anledning for- klarede: At han for nogle Aar siden ved Landmilits Sessions Tiden modtog af Sognefoged Jens Pugflod nogle Rigsbanksedler, med Anmodning at levere disse til Laust Mose, som betalt af Sessionen til ham i Priispenge. Han husker ikke hvormange han fik, men næste Aar tiltalte Jens Pugflod ham fordie han ikke havde leveret Laust Mose alle Pengene, hvornæst kom imidlertid Jens Pugflod selv til at erindre at han alleene havde leveret ham Sedlerne. Denne hans Forklarings Rigtighed bekræftede Comp. derpaa med sin Eed efter Loven og blev dimitteret.

Igien fremstoed Sognefoged Jens Pugflod som fornyelig blev examineret i ang hvorvidt det var forsætlig at Christen Christensen slog Vandet paa ham ? Hvortil han da svarede: At det er ikke Tvivl underkastet at det var forsætlig at han slog Vandet paa ham, da han stoed et Stykke fra ham og slog Vandet paa ham saaledes at det fløi ham lige i Hovedet og sigtede imod ham. Christen Christensen blev foreholdt dette Udsagn og erklærede at Vandet kom redelig nok af Skaalen men om det traf Jens Pugflod kan han ikke ingen Rede giøre for, men han vedbliver at paastaae at det ikke aldeeles var Hensigt at slaae Vandet paa Jens Pugflod. I Anledning af denne vedvarende Benægtelse blev saavel Sognefoged Jens Pugflod som Stævnevidne Peder Olesen fremkaldte som begge eenstemmigen erklærede at de ikke kunne skiønne andet, end at det var forsætlig at Chr. Christensen slog Vandet paa Jens Pugflod hvorefter de begge med Lovens Eed bekræftede dette deres Udsagn.

Sagens videre Fremme blev udsat til en nærmere berammet Tid efter at Beskrivelse heraf er meddelt Actor og Defensor.”

JP2 Folio 40b.

”Ærbødig Actions Indlæg i Sagen mod Christen Christensen af Nye Sogn. Det er in confesso under nærværende Sag at Tiltalte Christen Christensen den 20^de August sidstleden har slaaet det ene af de paa Holmsland for Nye Sogn beskikkede Stævnevidner under Udførelsen af hans Forretning som saadan og (saa)? det saa voldelig, at Blodet strømmede ud af ham i Hoved over Øiet. Dette delictum kan ei være tvivlsomt saasom saavel Vidnerne herom er eenige som Tiltalte selv har tilstaaet det. Dernæst kommer vi til det andet Tilfælde, som oplyser hvor ondskabsfuld Tiltalte er ligesom at ingen af Forbrydelserne ere udøvede i Overilelse, da der er en Dag imellem, han har kunnet betænke sig i, men gjør sig netop skyldig i samme Forbrydelse, da de kommer at forkynde ham det Dokument som Indvarsler ham til at lide Straf for hans første Forbrydelse. Den 20^de August har vi sagt slog han den ene Stævnevidne, den 22^de næstefter slog han Vand i Ansigtet paa det Andet og skiælder ham ud for en Tyv og Horeknægt, ligeledes under Udførelsen af hans Forretning efter Øvrighedens Foranstaltning. Det første Spørgsmaal vi herefter støde paa er: Kan og bør beskikkede Stævnevidner henregnes til Rettens Betjendte. Det synes ufeilbarligt at maatte antages for det første deraf, at de ere uundværlige Personer ved enhver Ret ved enhver Sag, som kan siges at tage sin Begyndelse med Dem og bestaaer i en uafbrudt Kjæde indtil Dommeren giør en Ende paa Sagen ved sin Dom, dernæst synes det klart af Frd af 3 Juny 1796 §19 som siger at saadanne Stævningsmænd skal offentlig paa Tinge indsættes i dette deres Ombud. Endnu tydeligere synes Sportelreglementet af 22^de Marty 1814 at tilkiendegive dette, naar den i den VIII^de Afdeling bestemmer Betalingen for de Mænd som bruger tinglige Forretninger hvoriblandt Stævnevidner ere de første, og som bekjendt ere Ordene i Lovsproget Ting og Ret synonyme. Lægger man nu hertil en Fornuftslutning at det ville være en Modsigelse i vores Lovgivning om den ei hjemlede enhver der paa det offentliges Vegne udfører en Forretning der paaligger ham som Pligt, samme Sikkerhed for sin Person.

Naar alt dette bliver sammenholdt levnes der ingen Tvivl at 6-4-17 og 18 ogsaa i disse Tilfælde maae blive anvendelige. Jeg skiønner ei rettere, end at vi i Frd af 30^te Januar 1793 § 9 har authentisk at disse Lovsteder bør anvendes for Overfald paa enhver Rettens Betiendte og altsaa anseer jeg det for tilstrækkelig grundet naar jeg paastaaer Tiltalte straffet efter disse Lovsteder.

Den nu Tiltalte for det første med Hug og Slag har overfaldet Stævnevidnet Christen Juulsgaard og det i den Grad at Blodet flød af Hovedet paa ham og dernæst har brugt saadanne Udtalelser mod Sognefoged Stævnevidnet Jens Pugflod og dertil slaaet ham en Skaal Vand lige i Ansigtet som absolut maae ansees hans Ære Lempe for nær ligesom og den Handling at slaae Vand i Ansigtet paa en Anden for noget vanærende for sig, saa maae min ærbødige Paastand blive – det er beviist at Tiltalte er over criminel Lavalder – At Christen Christensen dømmes i 40 Lod Sølvs Bøder til hver af de fornærmede, betaler aparte Svie og Bodskavløn til Christen Juulsgaard, hans Boeslods Fortabelse til Kongen og desuden dømmes paa hans Tremark. Ligeledes at udreede alle af Sagen samt Arrest og Forplejning flydende omkostninger hvoriblandt et passende Sallarium til mig som Actor. Og saaledes indlades Sagen til Doms under fornøden Reservation. Ringkjøbing den 22^de November 1823.

Ærbødigst Lütken”

Defensors Indlæg af 24. November 1823. JP Folio 40b.

”Ærbødigst Defensions Indlæg.

Det er godtgjort ved det optagne Forhør at Tiltalte Christen Christensen har giort sig skyldig i de Lovovertrædelser hvorfor han efter Amtets Skrivelse af 17^de dennes er sat under Action, nemlig at han har slaaet Christen Juulsgaard under Udførelse af hans Bestilling som Stævningsmand, samt udskjældt og paaslaaet Sognefoged Jens Pugflod Vand, under Udførelse af en lige Bestilling. Den indlemmede Præsteattest viser at Tiltalte er langt over criminel Lavalder.

Hvad Straffen for Tiltaltes Forseelser, betræffer, der ligesom det er klart at enhver Statsborger bør uantastet saalænge han ei selv affordrede Andre til nødvendigt Selvforsvar, saaledes maae jeg ligeledes indrømme at Stævningsmænd qua Stævningsmænd, eller under Udførelsen af deres Function som Saadanne maae betragtes som offentlige Personer og at følgeligen Forbrydelser mod dem igien betragtes, som qualificerede, men naar Actor vil tillægge dem den juridiske Hellighed som Loven giver en Dommer i Retten da feiler han visselig; denne Forseelse er sikkert intet mindre end crimen majestatis hvortil Actor ved hans Paastand om Straf henregner den. Da imidlertid intet Lovbud udtrykkelig omtaler dette Slags Lov Overtrædelse vil en arbitrær Straf blive at fastsætte for Tiltalte og i Analogie med Forordningen af 5^te July 1793 § 18, Toldrullen af 1. Februar 1797 § 91,92 og 93 og mange lignende Lovbud samt i Betragtning af Tiltalte var ophidset og tildeels med Sagen uvedkommende Stiklerier af Stævningsmændene fornævnte af disse vil denne arbitraire Straf passende - efter min ærbødigste Formeening fastsættes til 8^te Dages Fængsel paa Vand og Brød hvorfor Tiltalte bør udreede Actions Omkostninger med deri indbefattet Sallarium til mig som Defensor.

Thi er min ærbødige Paastand

at Tiltalte Christen Christensen hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 8^te Dage samt betaler Actions Omkostninger heriblandt et passende Sallarium ril mig. Ringkjøbing den 24 November 1823. Ærbødigst Christian Groos.

Retsmøde. – JP2 fol 296.

”1823 den 24 December var Extraret nedsadt paa Raadstuen i Ringkiøbing hvor Sagen anlagt af Justitien med Christen Christensen blev foretaget.

Stævningen hvormed Tiltalte var indvarslet til i Dag blev fremlagt læst og lyder saaledes. – Folio 41.

Acten i Sagen og hvad derunder til Dato er foregaaet har været tilstillet Actor og Defensor til Giennemgang og Prøvelse. Tiltalte var personlig mødt.

Actor var mødt og tilbageleverede de ham fra Retten oversendte Acter indeholdende det siden Kiendelsen sidstleden. Actor fandt sig ikke anlediget at forandre noget i hans forhen bragte Procedure eller Paastand, men tilføiede saa den Bemærkning at hans Paastand faar saameget meere Styrke som Beviset ved det sidst optagne er skierpet endydermeere og den Tilførsel som Sognefogden Jens Poulsen (sic) har giordt, at han ei forlangte Tiltalte dømt paa hans 3 Mark for de mod ham brugte Skiældsord kan under nærværende Sag ingen Indflydelse faae paa den Tiltaltes Straf, da Sagen er offentlig, og ei privatmand Jens Poulsens. Efter disse Forudskikkelser indlod han atter Sagen til Dom under fornødne Fobehold.

Defensor der har faaet Acterne til Eftersyn var tilstæde og indlod Sagen under Dom i Henhold til sit Foregaaende og under Benægtelse af hvad Actor ubeviislig har anbragt.

Tiltalte bad at flere Vidner maatte blive afhørte for at oplyse at Jens Poulsen havde faaet de for omhandlede Penge ved Sessionen samt at han deraf ikke havde leveret Specierne til Laust Mose samt at han derfor blev casseret ved den paafølgende Session af Krigscomissionairerne.

Retten optog Sagen under Dom.”

Retsmøde. JP2 folio 326.

”Aar 1824 den 3^die Januar var Extra Ret needsat paa Raadstuen ved Rettens ordinaire Betiente, hvor da for Retten med medtagne Meddomsmænd i Sagen paa Justitiens Vegne anlagt ctr Christen Christensen paa Holmsland blev afsagt saalydende Dom.”

Dok.

”Dom

Husmand Christen Christensen af Nye Sogn paa Holmsland tiltales under denne efter Amtets Foranstaltning anlagte Sag for at have med Hug overfaldet Stævnevidnet Christen Julsgaard under Udførelsen af hans Bestilling, og ligeledes for senere at have udskieldt Sognefoged Jens Pugflod samt paaslaaet ham Vand da han ankyndigede ham en Retsstævning. Hvad det første genus causæ angaaer da er det godtgiordt saavel med Christen Julsgaards og Christen Jørgensens edelige Vidnesbyrd at Tiltalte har da fornævnte Christen Julsgaard an- kyndigede en Slags Beskikkelse eller Regnings Fordring, slaaet denne med knyttet Haand over Øiet saa at Blod løb ned af Kinden, uden at det skiønnes at denne Mand paa nogen Maade har dertil givet Anledning, thi den Omstændighed at Fordringen som han frembar efter Requirenternes Forlangende var – eller i det mindste af Tiltalte blev anseet for at være urigtig og usandt i dette mellemværende Retsforhold – kunde ikke berettige Christen Christensen til at forgribe sig paa den, som ikkun udførte et ham overdraget Hverv eller i nogen Henseende undskylde hans voldsomme Fremfærd. – Sigtelsen er altsaa her beviist og Straffen for dette Forhold bestemt ved Lovens 6-9-20 sammenholdt med den foregaaende 18 Artikel og 6-7-8 Artikel, i det man ikke omtvivler at første Lovbud maae være anvendelig i dette Tilfælde, uagtet det ikke egentlig var en Stævning som blev forkyndt og endskiøndt Forkyldelsen ikke gældte Manden saa meget som Konen, da Tiltalte dog har erkiendt at han vidste at det var Stævningsmanden som mødte paa hans Bolig efter Bestillings Pligt og da han har maattet indrømme, see hans Svar paa 6 Spørgsmaal i Acten pag.20, at han antog det var ham som skulde udrede det Fordrede, hvilket ogsaa var en Selvfølge da Egteskabet ei er ophørt, samt da han har erkiendt ef´ter hans Svar paa 7 Spørgsmaal sammesteds, at Beskikkelsen blev oplæst saavel for ham som for Konen og endelig fordi Stævningsmændene bør nyde den samme fortrinlige Beskyttelse ved Udførelsen af alle de Ombud der senere ere vedtagne at henføre til deres Function som den Loven i et Cyrvilt Tilfælde har indrømmet dem.

Betræffende Tiltaltes Forhold mod Sognefoged Jens Pugflod da kan man her ikke være i nogen Uvished om Lovens Anvemdelse, hvorimod det nærmere maa prøves om Gierningen virkelig er forøvet eller ikke; Vel benægter Tiltalte at have slaaet Vand paa Sognefogden forsætlig, efter dog først at have tilstaaet dette factum og anført Aarsagen hvorfor han foretog sig samme, men dels er dette i Modsigelse med foranførte Tilstaaelse, dels har ogsaa ikke alene Jens Pugflod men ogsaa Peder Olesen edeligen bekræftet at det skeete med Forsæt, og da førstnævnte vidner om en ham under Fuldbyrdelsen af hans Bestilling tilføiet Fornærmelse, som ikke han men det Offentlige paataler maae hans Vidnesbyrd, i Lighed med Lovgivningens Bestemmelse om Toldofficienters og Politiets betientes Udsagn eller Rapports, staae til Troe - ; fremdeles er det godtgiordt ikke blot med de afhørte Deponenters Forklaring, men ogsaa her med egen Tilstaaelse at han ved samme Leilighed udskieldte Jens Pugflod for en Tyveknægt eller Tyv, fordi han skal have forvandsket nogle Specier for en testeret Mand; Men da det saavel med Jens Pugflods Beretning om det Forefaldne, som nøie stemmer overens med Tiltaltes egen Forklaring derom samt med Lauge Jensens edelige Vidnesbyrd er oplyst at Sognefogdens Fremfærd ingenlunde kan henføres under Begrebet Tyverie og derfor maae antages som afgiordt, at saafremt hans Forhold ved denne Begivenhed var befundet enten forsætlig eller mistænkelig af Sessionen for hvilke der er in confesso at Sagen forefaldt og af hvem Sognefogden som Lægsmand blev krævet til Regnskab, vilde han ligesaalidet kunde vedblive at være Lægsmand som Sognefoged, saa maae denne Beskyldning mod ham ansees som aldeles ubeføiet. For denne hans Beskyldning mod Jens Pugflod har Actor paastaaet ham dømt paa hans tre Mark, da imidlertid den Fornærmede selv har frafaldt denne Paastand og det tillige er oplyst at han var i en meget opbragt Sindsstemning og da Sognefogdens Yttringer om hans egteskabelige Forhold har bidraget sin Deel til at sætte ham i denne Grad af Affect samt da Sognefogden som de mødte i qualite som Stevningsmand var en af de Mænd som havde udsendt den første Requisition med Christen Juulsgaard hvorfra Sagen har sin Oprindelse hvilket kunde giøre det end meere ubehageligt for Tiltalte at see samme Mand i et saadant Ærinde, skiønnes en i Overensstemmelse med Lovens 6-21-4 fastsadt Mulct at kunde være passende, hvormed bliver at forene dernæst den fornærmende paastands Mortification.

I Følge dette saaledes anbragte maae Christen Christensen tilfindes at bøde, for hans Overfald paa Christen Juulsgaard trende sex Lod Sølv og trende femten Lod Sølv og for hans Forhold mod Sognefoged Jens Pugflod trende sex Sølv og trende femten Lod Sølv, samt desuden 4 Rigsbankdaler Sølv. De idømte Lod Sølv bødes alle paa den ved Lovens 1-24-4 bestemte Maade, hvorimod de fire Rigsbankdaler Sølv tilflyde Amtets Fattigkasse.

I Processens Omkostninger betaler han til Actor Procurator Lytken 5^rbd Sølv og til Defensor Procurator Groos 4 ^rbd Sølv.

Sagen er fremmet med vedbørlig Hurtighed fra Sagførers Side.

Thi kjendes for Ret

Tiltalte Christen Christensen af Nye Sogn paa Holmsland bør bøde tvende Gange trende sex Lod Sølv og ligeledes to Gange trende femten Lod Sølv til Deeling paa den i Lovens 1-24-4 fastsatte Maade, saa erlægger han desuden i Mulct til Ringkiøbing Amtsfattigkasse fire Rigsbankdaler Sølv for hans Fornærmelige Udladelser mod Sognefoged og Lægsmand Jens Pugflod ved en Stævnings Forkyndelse den 22 August f.A., hvilke Udladelser hermed erklæres døde og magtesløse saa de ei skal geraade denne til Forkleinelse paa Ære gode Navn og Rygte i nogen Maade. Saa udreder benævnte Christen Christensen ogsaa alle af Sagens lovlig flydende Omkostninger hvoriblandt til Actor Procurator Lytken 5 ^rbd Sølv og til Defensor Prøveprocurator Groos 4 ^rbd Sølv.

Det Idømte at erlægge inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og for øvrigt at efterkomme under Adfærd efter Loven. Sponneck

Som Meddomsmænd

Lautrup Jørgen Lindholdt

Jens Jørgensen J.C. Meistrup